To reaktioner går igen, når man konfronterer danske væksteksperter med erhvervsminister Troels Lund Poulsens nyudmeldte mål om at skabe 32 nye danske virksomheder med over 1.000 ansatte på blot 4 år: forundring og respekt.

Som markedsdirektør i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv Søren Friis Larsen siger:

”Det er lidt sjovt, hvordan han er nået frem til lige 32 virksomheder. Det er en meget ambitiøs målsætning, siden vi ikke har skabt nogen virksomheder med over 1.000 ansatte i 20 år. Men hatten af for politikere, der sætter barren højt.”

Han mener ikke, at opgaven er urealistisk. Men han understreger, at det vil blive svært, og at det vil kræve en meget vidtrækkende indsats.

”Det, der er vigtigt, er, at Troels Lund Poulsen nu sætter noget i gang, der står mål med ambitionsniveauet. Ellers kommer der dissonans. Det er ikke nok bare at skrue et halvt point på skatten over fem år. Der skal en større signaleffekt til,” siger Søren Friis Larsen.

Tilsvarende udmeldinger kommer fra chefen for MMV og entrepreneurship i erhvervsorganisationen DI, Sidsel Dyrholm Holst, samt fra vækstaktører som Christian Frigast, managing partner i kapitalfonden Axcel, og direktør for Vækstfonden Christian Motzfeldt.

De er alle enige om, at Danmark som udgangspunkt er godt stillet med hensyn til at udvikle nye store virksomheder. Men de understreger, at det bliver en meget vanskelig opgave. Og at det er nødvendigt at dreje på flere håndtag samtidig, hvis det skal lykkes. Som Sidsel Dyrholm Holst siger:

”Det handler både om de rammer, vi tilbyder virksomheder i Danmark, men også om virksomhederne selv og den ledelse og de ejere, der står bag, samt de ambitioner, de nu engang har.”

Troels Lund Poulsens største udfordring bliver i den sammenhæng at bidrage til at påvirke, hvordan virksomheder og investorer udnytter de rammebetingelser, regeringen kan skabe.

”Det er rigtig godt, at der er nogle politiske ambitioner. Men det, der nu skal til, er tilsvarende store ambitioner i resten af økosystemet,” siger Christian Motzfeldt.

Han peger på, at Troels Lund Poulsen og øvrige danske vækstaktører i den sammenhæng med stor fordel kan søge inspiration i Californien og i økosystemet omkring nye højvækstvirksomheder som eksempelvis elbilproducenten Tesla.

”Det er ikke noget tilfælde, at den eneste nye store bilvirksomhed i verden i nyere tid blev etableret i Californien. Det californiske økosystem har alle ingredienserne til at skabe virksomheder, der som Tesla vokser sig store lynhurtigt,” siger Christian Motzfeldt.

Tesla, der blev stiftet af en gruppe innovative ingeniører i Silicon Valley i 2003, er de seneste 5 år vokset med mere end 2.000 ansatte om året fra knap 900 i 2010 til 14.000 i 2015.

”Det er en ekstrem vækst, der kræver en ekstremt aggressiv og ambitiøs ledelse, samt aggressive, risikovillige investorer. Og det er noget af den kultur, vi har behov for at overføre til Danmark, hvis vi skal lykkes,” siger Christian Motzfeldt.

Bro til Silicon Valley

Der skal altså langt mere til at indfri målet om at skabe 32 nye store virksomheder i Danmark end den erhvervsbeskatningsreform, som store dele af dansk erhvervspresse i sidste uge parkerede Troels Lund Poulsens vækstambitioner i ved at henvise til tænketanken Cepos’ vurdering af, at målet ”kun nås gennem et større opgør med selskabsskatten.”

”En erhvervsbeskatningsreform er vigtig, fordi vi skal øge incitamentet til at investere og gøre det mere attraktivt at løbe en risiko. Men det er ikke den eneste vej til større virksomheder,” understreger Christian Frigast.

Han peger ligesom Motzfeldt på kulturen og på vigtigheden af at udvikle og tiltrække talenter, der ”kan og vil” vækst. Ligeledes peger han på eksportkompetencer og ikke mindst gunstige internationale konjunkturer som forudsætninger for succes.

”Vi er jo en eksportdrevet økonomi. Derfor skal vi styrke virksomhedernes eksportindsats,” siger Christian Frigast.

Men erhvervsministeren spiller også på flere tangenter end erhvervsskatten. I slutningen af november fremlagede regeringen et vækstudspil med 100 forslag, hvoraf flere, herunder forslag til forbedret adgang til risikovillig kapital, kan være med til at styrke etableringen af nye store virksomheder.

Den store joker er i den sammenhæng, om det er nok. Og ikke mindst om initiativerne kan bidrage til at skabe den nødvendige ’Tesla-kultur’ i dansk erhvervsliv.

I den sammenhæng er initiativet Denmark Bridge interessant. Med initiativet ønsker regeringen netop at bygge en bro mellem danske iværksættere og iværksættere og investorer i Silicon Valley for at overføre en del af den vækstkultur, der bl.a. har skabt virksomheder som Tesla, til Danmark. Netværket etableres hen over foråret i et samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Vækstfonden, Udenrigsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og en række private aktører. Denmark Bridge skal komplementere det danske Innovationscenter i Silicon Valley, som ser store muligheder i at fokusere endnu skarpere på brobygning med det stærke californiske økosystem.

”Når Silicon Valley er blevet et unikt væksthus for gazellevirksomheder, skyldes det først og fremmest koncentrationen af kompetencer i et stærkt økosystem. Det er vores erfaring fra ti års arbejde med bl.a. at bringe læring og netværk til danske startupvirksomheder gennem programmer som f.eks. Scaleit i Silicon Valley,” siger Dorte Bech Vizard, kontorchef for Investeringsfremme og Innovation i Udenrigsministeriet.

Det bliver Vækstfonden, der skal drive det nye initiativ.

”Vi ser nu på, hvilke elementer vi skal bygge denne bro med, så vi kan få bragt dansk erhvervsliv tættere på den forståelsesramme og den formel, der tilsyneladende virker meget potent i Californien,” siger Christian Motzfeldt.

Mere testosteron i dansk ledelse

En af de ingredienser, som mange hurtigtvoksende californiske erhvervssucceser hviler på, er ifølge Christian Motzfeldt en meget ambitiøs, vedholdende og dedikeret topledelse samt rigelig adgang til medarbejdere, der har erfaring med hurtig skalering af virksomheder. Og det er ingredienser, som danske virksomheder bliver nødt til at hente ind udefra.

”Kompetencen til at opskalere en virksomhed er ikke noget, du får på et AMU-kursus eller på CBS. Det er noget, du får i virksomheder, der opskalerer. Så det er langt hen ad vejen kompetencer, vi skal hente udefra,” siger Christian Motzfeldt.

Han efterspørger samtidig ’en mere maskulin’ tilgang til det at drive virksomhed blandt de danske topledere, der står i front for potentielle højvækstvirksomheder.

”Når man ser på virksomheder som Tesla, Amazon og Apple, så er de kendetegnet ved at have nogle meget, meget aggressive ledelser. De har ikke bare gerne villet bygge store virksomheder – de har været besatte af det. Og de har ikke bare været besatte af at bygge store virksomheder – de har været besatte af at sætte et aftryk på den verden, de lever i,” siger Christian Motzfeldt og konstaterer: ”Der er behov for lidt mere testosteron i dansk ledelse. Vi har behov for nogle ledere, kvinder som mænd, der virkelig vil vækst og forandring.”

Det samme gælder investorerne. Ifølge Christian Motzfeldt er der rigelig med kapital i Danmark. Vi er et af de lande i verden, der har størst betalingsbalanceoverskud, men som investorer er vi hverken aggressive eller risikovillige.

”Vi vil begynde at ryste på hånden, når vi har sendt nogle 100 millioner kroner ind i en virksomhed. Der er rigtig mange amerikanske investorer, der end ikke ryster på hånden, om de så har sendt en milliard dollar ind. For de ved, at hvis de vil bygge en virksomhed, der skal være verdensførende inden for få år, så bliver de nødt til at investere den slags penge,” siger han.

Derfor er vejen frem en kulturændring, mener Motzfeldt, der først og fremmest handler om et ændret syn på risikovillighed og en større synliggørelse af succeser:

”Når investorerne kan se, at det kan lade sig gøre at få en rigtig stor gevinst ved at være aggressiv, ambitiøs og vedholdende, så kan man sagtens tåle et nederlag undervejs.”

18 veje til Troels’ Tesla-drømme

Det er med andre ord ikke umuligt at indfri Troels Lund Poulsens målsætning om at skabe nye danske virksomheder i 1.000-medarbejderklassen. Men det kræver en målrettet indsats fra flere sider af det økosystem, som de nye virksomheder skal suge næring fra.

Grundlæggende handler det om at nytænke den danske vækstindsats og mentalitet fra ensidigt at fokusere på at skabe nye små opstartsvirksomheder til i højere grad at fokusere på at skabe store virksomheder.

Det er en omstilling, flere andre europæiske nationer i øjeblikket også kæmper med i erkendelse af, at ny vækst og jobskabelse primært kommer fra virksomheder, der hurtigt vokser sig store – ikke fra eksisterende store virksomheder, som kun vokser marginalt, eller opstartsvirksomheder, der forbliver små.

Mandag Morgen har sammen med Danske Regioner i efteråret 2015 beskrevet denne udvikling i rapporten VækstDanmark 2025, som også kommer med 18 anbefalinger til, hvordan Danmark kan udvikle sig fra en startup- til en scaleupnation. Se tekstboks.

Anbefalingerne henter bl.a. inspiration fra det britiske Scale up Institute, der med serieiværksætteren Sherry Coutu og LinkedIn-stifteren Reid Hoffman i spidsen har sat sig for at lukke Storbritanniens scaleup-gab til USA. Coutu og Hoffman har således en målsætning om, at man i Storbritannien skal være lige så dygtig som i USA til at skabe nye store virksomheder. I øjeblikket er en række konkrete forslag til politiske initiativer til debat i den britiske regering, herunder et forslag om at oprette et såkaldt scaleup-visum, der kan give særligt potentielle højvækstvirksomheder mulighed for at importere arbejdskraft på lempeligere vilkår, så mangel på arbejdskraft og kompetencer ikke bliver en hæmsko for deres vækst.

VækstDanmark 2025-rapporten foreslår, at Danmark anlægger en tilsvarende ambition om at lukke scaleup-gabet til de øvrige nordeuropæiske nationer. Men erhvervsministerens målsætning om 32 virksomheder med 1.000 ansatte inden 2020 er ikke mindre ambitiøs.

”Hvis vi når halvdelen eller bare en tredjedel, synes jeg også, at det er flot. Vi skal ikke klandre politikerne for at turde drømme stort,” slår Søren Friis Larsen fra Dansk Erhverv fast.