For et par uger siden afholdt jeg en workshop for en større gruppe af ledere med henblik på at finde nye løsninger på de nye problemer, der opstår i kølvandet på fremtidens lederskab. Som inspiration til dagen havde vi en Q&A-session med en af fremtidens medarbejdere, en 29-årig kvinde.

Samtalen drejede sig naturligt om at finde løsninger på de problemer og udfordringer, vi står overfor, med kommunikation, delegering, organisering, taktiske eksekveringer, feedback eller automatisering som nogle af de mange eksempler. Forundret kiggede hun på os, og som det naturligste i verden svarede hun flere gange: ”Jamen findes der ikke en app til det?”. Vi lo. Mest fordi vi blev overraskede, men også fordi hun jo havde ret. Vi lo af os selv. Vi var gamle, og vi tænkte gammeldags.

Du kender sikkert situationen. Du mangler en model til at beskrive feedbackloops, en metode til at håndtere registrering af serviceopkald eller et overblik over jeres aktiviteter, og hvem der har bolden, og hvor langt de er. Hvor søger du hjælp til at klare problemer, du ikke selv har stået over for før?

Den klassiske metode er at lede efter en bedst practice-løsning, typisk i litteraturen via bøger og artikler. Nogle spørger også blandt kollegerne, hvis man har en kultur, hvor man tør sige, at man ikke ved alt.

Den mere moderne tilgang er at finde løsninger i fora som GitHub og Stack Overflow eller via YouTube eller de store Yammer-grupper ud fra en tankegang om, at nogen må have gjort dette før og fundet en praktisk løsning til det. Faktisk er det ved at blive en metode, som flere virksomheder bruger til at dokumentere deres egne erfaringer og løsninger: De opretter videokanaler, enten på YouTube eller via interne streaming-tjenester, hvor de kan uploade små videoer med screencasts eller korte 3-5 minutters forklaringer optaget med mobiltelefoner. Såkaldt Snackable learning er bestemt på vej ind i virksomhederne og er en fantastisk måde til at opsamle umiddelbar og nærværende hjælp fra kolleger.

Tidligere var en af ankerne mod videolæring, at det var umuligt at søge i, og at det kræver en stor indsats at transskribere indholdet til tekst og tagging. Med speech-to-text, text-to-speech og velfungerende oversættelsesteknologier er det argument dog snart forældet. Se bare på, hvor god YouTube er til automatisk at lave undertekster til videoer.

App Store som inspiration

Det nyeste er, at man ikke leder efter løsninger blandt ligesindede, men i stedet kigger i Apples App Store efter løsninger ud fra devisen ’findes der ikke en app til det?’ For nogen må vel have taget skridtet videre fra tanke og viden, over praksis og helt til generisk implementering i en app, der er gjort tilgængelig for alle.

Jo flere fra de nye generationer, jeg taler med, jo mere bliver jeg bekræftet i, at ’det må der findes en app til’ er et kendt tankemønster.

Lad mig komme med et eksempel: Flere virksomheder søger et supplement til den årlige klimaundersøgelse – noget som langt oftere og med færre spørgsmål skaber et konstant feedbackloop og en mulighed for relevant og ærlig dialog i afdelingerne. Den traditionelle måde vil være at lave et spørgeskema, f.eks. i SharePoint eller SurveyMonkey, formulere spørgsmålene selv og lave en udsendelses- eller opsamlingsmekanisme.

Men hvorfor ikke lede i App Store først eller finde en eksisterende onlineløsning? Der findes helt sikkert nogen, der har haft problemet før – og også helt sikkert nogen, der har løst det og gjort løsningen tilgængelig for andre. Officevibe og Peakon er bare to af sådanne eksempler, som endda baserer deres tilgang på videnskab og forskning.

Et andet eksempel: Nogle gange skal man sjusse sig frem til, hvordan man bedst kan kommunikere med potentielle kunder eller arbejdsgivere. Skal jeg skrive en mail eller ringe? Skal jeg tale i billedsprog eller i fakta? Skal jeg gå direkte til sagen eller etablere en relation først? Findes der ikke en app til det?

Jo, kig f.eks. på CrystalKnows, der analyserer LinkedIn-profiler ud fra alder, baggrund, typen og indholdet af opslag, kommentarer etc., og som endda kommer med forslag til kommunikationsstil ved brug af DiSC-profilen. Du kan endda selv fodre den med flere oplysninger for at forbedre dens analyse af dig, så andre kan kommunikere bedre med dig.

Naturligvis vil der være begrænsninger og implementeringer, som ikke lige passer 100 procent til dine forventninger eller krav, men måske kan det bringe dig 80 procent i mål. Og vi skal absolut have styr på datasikkerhed, anonymitet, og hvad data bruges til, og det er jo bl.a. også derfor, at vi har GDPR. Etik, moral og lov er stadig centrale elementer i beslutningen og debatten.

Det bredere perspektiv

Halvdelen af alle nuværende job kan automatiseres, forlyder det. En femtedel af lederens opgaver kan blive til software med eksisterende teknologier. Hvad nu hvis vi går aktivt ind i den problematik og bevidst søger at finde opgaver og problemer, som vi kan automatisere? Og hvad nu hvis vi taler om det ugentligt: Er der noget i vores afdeling eller ledergruppe, som vi kan automatisere? Findes der en app for nogle af de processer, vi er i jævnlig berøring med? Vil en sådan proaktiv interesse for digitalisering kunne være med til at udvikle os i vores roller?

Det tror jeg helt sikkert – og jeg tror også, at det vil være med til at sikre vores organisationers overlevelse i en verden, der er under konstant forandring.

For nogle år siden diskuterede vi BYOD – bring your own device – som en respons på fire udviklinger: For det første, at PC- og Mac-miljøerne begyndte at blande sig, for det andet, at tablets og mobiltelefoner for alvor blev allemandseje i virksomhederne, for det tredje, at SaaS/Cloud-løsninger blev produktionsmodne i storskala, og for det fjerde, at work-life-integration og working-anywhere bredte sig.

Vi kommer helt sikkert meget snart til også at diskutere BYOA – bring your own application. Hvor meget vil vi teste af? Kan alle prøve sig frem, og hvordan? Hvor mange forskellige apps skal vi tillade? Hvor meget centralisering og ensretning skal vi have? Argumenterne for at liberalisere brugen af apps er typisk, at nærhedsprincippet skaber bedre brugeradoption, men det skaber samtidig en masse varmetab i organisationen og missede muligheder for at samarbejde på tværs.

Jeg har også allerede hørt frustrationer fra it-ledere rundt omkring, for hvem holder styr på brugerrettigheder, datasikkerhed, tabte passwords, API’er, opdateringer, regression-tests og meget andet? Alligevel kan BYOA være med til at holde os nysgerrige og oppe på tæerne.

En måde at gribe det an på er at lave en strategi for, hvordan I vil teste det af og eksperimentere med det, ved at udvælge nogle områder og opgaver, som I vil finde en eksisterende app til.

’Findes der ikke en app til det?’ kan blive et mantra de kommende 6-12 måneder for at skabe en aktiv stillingtagen til fremtidens arbejdsmarked med en massiv invasion af digitalisering.

Det er tydeligt, at der er en forskel i mindset mellem generationerne, og at vi kan lære af hinanden. Findes-der-ikke-en-app-til-det-udsagnet er en spontan reaktion fra en ung medarbejder, som ramte hovedet på sømmet i forhold til, hvordan vi tænker forskelligt, når det kommer til problemløsning: Slår vi op i litteraturen og spørger de etablerede autoriteter og vores netværk, eller kigger vi med det samme i teknologiens retning og finder en app til det?

Kombinationen af 1) et bevidst og proaktivt engagement i digitaliseringen, 2) en strategi for BYOA i samarbejde med it-afdelingen og 3) en vilje til at eksperimentere er altafgørende for vores mulighed for at forblive relevante over for det 29-årige talent og over for markedet.

Mindset, en naturlig orientering mod teknologien og viljen til at afprøve en lille app er voldsomt inspirerende og helt sikkert en del af den moderne ledelsesstil.

Inspect and adapt.