The Internet of Things rummer værdi for 75 billioner kroner

Hvis låsen på din hoveddør kan kommunikere med termostaterne på radiatorerne, kan den automatisk skrue ned for varmen, når du låser døren om morgenen for at gå på arbejde. Og hvis køleskabet er koblet på internettet, kan det sende dig en SMS, når der ikke er mere mælk, så du er fri for at skulle ud af døren igen, når du lige er kommet ind.

Her kan vi hentet billioner ved at koble ting på nettet" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c447c-arb_fig01_internettet-bliver-tingenes-internet1.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/94d69-arb_fig01_internettet-bliver-tingenes-internet1.png | Forstør   Luk

Figur 2   —   Analysehuset Gartner forventer, at antallet af ting, der er koblet til internettet, vil vokse med 30 gange i 2020 i forhold til 2009.

Kilde: “The Internet of Things: Mapping the Value Beyond the Hype”, McKinsey Global Institute, 2015. [/graph]

Der er et enormt økonomisk potentiale ved at forbinde vores køleskabe, mobiltelefoner, biler, termostater, overvågningskameraer, industrimaskiner og milliarder af andre ting og koble dem til internettet. Nærmere bestemt 75 billioner kroner over 10 år. Sådan lyder det seneste regnestykke, som konsulenthuset McKinsey har udarbejdet over de økonomiske potentialer for forbrugere, virksomheder og stater ved The Internet of Things eller tingenes internet. Se figur 1.

Virksomhederne kan eksempelvis forbedre produktivitet og effektivitet og opnå besparelser på op til 60 pct., lyder det.

Hvis lamperne i kontorbygningerne er på nettet, ved de, om solen skinner, eller der er skyet, og kan regulere lyset derefter. Ved at installere sensorer i produktionsmaskinerne, kan selskaber forebygge fejl i stedet for først at reparere, når de er gået i stykker. De fabrikker, McKinsey har analyseret, kan spare mellem 10 og 20 pct. af deres energiomkostninger, mens arbejdsgangene kan blive 10 til 25 pct. mere effektive. Og da de amerikanske trafikmyndigheder sidste år tilbagekaldte en bilmodel på grund af risiko for brand, kunne virksomheden løse problemet ved at opdatere softwaren i bilen over internettet, så ejerne var fri for at undvære deres køretøj. General Motors var derimod nødt til at have alle sine biler af samme model forbi et værksted.

Men tingenes internet kan også udløse store økonomiske gevinster i resten af samfundet. Digital overvågning af hjerterytmer eller sukkerindhold i blodet gennem mobilen eller andet elektronisk udstyr, der kan kommunikere med sundhedsvæsenet, kan være med til at forbedre folkesundheden, og hvis myndighederne har adgang til GPS’erne i bilerne på vejene, kan de bedre styre trafikken, så folk undgår at sidde i køer, og busserne kan dirigeres ud på alternative ruter.

[graph title="26 milliarder ting på nettet" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Gartner, 2014. 

Vi er allerede godt i gang med at koble tingene til internettet. Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, forventer analysebureauet Gartner, at antallet af ting, der er koblet til internettet, vil være 30 gange så højt i 2020 som i 2009. Det betyder, at mere end 25 milliarder produkter såsom køleskabe, biler, termometre, industrisensorer og andre ting til den tid vil være koblet sammen. Se figur 2.

Samarbejde kan give gevinst

Der et stort potentiale, fordi vi er dårlige til at udnytte mulighederne i dag. F.eks. analyserer olieboringsselskaber kun 1 pct. af den data, de har til rådighed. Og de bruger dataene til at kontrollere, at alt er, som det skal være, i stedet for at bruge dem til at forbedre den måde, de henter olie op af brøndene på.

Intern ineffektivitet er dog det mindste problem, skriver McKinsey. Det løser sig hen ad vejen. Langt sværere bliver det, når virksomhederne skal til at forbinde hinandens produkter. Danske Danfoss’ termostat skal kunne tale sammen med en given spansk låsevirksomheds produkter. Det kræver, at programmerne bliver på kodet i samme sprog. Der er adskillige billarder at hente alene i, at nuværende produkter bliver programmeret, så de kan interagerer, vurderer McKinsey.

Men de store giganter er ikke nødvendigvis interesseret i, at andre kan tale med deres produkter. I stedet forsøger de at udnytte den konkurrencefordel, deres udbredelse har. Mandag Morgen har tidligere beskrevet, hvordan netop Danfoss har fået konkurrence fra Google, der i begyndelsen af 2014 købte termostatproducenten Nest Labs. I stedet for at samarbejde med Danfoss, ser det ud til, at Google vil udkonkurrere dem.

Privatlivets fred og ophavsretten

Ikke kun små og mellemstore virksomheder har grund til at være bekymrede. Det har borgerne også, hvis virksomheder får lov til at samle milliarder af oplysninger ind og bruge dem, som de vil. Forfatterne bag McKinsey-rapporten anbefaler, at selskaberne skruer op for gennemsigtigheden, hvad angår brugen af data. Hvilke data bliver brugt til hvad og hvorfor? Men det er ikke nok.

Et beslægtet spørgsmål, der rejser sig, når flere og flere ting bliver forbundet, er spørgsmålet om ophavsret. Når virksomheder samarbejder om data, som er samlet sammen gennem forskellige kilder, der har forskellige ejere, hvem har så retten til dataene? Hvem har rettighederne til de data, som bliver genereret af et sundhedsapparat, der er opereret ind i en patient? Patienten? Sundhedsvæsenet? Den virksomhed, der har udviklet apparatet?

McKinsey har ikke svaret, men opfordrer staterne til at finde fælles love og regler for brugen af den data, som mobiltelefoner, kreditkort, løbeure, køleskabe, termostater, biler osv. skaber og udveksler. Det er nødvendigt, hvis dataene skal i brug til størst gavn for forbrugerne, men også afgørende for at beskytte borgerne.

Kilde: McKinsey – The Internet of Things: The value of digitizing the physical world, 2015

Forrige artikel Supermodel Danmark Næste artikel Intelligente delebyer skal udvikles af borgerne