Et væksteventyr fra bunden af det blå ocean
Mandag Morgen
Der er store perspektiver i det forslag til Danmarks første havplanlov, som erhvervs- og vækstministeren fremsætter senere i denne måned. Den kan være anledning til at åbne helt nye markeder for dansk erhvervsliv og tilføje en ny dimension til begrebet ”Det Blå Danmark”. Her tænkes ikke på politiske blokke, men på Danmarks rolle som søfartsnation.
Alt afhænger af, hvordan loven udformes og gennemføres, og hvordan danske virksomheder udnytter de nye rammer. Men mulighederne er store, og loven kan potentielt afgøre, om og i hvilket omfang havet i de kommende årtier bliver for Danmark, hvad f.eks. fødevareindustrien hidtil har været. Store ambitioner og forventninger, men de er ikke uden rod i virkeligheden.
Oceanerne dækker 72 pct. af overfladen af vores planet og udgør mere end 95 pct. af biosfæren. Livet opstod i havene, og de fortsætter med at understøtte alt liv i dag ved at generere ilt, absorbere kuldioxid og regulere det globale klima. Havene giver en væsentlig del af den globale befolkning mad og levebrød. De udgør transportmidlet for 80 pct. af den globale handel, og læg dertil at verdens containertrafik forventes at være tredoblet i 2030.
Der er en hastigt voksende erkendelse af de store udfordringer og muligheder, der knytter sig til forholdene under havoverfladen, hvis det kan lykkes at standse forureningen og sikre biodiversiteten, som i dag er truet. Den i sidste uge offentliggjorte udgave af Global Opportunity Report 2016 har således udpeget forureningen af verdenshavene som en af de største globale risici – men samtidig også en fantastisk mulighed, der kan udløse meget store vækstpotentialer. Dels er der et akut behov for at udvikle nye løsninger på forureningen, dels rummer verdenshavene en guldgrube af uudnyttede ressourcer.
Analyser viser, at kun 5 pct. af havenes potentialer er udforsket, alligevel er tre milliarder mennesker i dag afhængige af den føde, havet producerer – primært fisk. Men dels er den ressource alvorligt truet, dels mangler vi basal viden om, hvad havet ellers kan byde på. Med andre ord: Såvel havene omkring Danmark som verdenshavene er et potentielt stort og relativt uudnyttet vækstområde, som trænger til at blive udforsket mere. Det skal her tilføjes, at især Kina er meget opmærksom på muligheden og – ifølge Global Opportunity Report – prioriterer oceanerne som et af de vigtigste områder at satse på.
Med afsæt i forslaget til en ny dansk havlov er det nærliggende at drage sammenligninger med den vedtagelsen for årtier siden af den stramme dansk miljølovgivning, der tvang (eller motiverede) danske virksomheder til at producere mere miljøvenligt og dermed leve op til højere standarder end udenlandske konkurrenter. Det skabte bl.a. fundamentet for den energiteknologi, der har positioneret Danmark som et af verdens mest energieffektive lande og affødt en eksport, der i dag opgøres til 68 milliarder kr. for danske energiteknologi- og energiservicevirksomheder, og som næsten er fordoblet over de seneste ti år. Den danske cleantech-industri bygger bl.a. på, hvad der kan beskrives som ”innovative reguleringer”. Det vil sige lovgivning, der motiverer til innovation og nytænkning.
Nu er spørgsmålet, om den succes kan gentages med havloven. Der er her, udformningen og gennemførelsen bliver altafgørende. Flere krav skal opfyldes. For det første at begrebet vækst udbredes til ”bæredygtig” vækst. Det er ifølge erhvervs- og vækstministeren også et vigtigt formål, og det er netop her, verden har brug for nye løsninger. For det andet at mulighederne i partnerskaber mellem private og offentlige sektorer udnyttes, herunder de videnskabelige miljøer, samt at udmøntningen af loven sker i forståelse med de ngo´er, der kunne være bekymrede for, at målet om vækst bliver mere dominerende end miljøhensyn.
Men foreløbig synes alle parter at være positivt stemte over for initiativet. Så måske er det ikke urealistisk at forestille sig, at Danmarks muligheder som søfartsnation antager en helt ny dimension i fremtiden, og at et fremtidigt væksteventyr kan hentes op fra havet. Det kan da kaldes en ægte Blue Ocean Strategy-tænkning, med skyldig henvisning til den berømte ledelsesbog fra 2005 skrevet af W. Chan Kim og Renée Mauborgne, hvor det blå ocean symboliserer unikke markedspositioner med minimal konkurrence. Endnu.
