Værdifulde ledere bag næste globale bølge

Et debatmøde torsdag den 17. december på CBS mellem en professor og en finansminister kan blive en af de begivenheder i 2013, der kan få størst betydning for fremtidens velfærdssamfund. Her indledte professor Ove Kaj Pedersen og Bjarne Corydon en dialog om fornyelsen af den danske velfærdsmodel. Afsættet var Ove Kaj Pedersens meget omdiskuterede bog om fremtidens ”konkurrencestat”. Den er finansministeren meget optaget af, og han ser den næsten som en drejebog for det næste Velfærdsdanmark.

Tilfældigheder eller ej – begivenheden er ikke desto mindre symptomatisk for de ny tider – og opbrud – som såvel det danske som det internationale samfund befinder sig midt i. Når finansministerens store kærlighed til konkurrencestaten kan få skelsættende betydning og udfordre den nationale selvforståelse, handler det meget om timingen og samspillet med et langt større forandringsmønster.

(Læs også artiklen om, hvordan Ove Kaj Pedersens bog og mødet den 17. december mellem de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt kan forandre den danske velfærdshistorie)

[quote align="right" author=""]Vi befinder os ved starten af et omfattende paradigmeskifte, der rimer på værdiskifte.[/quote]

Når historikerne ad åre skal beskrive starten på det 21. århundrede, vil perioden antagelig indgå i rækken af store nyskabende epoker – dem, der ændrede verdenshistorien og skabte en ny orden. Selv om det er for tidligt at navngive epoken, tyder meget på, at nye værdier bliver en vigtig del af forklaringen. Vi befinder os ved starten af et omfattende paradigmeskifte, der rimer på værdiskifte. Det er drevet frem af en række tendenser og begivenheder, der griber ind i hinanden i et komplekst mønster, men alligevel udspringer samme sted: nye værdinormer.

Skal der sættes navne på begivenhederne, hedder de bl.a. klimaforandringer, ressourcekrise, den finansielle og økonomiske krise, oprørene i de nordafrikanske lande, den politiske tillidskrise i en række vestlige demokratier og opgøret med de velkendte velfærdsmodeller. Det er ikke den enkelte begivenhed, som er den udløsende årsag, men tilsammen er de symptomer på et globalt værdiskred og starten på en ny fase i globaliseringen.

Den nye globale bølge

Globaliseringen har hidtil været drevet og domineret af behovet for et frit flow af bl.a. kapital, produkter og oplevelser, accelereret af det fællesskab, som internettet og sociale medier har etableret. Forenklet udtrykt har økonomiske interesser været globaliseringens vigtigste drivkraft. Men nu bevæger vi os fra den økonomisk drevne globalisering til den værdidrevne globalisering.

Den bygger på en stigende erkendelse af de store ubalancer – at udviklingen i verden er ude af balance. Det opleves overalt og på alle niveauer: fra overforbruget af naturens ressourcer, den sociale og økonomiske ulighed til velfærdssamfundenes demografiske udfordringer – hvor stadig færre borgere skal finansiere stadig flere ældre borgeres behov for mere velfærd. Vi er på vej ind i en økonomisk vækstfælde, hvor prisen for ensidig og hurtig vækst har så store følgeomkostninger, at de udgør den største trussel mod fortsat vækst.

[quote align="left" author=""]Den gode nyhed er, at kredsen af værdidrevne, passionerede ledere og opinionsdannere breder sig. Det er netop igennem dem, at fornyelserne skal ske på alle niveauer i samfundet.[/quote]

Kinas voldsomme forureningsproblemer er p.t. et af de mest eklatante eksempler på vækstens pris. Med andre ord: Kortsigtet tænkning er den korteste vej til nederlag.

Den udvikling er efterhånden så åbenbar for stadig flere, at et nyt mindset er under hastig udvikling og personificeres og illustreres af ledere og nøglepersoner overalt i verden, der blot ønsker en anden udvikling – og som har indset nødvendigheden af at nytænke vores levevis og den måde, vi udnytter og prioriterer vores ressourcer på. Dels for at hindre problemerne i at eskalere yderligere, dels fordi de kan se enorme muligheder i at levere nye løsninger.

18 eksempler på det nye mindset

Mandag Morgen præsenterer i det nye månedsmagasin en gruppe internationale og nationale personligheder, som alle personificerer det nye mindset. De er udvalgt, fordi de i løbet af 2013 har skabt vigtige forandringer.

Læs også: 18 handlekaftige idealister formede 2013

De spænder fra en tysk kansler over en amerikansk præsident og et par milliardærer til en dansk forkæmper for mindre madspild, topchefen for Arla og en frygtløs dansk digter. 18 i alt.

Deres situationer, udgangspunkter og udfordringer er vidt forskellige, men alligevel er der fællestræk: Deres forandringer styres og motiveres af nye værdinormer. Det være sig etiske, sociale, økonomiske eller politiske. De har dermed aflæst, forstået og identificeret sig med de kræfter, der former fremtiden. Og hvad der er helt afgørende: De drives af den passion og den tro på deres sag, der gør dem til rollemodeller for et nyt paradigmeskifte.

Mange andre kunne være udvalgt med mindst lige så stor eller større berettigelse. Den gode nyhed er, at kredsen af værdidrevne, passionerede ledere og opinionsdannere breder sig. Det er netop igennem dem, at fornyelserne skal ske på alle niveauer i samfundet, bl.a. ved at de spiller sammen på kryds og tværs om løsningen af morgendagens komplekse udfordringer.

Derfor er det lige så vigtigt at stille spørgsmålet, hvem Danmark skal leve af, som hvad vi skal leve af. Det er også grunden til, at Mandag Morgen de senere måneder har beskrevet, hvordan en ny type ”forandringsledere” udgør en stadig stærkere kerne i et komplekst, men alligevel logisk, netværk eller økosystem, der tilsammen kan løse en række af samfundets største problemstillinger. De repræsenterer såvel store filantropiske og erhvervsdrivende fonde som socialt engagerede virksomheder, nye sociale private innovatører, offentlige institutioner og civilsamfundet.

Den nye konkurrencekraft

Når den udvikling kan forudses at accelerere i styrke, skyldes det især et stigende behov for at nytænke, hvad der skaber vækst og konkurrenceevne. Det behov er ikke kun erkendt af fremtrædende økonomer og politikere, men også af toneangivende erhvervsledere.

Unilevers topchef, Paul Polman, er blevet arketypen på en international erhvervsleder, der motiveres af et stærkt ansvar over for det omgivende samfund. Han er især kritisk over for sine kollegers kortsigtede tænkning og ensidige fokus på næste kvartalsregnskab og henviser bl.a. til en undersøgelse, der viser, at 75 pct. af amerikanske topchefer er villige til at droppe de rigtige langsigtede beslutninger, hvis de giver kortsigtede problemer og f.eks. vil skade det næste kvartalsregnskab. Polmans indflydelse dokumenteres af den kendsgerning, at Unilever hver dag leverer varer til 2 milliarder mennesker kloden over og dermed er medbestemmende om, hvad vi spiser og forbruger.

[quote align="right" author=""]Selv om den nordiske velfærdsmodel er under pres, tælles de nordiske lande fortsat blandt verdens økonomisk stærkeste og mest kreditværdige. Men skal den position fastholdes forudsætter det, at den nordiske model innoveres og nytænkes ud fra nye værdinormer.[/quote]

Men Polman er i vidt omfang repræsentativ for en voksende gruppe af internationale virksomhedsledere, der erkender, at skal man være bedst i verden, skal man også være det for verden – underforstået, at konkurrenceevne bl.a. rimer på bæredygtighed, energi- og ressourceeffektivitet og socialt ansvar. Stadig flere analyser påviser nemlig, at de bæredygtige virksomheder over tid giver et bedre afkast end de ikke-bæredygtige.

Den forskel kan forudses at blive forøget, i takt med at regeringerne igennem reguleringer vil sikre, at virksomhederne betaler for en større andel af deres belastning af miljøet. Analysen “Expect the Unexpected” fra det internationale revisionsfirma KPMG viste i 2012, at hvis f.eks. fødevarevirksomhederne skulle afholde alle omkostningerne ved deres egne miljøbelastninger, ville det koste 234 pct. af deres samlede indtjening. Intet under, at Unilevers topchef har stærkt fokus på bæredygtighed. Det samme har stadig flere investorer. Her går etik, moral og kold økonomi op i en højere enhed.

Uanset hvilken holdning man bekender sig til, er der stærke argumenter for at nytænke vækst og konkurrenceevne – og de fleste peger i samme retning: nye værdinormer. Men hermed har bløde begreber som bæredygtighed, socialt ansvar og tredobbelte bundlinjer skiftet status og betydning og er blevet til hardcore konkurrenceevne – såvel for virksomheder som nationer. Det betyder, at de stærkest tænkelige drivkræfter er spændt for de kommende års værdidrevne globalisering.

Den nye nordiske model

Det er også i det perspektiv, man skal forstå omverdenens stigende interesse for den nordiske model. Den er nemlig blevet synonym med at skabe socialt og økonomisk robuste samt omstillingsdygtige samfund. Mandag Morgen argumenterede i en analyse i marts 2013 for, at en stærk konkurrenceevne forudsætter en stærk stat – underforstået, at et effektivt fungerende samfundsapparat er en betingelse for at klare sig under hastigt forandrede vilkår. Selv om den nordiske velfærdsmodel er under pres, tælles de nordiske lande fortsat blandt verdens økonomisk stærkeste og mest kreditværdige.

Men skal den position fastholdes, forudsætter det også, at den nordiske model innoveres og nytænkes ud fra nye værdinormer. Det rejser spørgsmålet om, hvilke politiske ledere der bliver rollemodeller for et nyt mindset. Selv om den danske regering er under konstant kritik og forudses udskiftet ved næste valg, kan den i et historisk lys fremstå som banebrydende på flere punkter. Den er i hvert fald ikke tynget af sin partipolitiske arv eller af at skulle please sine vælgere. Det vidner bl.a. løftebrudsdebatten om.

Regeringen vælger sine flertal ud fra pragmatiske, resultatfokuserede overvejelser uanset partifarve. Den har formået at gennemføre en omfattende skolereform, tilgodeset det private erhvervsliv med attraktive vækstpakker, fremsat en landsbrugspakke, der bryder med hævdvundne traditioner om bl.a. ejerforholdene i erhvervet, og generelt ført en økonomisk politik, der møder anerkendende kommentarer fra alle sider.

En ny dansk model i svøb

Sidst har finansministeren udfordret sit eget bagland ved at bakke stærkt op om en ny velfærdsmodel – ”konkurrencestaten”– udviklet af professor Ove Kaj Pedersen. Netop den udmelding kan de kommende år vise sig at blive retningsgivende for udviklingen og omstillingen af den danske velfærdsmodel, alene af den grund, at den er omfavnet af en stærk socialdemokratisk finansminister og støttes dybt ind i borgerlige kredse.

Konsekvensen kan blive en ny dansk model, der ud fra markant ændrede præmisser forener en stærk velfærd med en stærk konkurrenceevne. Processen hidtil illustrerer det ny- og opbrud, vi kan forvente at se de kommende år, og som sker på tværs af sektorer og traditionelle opfattelser.

Men uanset hvor nybruddene sker – om det er i erhvervslivet, i kulturens og kunstens verden eller i det politiske liv – anføres de af personligheder med en mission og en passion. De eksempler, Mandag Morgen præsenterer i dette nummer, favner bredt, men de har en fælles historie, nemlig at de udfordrer de bestående normer og skaber grundlag for ny udvikling – samt at det, der sker i den lille kommune, er lige så vigtigt som det, der sker i globale koncerner og de største nationer.

Skulle de 18 præstationer i dette nummer være udtryk for en bred tendens – og det er de utvivlsomt – så har de i 2013 gjort verden en smule mere værdifuld. Og øget troen på, at mulighederne i verden trods alt er større end risiciene.

Forrige artikel Ny vækstoptimisme kan ændre det politiske klima Næste artikel Det skal virke for virksomhederne
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.