Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Jens Reiermann

MM Special: Den dyre medicin
  • Medicinrådet anbefaler 15 ud af 35 lægemidler, selv om de ikke skaber nogen eller kun lille merværdi for patienterne
  • For 20 år siden udgjorde udgifterne til medicin 3 pct. af sygehusenes udgifter. Nu er det 10 pct.
  • Vores afgørelser dikteres af fagligheden, siger formand for Medicinrådet.
  • Diagnoser af sygdomme ud fra gen-test giver mulighed for skræddersyet behandling

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Dyr medicin var med til at vælte budgettet i Region Sjælland

“Det skal være svært at træffe afgørelser, der påvirker andre menneskers liv og helbred”

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Roche bruger 175 mio. kroner om dagen på at forske i og udvikle nye lægemidler.

Til gengæld kan gevinsten være enorm, hvis det lykkes medicinalvirksomheden at knække koden til kræft, at sygdommen ikke længere kan dræbe.

Visionen er klar nok:

”Om 20 år, dvs. i 2038, vil det være en undtagelse, hvis man dør af kræft. Nogle patienter vil ligefrem blive helbredt, mens andre vil leve med kræft som en kronisk sygdom,” siger Andreas Chlistalla, der er lægefaglig direktør for bl.a. kræftmedicin hos Roche.

I dag er man langt fra det mål. Men flere nye lægemidler giver håb om, at det ikke er urealistisk at nå.

Den nyeste behandling af en form for lungekræft kan f.eks. give patienter flere år, før kræften bryder ud næste gang. Roche vurderer, at den nye medicin kan forsinke kræftudbrud, så der i gennemsnit vil gå 35 måneder i stedet for de 11 måneder, den nuværende medicin kan skaffe af fred til patienten.

Der er flere forklaringer på, hvorfor den nye type af medicin er mere effektiv.

Diagnosen af en lidelse som for eksempel lungekræft er i dag kun en overskrift. Neden under overskriften gemme der sig en omhyggelig kortlægning af defekter på de gener, der kan forårsage kræften.

Den individuelle patient – og den unikke tumor

Man ved, at det langt fra er den endelige kortlægning, men måske er man nået halvvejs. Allerede nu giver analyserne mulighed for at sætte langt mere præcist ind over for netop den defekt, der har forårsaget netop den lidelse, den enkelte er ramt af. Så man er på vej.

I 2038 tror Roche på, at man for det første kan analysere hver enkelt patients helt unikke genom og udpege gener, der ikke fungerer, som de skal. For det andet vil man på helt samme måde kunne kortlægge den enkelte tumors profil. Tumorer er ikke helt lige så ”individuelle” som mennesker, men de kan alligevel have endda meget forskellige profiler.

”Vi skal ikke behandle hele befolkningen med den samme medicin, sådan som man har gjort det. Vi skal heller ikke behandle grupper af patienter med den samme medicin, sådan som vi gør det nu, men vi skal udvikle medicin til den enkelte,” siger Andreas Chlistalla. Se figur 1.

På baggrund af de to helt unikke analyser af først patienten og derefter tumoren kan man først diagnosticere og derefter behandle den enkelte patient. Det er den kombination, som gør det muligt at tilbyde skræddersyet medicin til den enkelte.

Den udvikling betyder, at man må gå væk fra de store forsøg med medicin testet på meget store grupper af patienter. I stedet skal man forestille sig godkendelse af medicin ud fra test på mindre grupper af patienter udvalgt på baggrund af deres genprofil.

Under alle omstændigheder bliver det ekstra vigtigt at følge, hvordan den enkelte patient reagerer på en behandling. Man taler her om ”real world evidence”, ofte omtalt med en af de forkortelser, den medicinske verden er fyldt med, RWE.

Uanset om Roche når helt i mål med sine kræftplaner inden 2038, så vil brugen af data få en helt anden betydning for virksomheden og for patienterne.

Big Data styrker Big Pharma

Roche har længe både arbejdet med udvikling af lægemidler og med forbedring af den måde, patienter diagnosticeres på. Men som noget relativt nyt har virksomheden også tilføjet et tredje ben: big data.

Hen over foråret har Roche opkøbt en amerikansk virksomhed, Flatiron, der både indsamler data fra patienters journaler og for, hvordan de løbende reagerer på en behandling.

”For at løse de problemer, patienterne har, må vi bruge big data helt anderledes intensivt, end vi hidtil har gjort,” siger Andreas Chlistalla.

Han peger for eksempel på, at den nuværende adskillelse af de store farmavirksomheders forsknings- og udviklingsafdelinger fra erfaringerne med brugen af lægemidler i praksis ikke er holdbar.

”Vi skal bringe data fra de to verdener sammen, så vores forskere hele tiden kan lære af arbejdet i praksis, og så praksis hurtigt får adgang til de nyeste udviklinger,” siger han.

Mandag Morgen har besøgt CeGaT i Tübingen og Roche i Mannheim som led i en pressetur om personlig medicin arrangeret af delstatsregeringen i Baden-Württemberg.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu