Universitetsstartups skal have hjælp til at spotte det rigtige marked

Forskere har brug for folk med kunde- og markedsindsigt for at kunne skabe succesfulde startups, siger Jimmy Alison Jørgensen, CEO i Corepath Robotics.
Marianne Kristensen Schacht

Jimmy Alison Jørgensen var på vej mod en fast lektorstilling på Syddansk Universitet, da han fik mulighed for at omsætte et patent, som kolleger på universitetet stod bag, til virksomheden Corepath Robotics.

Som nybagt CEO måtte den tidligere forsker dog erkende, at han manglede den praktiske kontaktflade til kommende kunder og marked. Jimmy Alison Jørgensen brugte derfor lang tid i starten af virksomhedens levetid på at besøge potentielle kunder, og som han selv udtrykker det, på ’at stå med kundernes problemer i hænderne’ for at få en klar fornemmelse af, hvor den nye virksomheds største markedspotentiale ligger.

”På universitetet udvikles den avancerede teknologi, og der optages patent. Men den teknologi kan bruges i rigtig mange sammenhænge, og på universitetet er der meget ringe mulighed for finde ud af, hvor det store potentiale for at tjene penge ligger. Det er en af de helt store hurdler,” siger Jimmy Alison Jørgensen.

Corepath Robotics er i dag en del af acceleratorprogrammet Odense Robotics StartUp Hub. Her får Corepath Robotics sparring fra en mentor med stor erfaring fra industrien. Mentoren har blandt andet åbnet døre til en række etablerede virksomheder.

”Vi får kompetent hjælp til at tænke i forretning af en person med baggrund i industrien. På netop den del er det en hæmsko at være født ud af universitetet,” siger Jimmy Alison Jørgensen.

LÆS OGSÅ:

Universiteter vil fyre op under startups

Garvede iværksættere søges


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu