Selv om væksten langsomt øger Danmarks BNP, skaber virksomhederne ingen nye job. Snart tre år efter, at BNP målt i løbende priser nåede op på niveauet fra før krisen, er beskæftigelsen stadig omkring 5 pct. under niveauet lige før krisen, hvor godt 2,8 millioner danskere var i arbejde. Siden er beskæftigelsen faldet med godt 200.000 job og ved årsskiftet var lidt mere end 2,6 millioner danskere  i job. Se figur 1.

Dermed sker jobskabelsen efter finanskrisen væsentligt langsommere end efter tidligere kriser, og – hvad værre er – der er ikke udsigt til, at beskæftigelsen vender tilbage til niveauet fra før krisen lige med det første. Der er tale om så dybe og strukturelle misforhold i økonomien, at regeringens vækstplan ikke for alvor kan rykke ved det dystre billede.

Sådan lyder vurderingen fra professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, den tidligere overvismand Torben M. Andersen.

[graph title="Jobløs vækst i Danmark" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/634cd-jre_fig01_jobloes_vaekst_2.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f313e-jre_fig01_jobloes_vaekst_2.png" text="BNP målt i løbende priser nåede allerede i 2010 op på samme niveau som før krisen. Men væksten skaber ikke job. Beskæftigelsen er endnu ikke oppe på niveauet før krisen."]Note: 1 3. kvartal 2008 er 100, for her toppede BNP og beskæftigelse før krisen., Kilde: Danmarks Statistik. [/graph]

”Vi har haft jobløs vækst i nogle år og må regne med, at den jobløse vækst vil fortsætte nogle år endnu. Væksten er meget lav, og selv regeringens vækstplan kan ikke for alvor løfte væksten tilstrækkeligt til at øge beskæftigelsen markant,” siger Torben M. Andersen. Og beskæftigelsen skal løftes markant med godt 200.000 job for at nå op på niveauet lige før krisen. Isoleret set regner regeringen med, at vækstplanen vil skaffe 9.000 arbejdspladser i løbet af 2014 og 2015.

En McKinsey-analyse forudser, at vi kun er halvvejs gennem krisen, og at beskæftigelsen denne gang først vil nå op på niveauet fra før krisen, 60 mdr. – dvs. 5 år – efter at BNP er nået op på førkriseniveauet. Ved tidligere kriser har sådan en genrejsning af tabt beskæftigelse kun taget 6 måneder. Analysen bygger på amerikanske tal, og her tyder udviklingen på, at McKinsey får ret i sin forudsigelse. Allerede i 2010 var det amerikanske BNP på niveau med BNP før krisen, mens beskæftigelsen i de første måneder af 2013 stadig ligger under toppunktet fra før krisen.

Den lange vej til at genskabe jobbene er kommet bag på økonomerne.

”Da krisen ramte Danmark i 2008 og 2009, forudså de fleste økonomer, at vi ville være på vej ud af krisen i 2012 eller 2013. Men der er stadig ikke noget, der tyder på, at ny, bæredygtig vækst er lige om hjørnet,” siger Torben M. Andersen.

Krisen sidder fast

Hvor stor betydning jobskabelse end har for politikere og særligt for en socialdemokratisk ledet regering, så har Torben M. Andersen svært ved at se de hurtige løsninger, der kan skubbe den meget lave vækst op til de mellem 1,5 og 2 pct. årlige vækst, der for alvor kan skabe nye job.

”Der er ikke noget mirakelmiddel, der kan skabe ny vækst på et niveau, der kan mærkes på beskæftigelsen. Det tager sin tid at rette op på økonomien, fordi alle sektorer i samfundet er ramt samtidig,” siger Torben M. Andersen.

Han forklarer den langsomme jobskabelse med, at alle betydende aktører i samfundet, dvs. husholdninger, virksomheder, banker og også det offentlige, tænker konsolidering før forbrug. Af frygt for at miste sit arbejde holder forbrugerne igen med forbruget. Det kan virksomhederne mærke, og de investerer ikke i ny produktion og nye job, bankerne tøver med udlån, og af hensyn til de finansielle markeder lægger regeringen låg over de offentlige udgifter. Samlet set har finanskrisen fra 2008 og 2009 udviklet sig til det, Torben M. Andersen kalder en konsolideringskrise.

Danmark er et af de vestlige lande, hvor væksten i BNP skaber færrest job. Helt galt står det til i USA, hvor BNP i dag ligger 25 pct. over niveauet før krisen, mens beskæftigelsen stadig ligger under niveauet i 2007 og 2008.

It sender arbejdsløsheden op

I modsætning til i Danmark raser diskussionen om den jobløse vækst i USA. Her fokuserer man især på den udstrakte anvendelse af it i hele det amerikanske samfund, en udvikling, der siden årtusindskiftet har luget godt ud i amerikanske job. Den tendens har krisen forstærket.

“Vi er ikke ved afslutningen af en krise, men ved begyndelsen af en voldsom omstrukturering af vores økonomi. Den er drevet frem af en teknologisk udvikling i et tempo, hvis omfang og konsekvenser får en betydning af nærmest ufattelige dimensioner. Vi kan stå foran et årti med høj arbejdsløshed og stærkt stigende ulighed,” siger Erik Brynjolfsson, professor i økonomi ved Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Hvor ny teknologi traditionelt har kunnet erstatte ufaglærte job, erstatter it nu rutinefunktioner i servicevirksomheder. Igen gælder det særligt i USA, hvor halvdelen af jobtabet under krisen er sket blandt faguddannet personale på kontorer og i servicevirksomheder.

Her er der tale om en langsigtet tendens, der samtidig med krisen påvirker vækst og jobskabelse i langt de fleste vestlige lande.

”Middelklassejob i servicevirksomheder bliver i stigende omfang presset af it. Her er tommelfingerreglen, at når rutine kan genskabes af software, så sker det også meget hurtigt. Og det koster job i middelklassen,” siger økonomen Guy Michaels, docent ved London School of Economics, der sammen med to kolleger netop har afsluttet en omfattende analyse af den måde, it påvirker jobmarkedet i en række vestlige lande.

Indtil nu har it ikke ramt de rutineprægede dele af middelklassens job i Danmark i samme grad som i andre lande – og særligt i USA. Men Torben M. Andersen genkender tendensen.

”Den nye udfordring fra it er større, end vi har været vant til. Nu er det ikke nok at sige til folk, at de skal uddanne sig bedre, fordi it kan erstatte rutinefunktioner inden for alle job. Jeg er ikke så pessimistisk som Brynjolfsson, men vi er ikke gode nok til at kompensere for presset fra ny it og ny teknologi,” siger han.

Den lave vækst i produktiviteten er ifølge Torben M. Andersen et tegn på, at Danmark endnu ikke har fundet et svar på den dobbelte udfordring fra krise og pres fra ny it og teknologi. Den udfordring adresserer regeringen ikke med sin vækstplan.

”Pilen peger på uddannelser og på fleksibilitet. Det er helt afgørende, at vi har uddannelser af høj kvalitet. Det gælder lige fra erhvervsuddannelser til de længerevarende uddannelser. Det er vores udfordring nummer et. Og så må uddannelserne ikke være så specialiserede, at kompetencerne bliver forældede efter nogle år. Man skal kunne bruge sin viden på mange måder,” siger Torben M. Andersen.