Tech-optimisme i kapløb med klimakatastrofer

I kapløbet om at undgå klimakatastrofer er udviklingen og udbygningen af vedvarende energi kommet godt op i fart. Sol- og vindkraft er i dag billigere at installere end kul- og naturgaskraftværker, og priserne falder hastigt. Fremtiden byder på en overflod af billig og ren energi, hvis vi altså når at omstille i tide, siger amerikansk fremtidsforsker.

Udviklingen af vind-, sol- og batteriteknologi er eksponentiel – det går hurtigere og hurtigere. Gennem de sidste 20 år er produktionsomkostningerne for vindenergi faldet til under en femtedel. Prisen på strøm fra solceller falder med over 10 pct. om året, og prisen for lithium-ion-batterier er faldet til en femtedel i løbet af de seneste fem år.

De teknologiske forbedringer sænker priserne, og derfor vokser efterspørgslen. Større volumen i produktionen sænker priserne yderligere og tiltrækker flere investeringer til udviklingen. Og så fremdeles i en selvforstærkende proces.

Over hele verden ser man et stigende antal meget store installationer af vindmøller og solceller, som uden særlige tilskud kan konkurrere prismæssigt med nye kraftværker til kul og naturgas. Det gælder også på vores egne breddegrader, hvor Ørsted, det tidligere DONG Energy, i 2017 tegnede kontrakt på at opføre to havvindmølleparker i den tyske del af Nordsøen uden tilskud.

Samtidig med at udbygningen med vedvarende energi accelererer, kan man se en stigende udfasning eller aflysning af planer om fossile kraftværker. Kina, der for få år siden åbnede et nyt kulkraftværk om ugen, aflyste tidligere i år planer om 103 kulfyrede kraftværker, hvoraf mange allerede var under konstruktion. Indien har i 2017 aflyst etableringen af kulkraftværker med en kapacitet på næsten 14 gigawatt – svarende til den samlede kulkraftkapacitet i Storbritannien.

Omstilling vs. klimaforandringer

Den amerikanske fremtidsforsker Ramez Naam, der for nylig var i Danmark for at tale ved Singularity University-topmødet i Operaen, påpeger, at vedvarende energi vil blive endda meget billigere i de kommende år samtidig med, at bevidstheden om problemerne ved at bruge fossile brændsler vil vokse.

Alt i alt er vi nået til the crossover, dvs. det punkt, hvor vedvarende energi vil overtage rollen som den toneangivende teknologi, hvad priser og investeringer angår. Energipriserne vil endda falde mest i de egne af kloden, hvor der er mest sol, og derfor vil områder, der i dag mangler elektricitet, lettere kunne få rigeligt med strøm og dermed energi til at rense vand, fødevare- og landbrugsproduktion og til transport, siger Ramez Naam.

Det store spørgsmål er imidlertid, om det går stærkt nok til, at verden kan nå at begrænse CO2-niveauerne i atmosfæren til de 450 milliontedele eller mindre, der er forudsætningen for at holde den globale opvarmning på under to grader.

De nyeste tal viser, at niveauet siden industrialderens begyndelse og til nu er steget fra 280 milliontedele til 403. Klimaforskerne skønner, at vi har 25-30 år med det nuværende niveau af udledninger, før vi rammer 450 milliontedele. I betragtning af, hvor massiv en ombygning af den globale infrastruktur det vil kræve at standse CO2-udledningen, er det meget kort tid – også selv om vedvarende energi udvikler sig eksponentielt.

Gode nyheder og hastige fremskridt

Ramez Naams budskab er grundlæggende optimistisk. Han har stor tiltro til teknologien, og han har en stor samling af opmuntrende fakta, der viser, at det går overraskende hurtigt fremad med omstillingen. Naam påpeger, at der stadig er masser af muligheder for yderligere teknologiske forbedringer:

Vindmøller: Teknologi og logistik til havvindmøller udvikles og bliver billigere. Længere ude i horisonten vil forbedringer komme fra flyvende vindmøller, der som drager sendes op i 500 meters højde, hvor vinden er kraftigere og mere stabil. 

Solceller: Solcelleteknologien forbedres konstant, og priserne falder, fordi der udvikles bedre systemer til at installere cellerne hurtigt og nemt på hustage. Ramez Naam fremhæver, at IKEA nu sælger færdige solcelleanlæg i foreløbig tre lande: Storbritannien, Holland og Belgien. I USA er Solarcity, et selskab, der ejes af Tesla, blevet den største installatør af solceller ved at tilbyde kunderne en økonomisk model, hvor solcellerne betales via besparelser på elregningerne. Med andre ord skal kunderne ikke have penge op af lommen for at få solpaneler på taget.

Batterier: Igen er det Elon Musk og Tesla, der viser vejen. Tesla er begyndt at producere lithium-ion-batterier på fabrikken Gigafactory 1, som selskabet er i gang med at opføre i Nevada i samarbejde med Panasonic. Fabrikken vil, når den er færdig, være verdens største bygning, og den vil kunne producere lige så mange batterier, som der produceres i hele resten af verden. Tesla har planer om at opføre 4-5 lignende fabrikker i de kommende år, og man forventer, at det vil betyde, at prisen på batterier vil falde til en femtedel i løbet af fem år. Batterier gør det muligt at udjævne belastningen i elnettet, så man ikke behøver at bruge fossile kraftværker til at producere strøm i de perioder, hvor der ikke er tilstrækkeligt strøm fra sol og vind.

Smart grid: Vil gøre det muligt at udjævne belastningen af elnettet. Elbiler, vandvarmere, afsaltningsanlæg til vand, datacentre og andre energitunge anlæg kan styres, så de opsamler strøm eller arbejder på fuld kraft, når strømmen er rigelig og billigst.

Elbiler: Køretøjer drevet af vedvarende energi kan mindske både CO2-udslip og luftforurening. Og igen går udviklingen meget hurtigt. Senest har General Motors, verdens største bilproducent, annonceret, at de på sigt vil gå helt over til elektriske biler. Kina, der er det største marked for biler, har varslet, at man i den nærmeste fremtid vil forbyde nye benzin- og dieseldrevne biler. Storbritannien og Frankrig vil forbyde dem fra 2040, og Indien allerede i 2030.

Gamle investeringer

Selv om der altså foregår en rivende teknologisk udvikling inden for alle mulige områder, er det alligevel ikke sikkert, at det går stærkt nok til at afværge katastrofale ændringer af klimaet.

”Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at vi har løst problemet,” siger Ramez Naam og citerer Microsoft-stifter Bill Gates, som har sagt, at vi med lethed ville kunne løse klimaproblemet på 100 år, men at det nu skal ske på 30.

”Spørgsmålet er derfor ikke, om vi teknisk kan gå til ren energi, men om i hvor høj grad den nuværende energiindustri vil forhale og forsinke overgangen,” siger Naam.

Ifølge Ramez Naam er det største problem de såkaldte sunk costs – dvs. alle de penge, der allerede er investeret i den gammeldags teknologi, og som investorerne forventer at få afkast fra. Olieselskaberne har enorme værdier bogført i form af deres olie- og gasreserver, men hvis vi skal redde klimaet, skal de brændsler blive i jorden – og så mister de selvsagt deres værdi. Det har også store politiske konsekvenser for lande som Rusland og Saudi-Arabien.

Tilsvarende er der enorme investeringer i infrastruktur, som ikke kan blive tjent ind. Sol og vind er billigere at installere end et nyt kul- eller naturgasværk, men vedvarende energi kan ikke konkurrere mod et eksisterende, nyere fossilt kraftværk, siger Ramez Naam: 

”Vi er nødt til at finde måder at afskrive de gamle aktiver på, selv om de på papiret stadig tjener penge. Vi skal lukke kraftværker, der kunne holde 30-40 år endnu, vi skal fremskynde udskiftningen af en milliard benzindrevne biler.”

Politik som kickstarter

”Det er ikke nok med bedre teknologi, det vil også kræve markante politiske tiltag, der kan sætte skub i de selvforstærkende positive udviklingstendenser,” mener Ramez Naam og nævner Tyskland som et eksempel:

”Allerede i 2000 besluttede den tyske regering at støtte udbredelsen af solceller, selv om prisen dengang var over 10 gange så høj som nu. Det satte gang i den udvikling og det marked, der nu vokser langt over forventning.” 

Men fører den nuværende amerikanske politik ikke den stik modsatte vej? Donald Trump gik til valg på at redde kulminerne, han vil droppe klimaaftalen fra Paris 2015, og han har udnævnt den tidligere administrerende direktør for olie- og benzinselskabet ExxonMobil til udenrigsminister. 

”Trump kan reelt ikke gøre den store forskel,” siger Ramez Naam og uddyber:

”De vigtigste tiltag i USA sker på delstatsniveau. Alle de største tech-selskaber er dybt engagerede i ren energi, og selv i republikanske stater er der stor opbakning til investeringer i sol og vind. Alle elsker ren og billig energi, men ordet ’klimaforandringer’ splitter folk. Når Trump siger, at han vil skaffe job tilbage i kulindustrien, er det et signal, der viser, at han holder med en bestemt type vælgere, men reelt har han ikke magt til at holde liv i en døende industri,” siger Naam. 

Han mener derfor, at Trump højst er en sten i skoen på vejen mod endnu mere grøn omstilling, men så heller ikke mere. 

”Trump kan ikke forhindre omstillingen, men han er ikke til nogen hjælp, og han sætter ikke fart på udviklingen. Og derfor er det op til Europa at gå forrest, indtil USA kommer back on track,” slutter Ramez Naam.

 

Forrige artikel Fremtiden er eksponentiel – du må hellere få det lært Fremtiden er eksponentiel – du må hellere få det lært Næste artikel Google vil bygge og styre hele byer Google vil bygge og styre hele byer
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.