Tech-optimisme i kapløb med klimakatastrofer

I kapløbet om at undgå klimakatastrofer er udviklingen og udbygningen af vedvarende energi kommet godt op i fart. Sol- og vindkraft er i dag billigere at installere end kul- og naturgaskraftværker, og priserne falder hastigt. Fremtiden byder på en overflod af billig og ren energi, hvis vi altså når at omstille i tide, siger amerikansk fremtidsforsker.

Udviklingen af vind-, sol- og batteriteknologi er eksponentiel – det går hurtigere og hurtigere. Gennem de sidste 20 år er produktionsomkostningerne for vindenergi faldet til under en femtedel. Prisen på strøm fra solceller falder med over 10 pct. om året, og prisen for lithium-ion-batterier er faldet til en femtedel i løbet af de seneste fem år.

De teknologiske forbedringer sænker priserne, og derfor vokser efterspørgslen. Større volumen i produktionen sænker priserne yderligere og tiltrækker flere investeringer til udviklingen. Og så fremdeles i en selvforstærkende proces.

Over hele verden ser man et stigende antal meget store installationer af vindmøller og solceller, som uden særlige tilskud kan konkurrere prismæssigt med nye kraftværker til kul og naturgas. Det gælder også på vores egne breddegrader, hvor Ørsted, det tidligere DONG Energy, i 2017 tegnede kontrakt på at opføre to havvindmølleparker i den tyske del af Nordsøen uden tilskud.

Samtidig med at udbygningen med vedvarende energi accelererer, kan man se en stigende udfasning eller aflysning af planer om fossile kraftværker. Kina, der for få år siden åbnede et nyt kulkraftværk om ugen, aflyste tidligere i år planer om 103 kulfyrede kraftværker, hvoraf mange allerede var under konstruktion. Indien har i 2017 aflyst etableringen af kulkraftværker med en kapacitet på næsten 14 gigawatt – svarende til den samlede kulkraftkapacitet i Storbritannien.

Omstilling vs. klimaforandringer

Den amerikanske fremtidsforsker Ramez Naam, der for nylig var i Danmark for at tale ved Singularity University-topmødet i Operaen, påpeger, at vedvarende energi vil blive endda meget billigere i de kommende år samtidig med, at bevidstheden om problemerne ved at bruge fossile brændsler vil vokse.

Alt i alt er vi nået til the crossover, dvs. det punkt, hvor vedvarende energi vil overtage rollen som den toneangivende teknologi, hvad priser og investeringer angår. Energipriserne vil endda falde mest i de egne af kloden, hvor der er mest sol, og derfor vil områder, der i dag mangler elektricitet, lettere kunne få rigeligt med strøm og dermed energi til at rense vand, fødevare- og landbrugsproduktion og til transport, siger Ramez Naam.

Det store spørgsmål er imidlertid, om det går stærkt nok til, at verden kan nå at begrænse CO2-niveauerne i atmosfæren til de 450 milliontedele eller mindre, der er forudsætningen for at holde den globale opvarmning på under to grader.

De nyeste tal viser, at niveauet siden industrialderens begyndelse og til nu er steget fra 280 milliontedele til 403. Klimaforskerne skønner, at vi har 25-30 år med det nuværende niveau af udledninger, før vi rammer 450 milliontedele. I betragtning af, hvor massiv en ombygning af den globale infrastruktur det vil kræve at standse CO2-udledningen, er det meget kort tid – også selv om vedvarende energi udvikler sig eksponentielt.

Gode nyheder og hastige fremskridt

Ramez Naams budskab er grundlæggende optimistisk. Han har stor tiltro til teknologien, og han har en stor samling af opmuntrende fakta, der viser, at det går overraskende hurtigt fremad med omstillingen. Naam påpeger, at der stadig er masser af muligheder for yderligere teknologiske forbedringer:

Vindmøller: Teknologi og logistik til havvindmøller udvikles og bliver billigere. Længere ude i horisonten vil forbedringer komme fra flyvende vindmøller, der som drager sendes op i 500 meters højde, hvor vinden er kraftigere og mere stabil. 

Solceller: Solcelleteknologien forbedres konstant, og priserne falder, fordi der udvikles bedre systemer til at installere cellerne hurtigt og nemt på hustage. Ramez Naam fremhæver, at IKEA nu sælger færdige solcelleanlæg i foreløbig tre lande: Storbritannien, Holland og Belgien. I USA er Solarcity, et selskab, der ejes af Tesla, blevet den største installatør af solceller ved at tilbyde kunderne en økonomisk model, hvor solcellerne betales via besparelser på elregningerne. Med andre ord skal kunderne ikke have penge op af lommen for at få solpaneler på taget.

Batterier: Igen er det Elon Musk og Tesla, der viser vejen. Tesla er begyndt at producere lithium-ion-batterier på fabrikken Gigafactory 1, som selskabet er i gang med at opføre i Nevada i samarbejde med Panasonic. Fabrikken vil, når den er færdig, være verdens største bygning, og den vil kunne producere lige så mange batterier, som der produceres i hele resten af verden. Tesla har planer om at opføre 4-5 lignende fabrikker i de kommende år, og man forventer, at det vil betyde, at prisen på batterier vil falde til en femtedel i løbet af fem år. Batterier gør det muligt at udjævne belastningen i elnettet, så man ikke behøver at bruge fossile kraftværker til at producere strøm i de perioder, hvor der ikke er tilstrækkeligt strøm fra sol og vind.

Smart grid: Vil gøre det muligt at udjævne belastningen af elnettet. Elbiler, vandvarmere, afsaltningsanlæg til vand, datacentre og andre energitunge anlæg kan styres, så de opsamler strøm eller arbejder på fuld kraft, når strømmen er rigelig og billigst.

Elbiler: Køretøjer drevet af vedvarende energi kan mindske både CO2-udslip og luftforurening. Og igen går udviklingen meget hurtigt. Senest har General Motors, verdens største bilproducent, annonceret, at de på sigt vil gå helt over til elektriske biler. Kina, der er det største marked for biler, har varslet, at man i den nærmeste fremtid vil forbyde nye benzin- og dieseldrevne biler. Storbritannien og Frankrig vil forbyde dem fra 2040, og Indien allerede i 2030.

Gamle investeringer

Selv om der altså foregår en rivende teknologisk udvikling inden for alle mulige områder, er det alligevel ikke sikkert, at det går stærkt nok til at afværge katastrofale ændringer af klimaet.

”Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at vi har løst problemet,” siger Ramez Naam og citerer Microsoft-stifter Bill Gates, som har sagt, at vi med lethed ville kunne løse klimaproblemet på 100 år, men at det nu skal ske på 30.

”Spørgsmålet er derfor ikke, om vi teknisk kan gå til ren energi, men om i hvor høj grad den nuværende energiindustri vil forhale og forsinke overgangen,” siger Naam.

Ifølge Ramez Naam er det største problem de såkaldte sunk costs – dvs. alle de penge, der allerede er investeret i den gammeldags teknologi, og som investorerne forventer at få afkast fra. Olieselskaberne har enorme værdier bogført i form af deres olie- og gasreserver, men hvis vi skal redde klimaet, skal de brændsler blive i jorden – og så mister de selvsagt deres værdi. Det har også store politiske konsekvenser for lande som Rusland og Saudi-Arabien.

Tilsvarende er der enorme investeringer i infrastruktur, som ikke kan blive tjent ind. Sol og vind er billigere at installere end et nyt kul- eller naturgasværk, men vedvarende energi kan ikke konkurrere mod et eksisterende, nyere fossilt kraftværk, siger Ramez Naam: 

”Vi er nødt til at finde måder at afskrive de gamle aktiver på, selv om de på papiret stadig tjener penge. Vi skal lukke kraftværker, der kunne holde 30-40 år endnu, vi skal fremskynde udskiftningen af en milliard benzindrevne biler.”

Politik som kickstarter

”Det er ikke nok med bedre teknologi, det vil også kræve markante politiske tiltag, der kan sætte skub i de selvforstærkende positive udviklingstendenser,” mener Ramez Naam og nævner Tyskland som et eksempel:

”Allerede i 2000 besluttede den tyske regering at støtte udbredelsen af solceller, selv om prisen dengang var over 10 gange så høj som nu. Det satte gang i den udvikling og det marked, der nu vokser langt over forventning.” 

Men fører den nuværende amerikanske politik ikke den stik modsatte vej? Donald Trump gik til valg på at redde kulminerne, han vil droppe klimaaftalen fra Paris 2015, og han har udnævnt den tidligere administrerende direktør for olie- og benzinselskabet ExxonMobil til udenrigsminister. 

”Trump kan reelt ikke gøre den store forskel,” siger Ramez Naam og uddyber:

”De vigtigste tiltag i USA sker på delstatsniveau. Alle de største tech-selskaber er dybt engagerede i ren energi, og selv i republikanske stater er der stor opbakning til investeringer i sol og vind. Alle elsker ren og billig energi, men ordet ’klimaforandringer’ splitter folk. Når Trump siger, at han vil skaffe job tilbage i kulindustrien, er det et signal, der viser, at han holder med en bestemt type vælgere, men reelt har han ikke magt til at holde liv i en døende industri,” siger Naam. 

Han mener derfor, at Trump højst er en sten i skoen på vejen mod endnu mere grøn omstilling, men så heller ikke mere. 

”Trump kan ikke forhindre omstillingen, men han er ikke til nogen hjælp, og han sætter ikke fart på udviklingen. Og derfor er det op til Europa at gå forrest, indtil USA kommer back on track,” slutter Ramez Naam.

 

Forrige artikel Fremtiden er eksponentiel – du må hellere få det lært Fremtiden er eksponentiel – du må hellere få det lært Næste artikel Google vil bygge og styre hele byer Google vil bygge og styre hele byer