Vækstpolitikkens genkomst

Regeringen har hårdt brug for vækst i mere end én forstand, hvis den vil overleve næste valg. 

En ny meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 her forleden, gav rød blok sølle 42,5 pct. af stemmerne, mens blå blok igen stiger. 

Venstre er stadig landets største parti, men den tilbagegang, der startede i maj, fortsætter, og Lars Løkke Rasmussens forskellige udmeldinger er ved at bringe partiet tættere på niveauet fra sidste valgdag. Men samlet står blå blok stærkt. Ikke mindst Dansk Folkeparti er med nu 18,2 pct. af stemmerne en reel trussel mod alle socialdemokratiske forhåbninger om at kunne genvinde magten. Mange S-kernevælgere har taget turen over til DF, hvor den nye formand, Kristian Thulesen Dahl, har været dygtig til at samle de utilfredse og frustrerede op i den socialnationale fold. 

For statsminister Helle Thorning-Schmidt må det være endnu mere frustrerende, for de seneste måneders koordinerede offensiv, herunder regeringsrokaden, er foreløbig uden resultat. ”Folk er holdt op med at tro, at hun mener det, hun siger,” lyder Kristian Thulesen Dahls diagnose, der er serveret med henvisninger til Thornings indspark i debatten om frikadeller, flæskesteg og halalkød.

Det er ikke et tilfælde, at han forsøger at koble halaldebatten sammen med Thornings tilbagegang: DF ønsker at stå som det ”autentiske” parti i forsvaret for dansk kultur og vaner. De bryder sig ikke om, at statsministeren blander sig i værdidebatten og taler om, at ”vi skal passe på vores egen kultur”, synge salmer i julen og spise flæskesteg. Thornings halal-udtalelser, der i øvrigt bakkes op af et stort flertal af danskerne, kan ikke være det, der har udløst tilbagegangen for den røde blok. Problemet er ikke så meget det, hun sagde, som det, hun ikke har gjort endnu. 

Efter hjertet følger pengepungen

Rent strategisk kan Thorning satse på at generobre vælgere fra DF ved først at tale til deres hjerter og kulturelle fornemmelser, og siden at lave reformer, der kan tale til deres pengepung og sikre arbejdspladser. I stedet for at se halal-udmeldingen som en pludselig indskydelse, er det nok snarere en kalkuleret risiko i en større game-plan.

Enhedslistens Per Clausen har sagt, at Thorning burde ”overlade halal-frikadelle-krigen til kommunerne og så koncentrere sig om det, som vel er en statsministers opgave, nemlig at sikre, at folk kommer i arbejde og ikke falder ud af dagpengesystemet”. Det er sikkert også folks umiddelbare indskydelse. Hvorfor skal statsministeren beskæftige sig med, hvad institutionerne serverer, når nationen befinder sig i en vækstkrise?

Men måske er en vending på vej. Det håber Thorning i hvert fald, når hun forsøger at tale opsvinget i gang. 

Her forleden kom nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at den såkaldte AKU-ledighed er faldet til det laveste niveau siden 2009. I andet kvartal af 2013 er dette ledighedstal, der bygger på danskernes egne oplysninger om beskæftigelse og jobsøgning, 32.000 lavere end sidste år. 

Det kan være et forvarsel om, at det lysner. Men den registerbaserede arbejdsløshedsstatistik viser stadig, at antallet af fuldtidsledige er stabilt højt, så der tegner sig ikke noget entydigt billede. 

I regeringens inderkreds håber man på gode nyheder på fredag, når nationalregnskabets tal vil afsløre, om der også er kommet gang i væksten. Men foreløbig tyder alt på, at opsvinget vil være tøvende og svagt – hvis det overhovedet kommer. 

Boligpriserne stiger en smule, men udbuddet er stadig relativt lavt. Detailhandlen står i stampe, og nyregistreringerne af biler er samlet set faldet inden for det seneste år, så det tegner ikke billedet af et buldrende opsving. 

De internationale konjunkturer er samtidig meget usikre, fordi den globale økonomi kan blive svækket af højere renter i USA, tilbageslag i en række af de store vækstøkonomier i Asien, gældsafviklingen i de vestlige lande, besparelser på de offentlige budgetter og forbrugernes mæthed over for at købe nye ting.

Markedet skal have en hjælpende hånd

Under alle omstændigheder kan markedet ikke genrejse væksten alene. Derfor er det vigtigt, at regeringen kender sin besøgelsestid med nye vækstinitiativer og reformer her i efteråret. På den front må man håbe, at den nyslåede erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, har styrke til at sætte en dagsorden, der peger fremad. Han kan være med til at sikre vækstpolitikkens genkomst, hvis han spiller sine kort rigtigt.

I den forløbne uge har han i en række avisinterview løftet noget af sløret for, hvad han vil satse på. 

Han lover nye vækstinitiativer, der skal skabe tusindvis af nye job i landbruget og i turismeerhvervet. Fødevareerhvervet er vigtigt for dansk eksport, og turismeerhvervet kan skabe mange job, også for ufaglærte, så det er næppe tilfældigt, at de er blevet fremhævet. Men der skal meget mere til, hvis Danmark skal tilbage på et bæredygtigt og stærkt vækstspor. 

Derfor er det godt, at Sass samtidig har sat sig for at revitalisere nogle af de ideer, som regeringens vækstteams har udarbejdet, men som lå og samlede støv under den forrige minister. Det er på høje tid, for der er mange gode ideer til, hvordan Danmark kan skabe nogle stærkere vækstklynger – fra fødevarer til grønne løsninger. 

Samtidig bør han sætte turbo på investeringerne i den digitale infrastruktur, der kan accelerere omstillingen til den digitale økonomi, der bliver en af fremtidens vigtigste drivere for vækst, produktivitet og innovation på tværs af de gamle brancheskel.

Behov for et bredt vækstforlig

Det er lovende, at Sass Larsen forholder sig åbent og udogmatisk til udliciteringer, og gør man det rigtigt, kan det i bedste fald bidrage til at skabe en stærk privat vækstklynge inden for sundheds- og velfærdsløsninger. 

Der udestår stadig mange udfordringer med at finde det rigtige snit i den nye vækstmodel, og det røde bagland kan komme på tværs. Men ministeren har åbnet ballet for nogle vigtige reformer, der forhåbentlig kan pege fremad og skabe nye, stærke offentlig-private partnerskaber og servicemodeller. 

Når han samtidig kommer med en barsk udmelding til de store systemiske banker om, at de kan vente skrappere regler for deres kapital- og likviditetskrav, giver det noget ideologisk kant til Venstre og en luns til det røde bagland. 

Men spørgsmålet er, hvor stærke muskler ministeren egentlig har, når han skal lægge arm med nogle af de allerstørste og mægtigste aktører i dansk erhvervsliv? 

Når støvet har lagt sig, og vælgergevinsterne er indhøstet, må parterne enes om et forlig. Den langsigtede stabilitet og tiltro til den danske finanssektor er helt afgørende for at sikre bankerne gode lånemuligheder på det globale finansmarked. 

Samtidig skal der findes nye kapitalmodeller, der kan skaffe små og mellemstore virksomheder penge til at investere i ny vækst. Højere kapital- og likviditetskrav for de systemiske banker er en vigtig forudsætning, men nok så vigtigt er, at der er tillid til, at de politiske regler er langtidsholdbare og kan overleve et eventuelt magtskifte.

Forrige artikel Venstre-veteran beskyldes for skjult lobbyvirksomhed for it-giganter Venstre-veteran beskyldes for skjult lobbyvirksomhed for it-giganter Næste artikel Glem kvartalshysteriet og invester i fremtiden
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.