Kilde: Brynjolfsson & McAfee, 2014. [/graph]
Når førerløse biler nu alligevel bliver en realitet, er forklaringen den eksponentielle udvikling i computerkraften. Se figur 1.
Historien om udviklingen af Googles selvkørende biler er en blandt mange om ny og banebrydende teknologi, der forklarer, hvordan vi kan have økonomisk vækst, samtidig med at middelklassens job forsvinder og uligheden dermed øges i verden. Fænomenet hedder jobløs vækst, og vi har kun set begyndelsen. Sådan lyder en fremherskende pointe i flere nye bøger, der alle tager temperaturen på den teknologiske udvikling og tegner et nyt billede af de kompetencer, der er behov for på morgendagens jobmarked.
Googles bestyrelsesformand, Eric Schmidt, tegner sammen med Jared Cohen i bogen “The New Digital Age” et billede af, hvad den teknologiske revolution betyder for individer, stater og selvet. Makkerparret Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee fra MIT Sloan fastslår i bogen “The Second Machine Age”, at computere erstatter mange flere job, end vi tidligere har antaget. Og Jeremy Rifkin ser i bogen “The Zero Marginal Cost Society” på konsekvenserne i en verden, hvor det næsten ikke koster noget at massefremstille varer.
Bøgerne giver alle et billede af en forandringshast, der gør det komplet umuligt at forudse, hvilke job vi mennesker skal besætte i fremtiden.
Job forsvinder
Tre centrale spørgsmål i den nye vækstdebat
Når teknologien udvisker en lang række klassiske job, er der ifølge eksperterne grund til at rejse helt nye spørgsmål i vækstdebatten. For hvad kan vi gøre for at være bedst rustet til at varetage de job, der trods alt vil være?
Uddanner vi den kommende generation rigtigt?
At læse, skrive og regne hører til de klassiske fag i folkeskolen, og det måler de internationale sammenligninger stadig på. Men meget peger i retning af, at der er behov for en helt anden skoleform, når algoritmer stjæler mange job.
Et af forbillederne i en æra med maskiner og robotter er ifølge bogen “The Second Machine Age” Montessori-skolerne. Skoleformen blev udviklet af den italienske fysiker Maria Montessori i begyndelsen af det 20. århundrede og bygger på selvlæring, hands-on-læring om materialer og en mestendels ustruktureret skoledag. Det tankevækkende er, at mange af teknologi-iværksætterne har den baggrund. Både Google-stifterne Larry Page og Sergej Brin, Amazon-stifter Jeff Bezos og Wikipedias stifter Jimmy Wales har gået på Montessori-skoler. Larry Page har selv sagt om sin skoletid: “En del af undervisningen var ikke at følge regler og ordrer, og at være selvmotiveret og stille spørgsmålstegn ved, hvad der skete i verden, og hvordan man kunne gøre alt lidt bedre.”
Og vores eksisterende uddannelsessystem kommer til kort, mener Mads Thimmer, CEO på Innovation Lab i Aarhus:
“Vi har brug for fundamentalt at ændre skolesystemet. Vi skal tage udgangspunkt i mennesket frem for i de jobfunktioner, vi forventes at indtage senere. Vi skal styrke de menneskelige egenskaber – evnen til at være passioneret og engageret, hvilket i stadig større grad vil være afgørende for at skabe værdi,” siger han.
Satser vi nok på nye virksomheder?
Nye virksomheder synes at være i stand til at fange nye tendenser bedre. Derfor bør hele iværksætterdelen ifølge bl.a. Eric Schmidt og Jared Cohen i bogen “The New Digital Age” styrkes i en tid, hvor teknologien ændrer spillereglerne med høj hast.
Det var økonomen Joseph Schumpeter, der forskede i kapitalisme og innovation, som slog fast, at iværksætteri er et af de bedste værktøjer til at finde helt nye og innovative løsninger. Han mente, at innovation i sin essens var evnen til at kombinere ting på nye måder, og som han skrev i “The Theory of Economic Development”: “Det er ikke ejeren af en bus, der bygger jernbaner.” I USA er der i dag tegn på, at iværksætteri er den vigtigste kilde til nye job. Ifølge en undersøgelse fra Kauffman Foundation mistede de eksisterende virksomheder i gennemsnit 1 million job om året i perioden fra 1977 til 2005. Imens skabte nystartede virksomheder i gennemsnit 3 millioner job om året.
Kan vi lede de eksisterende virksomheder bedre?
Løbet er ikke nødvendigvis kørt for veletablerede virksomheder i en ny maskinæra. Men de skal evne at forandre sig hurtigt, vurderer Mads Thimmer fra Innovation Lab.
“Innovationsevne var tidligere lig med evnen til at optage nye teknologier. Men det bliver i fremtiden mere lig din organisationsmodel og evnen til at reorkestrere,” siger han.
Den gamle tænkemåde koster, viser historien om Nokia, der ikke formåede at hamle op med Apples iPhone. ‘Dødsstivheden’ var indtruffet, vurderer Mads Thimmer. Men det behøver ikke at være sådan. Faktisk stod Facebook over for en lignende gigantisk udfordring for kun få år siden. Al indtjeningen fra Facebook blev skabt via websiden, mens forbrugerne blev mere og mere mobile. Men Facebook skiftede ud i staben og flyttede til nye lokaler, og i dag kommer størstedelen af omsætningen fra den mobile platform.
Det er den evne, virksomheder skal bestride i fremtiden, vurderer Mads Thimmer. Kunsten er at skabe rammerne for de gode ideer, styrke evnen og modet hos den enkelte til at handle, også ulydigt om nødvendigt. Og industriparadigmets tanker om flid og arbejdsindsats, som ellers er det, man traditionelt har belønnet, skal afløses af belønning efter den effekt, som den enkelte medarbejder leverer.
Kilder:
“The New Digital Age", Eric Schmidt og Jared Cohen, 2013.
“The Second Machine Age”, Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee, 2014.
"The Zero Marginal Cost Society", Jeremy Rifkin, 2014.
Selv jobtyper, vi tidligere har anset for “sikre”, er truet.
Computerkraften åbner nemlig helt nye muligheder. IBM’s supercomputer Watson slog i 2011 de menneskelige deltagere i Jeopardy og demonstrerede dermed en form for intelligens, vi tidligere havde troet lå hos mennesker, og som på sigt kan true bl.a. bibliotekarfaget.
Den “personlige assistent” på en iPhone, Siri, fik i begyndelsen mange tæsk for sin ringe evne til at forstå menneskelig tale. Men den er siden forbedret, og talegenkendelse bliver i dag bedre og bedre, fordi supercomputere hele tiden opsamler eksempler på menneskelig tale og således automatisk forbedrer funktionen. Udviklingen i de elektroniske assistenter vil på sigt minimere behovet for bl.a. callcentre.
Robotterne udvikler sig også med lynets hast. Boston Dynamics udvikler eksempelvis på en bærerobot, som den amerikanske hær bruger til at flytte tungt udstyr. BigDog, som robotten hedder, er allerede godt på vej til på sine tynde ben at gå over stejle bakker, genfinde balancen på is og bevæge sig i ujævnt terræn.
Selv visse former for mere rutinepræget skreven journalistik er på vej ind i computernes indre. Det amerikanske erhvervsmedie Forbes har indgået en aftale med virksomheden Narrative Science om at autogenerere artikler baseret på virksomheders regnskaber.
Virksomheder vinder – medarbejdere taber
Konsekvensen er overordnet en produktivitetsstigning for virksomhederne. Et illustrativt eksempel på, hvad ny teknologi kan betyde for antallet af job, kommer fra fotoindustrien. Kodak, der i 2012 indgav sin konkursbegæring, beskæftigede godt 145.000 mennesker, og derudover skabte Kodak en masse job i butikker og distributionsleddet. I dag er hele Kodak-konceptet dødt. Fotografiet lever imidlertid i bedste velgående. Der oploades 70 mia. billeder til Facebook hvert år, og omkostningerne er minimale.
De makroøkonomiske statistikker bekræfter, at teknologien æder sig ind på især middelklassens job. Andelen af medarbejderes lønninger ud af USA’s samlede bruttonationalprodukt er faldet i forhold til den andel, som virksomhedernes profit udgør. Teknologiens fremmarch fremgår også, når man sammenholder statistikker om udviklingen i beskæftigelsen og udviklingen i produktiviteten. Se figur 2. Og det er en af de tungeste forklaringer på, at vi oplever en voksende ulighed i verden, siger MIT-forskerne Brynjolfsson og McAfee.
Plads til gartnere, kokke og tømrere
Mens teknologien æder sig ind på flere menneskers levebrød, står det – trods alt – også stadig mere klart, hvad det rent faktisk er for nogle kompetencer, vi mennesker skal besidde. Den teknologiske udvikling vil indtil videre ikke overflødiggøre menneskelige kompetencer.
Computere er f.eks. ekstremt gode til at genkende mønstre inden for en given ramme. De er til gengæld ekstremt dårlige uden for rammen.
Den spanske tøjkæde Zara lader også stadig mennesker frem for computere afgøre, hvilket tøj der skal fremstilles. Butikscheferne observerer ganske enkelt, hvad de toneangivende kunder er iført, og taler med dem om deres tøjvalg og rapporterer tilbage.
Hos Coloplast i Danmark er det – som Mandag Morgen beskrev for nylig – antropologer, der er sat ind i kampen for at forstå kunderne.
At få ideer, at se mønstre i det store billede og at varetage de mere komplekse former for kommunikation er med andre ord færdigheder, der tilhører mennesker. Og det betyder ikke kun job for en intellektuel elite.
Selv nogle af de job, der umiddelbart synes rutineprægede, vil stadig domineres af mennesker. Et forskerteam fra Berkeley Universitet udstyrede eksempelvis en robot med en algoritme, der gjorde det muligt for den at finde håndklæderne på et hotelværelse, samle dem op og folde dem. Det lykkedes. Men det tog mere end 25 minutter pr. håndklæde. Robotten brugte det meste af sin tid på at søge.
Det er bare et af mange eksperimenter, der viser, at der forsat vil være job som gartnere, kokke, tømrere og tandlæger i mange år fremover. Konklusionen er imidlertid også klar: Hvis man befinder sig i et job, der ikke enten kræver noget særligt af den motoriske sans, eller handler om at kombinere viden på nye måder eller bruge avanceret kommunikation, er der gode grunde til at sadle om.
Ligegyldige færdigheder i skolerne
Den nye viden betyder, at der skal helt nye boller på suppen i vækstdebatten. For at skabe fundamentet for at deltage i kapløbet om fremtidens job er der behov for nytænkning. Det mener fremtidsforsker og forfatter Peter Hesseldahl:
[graph title="De ansatte kobles af" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" /> 
