USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

En ambitiøs grøn klima- og jobpolitik bliver et centralt punkt på dagsordenen for den demokratiske kandidat, der til næste år skal forsøge at sende Donald Trump på pension ved det amerikanske præsidentvalg.

Og det er givet, at 29-årige Alexandria Ocasio-Cortez, nyvalgt medlem af Kongressen fra New York, med sin ungdom, sin latinobaggrund og sit stærke, grønne engagement bliver en væsentlig spiller i Demokraternes mobilisering frem mod det valg, der får afgørende betydning for USA, for Europa og for resten af verden.

Samtidig er det lige så sikkert, at ’AOC’, som den nye mediekomet i Washington kaldes, bliver en udfordring for de centrale midtsøgende kræfter i Det Demokratiske Parti. Her ved man godt, at man ikke vinder et præsidentvalg ved at præsentere radikal venstrefløjspolitik, der skræmmer brede vælgergrupper i det amerikanske samfund.

Det var netop, hvad Ocasio-Cortez gjorde, da hun 7. februar fremlagde et beslutningsforslag om, at USA skal gennemføre en Green New Deal. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med den 73-årige senator Ed Markey. Han er en af de mest rutinerede grønne politikere i Det Demokratiske Parti og burde vel som sådan være en garant for, at forslaget indeholdt lige dele af ungdommens mod og erfaringens visdom. Det har han ikke haft held til.

Altomfattende vision for hele samfundet

Ifølge forslaget skal USA i løbet af 10 år satse massivt på vedvarende energi, energieffektivisering og offentlige investeringer i infrastruktur, der gavner den grønne omstilling. Men ikke nok med det. Ifølge The Green New Deal skal regeringen også gennemføre massive reformer af det amerikanske arbejdsmarked, offentlig sygesikring og beskyttelse af udsatte befolkningsgrupper fra hjemløse til oprindelige befolkninger.

Forslaget er som sådan snarere en altomfattende rød-grøn samfundsvision, end det er en realistisk køreplan for en grøn omstilling af den hidtidige ’American Way of Life’. Således fremgår det af planen, at USA inden 2030 skal have hele sit energiforbrug dækket af rene energikilder. Det kan dårligt opfattes anderledes, end at forslagsstillerne vil af med hele den olie- og gasindustri, der er vokset op i løbet af den såkaldte skifergas-revolution, der i 2018 fejrede 10-årsjubilæum.

Skifergas-revolutionen, der fandt sted under Barack Obama, har skabt ny vækst og millioner af job ude i de amerikanske delstater, og den har gjort USA til verdens største olie- og gasproducent. Dermed er USA ikke længere afhængig af importeret olie. Hvis man som Washington-politiker stiller forslag, der med et pennestrøg afvikler denne meget konkrete virkelighed, sådan som The Green New Deal gør, bliver man et let offer for kritik.

Hån og forsigtig imødekommenhed

Ikke overraskende har hele Det Republikanske Parti med Donald Trump i spidsen været hårde ved The Green New Deal. Trump skrev ironisk på Twitter, at Demokraterne endelig skal presse på med deres Green New Deal. ”Det vil være godt for klimaaftrykket, hvis vi permanent eliminerer alle fly, biler, køer, olie, gas og militæret – selv hvis intet andet land i verden gør det samme. Brillant.”

På den demokratiske side i amerikansk politik har reaktionerne været anderledes. Unge græsrødder jubler over den radikale plan, der lover guld og grønne skove til de fattigste amerikanere. Demokratiske politikere, der håber på at vinde posten som modkandidat til Trump ved primærvalgene, der begynder om mindre end et år, har været forsigtigt positive og lagt op til at gøre deres programmer grønnere.

Ikke alle grønne er røde

Men inde i kernen af det grønne USA, hvor virkelighedens amerikanske klimapolitik har udviklet sig over de seneste 20 år, er skepsissen udbredt. Det gælder både i de brede folkelige naturbevarelsesorganisationer og blandt demokratiske nøglepolitikere som USA’s svar på Svend Auken, tidligere vicepræsident Al Gore.

Her bryder man sig ikke om den nærmest marxistiske økonomiske filosofi og de yderligtgående holdninger til teknologi og erhvervsliv, som AOC’s Green New Deal er præget af. Og Ocasio-Cortez går ikke af vejen for at flage i intra-demokratiske debatter om klimapolitikken.

AOC og hendes tilhængere mener således ikke, at Nancy Pelosi, Demokraternes leder af Repræsentanternes Hus, er ambitiøs nok i klimapolitikken. Pelosi var en solid støtte for de positive tiltag, som USA’s forrige præsident Barack Obama trods alt fik gennemført 2008-2016. AOC’s Green New Deal er, som en i øvrigt venligtsindet kommentator skriver, ved at antænde en intern fløjkrig om klimapolitikken.

Det venstreorienterede medie The New Republic beretter, at nogle af USA’s største og mest respekterede grønne organisationer ikke har villet tilslutte sig The Green New Deal, hvilket til gengæld over 700 andre organisationer har gjort. Blandt dem, der ikke vil skrive under, er Sierra Club med over 3,5 millioner medlemmer og the Natural Resources Defense Council med over 2,5 millioner medlemmer. Heller ikke organisationen Climate Reality Project, der er grundlagt og ledet af tidligere vicepræsident Al Gore, vil støtte The Green New Deal med en underskrift, skriver The New Republic.

Disse organisationer ønsker ikke at tilslutte sig den offentlige udgave af Green New Deal, hvor der eksempelvis står, at man på det kraftigste vil modsætte sig markedsbaserede ordninger og teknologiske løsninger som blandt andet CO2-kvoter, CO2-lagring, atomkraft og biomasseenergi. Det forstår man godt, eftersom det er netop den slags politikker, klimapolitik i virkelighedens verden består af.

De store organisationer flager ikke med, at de ikke vil sætte deres navn på AOC’s udgave af en New Green Deal. Tværtimod hilser de det velkomment, at Alexandria Ocasio-Cortez med sit udspil bidrager til ”et spændende momentum med mobilisering af nye græsrødder”, som Jake Thompson fra the Natural Resources Defense Council formulerer det over for The New Republik.

Bliver det så til noget?

Det store spørgsmål er, hvordan AOC’s udspil i løbet af det kommende år bliver blødt op og bygget ind i konkret demokratisk politikudvikling, der kan sætte ekstra skub i de mange elementer af den grønne omstilling, som amerikansk erhvervsliv allerede er i gang med. Udbygningen af havvindmølleparker ved USA’s nordøstkyst er i fuld sving med danske Ørsted og diverse vindmølleproducenter som centrale spillere. Oliestaten Texas er i dag dybt engageret i vind- og solenergi, og amerikanske storbyer og delstater har for længst gjort det klart, at de agter at sigte efter målsætningerne i FN’s klimaftale fra Paris i 2015, uagtet at Donald Trump har trukket USA ud af aftalen.

USA’s grønne omstilling går ganske rigtigt langsommere, end både klodens klima og den amerikanske økonomi har godt af. Risikoen ved Green New Deal er, at den i sine målsætninger og de anbefalede politikker er så yderligtgående, at det – fordi ingen samtidig tør lægge sig ud med mediedarlingen Alexandria Ocasio-Cortez – ender med, at den kommende demokratiske præsidentkandidat står på en radikalt grøn platform, der i realiteten øger Donald Trumps muligheder for genvalg. Og genvalgt bliver han, hvis den gennemsnitlige amerikanske vælger får en opfattelse af, at politikerne i Washington er ude efter hendes privatbil og hendes T-bone steak.

Projekt Green New Deal

Det demokratiske medlem af Kongressen, Alexandria Ocasio-Cortez og partifællen, senator Ed Markey, fremlagde 7. februar et dagsorden­forslag om en såkaldt Green New Deal.

Green New Deal refererer til den historiske New Deal, et massivt investeringsprogram med støtte til landbruget og til arbejdskraft­krævende infrastrukturprojekter, som den amerikanske præsident Roosevelt iværksatte. Dette program genrejste USA’s økonomi efter finanskrisen i 1929.

Ifølge den nye resolution skal USA inden 2030 nå følgende mål:

  • Et netto nul i udledning af drivhusgasser gennem stop for fossil energi
  • Millioner af nye, højtlønnede jobs og økonomisk sikkerhed for alle
  • Investeringer i infrastruktur og industri
  • Ren luft og rent vand, sund mad og adgang til natur for alle
  • Retfærdighed og lighed

Herudover indeholder resolutionen en række konkrete forslag om bl.a. at:

  • Indføre intelligente energisystemer
  • Energi- og klimaoptimere eksisterende og nye bygninger
  • Fjerne forurening og drivhusgasser fra transport- og landbrugssek­torerne
  • Rydde op i eksisterende depoter for farligt affald
  • Sikre erhvervslivet mod unfair konkurrence
  • Sikre uddannelse, sundhed og bolig af høj kvalitet til lave priser for alle

 

Læs hele dagsordenforslaget på den amerikanske Kongres’ hjemmeside.

Forrige artikel Partier flirter med YouTube-stjerner i jagten på unge vælgere Partier flirter med YouTube-stjerner i jagten på unge vælgere Næste artikel 44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg 44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.