Uklarhed om brug af ansigtsgenkendelse :: Danmark som iværksætterland

Og i Kina går de radikalt til værks mod toiletpapirtyve.

Peter Hesseldahl

Ansigtsgenkendelse breder sig hastigt rundt om i verden. Kineserne bruger det i stor stil, både til overvågning og i butikker til at effektivisere markedsføringen. Men hvad med i Danmark?

Det er meget svært sige, for dem, der eventuelt bruger det, har ikke lyst til at fortælle om det. Politiet og efterretningstjenesterne vil ikke kommentere. Vi har forsøgt at stykke så meget konkret sammen som muligt om de danske myndigheders brug af teknologien.
 
En noget anderledes vinkel på det samme emne får man i ugens video, der fortæller om toiletter i Kina, der er udrustet med ansigtsgenkendelse for at forhindre de besøgende i at stjæle toiletpapiret. Om ikke andet illustrerer historien, hvor forskelligt man forholder sig til overvågningsteknologi i Danmark og i Kina.
 
Dagens klumme er fra Lars Thinggaard, direktør for Milestone Systems – der i øvrigt er et af verdens førende virksomheder indenfor software til videoovervågning. Lars Thinggaard skriver om iværksætteri, og den indstilling det kræver. Der er mange, der skriver om iværksætteri, og der er meget varm luft om det – Thinggaards artikel er dejligt konkret og inspirerende. Man mærker, at han har prøvet det selv.
 
MM Next kommer denne gang fredag i stedet for torsdag. Vores samarbejdspartner Altinget: digital havde historien om den nye enhed til bekæmpelse af cybercrime i sundhedssektoren – og nyheden fik lige lov at komme forrest i køen.
 
God fornøjelse med læsningen!


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu