Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed

Glem alt om DR. Den interessante fyringsrunde i denne uge foregik et helt andet sted. Den handler om fremtidens lægevidenskab, og om at alle store selskaber i dag er techselskaber.

Der blev talt meget om fyringer i ugen, der gik: Om de små 400 chefer og journalister, der skal forlade DR som resultat af medieforliget. Og om den ene direktør, der skal forlade Danske Bank som resultat af den gigantiske hvidvaskskandale.

Begge dele fortjener også at blive diskuteret: Få ting er vigtigere for samfundet end velfungerende public service-medier og en troværdig finanssektor.

Alligevel vil jeg påstå, at det var ugens tredje fyringsrunde, der rummede de største perspektiver. Det var en fyringsrunde, der hverken handlede om politik eller forbrydelser, men derimod om at ruste sig til en fremtid, der venter lige rundt om hjørnet. 

Da Novo Nordisk annoncerede, at 400 medarbejdere i selskabets forskningsenhed skulle afskediges, skete det med en usædvanlig klar begrundelse: ”Vi er desværre nødt til at sige farvel til medarbejdere for at få frigjort ressourcer, så vi kan opbygge det, der gør, at Novo Nordisk også er nummer 1 i industrien om 5, 10 og 15 år,” sagde forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen til Berlingske.

DER VAR ALTSÅ HVERKEN TALE OM EN SPAREPLAN, eller om at Novo Nordisk skal anvende færre penge på forskning. Derimod er planen et forsøg på at sikre, at medicinalvirksomheden er med længst fremme, i takt med at udvikling af lægemidler rykker fra laboratorier med reagensglas og mikroskop til supercomputere med enorm datakraft. Eller som Novos topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, har udtrykt det

”Vores mål er, at vores næste medicinklasse skal opdages i et miljø, hvor man kigger efter helt nye mekanismer baseret på bio­informatics og meget stor computerkraft.”

Når Novo i nær fremtid opretter fire nye forskningsenheder og fylder dem med programmører, udviklere og dataanalytikere, vil det være et symbol på det faktum, at ethvert selskab, der ønsker at konkurrere globalt, også må være et techselskab.

Spørg bare på Esplanaden. Hvem ville for få år siden have troet, at et jobopslag fra A.P. Møller–Mærsk kunne indledes på denne måde: 

”Vi arbejder sammen, og vi træner sammen (i vores fitnesscenter). Vi mødes i vores nyistandsatte kontor, vi mødes til vandreture langs vandet. Vi diskuterer globale spørgsmål over morgenmaden og frokosten i vores kantine eller i vores ’collaboration lounges’. Vi har det tøj på, som vi føler os godt tilpas i, og vi knokler for at finde løsninger på problemer, der påvirker millioner af mennesker hver dag. Vi er Maersk Digital.”

I de samme lokaler, hvor Mærsk før styrede sin enorme olie- og gasforretning, er der nu indrettet kreative arbejdspladser for et ungt hold af datanørder, som møder på arbejde i T-shirt. Her gælder samme vilkår som i Novo: Hvis positionen som markedsleder i en global forretning skal fastholdes, er brugen af data og udviklingen af nye tjenester helt afgørende.

Mærsk lancerede for nylig et onlineværktøj, Twill, der gør det muligt at bestille fragt på samme måde, som man i dag bestiller flybilletter via f.eks. Momondo.

POINTEN ER DEN SAMME FOR MÆRSK OG FOR NOVO: Konkurrencen kommer ikke længere bare fra andre medicinalfirmaer eller shippingvirksomheder, men i høj grad også fra techfirmaer som Apple og Amazon, der indtager pladserne som verdens to mest værdifulde firmaer netop nu.

Amazon, der også ankommer til Danmark inden længe, udvikler konstant forretningen med at bringe varer fra producent til kunde med færrest mulige mellemled. En indlysende trussel for Mærsks kerneforretning.

Og Apple er dybt optaget af at bevæge sig ind på sundhedsområdet, senest med den nye version af firmaets smartwatch, der konstant overvåger kroppens sundhedstilstand og selv kan ringe til alarmcentralen, hvis det ’opdager’ et mistænkeligt fald, der f.eks. kan skyldes en blodprop. Apple er også ved at udvikle en metode, så det smarte ur kan måle blodsukker uden at tage en blodprøve, som man skal i dag.

I det hele taget peger udviklingen i retning af, at moderne teknologi flytter fokus i sundhedssektoren fra helbredelse til forebyggelse. Hvis Novo Nordisk skal bevare sin førerposition og fortsætte væksten i en tid, hvor selskabets priser er under hårdt pres, er det nødt til at deltage i den konkurrence.

Men det handler ikke kun om forebyggelse. Det handler også om, at kunstig intelligens udvikler sig så hurtigt, at fremtidens store medicinske opdagelser sandsynligvis vil blive gjort af computere, som i løbet af meget kort tid kan gennemføre simulationer, der ville have taget måneder eller år i et laboratorium.

På den måde kan fyringsrunden i Novo Nordisk ende med at gøre flere mennesker raske. Det er – som ved alle fyringsrunder – trist for dem, der mister deres job. Men set fra min stol er det også det, man med et gammelt Mærsk-udtryk ville kalde rettidig omhu.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Indien satser stort på energieffektivitet Indien satser stort på energieffektivitet Næste artikel Dansk kreativitet kan skabe fremtidens markeder Dansk kreativitet kan skabe fremtidens markeder
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.