Svigter vi Generation Facedown?

Politikere, skoleledere, undervisere og forældre skal forstå, at den nuværende generation af digitale indfødte kræver en anden form for inspiration og undervisning, end tidligere generationer.

Jeg putter normalt ikke folk i kasser, men jeg synes alligevel, at det er meget passende at bruge begreberne de digitale indfødte eller det lidt mere drillende ”Generation Facedown. Det handler selvfølgelig om den nuværende generation af unge, der forstærker deres pulsslag ved at have hovedet begravet i mobiltelefonen og forlænger deres åndelige rækkevidde med sociale medier i stor stil.

På Niels Brock er hovedparten af vores studerende digitale indfødte, og jeg oplevede for nylig, hvordan spillereglerne for netop dem måske er lidt anderledes end min egen generations.

Jeg havde inviteret seks HHX-studerende fra vores Innovationslinje til en frokostsnak om vores kommende tredje gymnasium, som skal tage udgangspunkt i netop innovation og iværksætteri. Midt under samtalen med en af eleverne begynder han, under bordet, at sende en sms, mens han holder samtalen med mig kørende. Han kigger ned på sin mobil i hurtige glimt og får tekstet færdig, mens vi taler videre.

Havde det været en af mine medarbejdere, havde jeg nok anset det for at være respektløst, men jeg har prøvet det før med de digitale indfødte. De følger ikke altid de analoge kodekser, som min generation er vokset op med. For kort tid siden læste jeg om et studie af netop manien med at svare hurtigt på sms. Sagen er, at for de digitale indfødte er det et must at svare med det samme på en sms, også selvom man taler ansigt til ansigt med en anden person. Som forskeren bag studiet, Søren Schultz Hansen, ekstern lektor på CBS, beskrev det: For de unge er en sms det samme, som når vi andre bliver prikket på ryggen. Man er nødt til at reagere og se, hvem det er, og helst med det samme, ellers virker det arrogant.

[quote align="left" author=""]De digitale unge kræver en anden form for inspiration og klasserumsledelse end den røv-til-bænk-undervisning, vi som sektor har leveret i mange generationer.[/quote]

Episoden er selvfølgelig et lidt forsimplet billede på de unges liv og færden. De er forskellige, har også almindelige problemer og kan sikkert få stress af at være konstant tilgængelige. Ikke desto mindre er det det, de er: konstant tilgængelige. De unge tænker ny teknologi og medier mere tredimensionelt, end min generation gør. For dem er gadgets og sociale medieplatforme ikke blot hjælpemidler til at nå et bestemt resultat eller et produkt, men snarere en del af deres bevidsthed og ofte af vital betydning for deres velbefindende og indlæringsevne.

Det kræver sin kvinde at følge med de digitale indfødte. På Niels Brock forsøger vi. Sidste år udskiftede vi alle vores tykke lærebøger med iBøger på vores to gymnasier, og i år kommer turen til vores erhvervsuddannelser. Samtidig vokser efterspørgslen på Niels Brocks online uddannelser som aldrig før, og i det hele taget tror jeg, at de digitale indfødte er ved at sætte deres præg på uddannelsesverdenen. I mit hjerte skiftevis frydes og gyser jeg, fordi det dagligt udfordrer os at omgås de unge og finde balancegangen mellem nysgerrighed og nok!

En ting er dog sikkert: De digitale unge kræver en anden form for inspiration og klasserumsledelse end den røv-til-bænk-undervisning, vi som sektor har leveret i mange generationer. De vil have mere differentieret undervisning og meget mere feedback, og de vil have det hurtigt, konstant og gerne mobilt. Og så spotter de innovative løsninger til det bestående i langt højere grad, end min generation gjorde og gør. 
Forskere har peget på, at begrebet gamification bliver det nye bacon i undervisningssektoren. Altså at spilverdenen integreres i undervisningsverdenen, fordi en del computerspil tilbyder det engagement, de samarbejdsrelationer, den kritiske tænkning og problemløsning, som er et must for god undervisning. 

Når begejstringen har lagt sig, kan jeg godt komme i tvivl om, hvorvidt nutidens politikere, skoleledere, undervisere og forældre overhovedet begriber det paradigmeskifte, som sker i disse år. Og om vi på trods af digitale strategier og gode intentioner er klædt godt nok på til at få det bedste ud af en generation, der, på trods af at den går med hovedet begravet i mobilen, måske er den smarteste, der endnu har eksisteret. 

Læs flere indlæg af Anya Eskildsen her

Alle indlæg på MM Blog er udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fremtidens skærme vil ændre vores fysiske verden Næste artikel At mødes ansigt-til-ansigt over en kop kaffe går aldrig af mode
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.