Vækst for milliarder med frihandelsaftale mellem EU og USA

Erhvervsfolk i Danmark, resten af Europa og i USA er begejstrede ved udsigten til, at EU og USA vil indgå en omfattende transatlantisk frihandels- og investeringsaftale. Borgere og virksomheder i Europa og USA vil kunne få milliardfordele – EU alene anslås at kunne tjene næsten 890 milliarder kroner om året på aftalen, der især ventes at give gevinst til medicinalbranchen og søfarten i Danmark. Optimismen er stor omkring aftalen, der har været to årtier undervejs, men kan være en realitet allerede om et par år.

Danske modekoncerner kan ikke komme ind på det lovende brasilianske marked på grund af høj importtold. Underleverandører fra Midtjylland kan ikke komme til at sælge deres varer i Canada på grund af delstatskrav om lokale leverancer til vindmølleprojekter. Og i februar måtte Novo konstatere, at man skulle udføre nye kliniske forsøg for at få det nye insulinprodukt Tresiba godkendt i USA.

Høje toldsatser, politisk protektionisme og besværlige godkendelsesprocedurer er regulære bremseklodser for dygtige danske eksportvirksomheder overalt i verden uden for EU. Den slags handelsbarrierer er ekstremt komplicerede at nedbryde, men når det lykkes, er de positive konsekvenser betydelige både for lokale forbrugere, der kan købe deres varer af de mest effektive virksomheder, og for de virksomheder, som er dygtigst til at levere de efterspurgte varer. Derfor vækker det betydelig optimisme i Europa og USA, når verdens uden sammenligning to største handelsblokke, EU og USA, nu melder, at de er på nippet til at indgå en omfattende transatlantisk handels- og investeringsaftale.

Det viser Mandag Morgens analyse, der bygger på interview med nøgleaktører i og omkring forhandlingerne.

Login