Techplomacy podcast: Det transatlantiske samarbejde er som en patient på intensiv afdelingen

Der er hårdt brug for normer og institutioner til at regulere cybersikkerhed, brug af persondata osv. – men det internationale samarbejde er i dyb krise siger Marshall-fondens direktør til den danske tech-ambassør.

Peter Hesseldahl

Den danske tech-ambassadør Kasper Klynge har udsendt endnu en “Techplomacy talk” podcast, hvor han som altid har en interessant samtale en af de mange nøglepersoner, han møder indenfor det internationale arbejde med at regulere ny teknologi.

Denne gang er det Karen Donfried, direktør for tænketanken The German Marshall Fund of the United States. Donfrieds mission er at arbejde for større samarbejde og forståelse på tværs af Atlanten, og hun må konstatere at det samarbejde er stærkt udfordret, mere end nogensinde siden anden verdenskrig.

Hun sammenligner det transatlantiske samarbejde med en patient, der kommer ind på skadestuen og man forsøger at finde ud af, hvad der er gået galt, men ingen kan helt forstå hvad der sker.

Man havde taget det for givet, at samarbejdet fungerede, men nu er der pludselig krise og vrede udvekslinger mellem toplederne over Twitter.

Donfried peger på, at netop den hastige og radikale teknologiske udvikling gør det vigtigt at finde sammen om at regulere områder som cybersikkerhed, privatliv, acceptabel brug af persondata osv.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu