Ny vækstoptimisme kan ændre det politiske klima

Både hjemlige og internationale økonomer forudser vækst i dansk BNP og beskæftigelse. Dermed kan Helle Thorning-Schmidt få to statsminister-år med en helt ny økonomisk baggrundskulisse. Vælgerne belønner ikke altid en siddende statsminister for at skaffe vækst og job. Til gengæld kan udviklingen spænde ben for blå bloks kriseretorik.

Jens Reiermann

Mens medier og kommentatorer i går endevendte regeringsrokaden og Helle Thorning-Schmidts selfie i Sydafrika, lancerede regeringen selv en nyhed, der kan få mindst lige stor betydning for statsministeren i den resterende del af hendes regeringsperiode.

Venter statsminister Helle Thorning-Schmidt med at udskrive valg til september 2015, vil det ske på en baggrund af stabil økonomisk vækst og historisk lav arbejdsløshed.

Det fremgår af regeringens nye Økonomiske Redegørelse, som blev fremlagt i går. Dermed er der nu for første gang i årevis enighed om vækstoptimismen blandt danske og internationale økonomer. I alt fem inden- og udenlandske institutioner forudser stort set samme niveau af økonomisk vækst i Danmark de kommende to år. Se figur 1.

Økonomer enige om vækst" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/bb3c0-jre_figur02_arbejdslosheden-pa-vej-ned.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7af84-jre_figur02_arbejdslosheden-pa-vej-ned.png | Forstør   Luk

Arbejdsløsheden falder og udskriver Helle Thorning-Schmidt valg i efteråret 2015, vil arbejdsløsheden være på niveau med 2006 – i historisk perspektiv et meget lavt niveau.

Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2013. 

”Når væksten stiger, kommer flere i arbejde. Og væksten når akkurat op på et niveau, der igen skaber job. I 2015 kan det føre til, at arbejdsløsheden ligger på et meget lavt niveau historisk set,” siger Torben M. Andersen.

Ingen belønning fra vælgerne

Går det, som økonomerne spår, passer det næsten perfekt med det tidspunkt, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt senest skal udskrive valg ifølge Grundloven, nemlig i september 2015. Men selv hvis arbejdsløsheden til den tid er historisk lav, er det langtfra sikkert, at vælgerne vil belønne hende for det.

”Faktisk har vi ikke erfaring for, at danske vælgere belønner eller straffer regeringen for, hvordan det går med arbejdsløsheden eller med økonomien. Det skyldes især, at Danmark er en lille, åben økonomi, der bliver påvirket meget af, hvad der sker i andre lande,” siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen.

Det fik den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen at mærke ved valget i 2001. Gennem hans næsten ti år som statsminister var ledigheden faldet støt til det laveste niveau i mere end 20 år.

Tilsvarende straffer vælgerne heller ikke pr. automatik en regering for, at arbejdsløsheden stiger. Tilbage i 1970’erne blev den socialdemokratiske statsminister, Anker Jørgensen, genvalgt flere gange, selv om arbejdsløsheden steg i hele hans regeringstid.

Jørgen Goul Andersen påpeger samtidig, at det er sværere for vælgerne at se, hvem der skal have æren for økonomisk fremgang, når der er tale om en mindretalsregering, som må indgå forlig med andre partier og således dele skylden eller æren. S-R-SF-regeringen har således lavet de vigtigste forlig med Venstre.

Ifølge Jørgen Goul Andersen er det en international tendens blandt små lande, der som Danmark er meget afhængige af, hvad der sker i omverdenen, at vælgerne ikke belønner regeringen for økonomisk fremang.

Det er navnlig i store lande som USA, og i lande med flertalsregeringer (helst af et enkelt parti), at vælgerne belønner – eller straffer – en regerings økonomiske præstationer. I Danmark er ingen af betingelserne opfyldt.

Farvel til kriseretorikken

Selv om en positiv økonomi og beskæftigelse altså ikke kan forventes at hjælpe Helle Thorning-Schmidt og hendes ministerhold direkte, kan udviklingen godt påvirke valgkampen alligevel.

”Billedet af vækst og faldende arbejdsløshed kan give en helt anden klangbund for diskussionerne af alt muligt andet,” siger Jørgen Goul Andersen.

Med en økonomi i fremgang bliver det sværere for politikerne at fastholde de seneste års krisebevidsthed. Det kan f.eks. gøre det sværere for Venstre at overbevise vælgerne om, at den offentlige sektor ikke må vokse frem til 2020.

”Det kan være, at vælgerne vil opfatte politikerne i blå blok som lidt for karrige med pengene,” siger Jørgen Goul Andersen. ”Det er regeringens håb – men Venstre og Konservative indgik dog forlig om Finansloven, så vælgerne bliver nok ikke helt lette at skræmme.” 

Men det er nuancer. Jørgen Goul Andersen forventer under alle omstændigheder ikke, at økonomien om to år giver plads til den overbudspolitik, der prægede flere valgkampe i årene op til krisen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu