Væn dig til ’Findes der ikke en app til det?’-ledelse

Hvor søger man hjælp, hvis man skal have løst et problem, man ikke selv har erfaring med? Kigger du i App Store? – For det gør dine unge talenter. ”Jeg har et problem. Det må der være en app, der kan klare for mig,” er deres tankegang. Tænker du på samme måde?

For et par uger siden afholdt jeg en workshop for en større gruppe af ledere med henblik på at finde nye løsninger på de nye problemer, der opstår i kølvandet på fremtidens lederskab. Som inspiration til dagen havde vi en Q&A-session med en af fremtidens medarbejdere, en 29-årig kvinde.

Samtalen drejede sig naturligt om at finde løsninger på de problemer og udfordringer, vi står overfor, med kommunikation, delegering, organisering, taktiske eksekveringer, feedback eller automatisering som nogle af de mange eksempler. Forundret kiggede hun på os, og som det naturligste i verden svarede hun flere gange: ”Jamen findes der ikke en app til det?”. Vi lo. Mest fordi vi blev overraskede, men også fordi hun jo havde ret. Vi lo af os selv. Vi var gamle, og vi tænkte gammeldags.

Du kender sikkert situationen. Du mangler en model til at beskrive feedbackloops, en metode til at håndtere registrering af serviceopkald eller et overblik over jeres aktiviteter, og hvem der har bolden, og hvor langt de er. Hvor søger du hjælp til at klare problemer, du ikke selv har stået over for før?

Den klassiske metode er at lede efter en bedst practice-løsning, typisk i litteraturen via bøger og artikler. Nogle spørger også blandt kollegerne, hvis man har en kultur, hvor man tør sige, at man ikke ved alt.

Den mere moderne tilgang er at finde løsninger i fora som GitHub og Stack Overflow eller via YouTube eller de store Yammer-grupper ud fra en tankegang om, at nogen må have gjort dette før og fundet en praktisk løsning til det. Faktisk er det ved at blive en metode, som flere virksomheder bruger til at dokumentere deres egne erfaringer og løsninger: De opretter videokanaler, enten på YouTube eller via interne streaming-tjenester, hvor de kan uploade små videoer med screencasts eller korte 3-5 minutters forklaringer optaget med mobiltelefoner. Såkaldt Snackable learning er bestemt på vej ind i virksomhederne og er en fantastisk måde til at opsamle umiddelbar og nærværende hjælp fra kolleger.

Tidligere var en af ankerne mod videolæring, at det var umuligt at søge i, og at det kræver en stor indsats at transskribere indholdet til tekst og tagging. Med speech-to-text, text-to-speech og velfungerende oversættelsesteknologier er det argument dog snart forældet. Se bare på, hvor god YouTube er til automatisk at lave undertekster til videoer.

App Store som inspiration

Det nyeste er, at man ikke leder efter løsninger blandt ligesindede, men i stedet kigger i Apples App Store efter løsninger ud fra devisen ’findes der ikke en app til det?’ For nogen må vel have taget skridtet videre fra tanke og viden, over praksis og helt til generisk implementering i en app, der er gjort tilgængelig for alle.

Jo flere fra de nye generationer, jeg taler med, jo mere bliver jeg bekræftet i, at ’det må der findes en app til’ er et kendt tankemønster.

Lad mig komme med et eksempel: Flere virksomheder søger et supplement til den årlige klimaundersøgelse – noget som langt oftere og med færre spørgsmål skaber et konstant feedbackloop og en mulighed for relevant og ærlig dialog i afdelingerne. Den traditionelle måde vil være at lave et spørgeskema, f.eks. i SharePoint eller SurveyMonkey, formulere spørgsmålene selv og lave en udsendelses- eller opsamlingsmekanisme.

Men hvorfor ikke lede i App Store først eller finde en eksisterende onlineløsning? Der findes helt sikkert nogen, der har haft problemet før – og også helt sikkert nogen, der har løst det og gjort løsningen tilgængelig for andre. Officevibe og Peakon er bare to af sådanne eksempler, som endda baserer deres tilgang på videnskab og forskning.

Et andet eksempel: Nogle gange skal man sjusse sig frem til, hvordan man bedst kan kommunikere med potentielle kunder eller arbejdsgivere. Skal jeg skrive en mail eller ringe? Skal jeg tale i billedsprog eller i fakta? Skal jeg gå direkte til sagen eller etablere en relation først? Findes der ikke en app til det?

Jo, kig f.eks. på CrystalKnows, der analyserer LinkedIn-profiler ud fra alder, baggrund, typen og indholdet af opslag, kommentarer etc., og som endda kommer med forslag til kommunikationsstil ved brug af DiSC-profilen. Du kan endda selv fodre den med flere oplysninger for at forbedre dens analyse af dig, så andre kan kommunikere bedre med dig.

Naturligvis vil der være begrænsninger og implementeringer, som ikke lige passer 100 procent til dine forventninger eller krav, men måske kan det bringe dig 80 procent i mål. Og vi skal absolut have styr på datasikkerhed, anonymitet, og hvad data bruges til, og det er jo bl.a. også derfor, at vi har GDPR. Etik, moral og lov er stadig centrale elementer i beslutningen og debatten.

Det bredere perspektiv

Halvdelen af alle nuværende job kan automatiseres, forlyder det. En femtedel af lederens opgaver kan blive til software med eksisterende teknologier. Hvad nu hvis vi går aktivt ind i den problematik og bevidst søger at finde opgaver og problemer, som vi kan automatisere? Og hvad nu hvis vi taler om det ugentligt: Er der noget i vores afdeling eller ledergruppe, som vi kan automatisere? Findes der en app for nogle af de processer, vi er i jævnlig berøring med? Vil en sådan proaktiv interesse for digitalisering kunne være med til at udvikle os i vores roller?

Det tror jeg helt sikkert – og jeg tror også, at det vil være med til at sikre vores organisationers overlevelse i en verden, der er under konstant forandring.

For nogle år siden diskuterede vi BYOD – bring your own device – som en respons på fire udviklinger: For det første, at PC- og Mac-miljøerne begyndte at blande sig, for det andet, at tablets og mobiltelefoner for alvor blev allemandseje i virksomhederne, for det tredje, at SaaS/Cloud-løsninger blev produktionsmodne i storskala, og for det fjerde, at work-life-integration og working-anywhere bredte sig.

Vi kommer helt sikkert meget snart til også at diskutere BYOA – bring your own application. Hvor meget vil vi teste af? Kan alle prøve sig frem, og hvordan? Hvor mange forskellige apps skal vi tillade? Hvor meget centralisering og ensretning skal vi have? Argumenterne for at liberalisere brugen af apps er typisk, at nærhedsprincippet skaber bedre brugeradoption, men det skaber samtidig en masse varmetab i organisationen og missede muligheder for at samarbejde på tværs.

Jeg har også allerede hørt frustrationer fra it-ledere rundt omkring, for hvem holder styr på brugerrettigheder, datasikkerhed, tabte passwords, API’er, opdateringer, regression-tests og meget andet? Alligevel kan BYOA være med til at holde os nysgerrige og oppe på tæerne.

En måde at gribe det an på er at lave en strategi for, hvordan I vil teste det af og eksperimentere med det, ved at udvælge nogle områder og opgaver, som I vil finde en eksisterende app til.

’Findes der ikke en app til det?’ kan blive et mantra de kommende 6-12 måneder for at skabe en aktiv stillingtagen til fremtidens arbejdsmarked med en massiv invasion af digitalisering.

Det er tydeligt, at der er en forskel i mindset mellem generationerne, og at vi kan lære af hinanden. Findes-der-ikke-en-app-til-det-udsagnet er en spontan reaktion fra en ung medarbejder, som ramte hovedet på sømmet i forhold til, hvordan vi tænker forskelligt, når det kommer til problemløsning: Slår vi op i litteraturen og spørger de etablerede autoriteter og vores netværk, eller kigger vi med det samme i teknologiens retning og finder en app til det?

Kombinationen af 1) et bevidst og proaktivt engagement i digitaliseringen, 2) en strategi for BYOA i samarbejde med it-afdelingen og 3) en vilje til at eksperimentere er altafgørende for vores mulighed for at forblive relevante over for det 29-årige talent og over for markedet.

Mindset, en naturlig orientering mod teknologien og viljen til at afprøve en lille app er voldsomt inspirerende og helt sikkert en del af den moderne ledelsesstil.

Inspect and adapt.

Forrige artikel Shanghai blues Shanghai blues Næste artikel Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?