Mens den danske del af vækstbørsen First North bliver hånet og kritiseret for at huse for mange fusere uden interesse for investorerne, nærmest sprøjter den svenske del af vækstbørsen små selskaber ud som store svenske vækstvirksomheder, der skaber stribevis af nye arbejdspladser.

Kun 14 danske selskaber er noterede på First North, og kun ét er rykket op på et af hovedmarkederne. De 14 har siden starten i 2005 i runde tal skabt knap 300 arbejdspladser. Det viser en gennemgang af jobopslag fra virksomhederne i perioden, som Jobindex har lavet for Mandag Morgen.

Helt anderledes ser det ud med de svenske selskaber på First North. Tal fra Stockholmsbörsen viser, at de i gennemsnit har skabt næsten 37 pct. flere arbejdspladser om året, siden de blev børsnoteret. Se figur 1. For en virksomhed med 50 ansatte bliver det til godt 250 ansatte på fem år.

Men det skal være slut. Den danske fondsbørs vil på svensk vis være rugekasse for fremtidens Novo Nordisk og Pandora, lyder det fra en arbejdsgruppe under den danske fondsbørs. Den vil gøre børsen til det led i kæden, som danske virksomheder i dag mangler på deres vækstrejse fra små til store selskaber.

”Noteringsmulighederne er de bedste i årevis. Alligevel kan vi ikke se, at de små selskaber bruger børsmarkedet. Der er et slip i den danske infrastruktur, når selskaberne skal rykke fra 5-10 ansatte til at være 50-100. En del af det hul burde børsmarkedet kunne udfylde, så flere små selskaber kan vokse sig store,” siger Carsten Borring, der er chef for notering af selskaber på Fondsbørsen. Carsten Borring er også en af hovedkræfterne bag etableringen af First North.

Fondsbørsens arbejdsgruppe barsler om få uger med et sæt anbefalinger, der skal sikre missionen. Den lægger op til at involvere flere private formuer i udviklingen af fremtidens store danske selskaber, til at engagere banker og pensionskasser i at interessere sig mere for de små selskaber og til at få politikerne til at stimulere danskernes investeringslyst ved at se på muligheder for at ændre aktiebeskatningen.

”Vi vil rigtig gerne have, at politikerne på Christiansborg gør børsnoteringer af små og mellemstore virksomheder til en politisk prioritet. For det er dér, væksten skal komme fra,” siger Carsten Borring.

6 veje til dansk succes med vækstbørsen

Det kræver et 360-graders-tjek og en fælles indsats fra alle interessenter, men erfaringerne fra Sverige viser, at der er en række håndtag at dreje på. Tilsammen kan det revitalisere den danske vækstbørs til fordel for væksten og skabelsen af nye arbejdspladser herhjemme. Mandag Morgens kilder identificerer 6 områder, der kan løfte den danske vækstbørs:

De rigtige selskaber. First North skal ikke være en iværksætterbørs. Den skal være børs for gode virksomheder med vækstpotentiale. Flere peger på, at en række af de danske selskaber, der har været omkring First North, er kommet for tidligt på, i forhold til hvor modne og levedygtige de egentlig var. ”Man skal have opnået en vis succes både herhjemme og i udlandet. For at få rigtig gang i den, skal der nu flere penge til, som det kan være en ide at rejse på fondsbørsen,” påpeger Kaare Danielsen, adm. direktør i Jobindex, som er det selskab, der har den højeste kurs blandt de 14 danske på First North.

En stærkere fødekæde. I Sverige findes en række mindre børser, hvor en del af de nuværende First North-selskaber tidligere har været noteret. Danmark mangler sådanne forudgående led, der er med til at professionalisere virksomhederne på deres vækstrejse.

Motiverede rådgivere. I dag er det svært for de mindre selskaber at få deres bankforbindelser til at hjælpe med børsintroduktionen. I mange år har priserne på de mindre selskaber været højere, hvis man solgte til en industriel køber frem for at gå på børsen. Men i takt med at aktiemarkedet på hovedmarkederne præsterer godt, følger også bedre priser på aktieindeksene for de mindre selskaber. ”Kravene til bankerne er blevet strammet under finanskrisen. Mange får derfor nej til lån i banken. Men fondsbørsen kan diversificere den måde, man som virksomhedsejer kan hente penge på,” siger Carsten Borring, chef for notering på Fondsbørsen.

Interesserede investorer. ”Vi har snart været børsnoterede i syv år. Jobindex er et kendt firma. Aktiekursen er fordoblet de seneste år, og vi leverer pæne resultater. Alligevel er interessen for aktien minimal,” konstaterer Kaare Danielsen fra Jobindex. Hans situation illustrerer endnu en udfordring for selskaber på First North. Investering i vækstvirksomheder er risikabel forretning, og området er svært for private investorer. Selv om både Dansk Aktionærforening og fora som Euroinvestor, hvor private diskuterer investeringer, er vokset betydeligt, mangler der analytikerdækning af de små selskaber.

Større spredning af formueforvaltningen. De store, institutionelle investorer som ATP og pensionskasserne administrerer i dag så store formuer, at de ikke går ind og placerer mindre beløb i små selskaber. Og uden deres blåstempling er det svært at trække de private investorer med. De institutionelle investorer i Danmark koncentrerer formuerne på få aktører, og den kapitalstruktur gavner ikke de små selskaber på børsen. I Sverige findes stadig en række mindre rigmandsbanker og mindre børsmæglere med særligt fokus på mellemsegmentet af selskaber. Det segment er stort set forsvundet i en professionalisering og koncentration af formueforvaltningen herhjemme.

Motiverende lovgivning. Den danske aktieskat på 42 pct. nævnes som en stor sten i skoen for at få flere investorer til at interessere sig for de mindre selskaber. Risikoen er for stor, og gevinsten for lille, med en aktiebeskatning, der er den højeste i Norden, og som er mere end dobbelt så høj som OECD-gennemsnittet for beskatning af kursgevinster, lyder det.

Den gode historie. Sverige har flere virksomheder, flere fiaskoer og flere succeser. ”Vi har haft en række store succeser, der på kort tid har præsteret rigtig godt. Det er især teknologivirksomheder. De opmuntrer andre til at gå samme vej. Succes avler succes,” konstaterer Carl Norell, pressechef for Stockholmsbörsen. I Danmark mangler vi stadig den succes, der kan bryde isen og give vækstbørsen et gennembrud.

Uden kapital ingen international vækst

Hos Jobindex, der står for den højeste aktiekurs på First North, og som også står for mere end 100 af de opslåede jobannoncer fra First North-virksomheder siden 2005, er stifter og adm. direktør Kaare Danielsen ikke i tvivl om, at bedre adgang til vækstkapital for mindre danske virksomheder kan sætte den nødvendige turbo på vækst- og dermed jobskabelsen herhjemme.

”Da vi startede i Danmark i 1996, var der herhjemme ikke mulighed for at rejse vækstkapital på samme måde, som der var for vores konkurrenter Jobline og Stepstone i Sverige og Norge. Mens de ekspanderede stort og var firstmovers i ti nye lande, havde vi svært ved at klare os uden samme vækstkapital i ryggen. I dag er Stepstone vokset til et internationalt selskab med 1.000 medarbejdere, mens vi er en dansk succes med 100 medarbejdere. Forskellen kan måske spores til, at vi for 18 år siden ikke havde adgang til den nødvendige vækstkapital,” siger Kaare Danielsen.

Han understreger, at han ikke gik på First North for at rejse kapital til vækst. Jobindex kom på First North, da virksomheden havde 11 år på bagen og havde bevist sin forretningsmodel. Selv om stifteren gerne så forretningen udvidet til resten af Norden, satte finanskrisen en bremse for de ambitioner. Kaare Danielsen børsnoterede Jobindex for at skabe troværdighed i forhold til kunder og samarbejdspartnere og af markedsføringsmæssige årsager.

Børsen er kun for ISS og de andre store

Samme bevæggrunde lå bag børsintroduktionen af det seneste danske medlem på First North, Medical Prognosis Institute, MPI, der kom på børsen i oktober. Adm. direktør Peter Buhl Jensen har tidligere stået bag børsnoteringen af biotekvirksomheden Topotarget, der hentede 700 millioner kr. på børsen, hvilket netop muliggjorde et vækstspring, som intet ventureselskab kunne have matchet.

For MPI handlede børsnoteringen ikke om at rejse kapital til stor vækst her og nu, men om at få en blåstempling af virksomheden i forhold til amerikanske samarbejdspartnere, hvor det at være en del af Nasdaq-familien giver tillid og troværdighed.

”Derudover giver det at være børsnoteret en mulighed for at sikre virksomhedens kapitalbehov fremadrettet,” siger Peter Buhl Jensen.

De to danske First North-selskaber mener, at platformen har givet deres virksomheder det boost, som selskaberne gik på børsen for. Men begge er dog ikke i tvivl om, at der er potentiale til at skabe langt mere vækst, hvis børsplatformen kunne komme på niveau med de svenske resultater.

Også på Fondsbørsen i København undrer man sig over, at de flotte resultater, som aktiemarkedet er begyndt at kaste af sig i kølvandet på krisen, ikke smitter af på de små selskabers lyst til at skabe vækst via børsen. Herhjemme er Fondsbørsen i stedet blevet et sted for de største selskaber, eksempelvis Matas, der blev børsnoteret sidste år, og ISS, der i tirsdags tog hul på forberedelserne til det, der står til at blive Danmarks største børsintroduktion i 20 år.