Store virksomheder famler efter morgendagens digitale forretningsmodel

Digital omstilling af forretningen er øverst på agendaen hos landets største selskaber. Men der er langt fra ambitioner til virkelighed, og ingen af de største virksomheder er endnu fuldt digitale, viser undersøgelse.

Det kræver sin kaptajn at lave en u-vending med en supertanker, og det kræver sin topchef at digitalisere en velsmurt milliardforretning med masser af fysisk produktionsudstyr, kunder og produkter. Især når virksomheden i forvejen præsterer godt, og når nye digitale tiltag uundgåeligt vil æde af den eksisterende velindtjenende forretning. Så er det bare lettere at tænke digital forretning, når man er født digital.

Det ændrer imidlertid ikke på, at langt de fleste virksomheder er tvunget til at forholde sig til den digitale udfordring, og hvad den indebærer for deres kerneforretning. Netop hvor meget den digitale omstilling fylder og betyder på direktionsgangene i 20 af landets største virksomheder, har konsulenthuset Qvartz og it-virksomheden Microsoft undersøgt i rapporten ’Digital Transformation Report 2017’. Og her fortæller 18 ud af 20 topledere, at den digitale omstilling står allerøverst på deres dagsorden.

Men selv om der er bred enighed om, at endnu mere af forretningen må og skal digitaliseres, afslører undersøgelsen, at det endnu kun er et fåtal af de allerstørste selskaber, der er nået så langt, at de kan høste synlige resultater af omstillingsprocessen. Og ingen af de deltagende virksomheder kan endnu kalde sig for digitale i den forstand, at både kerneforretning og nye forretningsmuligheder er digitale.

”Det er jo en kæmpe fordel at have mange fysiske aktiver som f.eks. Mærsk med skibe og terminaler. Det er også en kæmpe fordel at have en milliardomsætning og have lige så mange kunder og masser af produkter, der bare sælger. Men hvordan forbinder man det gamle med det nye? Det er den udfordring, som Danmarks største virksomheder står med,” siger Frank Vium, erhvervsdirektør i Microsoft Danmark.

Han er manden, der har den tætte dialog med nogle af landets største selskaber, når det gælder digitalisering og de tjenester, som Microsoft kan tilbyde i den proces. Karakteristisk for hans kunder er, at de sjældent er født digitale, at de har et veletableret it-landskab, og at de med få undtagelser som Saxo Bank og selskabet Zebra, der står bag Tiger-butikkerne, typisk har op mod 100 år på bagen. Det betyder, at det er på ryggen af fortid, aktiver og velfungerende produkter, at der nu skal digitaliseres og disruptes.

”Det er ikke de blanke papirer, vi arbejder med. Det er rygraden i dansk erhvervsliv. Men derfor kan det stadig blive vanvittig disruptivt, som når f.eks. Danske Bank lancerer MobilePay, eller Mærsk erklærer, at de vil digitalisere transportbranchen,” siger Frank Vium, der bl.a. deltog i Microsofts dialog med Mærsk forud for, at rederigiganten i april offentliggjorde et stort samarbejde med netop Microsoft om at digitalisere store dele af Mærsks forretningsmodel.

Lang vej til digital modenhed for de største

Kilde: The Digital Transformation Report, Qvartz og Microsoft, 2017.
| Forstør   Luk

Kun 3 ud af de 20 største danske virksomheder er nået til fase 3 ud af 4 på omstillingen til digital forretning. Ingen er endnu på øverste niveau på den digitale modenhedskurve.

Kilde: The Digital Transformation Report, Qvartz og Microsoft, 2017.

Frank Vium har også været dybt involveret i rapportsamarbejdet med Qvartz, der kortlægger status og analyserer barrierer for digitalisering hos 20 af landets største selskaber. Her fremgår det tydeligt, at alle store virksomheder med respekt for sig selv har set fremtiden i digitaliseringen. Men også at der er en stor kløft mellem, hvor stor opmærksomhed virksomhederne tillægger digitaliseringen, og hvor langt de selv mener at være nået på rejsen mod fuld digitalisering. Se figur 1.

Digital markedsforstørrer

Mens stort set alle erklærer sig enige i, at digital transformation er vigtig, er det i praksis kun 3 ud af de 20 medvirkende virksomheder, der reelt er nået ud over de første digitale erfaringer, og som nu er i gang med at accelerere dem. Og ingen er så langt, at de kan betegnes som digitale, lyder virksomhedernes egne vurderinger. Det billede genkender Frank Vium fra sine dialoger med de største selskaber.

”De fleste selskaber har i dag sat forskellige digitale initiativer i gang, og få er begyndt at give resultater. Men endnu færre har det digitale som en integreret del af forretningen, og ingen i top-20 har en reel digital forretningsmodel,” siger han.

Toppen af dansk erhvervsliv driver ifølge Frank Vium stadig en traditionel forretning, hvor der, når det går vildt for sig, bliver opsendt en række prøveballoner i forhold til at gøre forretningen mere digital.

”De fleste er stadig langt fra at omstille kerneforretningen, hvor det virkelig rykker. Det er bare nemmere at forsøge sig med et digitalt projekt i et randområde af forretningen, hvor man f.eks. kan bestille reservedele digitalt, eller hvor varekataloget ligger digitalt. Men selve vind-, pumpe- eller medicinalbutikken er endnu ikke digital,” konstaterer Frank Vium.

Men hvorfor også pille ved en god forretning, når den nu vokser og præsterer i top år efter år? I undersøgelsen henvises der bl.a. til et studie fra det anerkendte amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology, MIT, der viser, at de mest digitale virksomheder får mere ud af deres fysiske aktiver, er mere profitable og generelt har en højere markedsværdi end tilsvarende virksomheder, der har digitaliseret i mindre grad.

Det er indsigter, som Microsoft selv er et levende eksempel på. I løbet af de seneste tre år er Microsoft gået fra at være en softwarevirksomhed, der sælger produkter – primært Windows-licenser – til, at 80 pct. af omsætningen i 2020 skal komme fra udlejning af serviceydelser i skyen. Her er forretningsmodellen, at virksomheder kan abonnere på det antal licenser, de aktuelt har behov for, og hurtigt skalere op og justere ned, når behovene ændrer sig.

LÆS OGSÅ: Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen

Fakta

”Lidt firkantet sagt er det på den korte bane en mindre god forretning (for Microsoft, red.) end den gamle. Alligevel har aktiekursen aldrig været højere, end den er i dag, og det skyldes, at markedspotentialet med den nye forretningsmodel er meget, meget større. Så selv om vi har ædt af den gamle forretning, er muligheden for at udvikle forretningen altså langt bedre på sigt,” siger Frank Vium. Se tekstboks.

Den digitale organisation

Da Frank Vium for fire år siden kom til Microsoft, foregik en typisk dialog om digitalisering med fagfolkene i de store virksomheders it-afdelinger. I dag foregår dialogen med medlemmerne af direktionen. For digital transformation kræver forretningsforståelse, og som Frank Vium udtrykker det, bliver det ikke it-afdelingen i en virksomhed, som forandrer selskabets produkter, salgskanaler og forretningsmodel. Den digitale omstilling skal komme fra ledelsen.

”For fire år siden ville de fleste direktører sige, at Microsoft var noget med Windows og måske PowerPoint. I dag er it en del af produktet og en del af forretningen, og derfor har dialogen rykket sig fra, at vi tidligere talte med de it-kyndige, til at vi i dag taler med topledelsen,” siger Frank Vium.

I undersøgelsen peger topcheferne i landets største virksomheder selv på, at den vigtigste driver for en digital omstilling netop er, at der er engageret støtte og backup fra den øverste ledelse i virksomheden. Transformationsagendaen skal ejes af nogen, og konkret betyder det, at CEO’en bør stå i spidsen som f.eks. hos Mærsk, hvor koncerndirektør Søren Skou åbent har kaldt digitalisering et afgørende fokusområde.

I praksis oplever flere af de største selskaber, at det netop er en af de helt store udfordringer at finde og udvikle lederskikkelser, der både kender til branchen og samtidig har praktisk erfaring med digital omstilling.

Samlet har lederne i undersøgelsen udpeget syv områder, som de mener har afgørende betydning for den digitale omstilling. Se figur 2. Samtidig har virksomhederne vurderet, hvor de på en skala fra 1 til 5 selv aktuelt skal placeres inden for de syv punkter.

Virkeligheden halter efter ambitionerne

Figur 2 | Forstør   Luk

Ledere, der går forrest, er det vigtigste for en virksomhed under digital omstilling. Det vurderer virksomhederne selv. Der er plads til forbedring er over hele linjen, målt på hvad virksomhederne selv anser som vigtigt for en vellykket transformation, sammenlignet med hvor de placerer sig selv i dag.

Kilde: The Digital Transformation Report, Qvartz og Microsoft, 2017.

Næstefter det digitale lederskab er det afgørende for, at en digital omstilling lykkes, at der er fuld klarhed over, hvor i organisationen ansvar og mandat for forandringerne er placeret. Erfaringen fra de 20 virksomheder er, at det alt efter behov skifter mellem at ligge centralt og decentralt i organisationen, således at enkelte afdelinger kan rykke hurtigt og nemmere kan tilpasse sig nye muligheder, når det er påkrævet. Men kun et fåtal af virksomhederne mener selv, at de har fundet en organisering, der virker.

Halter efter ambitionerne

Et tredje vigtigt parameter er, i hvor høj grad nye arbejdsmetoder har vundet indpas i virksomheden. Det handler bl.a. om, i hvor stort omfang de store virksomheder har ladet sig inspirere af ideer og metoder fra iværksætternes foretrukne værktøjskasse, hvor ideer f.eks. hurtigt kan testes i samarbejde med brugerne, og hvor brugernes feedback afgør, om det nye får liv eller hurtigt skal lukkes ned igen – fremgangsmåden er også kendt som lean startup eller sprints.

Mange af de store virksomheder som bl.a. LEO Pharma og Danske Bank har allerede gjort sig erfaringer med iværksætternes metoder, men generelt er metoderne ikke en del af arbejdspraksis på koncernniveau i de medvirkende virksomheder.

”I øjeblikket bruger vi lean startup-metoden på halvdelen af vores udviklingsprojekter. Om to år vil det være op imod 70-80 pct. Det skal det være,” lyder en kommentar fra Danske Bank i rapporten.

På fjerdepladsen over de vigtigste drivere for en vellykket digital transformation placerer lederne selv evnen til at tiltrække, integrere og holde på de mennesker, der har kompetencerne til at transformere virksomheden. Det er særligt designkyndige, antropologer, teknologiudviklere og folk med erfaring fra startups, der vurderes til at være vigtige. Den generelle erfaring er, at det er svært at fastholde medarbejdere med de rette kompetencer og få dem til at passe ind i den etablerede organisation. Kun 4 ud af de 20 virksomheder mener selv, at de har succes med at tiltrække og fastholde personer med afgørende kompetencer.

På en femteplads lander virksomhedens ledelsesstrukturer, der gerne skal understøtte nye arbejdsformer, hurtige beslutningsveje og incitamentsstrukturer, der ikke kun belønner finansielle resultater men også udvikling af digitale initiativer, kundeinvolvering etc. Også her er der også store forskelle på, hvilken betydning virksomhederne tillægger de rette ledelsesstrukturer, og hvor langt de selv mener, at deres virksomhed er kommet. Mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder er udfordret på at få etableret strukturer og systemer, der er smidige nok til at understøtte transformationen.

På en sjetteplads placerer virksomhederne evnen til at arbejde med teknologi i to tempi. På den ene side kræver digitaliseringen, at der kan rykkes hurtigt, når der skal udvikles nyt. På den anden side må hastigheden ikke overtrumfe koncerntilgangen til f.eks. it, hvor sikkerhed er meget vigtig.

Endelig peger de største virksomheder på, at det er vigtigt at kunne arbejde med åbne økosystemer og samarbejde med eksterne parter som f.eks. leverandører, kunder eller konkurrenter, som kan speede en transformation op. Men også her er der langt fra, hvor vigtig virksomhederne anser punktet for at være, til hvor langt man i praksis selv er nået.

Kunden i centrum

De 20 store virksomheder, der medvirker i undersøgelsen, er alle organisationer med muskler nok til at kunne rykke på den digitale omstilling. Men deres udfordringer og prioriteringer giver nogle brugbare pejlemærker for mindre og mellemstore virksomheder, der også står over for at skulle transformere en velkørende analog forretning til en digital.

En af de vigtigste erfaringer fra de store selskaber er, at når det gælder digitalisering, er det først og fremmest slutbrugere og kunder, der skal være i fokus. Mange virksomheder har ikke tidligere haft relationer til de mennesker, der i sidste ende bruger deres produkter eller tjenester, fordi de ofte sælges via mellemled. Her åbner digitaliseringen op for nye muligheder for at komme meget tættere på brugerne. Det har medicovirksomheden Coloplast bl.a. benyttet sig af ved at etablere et digitalt kundeunivers, hvor selskabet kan komme i dialog med slutbrugerne af Coloplasts stomiposer. Det har både øget salget og givet adgang til ny innovation.

En anden erfaring, som andre virksomheder kan bruge, handler om at tilføre digitale features til eksisterende produkter og services – det kan f.eks. være produkter, der selv kan fortælle, hvornår de trænger til et servicetjek. På ryggen af erfaringer og nye data herfra giver det mulighed for at udvikle nye produkter, platforme og forretningsmodeller.

En tredje ting, som de store virksomheder har haft gode erfaringer med, er optimering af driften ved hjælp af digitalisering. Ifølge Microsofts danske erhvervsdirektør er optimering ved hjælp af ny teknologi et område, der i øjeblikket får stor opmærksomhed i mange virksomheder. Det fjerde og sidste område, som virksomhederne peger på, er digitalisering i forhold til medarbejderne. Her svarer kun 3 ud af de 20, at det i høj grad er et fokusområde.

Umiddelbart overrasker det ikke Frank Vium, at de store virksomheder ikke er kommet længere med den digitale omstilling, selv om de både har de finansielle muskler og typisk opererer internationalt og dermed er mest konkurrenceudsat. Men han er overbevist om, at meget vil se anderledes ud om bare få år, hvor alle vil have mere erfaring med forandringsprocesserne.

”Det vigtigste er signalet fra toppen, og om tre år er jeg sikker på, at vi vil se markant flere topledere stå på mål for at have sat gang i forandringsledelse og en lærende organisationskultur. Vores største fjende er nutidens gode resultater. Jeg kan godt være bekymret for, om dansk erhvervsliv føler sig for trygge,” siger Frank Vium.

Forrige artikel Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen Heller ikke Microsoft er i mål med digitaliseringen Næste artikel Fagbevægelsen til Disruptionrådet: Involver medarbejderne i teknologirevolutionen Fagbevægelsen til Disruptionrådet: Involver medarbejderne i teknologirevolutionen
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.