Tre veje til sikker datapolitik

I den første danske automobillov fra 1903 var fartgrænsen 15 km/t. Siden er loven blevet revideret et utal af gange, og fartgrænsen har for længst passeret de 100 km/t. Den ligner i dag langtfra den lov, der i sin tid skulle dæmme op for farerne ved den nymodens automobil.

[graph title="Bekymrede internetbrugere" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/82217-ruma_fig01_bekymringer-om-datasikkerhed.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/de81b-ruma_fig01_bekymringer-om-datasikkerhed.png" text=""]Kilde: "The Internet Trust Bubble: Global Values, Beliefs and Practices”, World Economic Forum, 2014. [/graph]

Ifølge en ny rapport fra World Economic Forum står internettet i dag i det samme vordende stadie. Hvis brugerne skal kunne færdes sikkert på internettet, skal der tænkes radikalt anderledes, end hvad vi gør i dag, lyder konklusionen. Nye kommunikationsveje i en datadreven verden kræver nye normer og regler for færdsel.

Hvis nettet skal fungere meningsfuldt, bør der være en højere grad af gennemsigtighed, lyder anbefalingen fra det økonomiske forum, der med en arbejdsgruppe af akademikere, regerings- og forretningsfolk peger på mere gennemsigtighed, større ansvarlighed og bemyndigelse af brugerne som løsningen på internettets udfordringer. Det er noget, som institutioner, firmaer og regeringer skal være bevidste om og bør implementere.

Rapporten understeger, at nettet i dag er en hyperkompleks størrelse. Det er derfor vigtigt at bryde det ned i mindre dele og lave et ’vejkort’ over, hvordan personlige data bliver og kan blive behandlet. 

  1. Gennemsigtighed

For det første er større gennemsigtighed en nødvendighed. I dag er data samlet på få hænder, og der er en stor åbenhed omkring forholdet mellem brugere og firmaer, og hvordan brugeren fremstår på nettet. Derimod er der en ringe grad af indsigt i, hvad der sker bag hjemmesiders strømlinede facader, og hvordan data videre bliver distribueret. Her er det ifølge rapporten en udfordring at inddrage brugerne i, hvad der sker bag kulissen. Med sundhedsvæsenet som eksempel vil det være vigtigt at formidle, hvordan og til hvilket formål patientdata bliver brugt, så patienten ved, hvor data bliver videredistribueret hen. 

  1. Større ansvarlighed

For det andet er det vigtigt, at nogen bliver stillet til ansvar for de personlige informationer, der er på nettet. Det handler om at styrke beskyttelsen af data, og om at samfundet i højere grad også kan få nytte af store datamængder til det fælles bedste. Her er det ifølge rapporten nødvendigt, at kompleksiteten bliver simplificeret, og at der kommer nogle klare juridiske retningslinjer for brugen af personlige data. I hospitalsvæsenet kunne det være ved at opstille klare regler og retningslinjer for, hvilke data der må bruges videre i f.eks. forskning.

  1. Bemyndigelse af brugere

Den tredje og sidste anbefaling går på, at den enkelte bruger i højere grad skal inddrages og have kontrol med personlige data. Vi oplever en stigende grad af asymmetri, hvor data bliver samlet uhensigtsmæssigt hos få aktører, eller at logning passivt registrerer brugere til ingen nytte. Ifølge rapporten skal den enkelte bruger have langt mere kontrol med, hvad data bliver brugt til, og f.eks. bestemme, hvordan sygejournalen bliver anvendt.
 

Kilde: ”Rethinking Personal Data: A New Lens for Strengthening Trust”, World Economic Forum, maj 2014.

Forrige artikel Teknologien er en bombe under jobvækst Næste artikel Forbered jer til gennembruddets årti
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.