Det embedsmandsudvalg, der har brugt et år på at kigge kommunalreformen efter i sømmene, har også kulegravet brugen af sundheds-it, og udvalget konkluderer, at der er et betydeligt potentiale i at stramme op på en række områder i både regioner, kommuner, stat og almen praksis. 

”Der er behov for øget fremdrift og mere fokus på anvendelsen af it-løsningerne på sygehusene såvel som i kommunerne. Udbredelse af den fælles offentlige it-struktur i staten skal ligeledes bidrage til, at digitaliseringen af sundhedsvæsenet generelt kan løftes til det næste niveau. Samtidig er der potentiale for en styrket indsats for tværsektoriel kommunikation, bedre monitorering samt mere konsistent indhøstning af gevinster ved it-systemerne på tværs af alle sektorer,” konkluderer udvalget.

Store forskelle i regionerne

I regionerne, der hvert år bruger over 2 milliarder kr. på sundheds-it, er en af de helt centrale udfordringer er at få skabt et sammenhængende elektronisk patientjournalsystem. Bestræbelserne har i årevis affødt den ene skandale-overskrift efter den anden i medierne. 

Men nu begynder regionerne at kunne se lys for enden af tunnellen. De overtog et stærkt fragmenteret system efter kommunalreformen i 2007, idet de gamle amter i årevis havde købt, udviklet og implementeret forskellige moduler til elektronisk patientjournal (EPJ). Det betød, at de enkelte regioner havde mange, vidt forskellige it-systemer. Men siden 2007 er antallet af disse såkaldte ”EPJ-landskaber” bragt markant ned fra 23 til 12. Og målet er, at hver region ved udgangen af 2013 kun skal have ét EPJ-landskab. 

Rigsrevisionen mener dog, at det ikke går hurtigt nok med at indføre EPJ og konkluderer i et nyt notat til Statsrevisorerne, "at der er behov for at styrke styringen og prioriteringen på området, og der er endvidere behov for en større synlighed med hensyn til, om de forventede effektiviseringsgevinster opnås”. Rigsrevisionen anbefaler også, at Sundhedsministeriet indgår mere forpligtende aftaler med regionerne om mål og indikatorer for udbredelse og anvendelse af sundheds-it for at sikre, at ”målopfyldelse og resultater i forbindelse med de store investeringer i sundheds-it bliver synliggjort.”

På mange andre områder er der også fortsat en række barrierer for en optimal udnyttelse af sygehusenes it-systemer, samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen og de sammenhængende patientforløb.

Der er f.eks. stor forskel på, hvor langt regionerne er nået i arbejdet med at sikre personalet en let og hurtig adgang til it-systemerne. Mens alle sygehuse i Region Nordjylland og Sjælland har implementeret en effektiv systemadgang, halter det i specielt Region Syddanmark.

Der er også forskel på, hvor stabile it-systemerne er i drift. En opgørelse viser, at den såkaldte oppetid er størst på sygehusene i Region Syddanmark og Sjælland, som begge ligger på stort set 100 pct. Det laveste niveau er i Region Midtjylland med 99,4 pct. – svarende til en periode på 4 timer og 20 minutter om måneden, hvor personalet ikke har adgang til det pågældende system. 

De enkelte regioner er også på vidt forskellige niveauer, når det drejer sig om at integrere de såkaldte elektroniske akuttavler, som skal give et fuldt overblik over kapacitet og ressourcer på alle større fælles akutmodtagelser for at sikre en så optimal brug af ressourcerne som muligt, og som efter planen skulle være indført inden udgangen af 2011. Mens regioner som Sjælland og Nordjylland har formået at integrere disse akuttavler med en række bagvedliggende systemer, halter Midtjylland bagefter.

Til gengæld ligger Midtjylland i top, når det drejer sig om at registrere færdigbehandlede patienter. En hurtig registrering af færdigbehandlede patienter er vigtig, da andre parter i sundhedsvæsenet kan få brug for at have de korrekte patientoplysninger i tilfælde af f.eks. fortsat behandling på et andet sygehus, genoptræning i kommunen eller genindlæggelse kort efter udskrivningen. Andelen af udskrevne patienter, som er færdigregistrerede senest dagen efter udskrivningen, ligger på knap 100 pct. i Region Midtjylland og kan med andre ord ikke blive meget bedre. Til gengæld ligger niveauet i alle de øvrige regioner på kun 60-70 pct. 

”Dette indikerer, at der på tværs af regioner kan være betydelige gevinster at hente i patientbehandlingen ved at sikre bedre og mere ensartet brug,” lyder konklusionen i udvalgets rapport.

Medicinkort volder problemer

Det er ikke kun regionerne, som har store vanskeligheder med at sikre et optimalt og velfungerende it-system. Der er også udfordringer med en række it-systemer, der skal sikre bedre adgang til relevante patientdata på tværs af regioner, kommuner og praktiserende læger.

Et andet eksempel på mangelfuld kommunikation på tværs af sundhedsvæsenet er det såkaldte e-journalsystem. Her kan borgere, praktiserende læger og sundhedspersoner lige fra Skagen til Svaneke få adgang til den samlede journal for patienten, uanset på hvilket sygehus eller i hvilken lægepraksis vedkommende har været behandlet. 

Men selv om almen praksis har haft adgang til systemet i over seks år, bliver det stort set ikke brugt. De praktiserende læger og speciallæger tegner sig for kun 0,4 pct. af alle opslag i systemet. Til sammenligning er ca. 300.000 danskere hvert år inde i systemet for at se på deres egne journaloplysninger – svarende til 47 pct. af alle opslag. Se figur 3.

Der er også meget stor forskel på, hvor meget de enkelte regioner bruger e-journal. Region Midtjylland er den suveræne topscorer. Her blev der foretaget 313 opslag for hver 1.000 borgere i regionen, mens det til sammenligning kun skete 18 gange for hver 1.000 borgere i Region Hovedstaden.

”Variationen på tværs af regioner og på tværs af parterne i sundhedsvæsenet indikerer, at der fortsat er betydeligt potentiale til forbedring af den tværsektorielle kommunikation i sundhedsvæsenet ved at øge brugen af e-journal, både i flere af regionerne og i almen praksis,” konkluderer regeringsudvalget.

Kommuner bruger ikke digitale beskeder

Et tredje eksempel på mangelfuld implementering er MedCom-standarderne. MedCom bruges til elektronisk udveksling af f.eks. recepter, henvisninger og udskrivningsbreve mellem sundhedsvæsenets forskellige parter. På den måde sparer læger, sygeplejersker, sagsbehandlere og andre relevante folk masser af tid på at skaffe oplysninger om patienter via telefon, telefax eller brevpost. 

Også brugen af dette system svinger enormt fra kommune til kommune. Nogle kommuner bruger slet ikke systemet, hvilket går ud over patienterne, da sygehusene har svært ved at sikre et optimalt patientforløb.

En opgørelse viser, at brugen af digitale beskeder mellem sygehuse og kommuner er størst i Syddanmark og Nordjylland og mindst i de to østdanske regioner, Hovedstaden og Sjælland. 

Specielt Region Syddanmark har i flere år gjort en stor indsats for at kommunikere digitalt, bl.a. i form af det såkaldte Sam:Bo-samarbejde, der skal give borgeren en større oplevelse af sammenhæng i patientforløbet – fra kontakten med den praktiserende læge, over diagnostik og behandling på sygehuset, til borgeren er tilbage i hjemmet og eventuelt skal i gang med rehabilitering. Se tekstboks.

Opgørelsen viser også, at der er meget stor forskel i omfanget af kommunernes digitale kommunikation. Nogle kommuner bruger de digitale beskeder otte gange så meget som andre kommuner i forhold til antallet af indbyggere. Og 10 kommuner har ikke afsendt en eneste elektronisk besked til hospitalerne i de tre måneder, som opgørelsen dækker. Se figur 4. 

”Den store variation imellem kommunerne, også internt i hver region, bidrager til at vanskeliggøre optimerede, ensartede og standardiserede samarbejdsformer mellem sygehuse og kommuner, da der for hver kommune kan være forskellige muligheder for at udveksle informationer med sygehuset digitalt. På det enkelte sygehus kan kommunikationsformen med kommunerne derfor variere, alt efter hvilken kommune kommunikationen sker med. Dette kan bidrage til at skabe uhensigtsmæssige arbejdsgange og samtidig skabe usikkerhed om koordineringen af patientforløb mellem sygehus og kommune,” hedder det i udvalgsrapporten.