Uddannelsesrevolution kan løfte millioner ud af fattigdommen

Onlinekurser breder sig med lynets hast. Millioner af mennesker bliver i dag undervist gratis af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte eliteuniversiteter som Harvard, Stanford og Princeton. Nogle kurser har over 200.000 studerende. Det kan blive en af de største uddannelses-revolutioner i over 100 år og løfte millioner af mennesker ud af fattigdommen. E-learning er det hurtigst voksende marked inden for global uddannelse. Københavns Universitet er hoppet med på vognen og forventer at få op imod 100.000 studerende med på nogle af deres gratis onlinekurser. Det er knap tre gange så mange som antallet af faste studerende.

Torben K. Andersen

Mitchell Duneier var både spændt og nervøs, da han sad foran kameraet i det tomme lokale for at optage sin første forelæsning. Videoen skulle ses af de over 40.000 studerende fra 113 forskellige lande, der havde tilmeldt sig hans gratis onlinekursus i sociologi.

Som professor på Princeton University, et af verdens mest anerkendte universiteter, var Mitchell Duneier vant til at tale til store forsamlinger. Men et er at undervise folk i samme alder fra samme kultur ansigt til ansigt i et stort auditorium. Noget helt andet er at undervise mange tusinde studerende fra seks kontinenter med vidt forskellig baggrund og alder om et så komplekst emne som sociologi – via en computerskærm.

Læs mere

Denne artikel er en del af Intelligence-sektionen til Mandag Morgen Navigation 9, som udkommer fredag d. 5. april. Læs de andre artikler i Intelligence-sektionen her:

Derfor kommer revolutionen netop nu
På onlinekursus i 50 timer om ugen
En businesscase for familien på Fremtidsvej

Men lad os bare afsløre med det samme, at alle Mitchell Duneiers bekymringer blev godt og grundigt banket til jorden.

Normalt kommer der et par uddybende spørgsmål fra de studerende, når han underviser på Princeton. Men få timer efter at hans første onlineforelæsning blev lagt på nettet, var der kommet hundredvis af spørgsmål og kommentarer fra de studerende fra hele verden. Få dage senere var tallet steget til tusindvis. Og det fortsatte. Tre uger efter havde han fået mere feedback på sine sociologiske ideer, end han havde fået i løbet af hele sin undervisningskarriere.

Duneiers onlinestuderende oprettede lokale studiekredse og mødtes overalt i verden – fra coffee shops i Kathmandu i Nepal til pubber i London. Studerende med fællesinteresser – som f.eks. racemæssige iq-forskelle eller overgreb på fanger i Abu Ghraib-fængslet – fandt sammen i studiegrupper på nettet. Og mange studerende udtrykte stor begejstring for kurset i beskeder til ham. Hovedparten af de ca. 40.000 studerende havde ikke valget mellem Mitchell Duneiers onlinekursus og et traditionelt universitet.  Det var, som en udtrykte det, ”et valg mellem en onlineklasse eller ingen klasse”.

Før kurset gik i gang, spekulerede Mitchell Duneier på, hvordan han kunne bringe den særlige stemning på universitetet ind i onlineuniversitetet. ”Nu tænker jeg på, hvordan jeg kan bringe verden tilbage til klasseværelset på Princeton,” konkluderer han i et essay offentliggjort i The Chronicle of Higher Education.

Opbruddets år

Historien om Mitchell Duneier er bare et eksempel på en af de største og mest perspektivrige revolutioner i nyere tid inden for undervisning. I dag bliver millioner af mennesker fra hele verden undervist gratis på onlinekurser af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte eliteuniversiteter og business schools – som f.eks. Harvard, Stanford, Yale, Columbia og Princeton. Og hver dag kommer tusindvis af nye studerende til.

I dag kan en brandmand fra Sibirien, en bonde fra Senegal eller en bager fra Slagelse tilmelde sig en lang række forskellige onlinekurser og modtage daglig undervisning af de mest lærde professorer – uden at betale en krone. Det kræver blot en computer, adgang til internettet og engelskkundskaber på et rimeligt niveau.

I løbet af det sidste år har online undervisning bredt sig med lynets hast. 18 af de 20 bedste universiteter i Nordamerika tilbyder gratis onlinekurser, og nogle kurser har så mange studerende – langt over 100.000 – at det ville tage en professor flere hundrede år, hvis han skulle undervise dem i auditoriet.

Fageksperter står i kø for at udnævne MOOC – Massive Open Online Courses – til at blive den største revolution af undervisningssystemet i over 100 år. Det kan være med til at mindske kløften mellem rige og fattige. Det kan betyde en revolutionerende demokratisering af adgangen til viden. Det kan være et effektivt våben til at lægge en dæmper på de galopperende globale udgifter til undervisning, som sidste år løb op i 4.400 milliarder dollar. Og i den moderne vidensøkonomi, hvor uddannelse er vitalt, kan onlineundervisning være med til at sikre den nødvendige arbejdskraft med de rette kompetencer til virksomhederne.

Den indflydelsesrige amerikanske forfatter og journalist Thomas Friedman, der gennem sine klummer i The New York Times påvirker præsidenter, politikere og erhvervsledere verden over, forudser, at onlineundervisning vil revolutionere den globale undervisning og løfte folk ud af fattigdom. Som han for nylig skrev i sin klumme i avisen under overskriften ”Revolution rammer universiteterne”:

”Jeg kan se en dag meget snart, hvor du vil kunne skabe din egen universitetsgrad ved at tage de bedste onlinekurser fra de bedste professorer fra hele verden – noget om computere fra Stanford, noget iværksætteri fra Wharton, noget etik fra Brandeis og noget litteratur fra Edinburgh – og kun betale det nominelle gebyr for det færdige certifikat. Det vil ændre undervisning, læring og vejen til beskæftigelse.”

KU og DTU hopper om bord

Eliteuniversiteter til folket" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/47073-tka_fig02_usa_har_forertroje.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/87df0-tka_fig02_usa_har_forertroje.png | Forstør   Luk

Onlineundervisning breder sig, og lederne er mere og mere tilfredse med onlineundervisning.

Kilde: Coursera, Udacity, edX, Time Magazine, The Wall Street Journal og Mandag Morgen. [/graph]

Tag bare et eksempel som selskabet Coursera, der på rekordtid er vokset til at blive en af verdens største og vigtigste internetplatforme for gratis onlineundervisning. Da det blev stiftet for ca. et år siden af de to Stanford-professorer Andrew Ng og Daphne Koller, udbød de 40 kurser – lige fra computervidenskab til humaniora – der samlede 300.000 studerende. Undervisningen blev varetaget af professorer fra amerikanske universiteter som f.eks. Stanford, Princeton og Michigan. Se figur 1.

I dag har Coursera knap 3 millioner kursister fra stort set alle lande i verden. De tilbyder for øjeblikket 325 kurser fordelt på 62 forskellige universiteter i bl.a. Danmark og andre europæiske lande, Japan, Australien, Singapore, Mexico, Israel og – selvfølgelig – USA. Det mest succesfulde kursus, ”How to Reason and Argue”, havde alene ca. 150.000 studerende. Coursera fik sin første million brugere hurtigere end Facebook.

Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er de to eneste universiteter i Skandinavien, som er med i Coursera-partnerskabet. Se tekstboks.

Foreløbig har knap 30.000 interesserede fra hele verden meldt sig til et af Københavns Universitets fire kurser om Søren Kierkegaards filosofi, globale sundhedsudfordringer, ny nordisk hverdagsmad og forfatningskampe i den muslimske verden.

Dansk trækplaster

Københavns Universitet udbyder otte kurser via Coursera.

2013:
Søren Kierkegaards filosofi
Globale sundhedsudfordringer
Ny nordisk hverdagsmad
Forfatningskampe i den muslimske verden

2014:
Skandinavisk film og tv
Den nyeste diabetesforskning
Universets og livets oprindelse
Årsagssammenhænge i socialvidenskaberne

Danmarks Tekniske Universitet udbyder fem kurser gennem Coursera.

2013:
Computerbaserede metoder til at bestemme molekylær evolution
De fire andre kurser offentliggøres senere.

Kilder: Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Hver dag melder nye studerende sig til, selv om kurserne først begynder til september. Derfor vil universitetet meget snart have flere onlinestuderende end de ca. 38.000, der i dag er immatrikuleret.

Professor Flemming Konradsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er ansvarlig for Københavns Universitets nye initiativ og er selv med til at lave det nye kursus om globale sundhedsudfordringer.

”Den globale konkurrence for at tiltrække de allerbedste studerende bliver skærpet. Derfor skal vi også være mere synlige. Jeg vil ikke blive overrasket over, hvis nogle af vores kurser kan samle 50.000-100.000 studerende fra hele verden,” siger Flemming Konradsen.

Han fremhæver tre væsentlige grunde til, at Københavns Universitet nu hopper med på MOOC-bølgen. For det første er de nye kurser ifølge professoren en fantastisk mulighed for at markere nogle af universitetets styrkeområder både uddannelses- og forskningsmæssigt. For det andet er universitetet under et stigende pres for at videndele globalt, hvilket de nye kurser kan bidrager til. Og for det tredje får universitetet adgang til nogle af Courseras styrker som f.eks. smarte it-platforme, løsninger til at pakke store filer og enorme pædagogiske erfaringer med webbaseret undervisning, som universitetet kan bruge i andre sammenhænge.

”Det er en fantastisk mulighed, at man kan samle mange hundredtusinde mennesker fra hele verden, som har en ganske særlig interesse for et helt bestemt felt, og få dem netværket. Det er en stærk måde at kunne udøve indflydelse på,” siger Flemming Konradsen.

Battle of the Titans

Universiteter over hele verden kaster sig i disse måneder ind i kampen om det, som kan blive det store akademiske Battle of the Titans.

To af verdens førende universiteter, Harvard og MIT, har begge hver skudt 30 millioner dollar – eller over 340 millioner kr. tilsammen – ind i et nonprofitpartnerskab, kaldet edX, som stiller deres førsteklasses fakulteter til rådighed for gratis undervisning til millioner af mennesker verden over. 

Flere universiteter er for nylig kommet med i partnerskabet. Det drejer sig om The Australian National University, Delft University of Technology i Holland, École Polytechnique Fédérale de Lausanne i Schweiz, McGill University og University of Toronto fra Canada samt det amerikanske Rice University. Dermed er det samlede antal universiteter nu oppe på 12, hvortil kommer, at over 200 institutioner fra hele verden har udtrykt interesse for et samarbejde.

Over 155.000 studerende i alderen 14-74 år fra 162 lande – herunder en hel skoleklasse fra Mongoliet – deltog i selskabets første kursus, som var en introduktion til elektroniske kredsløb. Det er flere studerende, end der har gået på MIT i universitetets 150 år lange historie. Kun 45 pct. af de studerende var i alderen 18-25 år.

Lederen af edX, Anant Agarwal, betegner 2012 som ”opbruddets år”. Han mener, at MOOC er en revolution, som vil demokratisere den globale uddannelse. Hans håb er at nå en milliard studerende i løbet af det kommende årti, og da han på under et år har fået 700.000 studerende uden brug af markedsføring, mener han ikke, at målet er spor urealistisk.

”Wonderland”

Onlineuniversitetet Udacity, der blev stiftet for godt et år siden af bl.a. Stanford-professor Sebastian Thrun, er endnu et eksempel på den rivende udvikling. Sebastian Thrun er ikke en hr. hvem-som-helst. Han er en af verdens førende forskere i robotteknologi, har opfundet en selvkørende bil, som han mener, kan halvere antallet af dræbte i trafikken, og som leder af Googles tophemmelige laboratorium, Google X, har han været med til at udvikle både Street View og Google Glass, der er briller, som fungerer som en computerskærm. Og så er han nummer fire på Foreign Policys top-100-liste over verdens førende tænkere i 2012.

Når en mand med disse meritter på sit cv mener at have set ”Wonderland” og derfor har gjort det til sin mission at udbrede videregående uddannelser i verden, er der grund til at lytte.

Udacity har over 500.000 kursister og tilbyder kurser inden for bl.a. programmering, statistik og kunstig intelligens. Onlineuniversitetet blev oprettet i kølvandet på et gratis onlinekursus om kunstig intelligens, som Sebastian Thrun lavede sammen med bl.a. Googles forskningsdirektør, Peter Norvig.

Over 160.000 studerende fra 190 lande tilmeldte sig kurset – både unge og gamle og fattige og rige. To ud af tre var fra andre lande end USA – og alene i Litauen var der flere onlinestuderende end på kursets ”analoge” udgave, der blev gennemført på Stanford University. Det var ikke småting, som de tilmeldte var villige til at gennemgå for at deltage i kurset. Studerende i Afghanistan forcerede krigszoner for at følge undervisningen på internetcafeer, og en studerende i Iran trodsede regimets forbud mod at se videoer på YouTube og klonede – med professorernes accept – kursusmaterialet til 1.000 andre iranske studerende.

Kursusmateriale blev oversat til 44 forskellige sprog af over 100 frivillige, og kursusvideoerne på YouTube er blevet set fem millioner gange. Ud af de 23.000, der gennemførte hele kurset, fik 248 den maksimale score ved den afsluttende eksamen, hvilket ikke lykkedes for nogen af de 200 studerende på Stanford. Den bedste af dem kom ind på en plads som nummer 411.

Efter at have undervist ”et hold” med 160.000 studerende havde Sebastian Thrun ikke den store lyst til at vende tilbage til den gammeldags undervisning på Stanford.

”Jeg følte, der var en rød pille og en blå pille. Jeg kunne tage den blå pille og gå tilbage til klasseværelset og undervise 20 studerende. Men jeg tog den røde pille, og jeg har set Wonderland,” som Sebastian Thrun har forklaret.

Topuniversiteter i UK på banen

Senest er 11 britiske topuniversiteter som Kings College London, St Andrew, Warwick, Birmingham, Exeter, Lancaster og Leeds gået sammen i et partnerskab – Future-learn – sammen med Open University for at lancere gratis onlinekurser til millioner af studerende fra hele verden.

Planen er, at Futurelearn skal tage kampen op mod de store amerikanske universitetsplatforme. Som professor Martin Bean, rektor på Open University, forklarer det i et interview på Futurelearns egen hjemmeside:

10 millioner brugere

Khan Academy, der er en nonprofitorganisation, stiller over 4.000 undervisningsvideoer gratis til rådighed. Det drejer sig om øvelser om en række emner som matematik, fysik, økonomi og historie, som anvendes af op imod 10 millioner brugere hver måned. Organisationen støttes bl.a. af Google og en række filantropiske fonde som bl.a. Bill & Melinda Gates Foundation.

Gennem årene er over en halv milliard opgaver blevet løst via Khan Academys videokurser, der bl.a. bliver brugt af børn og unge i slumkvarterer i f.eks. Indien og Sydafrika, hvor det er svært at skaffe dygtige lærere.

Også danske skolebørn og deres forældre kan få gavn af de mange undervisningsvideoer, da tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen med sin fond – LøkkeFonden – har finansieret en oversættelse af op imod 1.000 videoer til dansk sammen med it-virksomheden KMD.

”Erfaringen har vist, igen og igen, at når internettet kommer forbi og skaber opbrud i en industri, går det ikke væk igen. Fra musik til bøger og aviser har internettet ændret, hvordan vi arbejder, tænker og ser verden. Når du har dette miks af masser af mennesker, masser af penge og store brands, så sker ændringerne meget, meget hurtigt. I 2012 blev videregående uddannelser ramt af denne bølge af opbrud.”

Hvordan forudser du, at videregående uddannelser vil udvikle sig i løbet af de næste fem år?

”Jeg kan ikke lide at forsøge at forudsige fremtiden, da der er for mange ukendte ubekendte. For fem år siden var Twitter i sin vorden. I dag sender folk en halv milliard tweets om dagen. Men jeg ved, at internettet har skabt et opbrud inden for videregående uddannelser, og at det ikke vil gå væk igen. Forandringen er kommet, og vi skal som universitet og sektor kunne omfavne den,” konkluderer Martin Bean.

Andre eksempler på det globalt hastigt voksende marked er Udemy, Open Yale Courses, openHPI, Minerva Project, Straightline, iTunes U, Open Culture, Ted, Academic Earth, P2PU, Skillshare, Scitable, University of the People, Skype in the Classroom og Khan Academy. Se tekstboks.

USA viser vej

Foreløbig er det USA, der bærer førertrøjen i den revolutionerende  udvikling. Antallet af studerende, der har taget mindst ét onlinekursus, er nu oppe på 6,7 millioner og er dermed firedoblet siden 2002. Det viser den årlige opgørelse fra Sloan Consortium, der hvert år tager pulsen på onlineundervisning i USA. Se figur 2.

[graph title="USA har førertrøjen" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: The Sloan Consortium. 

Hver tredje studerende på de videregående uddannelser har taget mindst ét onlinekursus, og et rekordhøjt antal ledere på de videregående uddannelser – 69 pct. – anser nu onlineundervisning som en afgørende del af deres langsigtede strategi. Godt tre ud af fire af de akademiske ledere mener, at resultatet af onlineundervisning er lige så godt eller bedre end den normale undervisning, ansigt til ansigt.

Andre lande som Indien, Kina, Sydkorea, Australien og Storbritannien er også langt fremme og har store planer om at satse massivt på onlineundervisning de kommende år.

Mens millioner af folk verden over udnytter de nye muligheder for at blive undervist af de ypperste undervisere fra klodens bedste universiteter, vokser også markedet for e-learning med lige så voldsom kraft.

Både lærere og forældre til børn i den danske folkeskole og studerende på gymnasier, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser kan i dag vælge mellem et hav af digitale  undervisningsmidler, som kan støtte dem i den daglige undervisning.

Bare få klik på materialeplatformen www.emu.dk afslører tusindvis af digitale læremidler, som lærere kan bruge i den daglige undervisning. Nogle er gratis, mens andre koster penge.

Alene i Europa skønnes der i dag at være mindst 3.000 e-learningselskaber. Det globale marked nåede sidste år en omsætning på 91 milliarder dollar – svarende til næsten 520 milliarder kr. Det er det hurtigst voksende marked inden for uddannelse, hvis samlede udgifter sidste år løb op i 4.400 milliarder dollar.

Ifølge IBIS Capital, der er en London-baseret investeringsbank, forventes e-learning at vokse med 23 pct. om året frem til 2017, mens udgifterne til uddannelse generelt ”kun” stiger med 7,4 pct.

Efterlysning: Businessmodel

Den rivende udvikling har fået pengestærke private investorer som New Enterprise Associates, Andreessen Horowitz og Kleiner Perkins Caufield & Byers til at skyde over 100 millioner dollar i venturekapital ind i de store amerikanske universitetsplatforme som Coursera og Udacity i forventning om, at de på sigt vil få et økonomisk afkast af deres investering.

Også globale giganter som Google og Bill & Melinda Gates Foundation bidrager med støtte til at udbrede MOOC.

Men ligesom mange andre brancher som aviser, musikindustrien og bogforlag har svært ved at finde en forretningsmodel, som de kan tjene penge på i takt med den galopperende udvikling på internettet, har onlineuniversiteterne heller ikke fundet den endelige bæredygtige businessmodel, som de kan leve af på sigt.

Hvis de blot giver deres undervisning gratis væk til millioner af studerende verden over, kan det underminere deres brand opbygget gennem måske 2-300 år og deres forretningsgrundlag, da en fireårig universitetsuddannelse i USA typisk løber op i 175.000 kr. årligt.

"Ingen har nogen idé om, hvordan det kommer til at fungere. Folk har ideer til, hvordan man kan tjene penge på det, men har simpelthen ikke nogen beviser," sagde Dave Cormier, der er leder af afdelingen for web-kommunikation og innovation på University of Prince Edward Island, for nylig til The Wall Street Journal.

Foreløbig er det da også kun yderst få kurser, der er akkrediterede og f.eks. kan give danske studerende ECTS-point, så de kan springe dele af deres danske universitetsuddannelse over. De må nøjes med et certifikat udstedt af f.eks. Coursera og så håbe på, at det kan imponere en eventuel ny arbejdsgiver.

Allerede i dag har både Udacity og edX dog indgået et partnerskab med det verdensomspændende selskab Pearson VUE, der har 5.000 testcentre i 175 lande. Aftalen betyder, at studerende på nogle MOOC-kurser for en pris på små 100 dollar kan tage en test på et af disse centre og få ECTS-point.

En digital tsunami

De forskellige onlineplatforme arbejder med mange forskellige modeller for at tjene penge: Det handler f.eks. om at opkræve et gebyr for en del af undervisningsmaterialet eller service undervejs i kurset, sælge onlineannoncer eller håbe på donationer og sponsorater fra store globale koncerner eller organisationer m.v.

Udacity er f.eks. begyndt at tjene penge på kurser sponsoreret af talentsultne teknologivirksomheder som Google og Autodesk. Særlige licenser til onlinekurser, som andre universiteter kan købe for at forbedre undervisningen til deres egne studerende, er også en mulighed.

EdX eksperimenterer med at lade firmaer bruge deres platform til at tilbyde deres egne træningskurser. I realiteten kan det betyde, at store koncerner som Hewlett-Packard eller Coca-Cola kan efteruddanne deres medarbejdere via onlineplatforme, så de ansatte ikke behøver at hive uger ud af kalenderen for at sidde på skolebænken.

Flere selskaber – som f.eks. Udacity og Coursera – eksperimenterer desuden med en form for jobbanker i håb om, at de kan ”sælge” deres dygtigste kursister til virksomheder, der mangler de nødvendige kompetencer.

Omkring 350 virksomheder har tilmeldt sig Udacitys jobportal. Men selv om Udacity kun tager et mindre gebyr i sammenligning med Silicon Valleys headhuntere, er det foreløbig kun blevet til omkring 20 jobmatch. Heller ikke Coursera har indtil videre haft den store succes med at formidle deres dygtigste kursister videre til talentsultne firmaer.

Heller ikke Københavns Universitet har en klar forretningsmodel for, hvordan de kan tjene penge på deres otte kommende kurser udbudt via Coursera.

”Jeg betragter det mere som en investering i at markere vores styrkeområder som universitet, sikre en mere global videndeling og få del i Courseras forskellige ressourcer end at generere en indtægt her og nu. Kommer vi til at stå meget stærkt inden for et fagområde som diabetes eller globale sundhedsudfordringer, kan det også blive en indirekte indtægtskilde, da flere og bedre studerende vil søge til vores uddannelser, og der kan måske skaffes flere penge til forskning,” siger professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet.

Manglen på en klar forretningsmodel har heller ikke dæmpet optimismen hos de store onlineplatforme. Udacitys stifter, Sebastian Thrun, forudser, at onlineundervisningen vil udkonkurrere størstedelen af de nuværende universiteter, og at der om 50 år kun vil være 10 universiteter tilbage i verden.

Hvorvidt han får ret i sin påstand, er svært at spå om. Men en ting synes sikker: MOOC er som en digital uddannelses-tsunami, der i disse måneder breder sig over hele kloden med en hastighed, der udfordrer hele vores grundlæggende forestilling om videregående uddanelser og universiteternes fremtidige rolle.

[graph title="10 ting du bør vide om e-learning" caption="Figur 3  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ac701-tka_fig03_10_ting_du_bor_vide_om_e-learni.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2b99a-tka_fig03_10_ting_du_bor_vide_om_e-learni.png" text="Markedet for e-learning er det hurtigst voksende inden for uddannelse."]Kilde: IBIS Capital og Mandag Morgen. [/graph]

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu