Tør vi insistere på, at kunstig intelligens skal være etisk?

Vi vil allesammen gerne have, at teknologien styres af etik og respekt for det menneskelige. Men tør vi insistere, når den globale konkurrence spidser til? Og hvordan fungerer etisk teknologi egentlig i praksis?

Regeringen holdt digitalt topmøde forleden. Stort set enhver, der er med til at præge den digitale udvikling i Danmark, var samlet i DR Byen til en lang dags præsentationer og diskussioner af, hvad Danmark kan gøre for at fastholde den ganske gode position, vi har inden for digitalisering.

Det gennemgående tema for dagen var kunstig intelligens og etik.

Der er meget godt at sige om AI. Med kunstig intelligens vil vi kunne forbedre sundhed, mobilitet, bæredygtighed og alle former for produktion. Men på det digitale topmøde var det nok så meget bekymringerne, der fyldte.

Der blev talt om frygten for, at kunstig intelligens og kontrollen med data kan skævvride samfundet og koncentrere magten yderligere hos nogle få. Der var bekymring over, om vi ender med systemer, der vurderer, behandler og styrer mennesker på en måde, mange opfatter som umenneskelig.

Vi hørte, at maskinerne savner nogle værdier, der er helt grundlæggende og naturlige for mennesker, men som vil være meget vanskelige at indlejre i maskiners måde at fungere på.

En stor del af topmødets indlæg kredsede om behovet for at holde mennesket i centrum, og om betydningen af empati, tillid, mangfoldighed, og handlekraft hos den enkelte.

Der blev talt om, at algoritmerne skal være forklarlige, så man som almindelig bruger kan forstå, hvordan systemet når frem til sine afgørelser.

Et tema, der blev slået an i talen af EU-kommissæren for digital økonomi og digitalt samfund, Mariya Gabriel, var, at Europa skal tilbyde "en tredje vej":

Vi skal udvikle anvendelser af AI, hvor etikken er i højsædet, som et alternativ til både Kina – hvor hensynet til fællesskabet, staten og partiet vejer tungere end individets rettigheder – og til USA, hvor der i højere grad er frit spil for, at virksomheder kan bruge folks data til at styrke forretningen. 

Vi er åbenbart enige – men tør vi tro på det?

Alt i alt er det bestemt ikke, som om dem, der præger den digitale udvikling i Danmark, ikke er opmærksomme på behovet for etik og værdier. Tværtimod, etikken fylder rigtigt meget.

En arbejdsgruppe under Disruptionrådet har været i gang med at systematisere og overveje de etiske problemstillinger, og inden for et par uger vil der blive nedsat et officielt dansk etisk råd for AI.

Der ligger efterhånden et ganske velformuleret sæt af overordnede etiske principper, og det er jo ikke en yderligtgående ngo, der stiller kravene til teknologien; det er regeringen, der fremlægger dem.

Ved det digitale topmøde hørte man ingen sige det modsatte; at vi ikke skulle regulere eller insistere på etikken.

Trods den forbløffende enighed virkede de fleste ikke desto mindre nervøse for, at det ikke bliver den etisk rigtige svanemærkede version af kunstig intelligens, vi kommer til at opleve. 

- Måske rummer teknologien i sig selv en tilbøjelighed til at forstærke tendenser og mønstre på måder, der kan virke diskriminerende, og som fastholder mennesker i roller og kategorier, vi ikke selv har valgt eller føler os hjemme i.

- Måske kører det skævt, fordi opportunistiske kynikere bevidst manipulerer med systemet, eller af vanvare, fordi de ingeniører, der skaber systemet, er snæversynede og ikke helt forstår konsekvensen af de valg, de træffer, når de koder. 

- Eller måske taber etikken bare til markedskræfterne og forbrugernes trang til bekvemmelighed. Vi er allerede dybt afhængige og totalt viklet ind i systemerne fra de amerikanske giganter, og derfor vil deres økonomiske krav om effektivitet, markedsandel og afkast til investorerne i praksis feje etikken til side.   

Det er, som om vi ikke helt stoler på, at vi kan insistere på vores værdier – for hvad nu, hvis det betyder, at vi går bag om dansen og ender tilbage i noget, der er mindre moderne, end det kunne have været? 

Kan man stå fast på noget, der er etisk rigtigt, men også reelt mere ineffektivt – ligesom EU har gjort med GDPR? Eller skyder vi bare os selv i foden, mister indflydelse i det globale spil og bliver reduceret til en flok velmenende, aldrende tabere?

Dybest set kan man måske se det som et clash mellem forskellige visioner for fremtiden.

Tør vi satse på en udvikling, der ikke er økonomisk optimal, men ikke desto mindre føles som en reel forbedring, fordi den bruger teknologien på måder, der kommer alle mere ligeligt til gavn, og som levner plads til tillid, tilgivelse og en vis ineffektivitet?

Tør vi vælge løsninger, der ikke scorer så højt på aktiekurser, milliardærers formuer og højere hastighed og større materielt forbrug? Tør vi, når kineserne og amerikanerne drøner videre?

Og endnu dybere; er vi ikke i længden direkte nødt til at bryde med en udvikling, der forstærker ulighed og fastholder os i rammer, som opstilles og håndhæves af algoritmer, vi ikke selv kan definere, hvis vi ikke vil køre menneskeheden i hegnet? 

Vi trænger til nogle praktiske eksempler på etisk AI

Den historie, vi fortalte hinanden på det digitale topmøde, handler om, at vi kan levere en tredje vej, der giver borgeren sikkerhed, indblik og en stemme over for systemerne.

Og at vores store chance er, at vores særlige tilgang om ”mennesket i centrum” kan være en afgørende konkurrenceparameter, når vi udvikler avancerede løsninger inden for sundhed, transport, miljø, smart cities, fødevarer osv.

Nogle spekulerede på, om Danmark kunne skabe en form for ”svanemærke” for anvendelser af kunstig intelligens, der lever op til etiske krav. 

Det lyder rigtig godt. Jeg er enig.

Men kan vi? Hvordan ser det ud i praksis? Hvordan laver man maskiner, der giver plads til tilgivelse, tillid, kærlighed og tryghed?

Indtil videre er det en gratis omgang at formulere de fine værdier – men hvordan gør man dem operationelle? Hvad indebærer det i den helt konkrete situation, når man bruger en app, rådfører sig med en chatbot eller forsøger at planlægge strømmene i en by, på et hospital eller i den sociale forvaltning?

Vi trænger til nogle konkrete, attraktive og let betjente eksempler på kunstig intelligens og brugen af big data, der kan demonstrere, at man vitterligt kan give brugerne tryghed, overblik og en fornemmelse af, at systemet er indrettet for at hjælpe mennesker, sådan som mennesker er, med alle vores irrationelle, fjollede fejl og særheder.

Forrige artikel Mette Frederiksen sælger politik til de yngste via 'influencere' Mette Frederiksen sælger politik til de yngste via 'influencere' Næste artikel Gør Danmark til talenternes stormagt Gør Danmark til talenternes stormagt
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den? 

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.