Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed

Glem alt om DR. Den interessante fyringsrunde i denne uge foregik et helt andet sted. Den handler om fremtidens lægevidenskab, og om at alle store selskaber i dag er techselskaber.

Der blev talt meget om fyringer i ugen, der gik: Om de små 400 chefer og journalister, der skal forlade DR som resultat af medieforliget. Og om den ene direktør, der skal forlade Danske Bank som resultat af den gigantiske hvidvaskskandale.

Begge dele fortjener også at blive diskuteret: Få ting er vigtigere for samfundet end velfungerende public service-medier og en troværdig finanssektor.

Alligevel vil jeg påstå, at det var ugens tredje fyringsrunde, der rummede de største perspektiver. Det var en fyringsrunde, der hverken handlede om politik eller forbrydelser, men derimod om at ruste sig til en fremtid, der venter lige rundt om hjørnet. 

Da Novo Nordisk annoncerede, at 400 medarbejdere i selskabets forskningsenhed skulle afskediges, skete det med en usædvanlig klar begrundelse: ”Vi er desværre nødt til at sige farvel til medarbejdere for at få frigjort ressourcer, så vi kan opbygge det, der gør, at Novo Nordisk også er nummer 1 i industrien om 5, 10 og 15 år,” sagde forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen til Berlingske.

DER VAR ALTSÅ HVERKEN TALE OM EN SPAREPLAN, eller om at Novo Nordisk skal anvende færre penge på forskning. Derimod er planen et forsøg på at sikre, at medicinalvirksomheden er med længst fremme, i takt med at udvikling af lægemidler rykker fra laboratorier med reagensglas og mikroskop til supercomputere med enorm datakraft. Eller som Novos topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, har udtrykt det

”Vores mål er, at vores næste medicinklasse skal opdages i et miljø, hvor man kigger efter helt nye mekanismer baseret på bio­informatics og meget stor computerkraft.”

Når Novo i nær fremtid opretter fire nye forskningsenheder og fylder dem med programmører, udviklere og dataanalytikere, vil det være et symbol på det faktum, at ethvert selskab, der ønsker at konkurrere globalt, også må være et techselskab.

Spørg bare på Esplanaden. Hvem ville for få år siden have troet, at et jobopslag fra A.P. Møller–Mærsk kunne indledes på denne måde: 

”Vi arbejder sammen, og vi træner sammen (i vores fitnesscenter). Vi mødes i vores nyistandsatte kontor, vi mødes til vandreture langs vandet. Vi diskuterer globale spørgsmål over morgenmaden og frokosten i vores kantine eller i vores ’collaboration lounges’. Vi har det tøj på, som vi føler os godt tilpas i, og vi knokler for at finde løsninger på problemer, der påvirker millioner af mennesker hver dag. Vi er Maersk Digital.”

I de samme lokaler, hvor Mærsk før styrede sin enorme olie- og gasforretning, er der nu indrettet kreative arbejdspladser for et ungt hold af datanørder, som møder på arbejde i T-shirt. Her gælder samme vilkår som i Novo: Hvis positionen som markedsleder i en global forretning skal fastholdes, er brugen af data og udviklingen af nye tjenester helt afgørende.

Mærsk lancerede for nylig et onlineværktøj, Twill, der gør det muligt at bestille fragt på samme måde, som man i dag bestiller flybilletter via f.eks. Momondo.

POINTEN ER DEN SAMME FOR MÆRSK OG FOR NOVO: Konkurrencen kommer ikke længere bare fra andre medicinalfirmaer eller shippingvirksomheder, men i høj grad også fra techfirmaer som Apple og Amazon, der indtager pladserne som verdens to mest værdifulde firmaer netop nu.

Amazon, der også ankommer til Danmark inden længe, udvikler konstant forretningen med at bringe varer fra producent til kunde med færrest mulige mellemled. En indlysende trussel for Mærsks kerneforretning.

Og Apple er dybt optaget af at bevæge sig ind på sundhedsområdet, senest med den nye version af firmaets smartwatch, der konstant overvåger kroppens sundhedstilstand og selv kan ringe til alarmcentralen, hvis det ’opdager’ et mistænkeligt fald, der f.eks. kan skyldes en blodprop. Apple er også ved at udvikle en metode, så det smarte ur kan måle blodsukker uden at tage en blodprøve, som man skal i dag.

I det hele taget peger udviklingen i retning af, at moderne teknologi flytter fokus i sundhedssektoren fra helbredelse til forebyggelse. Hvis Novo Nordisk skal bevare sin førerposition og fortsætte væksten i en tid, hvor selskabets priser er under hårdt pres, er det nødt til at deltage i den konkurrence.

Men det handler ikke kun om forebyggelse. Det handler også om, at kunstig intelligens udvikler sig så hurtigt, at fremtidens store medicinske opdagelser sandsynligvis vil blive gjort af computere, som i løbet af meget kort tid kan gennemføre simulationer, der ville have taget måneder eller år i et laboratorium.

På den måde kan fyringsrunden i Novo Nordisk ende med at gøre flere mennesker raske. Det er – som ved alle fyringsrunder – trist for dem, der mister deres job. Men set fra min stol er det også det, man med et gammelt Mærsk-udtryk ville kalde rettidig omhu.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Indien satser stort på energieffektivitet Indien satser stort på energieffektivitet Næste artikel Dansk kreativitet kan skabe fremtidens markeder Dansk kreativitet kan skabe fremtidens markeder
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.