The Internet of Things rummer værdi for 75 billioner kroner

Hvis låsen på din hoveddør kan kommunikere med termostaterne på radiatorerne, kan den automatisk skrue ned for varmen, når du låser døren om morgenen for at gå på arbejde. Og hvis køleskabet er koblet på internettet, kan det sende dig en SMS, når der ikke er mere mælk, så du er fri for at skulle ud af døren igen, når du lige er kommet ind.

Her kan vi hentet billioner ved at koble ting på nettet" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c447c-arb_fig01_internettet-bliver-tingenes-internet1.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/94d69-arb_fig01_internettet-bliver-tingenes-internet1.png | Forstør   Luk

Figur 2   —   Analysehuset Gartner forventer, at antallet af ting, der er koblet til internettet, vil vokse med 30 gange i 2020 i forhold til 2009.

Kilde: “The Internet of Things: Mapping the Value Beyond the Hype”, McKinsey Global Institute, 2015. [/graph]

Der er et enormt økonomisk potentiale ved at forbinde vores køleskabe, mobiltelefoner, biler, termostater, overvågningskameraer, industrimaskiner og milliarder af andre ting og koble dem til internettet. Nærmere bestemt 75 billioner kroner over 10 år. Sådan lyder det seneste regnestykke, som konsulenthuset McKinsey har udarbejdet over de økonomiske potentialer for forbrugere, virksomheder og stater ved The Internet of Things eller tingenes internet. Se figur 1.

Virksomhederne kan eksempelvis forbedre produktivitet og effektivitet og opnå besparelser på op til 60 pct., lyder det.

Hvis lamperne i kontorbygningerne er på nettet, ved de, om solen skinner, eller der er skyet, og kan regulere lyset derefter. Ved at installere sensorer i produktionsmaskinerne, kan selskaber forebygge fejl i stedet for først at reparere, når de er gået i stykker. De fabrikker, McKinsey har analyseret, kan spare mellem 10 og 20 pct. af deres energiomkostninger, mens arbejdsgangene kan blive 10 til 25 pct. mere effektive. Og da de amerikanske trafikmyndigheder sidste år tilbagekaldte en bilmodel på grund af risiko for brand, kunne virksomheden løse problemet ved at opdatere softwaren i bilen over internettet, så ejerne var fri for at undvære deres køretøj. General Motors var derimod nødt til at have alle sine biler af samme model forbi et værksted.

Men tingenes internet kan også udløse store økonomiske gevinster i resten af samfundet. Digital overvågning af hjerterytmer eller sukkerindhold i blodet gennem mobilen eller andet elektronisk udstyr, der kan kommunikere med sundhedsvæsenet, kan være med til at forbedre folkesundheden, og hvis myndighederne har adgang til GPS’erne i bilerne på vejene, kan de bedre styre trafikken, så folk undgår at sidde i køer, og busserne kan dirigeres ud på alternative ruter.

[graph title="26 milliarder ting på nettet" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Gartner, 2014. 

Vi er allerede godt i gang med at koble tingene til internettet. Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, forventer analysebureauet Gartner, at antallet af ting, der er koblet til internettet, vil være 30 gange så højt i 2020 som i 2009. Det betyder, at mere end 25 milliarder produkter såsom køleskabe, biler, termometre, industrisensorer og andre ting til den tid vil være koblet sammen. Se figur 2.

Samarbejde kan give gevinst

Der et stort potentiale, fordi vi er dårlige til at udnytte mulighederne i dag. F.eks. analyserer olieboringsselskaber kun 1 pct. af den data, de har til rådighed. Og de bruger dataene til at kontrollere, at alt er, som det skal være, i stedet for at bruge dem til at forbedre den måde, de henter olie op af brøndene på.

Intern ineffektivitet er dog det mindste problem, skriver McKinsey. Det løser sig hen ad vejen. Langt sværere bliver det, når virksomhederne skal til at forbinde hinandens produkter. Danske Danfoss’ termostat skal kunne tale sammen med en given spansk låsevirksomheds produkter. Det kræver, at programmerne bliver på kodet i samme sprog. Der er adskillige billarder at hente alene i, at nuværende produkter bliver programmeret, så de kan interagerer, vurderer McKinsey.

Men de store giganter er ikke nødvendigvis interesseret i, at andre kan tale med deres produkter. I stedet forsøger de at udnytte den konkurrencefordel, deres udbredelse har. Mandag Morgen har tidligere beskrevet, hvordan netop Danfoss har fået konkurrence fra Google, der i begyndelsen af 2014 købte termostatproducenten Nest Labs. I stedet for at samarbejde med Danfoss, ser det ud til, at Google vil udkonkurrere dem.

Privatlivets fred og ophavsretten

Ikke kun små og mellemstore virksomheder har grund til at være bekymrede. Det har borgerne også, hvis virksomheder får lov til at samle milliarder af oplysninger ind og bruge dem, som de vil. Forfatterne bag McKinsey-rapporten anbefaler, at selskaberne skruer op for gennemsigtigheden, hvad angår brugen af data. Hvilke data bliver brugt til hvad og hvorfor? Men det er ikke nok.

Et beslægtet spørgsmål, der rejser sig, når flere og flere ting bliver forbundet, er spørgsmålet om ophavsret. Når virksomheder samarbejder om data, som er samlet sammen gennem forskellige kilder, der har forskellige ejere, hvem har så retten til dataene? Hvem har rettighederne til de data, som bliver genereret af et sundhedsapparat, der er opereret ind i en patient? Patienten? Sundhedsvæsenet? Den virksomhed, der har udviklet apparatet?

McKinsey har ikke svaret, men opfordrer staterne til at finde fælles love og regler for brugen af den data, som mobiltelefoner, kreditkort, løbeure, køleskabe, termostater, biler osv. skaber og udveksler. Det er nødvendigt, hvis dataene skal i brug til størst gavn for forbrugerne, men også afgørende for at beskytte borgerne.

Kilde: McKinsey – The Internet of Things: The value of digitizing the physical world, 2015

Forrige artikel Supermodel Danmark Næste artikel Intelligente delebyer skal udvikles af borgerne
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?