Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Af Lina Gandløse Hansen, Director, Innovation Centre Denmark, München

Begrebet Industri 4.0 blev oprindeligt lanceret i Tyskland for beskrive, hvordan produktion kan forandres og optimeres ved systematisk at opsamle data og koordinere alle led i værdikæden, lige fra produktion, til logistik og forretningsudvikling. Det er en omstilling, der på mange måder er drevet frem af ’Internet of Things’, smart produktion og nye muligheder inden for robotteknologi.

Når World Economic Forum udnævner Tyskland til verdens bedste indenfor innovation, er det både fordi Tyskland allerede har formået at skabe en høj grad af omstilling i industrien, og fordi den digitale omstilling ser ud til at accelerere kraftigt fremover.

En rundspørge fra Tata Consultancy Service og Bitkom Research viser, at mere end halvdelen af de tyske virksomheder i dag investerer imellem 5 og 10% af deres omsætning i digitale teknologier.
Man forventer i den tyske industri, at udvikling i retning Industri 4.0 vil udgøre 50% af deres samlede investeringer frem imod 2019.

Konkret vurderes det, at frem imod 2020, vil de tyske industrivirksomheder investere omkring 40 milliarder euro – 300 milliarder kroner - implementering og drift af Industri 4.0 teknologier – hvert år.

Digital omstilling af industrien har høj politisk prioritet

Industri 4.0 har de sidste 5 år været et politisk højt prioriteret indsatsområde. Blandt andet har Ministeriet for Uddannelse og Forskning og Ministeriet for Økonomi og Energi lanceret platformen Industri 4.0, som har til formål at nedbryde barrierer imellem industrier, føre forskning ind i virkeligheden, og nytænke arbejde og uddannelse.

Som en del af den nationale indsats for Industri 4.0 har man samlet 200 konkrete Industri 4.0 virksomhedscases. Blandt dem finder man naturligvis de store industri virksomheder som Siemens, der i byen Amberg i Bayern har etableret en digitaliseret produktion, hvor 75 % af produktionen nu er håndteret af maskiner og robotter.  

Virksomheden Bosch har fuldt integreret positionering ved hjælp af RFID teknologi i deres værdikæde, der er koblet på et samlet produktionssoftware. Det betyder øget produktivitet og fleksibilitet i produktionen, så Bosch på en fabrik med 9 forskellige produktionsspor kan fremstille op til 200 forskellige komponenter.

Men også mindre virksomheder har lagt om til en konsekvent brug af digitalisering. Maskinfabrikken Reinhausen i Regensburg producerer transformere, og ved at dokumentere og planlægge produktionsprocesser i et samlet software system ham man optimeret udnyttelsesgraden af både maskiner samt medarbejdere. Det har konkret resulteret i 20% omkostningsbesparelse, ligesom det har sikret transparens og mindsket risikoen for fejl i produktionsprocessen.
 
Politisk er der også opmærksomhed på at få universiteter, klynger og videnmiljøer til at gå sammen i viden-netværk, og via forskellige dynamiske tech-transfer processer vil man sikre, at teknologi og viden kommer i spil på markedet så hurtigt som muligt.

I den opdaterede tyske Innovationsstrategi ’High-Tech Strategi 2025’ lægges op til flere innovationstiltag, der skal sikre øget samarbejde på tværs af universiteter og erhvervsliv inden for bl.a. Industri 4.0. Eksempelvis satses der aktuelt stort på kunstig intelligens. Sidste år blev et nationalt samarbejdsforum ”Plattform Lernende System” etableret, og en national AI-strategi forventes præsenteret i slutningen af november.
 
Tyske investeringer betyder muligheder for danske virksomheder

De tyske investeringer i effektivisering og automatisering giver også gode muligheder for danske virksomheder, særligt hvad angår digitale løsninger.
De store tyske virksomheder har gavn af danske virksomheders agilitet. Minimering af downtime ved hjælp af nye teknologier er en dansk styrke, og i et ingeniør-land som Tyskland, der er kendetegnet ved masseproduktion, er dette værdifuldt.

Men ligesom til VM i fodbold er der også udfordringer i sigte for de tilsyneladende uovervindelige tyskere. Det gælder særligt ift. manglende adgang til digital infrastruktur, hvor dårlige netforbindelser er en stigende udfordring for den tyske industri.

Derfor havde vi på Innovations centre Denmark i München for et par uger siden en gruppe på 10 danske start-ups i Sydtyskland i regi af vores ”ScaleIt Program GoB2B”. Her var bl.a. fokus på adgang til tysk industri for danske start-ups.
En af de danske startups, virksomheden MiWire, kan en specialudviklet og patenteret antenne bringe internet til de steder i Tyskland, hvor dækningen stadig ikke er god. Herved løser de et grundlæggende problem på vejen til det digitale samfund; nemlig infrastrukturen.

På Innovationscentret ser vi mange andre spændende muligheder i Tyskland for dansk eksport indenfor Industri 4.0. Det gælder især for virksomheder der har løsninger til hurtigere og bedre automatisering, nye typer af produktudvikling, serviceinnovation, design samt ikke mindst nye forretningsmodeller på baggrund af smartere anvendelse af big data, digitalisering, crowd sourcing og integration af teknologi, data og kunder.

Forrige artikel 3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige 3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige Næste artikel I Brasilien følger skattevæsenet forbrugeren helt ud i butikken I Brasilien følger skattevæsenet forbrugeren helt ud i butikken
Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.