San Leandro ligger en lille times kørsel nordøst for San Francisco. Der er ikke meget af Silicon Valleys hightech tryllestøv over stedet. Tæt ved stationen ligger en kæmpe betonbygning, der engang var en samlefabrik for Chrysler-biler. Underetagen rummer et lidt sørgmodigt, forfaldent indkøbscenter. Men i overetagen arbejder en klynge af nye virksomheder på at skabe afløseren for den gamle industri. De enorme haller er ved at blive fyldt af en bikube af små startups, der alle har det til fælles, at de er specialister i 3D-print. Ét selskab fremstiller printere, et andet laver de plastiktråde, der er råmaterialet for printerne. Andre udvikler scannere, der kan affotografere og digitalisere genstande, og andre igen udvikler software til at styre designprocessen. Tilsammen kaldes klyngen BAAM, Bay Area Advanced Manufacturing.

Projektet er startet af en nordmand, Espen Sivertsen, der også er CEO for den største af virksomhederne i klyngen, Type A Machines. Hans selskab fremstiller en populær, semiprofessionel printer, der koster omkring 3.000 dollars. Udover at producere 3D-printere har Type A gang i masser af projekter i tæt samarbejde med de andre selskaber i bygningen. Der er vægge mellem de forskellige virksomheder, men som besøgende udefra er det lidt svært at se, hvor grænserne imellem dem egentlig går.

BAAM åbnede i januar 2014, i dag er der 11 virksomheder, og der flytter jævnligt nye ind. Det er stadig kun en lille del af den store, gamle fabrik, der bliver brugt – men målet er, at der i løbet af nogle år skal blive så meget aktivitet, at det igen bliver en fordel at have plads til at laste store trucks og indrette produktion og udvikling i stor skala.

[graph title="Not business as usual" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e265d-jeje_not-business-as-usual_web.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1880c-jeje_not-business-as-usual_web.png" text=""] [/graph]

En computerstyret limpistol

Det er imidlertid en fundamentalt anderledes type fremstilling, der afløser de gamle samlebånd.

Nogen kalder 3D-printeren for en computerstyret limpistol. Fuldstændig som en inkjetprinter til papir afsætter den små dråber efter computerens instruktion. Men i stedet for blæk sætter den små dråber plastik i tynde lag oven på hinanden.

Det afgørende er, at 3D-printeren er digital. Det er ikke fysiske støbeforme eller værktøjer, der bestemmer, hvordan den printer. Hver opgave kan være helt forskellig, og det tager ikke tid at stille maskineriet om. Og ligesom ord og billeder kan sendes over internettet og printes ud hvor som helst, kan instrukserne til 3D-printede genstande downloades, tilpasses og overføres globalt øjeblikkeligt. Der er ikke brug for en hær af fabriksarbejdere eller håndværkere til at udføre produktionen og derfor heller ingen grund til at outsource den til billiglande i Asien.

Tværtimod, med en lokal printer sparer man både tid og omkostninger til distribution og transport. Det er ikke tilfældigt, at BAAM’s slogan er ”Bringing manufacturing back home”.

3D-printere kan også sammenlignes med printere til papir i den forstand, at papirprintere for ikke så mange år siden var både dyre og dårlige. De læsere, der er gamle nok, vil kunne huske matrixprinterne med deres lidt prikkede bogstaver på endeløse papirbaner. Det er nogenlunde dér, 3D-printerne er nået til i dag.

De billigste printere er grove med tydelige striber mellem hvert lag af materiale, og de kan kun printe i én farve ad gangen. Man kan købe avancerede maskiner, der kan printe med høj opløsning i mange forskellige materialer og farver samtidig – men de koster også en formue.

Ligesom papirprinterne udvikler 3D-printere sig imidlertid hastigt. De bliver hurtigere, mere præcise og fleksible – og formentlig bliver de i løbet af nogle årtier så billige, at det vil være almindeligt at have en stående derhjemme.

Personligt tilpassede plastprodukter

I dag bruger virksomheder først og fremmest 3D-print til at kunne lave hurtige prototyper. For langt de fleste produkter kan printerne ikke konkurrere med klassisk masseproduktion – hverken i pris, hastighed eller kvalitet.

Men der er allerede nicher, hvor 3D-print har fordele. Ifølge Espen Sivertsen fra BAAM giver printere som tommelfingerregel mening til produktion, når delene er af plastik, og de skal kunne leveres hurtigt og fleksibelt. Hvis det er en kompleks form, kan man undgå udgifter til dyre værktøjer til f.eks. sprøjtestøbning, men print bliver for dyrt og langsomt, hvis der er tale om produktion af mere end nogle tusinde styk.

Som eksempel på den type produktion nævner Sivertsen en amerikansk producent af cykelhjelme, der er individuelt tilpasset ud fra en scanning af kundens hoved. Tilsvarende findes der virksomheder, der leverer personligt tilpassede knæbeskyttere, hovedtelefoner eller høreapparater.

”Ved at 3D-printe kan man tilbyde en grad af individuel tilpasning, som ellers ville være for dyr og besværlig til forbrugermarkedet,” siger Espen Sivertsen.

Han nævner også, at mange virksomheder bruger printeren sammen med resten af deres udstyr, så enkelte dele af et produkt hurtigt kan tilpasses en specifik kundes ønsker, mens det meste af produktet stadig er fremstillet på almindelig vis.

Som så mange i Californien har Espen Sivertsen blikket stift rettet mod fremtiden – og den kommer med eksponentielt stigende fart. I dag kan man producere plastikstumper på 3D-printere, men i morgen vil det være metaller og senere keramiske materialer, glas og biologiske og medicinske komponenter. Samtidig forbedres præcisionen hele tiden, så man kan printe elektroniske kredsløb og hele apparater med bevægelige dele i én arbejdsgang.

Decentraliseret produktion

Det er en branche, hvor man mentalt er nødt til at gange alt, hvad man ser, op for at forstå perspektiverne. Den årlige vækst inden for 3D-printindustrien som helhed ligger på omkring 20 pct., og alt tyder på, at væksten vil fortsætte mange år frem. Blandt de virksomheder, som investerer stort i at bruge 3D-print til produktion, er giganter som General Electric og Siemens. Siemens forventer, at 3D-print om fem år vil være fire gange hurtigere end i dag og koste det halve.

Efter Espen Sivertsens mening kan 3D-printere grundlæggende forandre forsyningskæder og de traditionelle roller inden for fremstillingsindustrien.

”Den almindelige struktur i dag er, at man har store, centrale fabrikker og store varelagre, der er fyldt med millioner af ting. Men der er et utroligt spild ved den model. Dels har man bundet meget store økonomiske ressourcer i lageret, og når man skal sende varerne rundt, tager det tid, det kræver en kæmpe arbejdsindsats, og det er heller ikke godt for miljøet.”

Man kan forestille sig, at flere virksomheder i stedet for at fremstille deres produkter centralt vælger at få dem printet ud tæt på slutbrugeren hos lokale partnere, der har et passende udstyr.

[quote align="left" author="Espen Sivertsen, CEO i Type A Machines"]Kun ved at gå offensivt ind i at udnytte mulighederne i 3D-print kan virksomhederne undgå, at de bliver overhalet af mere fleksible konkurrenter[/quote]

I princippet kan en virksomhed helt droppe fremstilling og blot sælge adgang til at anvende deres designs.

Tilsvarende kan fabrikker ændres fra at være forbeholdt en enkelt virksomhed til i stedet at være generelle centraler for fremstilling og distribution.

Det er en struktur, der kan gøre det langt lettere for en virksomhed at distribuere sine produkter, og som gør det muligt at tilbyde lokale kunder overalt i verden et langt større udvalg af produkter og reservedele.

Hvad med kvaliteten?

Det største problem ved den decentrale produktionsmodel er kvalitetskontrollen.

“For selskaber som LEGO eller deres konkurrent Mattel er kvaliteten af deres plastikprodukter ekstremt vigtig. De gør meget ud af sikre, at produktionen lever op til deres tolerancer, og derfor kan de ikke bare distribuere gennem en eller anden lokal printcentral,” siger Espen Sivertsen.

Før visionen kan realiseres, skal der laves certificeringsordninger, der skal uddannes operatører, og teknologien skal udvikles. Som eksempel, nævner Sivertsen, at de printere, som hans virksomhed fremstiller, er forsynet med kameraer, der gør det muligt at kontrollere resultatet på afstand.

På sigt mener Espen Sivertsen, at udviklingen inden for 3D-print indebærer, at mange virksomheder er nødt til at omdefinere, hvad det er for en kvalitet, de leverer til kunderne. I takt med at decentralt fremstillede produkter bliver bedre, og i takt med at det bliver lettere at kopiere design, må virksomhederne i højere grad fokusere på andre dele af kundens oplevelse, mener han:

“Virksomheder skal gøre det langt enklere og interessant for kunden at gå mere ind i processen med at definere produktet. Det er en ny form for kvalitet, man kan levere. Kun ved at gå offensivt ind i at udnytte mulighederne i 3D-print kan virksomhederne undgå, at de bliver overhalet af mere fleksible konkurrenter,” siger Espen Sivertsen.

Når man står i de gamle produktionshaller i et lidt afsides, kedeligt kvarter i USA og oplever, hvordan industrien er ved at genopstå gennem ny teknologi, er det nærliggende at overveje, om det er muligt at lave noget lignende i Danmark. Den danske provins er overstrøet med gamle fabrikshaller fra industrialismens tid. 

Efter Espen Sivertsens mening kunne andre byer med fordel skabe lignende klynger af lokale startups – men det er ikke sikkert, at det bedste fokus for alle er 3D-print.

”Vi fokuserer på 3D, fordi der er mange selskaber i området, som er specialister inden for det. Hvis man vil starte en klynge i Danmark, må man tage udgangspunkt i noget, hvor man har en særlig kompetence, som man så vælger at satse på i fællesskab. Der skal være et skarpt fokus. Noget, man vil være de bedste i verden til. At lave et generelt miljø for nye virksomheder hjælper ikke meget på en global markedsplads. Heldigvis er der masser af ting, man kan være den bedste til.”