Afrikanske piger skal lære at programmere. Droner skal transportere medicin over Victoriasøen. Og flere unge i Etiopien og Tanzania skal kaste sig ud som digitale iværksættere for at skabe arbejdspladser og nye teknologiske løsninger til det regionale erhvervsliv.

Det er nogle af formålene i den håndfuld afrikanske pilotprojekter, der indtil videre er udset til at få del i de 37 millioner danske bistandskroner, der er blevet afsat på Finansloven i år som en del af Danidas nye satsning på at sammenkoble udviklingsarbejdet med den digitale og teknologiske udvikling, der samlet set går under betegnelsen TechVelopment, Udenrigsministeriets nyeste buzzord.

Det er det tredje af den slags buzzord, der på kort tid er blevet centralt i Danmarks diplomatiske arbejde, efter at Udenrigsministeriet sidste år høstede global opmærksomhed for som de første i verden at udpege en særlig “tech-ambassadør” som led i en større prioritering af “TechPlomacy” – et begreb, der har fundet vej til regeringens sikkerhedspolitiske strategi og dækker over forsøget på at udvide det traditionelle diplomatiske arbejde til også at fokusere strategisk på den betydning, den teknologiske udvikling og globale it-giganter som Google og Facebook har for verdens gang.

Næste skud på sprogstammen kommer inden for de næste måneder, når udenrigstjenesten får sin første TechVelopment-rådgiver til en ny stilling på ambassaden i Nairobi, Kenya. Men det handler om mere end bare at finde på nye titler og smarte begreber, understreger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

”Med den hast, som adgangen til internettet breder sig med – også på det afrikanske kontinent – så er der nogle oplagte muligheder i krydsfeltet mellem tech og udvikling, fordi man i nye teknologier kan finde meget mere effektive løsninger på de udfordringer, man har i udviklingslande,” siger Ulla Tørnæs og nævner selv perspektiverne ved at bruge droner til f.eks. transport af blod, medicin eller nødhjælp som eksempel.

I Udenrigsministeriets kantine på Asiatisk Plads i København står der allerede flere store plancher om netop udviklingspotentialerne ved droner med flotte fotos af hvide maskiner i sorte hænder.

Et af pilotprojekterne, der er i kikkerten, handler netop om at teste droner til diverse formål i Afrika. Projektet er ledet af Verdensbanken og hedder Lake Victoria Cargo Drone Challenge og har til formål at teste mulighederne for at anvende droner til transportopgaver for sundhedssektoren i svært fremkommelige områder i den sydlige del af Victoriasøen i Tanzania.

Man har allerede positive erfaringer med at reducere transporttiden fra 24 timer til 2 timer for små ladninger medicin til søens mange små øsamfund. Men de lokale myndigheder i byen Mwanza vil gerne have testet dronerne til større og tungere transportopgaver. Og det ventes Danmark at støtte med 3,5 millioner kr.

Frøhop til udvikling

Den grundlæggende ide i TechVelopment er kort fortalt, at teknologi kan gøre meget godt for menneskeheden – ikke mindst i udviklingslande. Og det med droner er kun en af flere måder at kombinere ny teknologi og udvikling på, understreger ministeren.

”TechVelopment handler både om, hvordan vi kan bruge ny teknologi som instrument i vores udviklingssamarbejde, og så handler det om at se på, om vi kan få mere udvikling for pengene ved måske at springe nogle udviklingstrin over,” siger Ulla Tørnæs.

Det er bestemt ikke nyt, at udvikling hænger tæt sammen med teknologiske fremskridt. Tænk på traktorens betydning for udviklingen af landbruget overalt i verden. Men frem for blot at gentage Vestens industrialisering er forestillingen i TechVelopment, at man kan hjælpe udviklingslande med at springe forældede udviklingstrin over og komme på forkant med brugen og udviklingen af ny teknologi.

Med en fordanskning af et engelsk begreb kan udviklingslandene ved hjælp af nye teknologier så at sige leapfrogge sig frem til nyere udviklingsstadier, der bedst kan illustreres ved Afrikas omfavnelse af mobiltelefoni, der har overflødiggjort udbredelsen af fastnettelefoni.

Kvinder skal kode

Men hvordan skaber man så helt konkret udvikling gennem de nye teknologier? Det er Udenrigsministeriet stadig i gang med at finde ud af, og til formålet har man sat en stor jagt ind på at finde egnede projekter, der kan realisere ambitionerne, og indtil videre er en håndfuld pilotprojekter i Afrika altså udset til at skyde den nye TechVelopment-satsning i gang – herunder føromtalte droneprojekt.

Det største projekt i satsningen hedder ”African Girls Can Code Initiative”, og det handler rigtignok om at uddanne og støtte unge afrikanske kvinder til at forfølge en karriere inden for IT og programmering. Og det er helt grundlæggende i TechVelopment, at udviklingslandene selv opbygger sine techkompetencer.

”For at sikre, at Afrika kommer med på hele techbølgen, er det vigtigt, at de arbejder med opbygning af techkompetencer. Og der er derfor, at vi har valgt at gå med i projektet African Girls Can Code,” forklarer Ulla Tørnæs.

Projektet er blevet tildelt 10 millioner kroner og blev lanceret i marts i år i et samarbejde med Den Afrikanske Union og de to FN-organisationer UN Women og UN International Telecommunications Union, der længe har arbejdet på at fremme kvinders IT-kompetencer.

Et af de andre pilotprojekter, der dog endnu ikke er endelig godkendt til at modtage dansk støtte, har overordnet set samme formål. På Moringa-skolen i Kenyas hovedstad, Nairobi, er der siden 2014 uddannet omkring 600 studerende med it-kompetencer og evner til at programmere.

Men da skolen er privat og kræver betaling fra de studerende, er techuddannelsen i en vis udstrækning forbeholdt de privilegerede. Derfor er planen, at 3 millioner danske bistandskroner til uddannelsesstipendier skal gøre det muligt også for kvinder fra Nairobis slumområder at studere på skolen. Og netop prioriteringen af kvinder går igen i mange af de danske udviklingsprojekter.

”Kvinder er generelt et vigtigt fokusområde i vores udviklingssamarbejde, og noget af det, jeg er særligt opmærksom på, er, at kvinder ikke bliver hægtet af den digitale udvikling. I dag har 25 pct. færre kvinder end mænd adgang til internettet i Afrika, og derfor er det vigtigt at sikre, at der ikke sker en yderligere polarisering,” siger Ulla Tørnæs.

Sidste år afholdt Udenrigsministeriet også et såkaldt ”hackaton” sammen med bl.a. Microsoft, Red Barnet og ngo’en Maternity Foundation, der ansporede softwareudviklere og it-programmører til at udvikle løsninger, der kan fremme kvinders indsigt i egen seksuelle sundhed. Vinderen blev en app med navnet LadyGuide, der kan give svar på seksuelle og sundhedsmæssige spørgsmål, uden at brugerne behøver at kunne læse. Så der bliver det digitale og teknologiske fokus forenet med noget så fundamentalt i udviklingsbistand som familieplanlægning.

Iværksættere eller migranter

Andre dele af TechVelopment-satsningen fokuserer på at fremme digital innovation og iværksætteri i Afrika. I flere forskellige lande er planen således, at Danmark skal støtte lokale tech-hubs.

I Dar es Salaam i Tanzania er en såkaldt business incubator udset til at få støtte for deres arbejde med at anspore og hjælpe unge it-iværksættere med at starte egne virksomheder. En lignende ”iværksætterkuvøse” i Etiopien fokuserer på at fremme iværksætteri og innovation særligt inden for landets landbrugs- og fødevareindustri.

Og i det hele taget fylder hjælpen til denne form for selvhjælp meget i den nye TechVelopment-satsning. Det er der en god grund til, forklarer Ulla Tørnæs. For hvis afrikanerne kan skabe egne virksomheder og arbejdspladser, bliver de måske hjemme i stedet for at migrere til Europa. Ministeren lægger ikke skjul på, at det også er en af de bagvedliggende tanker.

”Det er et mål i hele vores udviklingssamarbejde generelt, at vi har øje for, hvordan vi gennem vores udviklingssamarbejde kan bidrage til at skabe jobs til den store generation af unge i Afrika, som ellers ville stå uden for arbejdsmarkedet og derfor måske ikke ville kunne se en fremtid for sig på det afrikanske kontinent,” siger Ulla Tørnæs.

Et projekt, der sidste år fik støtte og mere direkte handler om at tøjle den afrikanske migration, er et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og IBM om at udvikle en big data-model, der kan monitorere og fremskrive store bevægelser i flygtninge- og migrationsstrømme.

Det skal gøre det nemmere at sætte ind med humanitært arbejde og at ”sikre en mere effektiv håndtering af migrations- og flygtningestrømme”, som det bliver formuleret. Det blev sidste år støttet med 2,5 mio. bistandskroner.

Men skal der ikke mange flere penge til, hvis TechPlomacy og TechVelopment for alvor skal gøre en forskel for Afrika?

”Det er nyt for os at arbejde med tech i en udviklingssammenhæng, og derfor nytter det ikke noget, at vi bare poster en masse penge i det, hvis ikke vi er sikre på, at pengene kan absorberes. Og det kan da godt være, at vi om nogle år bruger det tre- eller firedobbelte. Men her og nu er de her beløb det, der giver mening for os,” siger Ulla Tørnæs.