Tør vi insistere på, at kunstig intelligens skal være etisk?

Vi vil allesammen gerne have, at teknologien styres af etik og respekt for det menneskelige. Men tør vi insistere, når den globale konkurrence spidser til? Og hvordan fungerer etisk teknologi egentlig i praksis?

Regeringen holdt digitalt topmøde forleden. Stort set enhver, der er med til at præge den digitale udvikling i Danmark, var samlet i DR Byen til en lang dags præsentationer og diskussioner af, hvad Danmark kan gøre for at fastholde den ganske gode position, vi har inden for digitalisering.

Det gennemgående tema for dagen var kunstig intelligens og etik.

Der er meget godt at sige om AI. Med kunstig intelligens vil vi kunne forbedre sundhed, mobilitet, bæredygtighed og alle former for produktion. Men på det digitale topmøde var det nok så meget bekymringerne, der fyldte.

Der blev talt om frygten for, at kunstig intelligens og kontrollen med data kan skævvride samfundet og koncentrere magten yderligere hos nogle få. Der var bekymring over, om vi ender med systemer, der vurderer, behandler og styrer mennesker på en måde, mange opfatter som umenneskelig.

Vi hørte, at maskinerne savner nogle værdier, der er helt grundlæggende og naturlige for mennesker, men som vil være meget vanskelige at indlejre i maskiners måde at fungere på.

En stor del af topmødets indlæg kredsede om behovet for at holde mennesket i centrum, og om betydningen af empati, tillid, mangfoldighed, og handlekraft hos den enkelte.

Der blev talt om, at algoritmerne skal være forklarlige, så man som almindelig bruger kan forstå, hvordan systemet når frem til sine afgørelser.

Et tema, der blev slået an i talen af EU-kommissæren for digital økonomi og digitalt samfund, Mariya Gabriel, var, at Europa skal tilbyde "en tredje vej":

Vi skal udvikle anvendelser af AI, hvor etikken er i højsædet, som et alternativ til både Kina – hvor hensynet til fællesskabet, staten og partiet vejer tungere end individets rettigheder – og til USA, hvor der i højere grad er frit spil for, at virksomheder kan bruge folks data til at styrke forretningen. 

Vi er åbenbart enige – men tør vi tro på det?

Alt i alt er det bestemt ikke, som om dem, der præger den digitale udvikling i Danmark, ikke er opmærksomme på behovet for etik og værdier. Tværtimod, etikken fylder rigtigt meget.

En arbejdsgruppe under Disruptionrådet har været i gang med at systematisere og overveje de etiske problemstillinger, og inden for et par uger vil der blive nedsat et officielt dansk etisk råd for AI.

Der ligger efterhånden et ganske velformuleret sæt af overordnede etiske principper, og det er jo ikke en yderligtgående ngo, der stiller kravene til teknologien; det er regeringen, der fremlægger dem.

Ved det digitale topmøde hørte man ingen sige det modsatte; at vi ikke skulle regulere eller insistere på etikken.

Trods den forbløffende enighed virkede de fleste ikke desto mindre nervøse for, at det ikke bliver den etisk rigtige svanemærkede version af kunstig intelligens, vi kommer til at opleve. 

- Måske rummer teknologien i sig selv en tilbøjelighed til at forstærke tendenser og mønstre på måder, der kan virke diskriminerende, og som fastholder mennesker i roller og kategorier, vi ikke selv har valgt eller føler os hjemme i.

- Måske kører det skævt, fordi opportunistiske kynikere bevidst manipulerer med systemet, eller af vanvare, fordi de ingeniører, der skaber systemet, er snæversynede og ikke helt forstår konsekvensen af de valg, de træffer, når de koder. 

- Eller måske taber etikken bare til markedskræfterne og forbrugernes trang til bekvemmelighed. Vi er allerede dybt afhængige og totalt viklet ind i systemerne fra de amerikanske giganter, og derfor vil deres økonomiske krav om effektivitet, markedsandel og afkast til investorerne i praksis feje etikken til side.   

Det er, som om vi ikke helt stoler på, at vi kan insistere på vores værdier – for hvad nu, hvis det betyder, at vi går bag om dansen og ender tilbage i noget, der er mindre moderne, end det kunne have været? 

Kan man stå fast på noget, der er etisk rigtigt, men også reelt mere ineffektivt – ligesom EU har gjort med GDPR? Eller skyder vi bare os selv i foden, mister indflydelse i det globale spil og bliver reduceret til en flok velmenende, aldrende tabere?

Dybest set kan man måske se det som et clash mellem forskellige visioner for fremtiden.

Tør vi satse på en udvikling, der ikke er økonomisk optimal, men ikke desto mindre føles som en reel forbedring, fordi den bruger teknologien på måder, der kommer alle mere ligeligt til gavn, og som levner plads til tillid, tilgivelse og en vis ineffektivitet?

Tør vi vælge løsninger, der ikke scorer så højt på aktiekurser, milliardærers formuer og højere hastighed og større materielt forbrug? Tør vi, når kineserne og amerikanerne drøner videre?

Og endnu dybere; er vi ikke i længden direkte nødt til at bryde med en udvikling, der forstærker ulighed og fastholder os i rammer, som opstilles og håndhæves af algoritmer, vi ikke selv kan definere, hvis vi ikke vil køre menneskeheden i hegnet? 

Vi trænger til nogle praktiske eksempler på etisk AI

Den historie, vi fortalte hinanden på det digitale topmøde, handler om, at vi kan levere en tredje vej, der giver borgeren sikkerhed, indblik og en stemme over for systemerne.

Og at vores store chance er, at vores særlige tilgang om ”mennesket i centrum” kan være en afgørende konkurrenceparameter, når vi udvikler avancerede løsninger inden for sundhed, transport, miljø, smart cities, fødevarer osv.

Nogle spekulerede på, om Danmark kunne skabe en form for ”svanemærke” for anvendelser af kunstig intelligens, der lever op til etiske krav. 

Det lyder rigtig godt. Jeg er enig.

Men kan vi? Hvordan ser det ud i praksis? Hvordan laver man maskiner, der giver plads til tilgivelse, tillid, kærlighed og tryghed?

Indtil videre er det en gratis omgang at formulere de fine værdier – men hvordan gør man dem operationelle? Hvad indebærer det i den helt konkrete situation, når man bruger en app, rådfører sig med en chatbot eller forsøger at planlægge strømmene i en by, på et hospital eller i den sociale forvaltning?

Vi trænger til nogle konkrete, attraktive og let betjente eksempler på kunstig intelligens og brugen af big data, der kan demonstrere, at man vitterligt kan give brugerne tryghed, overblik og en fornemmelse af, at systemet er indrettet for at hjælpe mennesker, sådan som mennesker er, med alle vores irrationelle, fjollede fejl og særheder.

Forrige artikel Mette Frederiksen sælger politik til de yngste via 'influencere' Mette Frederiksen sælger politik til de yngste via 'influencere'
Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.