Vækstrådgivere skal løfte dansk vandeksport

Miljøministeriets ansættelse af fem danske vækstrådgivere i fem nøje udvalgte lande skal styrke eksportambitionerne i den danske vandbranche og samtidig gøde jorden for en mere bæredygtig lokal vandudvikling i de enkelte lande. Rådgiverne skal med base på de danske ambassader i Sydafrika, Tyr­kiet, Vietnam, Kenya og Kina opbygge nye projekter og partnerskaber for derigennem bl.a. at promovere dansk vandteknologi.

Miljøministeriet er aktuelt i gang med at ansætte fem vækstrådgivere, der med base i Kina, Kenya, Sydafrika, Vietnam og Tyrkiet skal styrke de danske ambassaders kompetencer på miljø- og vandområdet. Det sker som et led i regeringens strategi for økonomisk diplomati og eksportfremme. Vækstrådgiverne får til hovedopgave at sætte skub i en mere bæredygtig lokal brug af klodens svindende vandressourcer og dermed samtidig forhåbentligt fyre op under kedlerne i den danske vandbranche. Se tekstboks.

Vækstrådgivernes arbejdsområder

De fem vækstrådgivere er udpeget af Miljøministeriet, men officielt ansat af Udenrigsministeriet. De får base på de danske ambassader i henholdsvis Kina, Tyrkiet, Vietnam, Kenya og Sydafrika i en treårig periode. Fra nu og frem til januar er der igangsat et forprojekt, som skal identificere muligheder for sektorsamarbejdsprojekter med myndighederne i de fem lande. Fra januar 2016 igangsættes konkrete treårige sektorsamarbejdsprojekter, som skal bane vejen for mere bæredygtighed og bedre miljø, og som i sidste instans skal være en løftestang for dansk vandeksport. Projekterne skal ved deres udløb evalueres.  Udover samarbejdet med Udenrigsministeriet indgår Miljøministeriet også i et tværministerielt samarbejde i forhold til tre af de fem vækstrådgivere. Vækstrådgivernes primære fokus de næste tre år, som det ser ud i lige nu, og de involverede ministerier fremgår af følgende oversigt:

  • Kina. Miljøministeriet med fokus på vand, men også på affald og ressourcer samt luft- og jordforurening.
  • Kenya. Miljøministeriet med fokus på vand, men også på affald og ressourcer samt luft- og jordforurening.
  • Sydafrika. Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet og Forsknings- og Uddannelsesministeriet med fokus på vand, men også affald og ressourcer, klima og energi samt forskning og uddannelse.
  • Tyrkiet. Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet og Forsknings- og Uddannelsesministeriet med fokus på energi, men også på byplanlægning og bæredygtigt byggeri.
  • Vietnam. Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet og Fødevareministeriet med fokus på akvakultur, jordforurening, affald og ressourcer, klima og energi samt fødevaresektoren.
Kilde: Miljøministeriet.
 

Ministeriet har allerede udpeget de to vækstrådgivere for Tyrkiet og Kenya, der begynder 1. juni, mens de andre tre skal være på plads inden sommerferien. 

Formålet med ansættelserne er ifølge miljøminister Kirsten Brosbøl (S), at vækstrådgiverne skal hjælpe med at opbygge nye projekter og partnerskaber, som ikke kun vil forbedre miljøet og stå som eksempler på, hvordan man kan løse den globale vandkrise, men også vil føre til øget vækst i den danske vandsektor.

"Der er i verdenssamfundet bred enighed om, at vandmangel er den helt store globale udfordring de kommende år. Udover at der er akut brug for løsninger, rummer vand også store eksportmuligheder for Danmark, fordi vi har nogle virksomheder, som sidder med nye effektive metoder og teknologier, der er efterspørgsel på ude i verden, f.eks. i forhold til at rense forurenet vand eller minimere vandspild. Men det er afgørende, at vi får præsenteret, hvad det er, vi kan på det her område – og det er det, vækstrådgiverne skal hjælpe til,” siger miljøministeren.

Netop koblingen mellem bæredygtigheds- og vækstfremme er således også det, som vil sætte rammen om vækstrådgivernes arbejde.

”Vækstrådgivernes arbejde skal bygge på efterspørgsel – dels ud fra en efterspørgsel fra de enkelte lande, i forhold til hvor vi kan hjælpe myndighederne med at løse en konkret udfordring, dels ud fra en efterspørgsel fra danske virksomheder, i forhold til hvor de har mulighed for at komme ind eller få fodfæste og vækste på et marked,” siger Anne Marie Zinck, specialkonsulent i Miljøministeriet og ansvarlig for initiativet.

Fra vandbranchens side er udsigten til at få fem rådgivere, der arbejder fokuseret med vand, placeret centrale steder i verden meget positiv.

”Vi synes, at det er et meget positivt initiativ, som vi har store forhåbninger til. Vi kan noget på egen hånd og har selv personer, som arbejder for at fremme vores forretning i lande som eksempelvis Kina, men det, at der kommer en myndighedsperson og arbejder direkte med brobygning og partnerskaber inden for vand, kan være med til at styrke vores position,” siger Jørgen Bjelskou, Public Affairs-chef hos Grundfos, som er Danmarks største spiller inden for vandbranchen.

Samarbejde og dialog er nøglen

Initiativet, der er finansieret af Danida-midler, skal med vækstrådgiverne som spydspids søsætte større samarbejdsprojekter, hvor de fem landes myndigheder og de danske myndigheder og virksomheder er partnerne.

I den treårige periode er der således afsat penge fra Danida til opbygning af konkrete sektorsamarbejdsprojekter, hvor Danmark skal hjælpe lokale, regionale og nationale myndigheder med at gennemføre eksempelvis nye love og reguleringer, som kan være med til at forbedre miljøet og vandsituationen. Hvor meget, der vil blive afsat til samarbejdsprojekterne, ligger endnu ikke fast, men et eksempel på et projekt kunne være at hjælpe med at indføre en betaling for vand i lande med stor vandmangel. Et andet kunne være at hjælpe med at få implementeret regulering eller gebyrer, som sikrer recirkulering og genbrug af spildevand.

Den globale vandudfordring er massiv

Adgang til rent vand udgør den største globale trussel, konkluderede Global Risks Report 2015 udgivet af World Economic Forum tidligere i år. Rapporten forudser, at ”truslen” fra mangel på rent vand kun vil blive større de kommende år. I 2025 vil to tredjedele af verdens befolkning have problemer med at få adgang til rent vand. Og frem mod 2030 vil det globale behov for vand være 40 pct. over en bæredygtig vandforsyning. Det Internationale Energi Agentur forudser, at det globale vandforbrug vil stige med 85 pct. frem mod 2035 for bl.a. at kunne opfylde behovene for energi- og fødevareproduktion.

Rapporten Securing Water, Sustaining Growth fra OECD offentliggjort tidligere i denne måned konkluderer, at mangel på vand i dag koster verdenssamfundet 500 milliarder dollars om året. Dertil kommer tab på 0,5 procent af verdens samlede BNP hvert år de næste 30 år, hvis ikke der gøres noget for bl.a. at begrænse ødelæggelser fra oversvømmelser og skaffe rent drikkevand og sanitet til klodens hastigt voksende befolkning. OECD forudser, at 3,9 milliarder mennesker i 2050 vil mangle adgang til rent vand.

Det politiske fokus på vand er øget markant i de senere år, og det samme gælder det internationale marked for vandteknologi. Alene i Kina har man ifølge Miljøministeriet afsat en milliard kr. om dagen til investeringer i vandteknologi. 

I forbindelse med udarbejdelse af sektorsamarbejdsprojekter er der løbende dialog med relevante virksomheder om, hvordan de kan inddrages i konkrete projekter. Desuden har de danske virksomheder og brancheorganisationer været med i processen med at udpege de fem lande, hvor vækstrådgiverne inden for miljø og vand skal placeres.

Initiativets dobbelte fokus på myndigheds- og virksomhedskontakt afspejler sig også i den type profil, man efterspørger til stillingerne som vækstrådgiver.

”Vækstrådgiverne skal som vores forlængede arm stå for at formidle kontakten til myndighederne i landene, til danske virksomheder, til os herhjemme og på ambassaderne, så de skal kunne samle trådene mellem de forskellige aktører og mellem de forskellige dagsordener. Derfor er det erfarne folk med myndighedserfaring, faglig vinkel og kendskab til virksomhederne. Den kobling skulle gerne hjælpe til at løfte vores indsats,” siger Anne Marie Zinck.

Ministeriets beskrivelse af den faglige profil høster rosende ord fra Grundfos-direktøren.

”Det er helt afgørende, at det er en person med faglig tyngde, evne til at netværke og et kommercielt mindset, hvis de skal kunne åbne døre og skabe muligheder, som kan føre til nye projekter og vækst,” siger Jørgen Bjelskou.

Store vækstmuligheder

De kommende vækstrådgivere i Kina, Sydafrika og Kenya får i deres jobbeskrivelse vandudfordringen som den overordnede overskrift. I Tyrkiet og Vietnam vil vand blive mere indirekte behandlet som en del af en bredere bæredygtighedsdagsorden. Se tekstboks.

Netop koblingen mellem miljø og vand på den ene side og vækst på den anden viser, at man fra politisk hånd arbejder målrettet ud fra en overbevisning om, at forbedringer inden for bæredygtighed kan gå hånd i hånd med vækst og eksport.

[graph title="Lang vej til dansk eksporteventyr" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/19a7c-skaermbillede-2015-04-25-kl-10-54-01.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2d661-skaermbillede-2015-04-25-kl-10-54-01.png" text="Miljøministeren efterlyser større danske eksportambitioner på vandområdet. I 2013 eksporterede danske virksomheder vandteknologi for 15,1 mia. kr. ud af et globalt marked på 3.000 mia. kr. "]Kilde: Miljøministeriet. [/graph]

”Vi kan godt hjælpe med til at løse den konkrete vandudfordring i de fem lande og så samtidig skabe vækst og eksport – den ene ting udelukker ikke den anden,” siger miljøminister Kirsten Brosbøl og peger på erfaringerne fra vindbranchen som et konkret eksempel.
”Vand er det nye vind. Vi har et kæmpe potentiale for at skabe mere eksport på vandområdet. Det er et marked, der er tre gange så stort som vind, og vi har virksomheder, som er globalt førende. Derfor er der enorme potentialer i området for os,” siger ministeren.

Danmark har allerede i dag nogle stærke spillere på området blandt andre anført af Grundfos og andre tunge aktører som Kamstrup og AVK. Danske virksomheder inden for vandteknologi ligger i dag nummer to i Europa målt på eksport af vandteknologi ud af den samlede eksport.

Fra politisk hånd har der været stort fokus på at øge eksporten og væksten i vandbranchen de seneste år. I 2012 fremlagde det regeringsnedsatte Vækstteam for vand, bio og miljøløsninger en række anbefalinger til, hvordan dansk viden om vand kan omsættes til vækst og eksport. Senest kom miljøministeren sammen med virksomhederne i februar i år med en vision for dansk vandeksport frem mod 2025.

Ansættelsen af vækstrådgiverne markerer, at der fra politisk hånd nu er taget et skridt fra snak om potentialer, visioner og forhåbninger til, hvordan vi gør det i praksis.

Initiativet kommer på et godt tidspunkt. De seneste år har den danske vandbranche tabt markedsandele på det globale marked for vandteknologi. Selvom virksomhederne i 2013 solgte for 15 milliarder kr. på et globalt marked på ca. 3.000 milliarder kr., faldt eksporten af vandteknologi med 1,5 pct. i samme år. Se figur 1. Dermed udgør den danske vandsektor godt 0,5 pct. af verdensmarkedet for vandteknologi. Ifølge Miljøministeriet egne beregninger vil der kunne skabes 3.000-4.000 nye job, hvis den danske andel af verdensmarkedet bliver fordoblet til bare 1 pct., hvilket også er det mål, som virksomhederne og ministeren har frem mod 2025.

”Hvis vi skal nå målet frem mod 2025, skal vi ud og vise, hvad vi kan herhjemme. Vi håber, at vækstrådgiverne kan være med til at åbne dørene til nye samarbejder og nye projekter i landene, men også at de fem lande kan blive indgange til et bredere marked. Eksempelvis ser vi ikke Kenya som et afgrænset land, men som en indgang til hele det østafrikanske marked for vand,” siger Kirsten Brosbøl.

Forhåbningerne deles af virksomhederne.

”Vækstrådgiverne vil forhåbentligt kunne give os et skub fremad. Det betyder meget, at der kommer en ud, som har kongekronen med og repræsenterer den danske stat i forhold til at åbne døre for os som virksomhed – specielt i forhold til myndighederne. Og så håber vi også, at vækstrådgiverne i kraft af det netværk og branchekendskab, de får derude, kan åbne døren til nye partnerskaber og matchmaking, som vi kan drage fordel af,” siger Jørgen Bjelskou.

Han fremhæver, at det specielt er de konkrete projekter og initiativer, som vil være interessante set fra et virksomhedsperspektiv:

”Jeg håber, at vi kan hængte os på og komme med på nogle konkrete projekter. Det er, når det bliver operativt og skal udføres i praksis, at det virkelig bliver interessant for os.” 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu