”Der er ikke regnet på noget som helst.”

Sådan lyder erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens (V) svar på, hvad den fremadrettede jobeffekt af hans varslede storsatsning på automation og robotteknologi vil være. Svaret – og spørgsmålet – faldt på sidste uges pressemøde om regeringens nye ”Redegørelse om vækst og konkurrenceevne".

Dermed er det en usikker fremtid, det danske arbejdsmarked går i møde, når ministeren over det næste halve år vil udfolde sine planer om at øge automatiseringsgraden i dansk erhvervsliv.

For netop automation og robotteknologi blev på sidste måneds økonomiske topmøde i Davos vurderet til at være en af verdensøkonomiens største udfordringer. Således vurderer World Economic Forum (WEF) i analysen ”The Future of Jobs”, der blev offentliggjort på topmødet, at automatisering og robotteknologi over de næste fem år netto vil koste over fem millioner job globalt. Og netop derfor brugte verdens ledere størstedelen af mødet på at diskutere, hvordan man kan forholde sig til en ”fjerde industriel revolution”, der ikke kun står for at automatisere rutineprægede produktionsprocesser, men også funktionær- og lederstillinger.

Troels Lund Poulsen, der selv deltog i topmødet i Davos, frygter dog ikke, at det vil trække bundproppen ud af det danske arbejdsmarked. ”Det gør jeg bestemt ikke,” siger Troels Lund Poulsen. ”Tværtimod tror jeg, at vores introduktion af robotteknologier og automatisering kan give os en vækstmulighed tilbage, fordi vi bliver mere konkurrencedygtige og kan trække nogle af de arbejdsplader, der er forsvundet ud af Danmark, tilbage igen,” siger han.

Men endnu er ministerens udmeldinger ikke baseret på andet end tro. Han varsler derfor, at han nu vil give sig selv et halvt år til at lade sig inspirere af, hvad lande som Tyskland, Holland og Storbritannien gør, inden han lander en strategi for ”Danmarks industrialisering 4.0”.

Den nye vækstredegørelse udstiller i den sammenhæng det dilemma, Troels Lund Poulsen står over for. Redegørelsen viser (som den har gjort de sidste mange år), at Danmarks helt store fremadrettede økonomiske udfordring er, at vi ligger langt under OECD-gennemsnittet, når det handler om at øge den værdi, vi skaber pr. arbejdstime. Det betyder, at Danmarks status som en af verdens rigeste nationer står for en degradering, da mange øvrige nationer haler ind på os.

Samtidig konstaterer redegørelsen, at Danmark har to muligheder for at øge produktiviteten: ”I stedet for at automatisere kan virksomhederne vælge at outsource dele af produktionen til andre lande, hvor både omkostninger, lønninger mv. er lavere set i forhold til Danmark.”

Troels Lund Poulsens dilemma er derfor, at begge muligheder, koster danske arbejdspladser.

Behov for samfundsdebat

Konkurrenceredegørelsens fremstilling af, at valget står mellem at automatisere eller outsource for at øge produktiviteten, er lige lovligt forsimplet, mener bl.a. analysechef i Cevea Frank Skov. Han mener, at den logik er et tegn på, at omkostningsreduktion er kommet til at fylde for meget i dansk erhvervs- og vækstpolitik.

”Humlen i den fjerde industrielle revolution er, at vi skal gentænke vores forretningsmodeller. Vi skal investere i vores uddannelses- og forskningssystemer. Og vi skal få vores virksomheder til at investere i videnkapital, innovation, organisationsudvikling og markedsadgang – ud over automatisering, så de ikke konkurrerer på lønomkostninger,” siger Frank Skov.

Han mener, det er vigtigt, at en ny vækstpolitik forholder sig til, at Danmark står over for nogle meget store strukturelle udfordringer. Således viser to uafhængige analyser fra efteråret fra tænketankene Kraka og Cevea (på linje med den nye undersøgelse fra WEF), at en tredjedel af alle danske job (over 800.000) står for at blive automatiseret væk i løbet af de næste 20 år.

”Automatisering og nye job kan godt gå hånd i hånd, men det kræver en helhedstænkning, som ikke lige nu er tydelig i vækstpolitikken,” siger Frank Skov.

Troels Lund Poulsen selv erkender, at automatisering kan føre til jobtab, ”hvis vi ikke får vores samfund gearet til at stå over for en teknologisk tidsalder,” som han udtrykker det. Han vurderer også, at det er nødvendigt at mobilisere flere ministerier samt folketingets partier i opgaven:

”Der er behov for at rejse en offentlig diskussion om det her, som ikke kun handler om, hvor vidt robotterne kommer til at overtage vores samfund. Sandheden er jo, at hvis man laver en fornuftig og strategisk automatisering eller introducerer robotter på de virksomheder, der er udfordret, så er det det, der faktisk kan gøre, at de overlever,” siger Troels Lund Poulsen, som forventer, at præsentere en samlet strategi på området til efteråret.