Værdifulde ledere bag næste globale bølge

Erik Rasmussen

Et debatmøde torsdag den 17. december på CBS mellem en professor og en finansminister kan blive en af de begivenheder i 2013, der kan få størst betydning for fremtidens velfærdssamfund. Her indledte professor Ove Kaj Pedersen og Bjarne Corydon en dialog om fornyelsen af den danske velfærdsmodel. Afsættet var Ove Kaj Pedersens meget omdiskuterede bog om fremtidens ”konkurrencestat”. Den er finansministeren meget optaget af, og han ser den næsten som en drejebog for det næste Velfærdsdanmark.

Tilfældigheder eller ej – begivenheden er ikke desto mindre symptomatisk for de ny tider – og opbrud – som såvel det danske som det internationale samfund befinder sig midt i. Når finansministerens store kærlighed til konkurrencestaten kan få skelsættende betydning og udfordre den nationale selvforståelse, handler det meget om timingen og samspillet med et langt større forandringsmønster.

(Læs også artiklen om, hvordan Ove Kaj Pedersens bog og mødet den 17. december mellem de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt kan forandre den danske velfærdshistorie)

[quote align="right" author=""]Vi befinder os ved starten af et omfattende paradigmeskifte, der rimer på værdiskifte.[/quote]

Når historikerne ad åre skal beskrive starten på det 21. århundrede, vil perioden antagelig indgå i rækken af store nyskabende epoker – dem, der ændrede verdenshistorien og skabte en ny orden. Selv om det er for tidligt at navngive epoken, tyder meget på, at nye værdier bliver en vigtig del af forklaringen. Vi befinder os ved starten af et omfattende paradigmeskifte, der rimer på værdiskifte. Det er drevet frem af en række tendenser og begivenheder, der griber ind i hinanden i et komplekst mønster, men alligevel udspringer samme sted: nye værdinormer.

Skal der sættes navne på begivenhederne, hedder de bl.a. klimaforandringer, ressourcekrise, den finansielle og økonomiske krise, oprørene i de nordafrikanske lande, den politiske tillidskrise i en række vestlige demokratier og opgøret med de velkendte velfærdsmodeller. Det er ikke den enkelte begivenhed, som er den udløsende årsag, men tilsammen er de symptomer på et globalt værdiskred og starten på en ny fase i globaliseringen.

Den nye globale bølge

Globaliseringen har hidtil været drevet og domineret af behovet for et frit flow af bl.a. kapital, produkter og oplevelser, accelereret af det fællesskab, som internettet og sociale medier har etableret. Forenklet udtrykt har økonomiske interesser været globaliseringens vigtigste drivkraft. Men nu bevæger vi os fra den økonomisk drevne globalisering til den værdidrevne globalisering.

Den bygger på en stigende erkendelse af de store ubalancer – at udviklingen i verden er ude af balance. Det opleves overalt og på alle niveauer: fra overforbruget af naturens ressourcer, den sociale og økonomiske ulighed til velfærdssamfundenes demografiske udfordringer – hvor stadig færre borgere skal finansiere stadig flere ældre borgeres behov for mere velfærd. Vi er på vej ind i en økonomisk vækstfælde, hvor prisen for ensidig og hurtig vækst har så store følgeomkostninger, at de udgør den største trussel mod fortsat vækst.

[quote align="left" author=""]Den gode nyhed er, at kredsen af værdidrevne, passionerede ledere og opinionsdannere breder sig. Det er netop igennem dem, at fornyelserne skal ske på alle niveauer i samfundet.[/quote]

Kinas voldsomme forureningsproblemer er p.t. et af de mest eklatante eksempler på vækstens pris. Med andre ord: Kortsigtet tænkning er den korteste vej til nederlag.

Den udvikling er efterhånden så åbenbar for stadig flere, at et nyt mindset er under hastig udvikling og personificeres og illustreres af ledere og nøglepersoner overalt i verden, der blot ønsker en anden udvikling – og som har indset nødvendigheden af at nytænke vores levevis og den måde, vi udnytter og prioriterer vores ressourcer på. Dels for at hindre problemerne i at eskalere yderligere, dels fordi de kan se enorme muligheder i at levere nye løsninger.

18 eksempler på det nye mindset

Mandag Morgen præsenterer i det nye månedsmagasin en gruppe internationale og nationale personligheder, som alle personificerer det nye mindset. De er udvalgt, fordi de i løbet af 2013 har skabt vigtige forandringer.

Læs også: 18 handlekaftige idealister formede 2013

De spænder fra en tysk kansler over en amerikansk præsident og et par milliardærer til en dansk forkæmper for mindre madspild, topchefen for Arla og en frygtløs dansk digter. 18 i alt.

Deres situationer, udgangspunkter og udfordringer er vidt forskellige, men alligevel er der fællestræk: Deres forandringer styres og motiveres af nye værdinormer. Det være sig etiske, sociale, økonomiske eller politiske. De har dermed aflæst, forstået og identificeret sig med de kræfter, der former fremtiden. Og hvad der er helt afgørende: De drives af den passion og den tro på deres sag, der gør dem til rollemodeller for et nyt paradigmeskifte.

Mange andre kunne være udvalgt med mindst lige så stor eller større berettigelse. Den gode nyhed er, at kredsen af værdidrevne, passionerede ledere og opinionsdannere breder sig. Det er netop igennem dem, at fornyelserne skal ske på alle niveauer i samfundet, bl.a. ved at de spiller sammen på kryds og tværs om løsningen af morgendagens komplekse udfordringer.

Derfor er det lige så vigtigt at stille spørgsmålet, hvem Danmark skal leve af, som hvad vi skal leve af. Det er også grunden til, at Mandag Morgen de senere måneder har beskrevet, hvordan en ny type ”forandringsledere” udgør en stadig stærkere kerne i et komplekst, men alligevel logisk, netværk eller økosystem, der tilsammen kan løse en række af samfundets største problemstillinger. De repræsenterer såvel store filantropiske og erhvervsdrivende fonde som socialt engagerede virksomheder, nye sociale private innovatører, offentlige institutioner og civilsamfundet.

Den nye konkurrencekraft

Når den udvikling kan forudses at accelerere i styrke, skyldes det især et stigende behov for at nytænke, hvad der skaber vækst og konkurrenceevne. Det behov er ikke kun erkendt af fremtrædende økonomer og politikere, men også af toneangivende erhvervsledere.

Unilevers topchef, Paul Polman, er blevet arketypen på en international erhvervsleder, der motiveres af et stærkt ansvar over for det omgivende samfund. Han er især kritisk over for sine kollegers kortsigtede tænkning og ensidige fokus på næste kvartalsregnskab og henviser bl.a. til en undersøgelse, der viser, at 75 pct. af amerikanske topchefer er villige til at droppe de rigtige langsigtede beslutninger, hvis de giver kortsigtede problemer og f.eks. vil skade det næste kvartalsregnskab. Polmans indflydelse dokumenteres af den kendsgerning, at Unilever hver dag leverer varer til 2 milliarder mennesker kloden over og dermed er medbestemmende om, hvad vi spiser og forbruger.

[quote align="right" author=""]Selv om den nordiske velfærdsmodel er under pres, tælles de nordiske lande fortsat blandt verdens økonomisk stærkeste og mest kreditværdige. Men skal den position fastholdes forudsætter det, at den nordiske model innoveres og nytænkes ud fra nye værdinormer.[/quote]

Men Polman er i vidt omfang repræsentativ for en voksende gruppe af internationale virksomhedsledere, der erkender, at skal man være bedst i verden, skal man også være det for verden – underforstået, at konkurrenceevne bl.a. rimer på bæredygtighed, energi- og ressourceeffektivitet og socialt ansvar. Stadig flere analyser påviser nemlig, at de bæredygtige virksomheder over tid giver et bedre afkast end de ikke-bæredygtige.

Den forskel kan forudses at blive forøget, i takt med at regeringerne igennem reguleringer vil sikre, at virksomhederne betaler for en større andel af deres belastning af miljøet. Analysen “Expect the Unexpected” fra det internationale revisionsfirma KPMG viste i 2012, at hvis f.eks. fødevarevirksomhederne skulle afholde alle omkostningerne ved deres egne miljøbelastninger, ville det koste 234 pct. af deres samlede indtjening. Intet under, at Unilevers topchef har stærkt fokus på bæredygtighed. Det samme har stadig flere investorer. Her går etik, moral og kold økonomi op i en højere enhed.

Uanset hvilken holdning man bekender sig til, er der stærke argumenter for at nytænke vækst og konkurrenceevne – og de fleste peger i samme retning: nye værdinormer. Men hermed har bløde begreber som bæredygtighed, socialt ansvar og tredobbelte bundlinjer skiftet status og betydning og er blevet til hardcore konkurrenceevne – såvel for virksomheder som nationer. Det betyder, at de stærkest tænkelige drivkræfter er spændt for de kommende års værdidrevne globalisering.

Den nye nordiske model

Det er også i det perspektiv, man skal forstå omverdenens stigende interesse for den nordiske model. Den er nemlig blevet synonym med at skabe socialt og økonomisk robuste samt omstillingsdygtige samfund. Mandag Morgen argumenterede i en analyse i marts 2013 for, at en stærk konkurrenceevne forudsætter en stærk stat – underforstået, at et effektivt fungerende samfundsapparat er en betingelse for at klare sig under hastigt forandrede vilkår. Selv om den nordiske velfærdsmodel er under pres, tælles de nordiske lande fortsat blandt verdens økonomisk stærkeste og mest kreditværdige.

Men skal den position fastholdes, forudsætter det også, at den nordiske model innoveres og nytænkes ud fra nye værdinormer. Det rejser spørgsmålet om, hvilke politiske ledere der bliver rollemodeller for et nyt mindset. Selv om den danske regering er under konstant kritik og forudses udskiftet ved næste valg, kan den i et historisk lys fremstå som banebrydende på flere punkter. Den er i hvert fald ikke tynget af sin partipolitiske arv eller af at skulle please sine vælgere. Det vidner bl.a. løftebrudsdebatten om.

Regeringen vælger sine flertal ud fra pragmatiske, resultatfokuserede overvejelser uanset partifarve. Den har formået at gennemføre en omfattende skolereform, tilgodeset det private erhvervsliv med attraktive vækstpakker, fremsat en landsbrugspakke, der bryder med hævdvundne traditioner om bl.a. ejerforholdene i erhvervet, og generelt ført en økonomisk politik, der møder anerkendende kommentarer fra alle sider.

En ny dansk model i svøb

Sidst har finansministeren udfordret sit eget bagland ved at bakke stærkt op om en ny velfærdsmodel – ”konkurrencestaten”– udviklet af professor Ove Kaj Pedersen. Netop den udmelding kan de kommende år vise sig at blive retningsgivende for udviklingen og omstillingen af den danske velfærdsmodel, alene af den grund, at den er omfavnet af en stærk socialdemokratisk finansminister og støttes dybt ind i borgerlige kredse.

Konsekvensen kan blive en ny dansk model, der ud fra markant ændrede præmisser forener en stærk velfærd med en stærk konkurrenceevne. Processen hidtil illustrerer det ny- og opbrud, vi kan forvente at se de kommende år, og som sker på tværs af sektorer og traditionelle opfattelser.

Men uanset hvor nybruddene sker – om det er i erhvervslivet, i kulturens og kunstens verden eller i det politiske liv – anføres de af personligheder med en mission og en passion. De eksempler, Mandag Morgen præsenterer i dette nummer, favner bredt, men de har en fælles historie, nemlig at de udfordrer de bestående normer og skaber grundlag for ny udvikling – samt at det, der sker i den lille kommune, er lige så vigtigt som det, der sker i globale koncerner og de største nationer.

Skulle de 18 præstationer i dette nummer være udtryk for en bred tendens – og det er de utvivlsomt – så har de i 2013 gjort verden en smule mere værdifuld. Og øget troen på, at mulighederne i verden trods alt er større end risiciene.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu