Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed

Glem alt om DR. Den interessante fyringsrunde i denne uge foregik et helt andet sted. Den handler om fremtidens lægevidenskab, og om at alle store selskaber i dag er techselskaber.

Der blev talt meget om fyringer i ugen, der gik: Om de små 400 chefer og journalister, der skal forlade DR som resultat af medieforliget. Og om den ene direktør, der skal forlade Danske Bank som resultat af den gigantiske hvidvaskskandale.

Begge dele fortjener også at blive diskuteret: Få ting er vigtigere for samfundet end velfungerende public service-medier og en troværdig finanssektor.

Alligevel vil jeg påstå, at det var ugens tredje fyringsrunde, der rummede de største perspektiver. Det var en fyringsrunde, der hverken handlede om politik eller forbrydelser, men derimod om at ruste sig til en fremtid, der venter lige rundt om hjørnet. 

Da Novo Nordisk annoncerede, at 400 medarbejdere i selskabets forskningsenhed skulle afskediges, skete det med en usædvanlig klar begrundelse: ”Vi er desværre nødt til at sige farvel til medarbejdere for at få frigjort ressourcer, så vi kan opbygge det, der gør, at Novo Nordisk også er nummer 1 i industrien om 5, 10 og 15 år,” sagde forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen til Berlingske.

DER VAR ALTSÅ HVERKEN TALE OM EN SPAREPLAN, eller om at Novo Nordisk skal anvende færre penge på forskning. Derimod er planen et forsøg på at sikre, at medicinalvirksomheden er med længst fremme, i takt med at udvikling af lægemidler rykker fra laboratorier med reagensglas og mikroskop til supercomputere med enorm datakraft. Eller som Novos topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, har udtrykt det

”Vores mål er, at vores næste medicinklasse skal opdages i et miljø, hvor man kigger efter helt nye mekanismer baseret på bio­informatics og meget stor computerkraft.”

Når Novo i nær fremtid opretter fire nye forskningsenheder og fylder dem med programmører, udviklere og dataanalytikere, vil det være et symbol på det faktum, at ethvert selskab, der ønsker at konkurrere globalt, også må være et techselskab.

Spørg bare på Esplanaden. Hvem ville for få år siden have troet, at et jobopslag fra A.P. Møller–Mærsk kunne indledes på denne måde: 

”Vi arbejder sammen, og vi træner sammen (i vores fitnesscenter). Vi mødes i vores nyistandsatte kontor, vi mødes til vandreture langs vandet. Vi diskuterer globale spørgsmål over morgenmaden og frokosten i vores kantine eller i vores ’collaboration lounges’. Vi har det tøj på, som vi føler os godt tilpas i, og vi knokler for at finde løsninger på problemer, der påvirker millioner af mennesker hver dag. Vi er Maersk Digital.”

I de samme lokaler, hvor Mærsk før styrede sin enorme olie- og gasforretning, er der nu indrettet kreative arbejdspladser for et ungt hold af datanørder, som møder på arbejde i T-shirt. Her gælder samme vilkår som i Novo: Hvis positionen som markedsleder i en global forretning skal fastholdes, er brugen af data og udviklingen af nye tjenester helt afgørende.

Mærsk lancerede for nylig et onlineværktøj, Twill, der gør det muligt at bestille fragt på samme måde, som man i dag bestiller flybilletter via f.eks. Momondo.

POINTEN ER DEN SAMME FOR MÆRSK OG FOR NOVO: Konkurrencen kommer ikke længere bare fra andre medicinalfirmaer eller shippingvirksomheder, men i høj grad også fra techfirmaer som Apple og Amazon, der indtager pladserne som verdens to mest værdifulde firmaer netop nu.

Amazon, der også ankommer til Danmark inden længe, udvikler konstant forretningen med at bringe varer fra producent til kunde med færrest mulige mellemled. En indlysende trussel for Mærsks kerneforretning.

Og Apple er dybt optaget af at bevæge sig ind på sundhedsområdet, senest med den nye version af firmaets smartwatch, der konstant overvåger kroppens sundhedstilstand og selv kan ringe til alarmcentralen, hvis det ’opdager’ et mistænkeligt fald, der f.eks. kan skyldes en blodprop. Apple er også ved at udvikle en metode, så det smarte ur kan måle blodsukker uden at tage en blodprøve, som man skal i dag.

I det hele taget peger udviklingen i retning af, at moderne teknologi flytter fokus i sundhedssektoren fra helbredelse til forebyggelse. Hvis Novo Nordisk skal bevare sin førerposition og fortsætte væksten i en tid, hvor selskabets priser er under hårdt pres, er det nødt til at deltage i den konkurrence.

Men det handler ikke kun om forebyggelse. Det handler også om, at kunstig intelligens udvikler sig så hurtigt, at fremtidens store medicinske opdagelser sandsynligvis vil blive gjort af computere, som i løbet af meget kort tid kan gennemføre simulationer, der ville have taget måneder eller år i et laboratorium.

På den måde kan fyringsrunden i Novo Nordisk ende med at gøre flere mennesker raske. Det er – som ved alle fyringsrunder – trist for dem, der mister deres job. Men set fra min stol er det også det, man med et gammelt Mærsk-udtryk ville kalde rettidig omhu.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Indien satser stort på energieffektivitet Indien satser stort på energieffektivitet Næste artikel Dansk kreativitet kan skabe fremtidens markeder Dansk kreativitet kan skabe fremtidens markeder
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI laboratoriet Tel Aviv

AI laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.