Velkommen til fremtiden: Her ændrer kunstig intelligens verden

Computere bliver bedre og bedre til at handle på baggrund af erfaringer, og teknologien får afgørende betydning for fremtidige generationer. Særligt i tre brancher er den globale udvikling i gang, og potentialet er ren science fiction.

Med den stigende digitalisering bliver mere og mere af den samlede menneskelige viden tilgængelig for computere. Da kloge hoveder samtidig har udviklet computerteknologier, som i eksponentielt stigende grad efterligner forskernes egne hjernefunktioner i kunstige neurale netværk, er grunden lagt til ægte kunstig intelligens.

Kunstig intelligens er et både lovende og lidt skræmmende begreb med svært begribelige, men indiskutable gigantiske perspektiver. Men kunstig intelligens er også et effektivt værktøj, som en lang række både store og små virksomheder allerede er i fuld gang med at udvikle og endda implementere. Både globalt og i Danmark.

Giganter som Apple, Microsoft, Amazon, IBM og Intel kaster løbende milliarder efter iværksættere, der beskæftiger sig med området, ligesom især finanssektoren løber efter mulighederne i de såkaldt ’kognitive agenter’. Det er en slags digitale assistenter bygget til at overtage relativt enkle servicefunktioner som f.eks. at planlægge og bestille rejser, vurdere bankkunders låneansøgninger og besvare spørgsmål fra kunder og brugere, enten online eller over telefonen.

Den amerikanske virksomhed IPsofts kognitive agent hedder ’Amelia’, og hun kan læse skrevne instruktioner på 20 sprog, forstår enkel logik og lærer ved hjælp af machine learning at løse nye problemer baseret på tidligere erfaringer med lignende problemstillinger.

Her tænker computerne for os

“Der er en kæmpestor global interesse for det her felt, men det er klart, at det i første omgang er de mere basale, regelbaserede teknologier, som kunderne møder,” siger Fred Johnsen.

Han er automatiseringsspecialist i konsulenthuset PA Consulting Group, der netop har offentliggjort en benchmark-undersøgelse af de 20 mest fremtrædende globale udbydere af løsninger, der automatiserer forretningsprocesser baseret på bl.a. kunstig intelligens og kognitiv teknologi. Se tekstboks.

Digitale assistenter tager telefonen

Undersøgelsen viser, at den finansielle sektor, healthcare/life science samt det offentlige er de sektorer, som er længst fremme i forhold til automatisering af processer. Samtidig peger Fred Johnsen på, at de løsninger, der tages i brug, i stigende grad bliver intelligente. Det gælder især de to førende kognitive agenter, førnævnte Amelia og IBM’s Watson.

”Vi kan i dag se, at avancerede løsninger fra netop IBM og IPsoft bliver brugt af banker som Royal Bank of Scotland, NatWest, Barclays og ikke mindst den svenske storbank SEB til at forbedre kundeserviceprocesserne. Et andet interessant eksempel er Enfield Kommune, nord for London, der har valgt at satse på IPsofts Amelia for at forbedre brugervenligheden i forhold til kommunens indbyggere, når de skal finde relevant information om kommunens tilbud til borgerne,” siger Fred Johnsen.

Han forklarer, at computerprogrammerne i første omgang henviser til et menneske, når de støder på et problem, de ikke kan løse. Samtidig lagrer de erfaringen fra den menneskelige problemløsning. Næste gang vil de så være i stand til at løse det konkrete problem, og med tiden bliver maskinen i stand til selv at løse nye ukendte problemer.

Danskere i kapløb om cancerkur

Det er netop den evne, der gør kunstig intelligens superanvendelig – både som aflastning i finanssektorens callcentre og regnecentraler og ikke mindst til mere komplicerede beregninger i brancher, hvor der er mere end penge på spil.

En række både store og små life science-selskaber arbejder således med at kombinere den stigende mængde sundhedsdata i samfundet med kunstig intelligens for dermed at kunne forudsige, diagnosticere og helbrede alvorlige sygdomme. Her er bl.a. danske Evaxion Biotech langt fremme med deres EDEN-teknologi, der identificerer vaccinekandidater og kan blive en markant spiller i kampen om at kurere kræftsygdomme.

Netop sygdomsområdet er et af de områder, hvor kunstig intelligens og machine learning udvikler sig hurtigt lige nu, forklarer professor Mads Nielsen fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

“Når en forsker arbejder, sker det normalt ved at opstille en hypotese og så be- eller afkræfte denne. Men med machine learning fodrer du computeren med kendte data, som den kan øve sig på. Herefter kan du opstille en milliard hypoteser, og computeren finder så de mest sandsynlige,” siger Mads Nielsen og fortsætter:

“Det betyder, at man meget hurtigt kan finde frem til resultater, som det ellers kræver flere år at komme frem til.”

Harmløse computerhjerner kommer først

Samtidig understreger Mads Nielsen, at de helt håndfaste anvendelsesmuligheder af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet er placeret nogle år ude i fremtiden.

“Det skyldes, at kunstig intelligens endnu befinder sig på et stadie, hvor eksperterne som udgangspunkt betragter de data, der kommer ud af det, som behæftet med en vis usikkerhed. Derfor vil vi i første omgang se væksten på områder, hvor vi bedre kan acceptere muligheden for fejl, end når det handler om liv og død,” siger han.

Her fremhæver han f.eks. træningsprogrammer til professionelle atleter – og amatører for den sags skyld – og forskellige former for data-mining, hvor teknologien kan bruges til hurtigt at finde frem til de mest relevante oplysninger i junglen af big data.

Samtidig slår Mads Nielsen fast, at perspektivet er “ren science fiction og større, end nogen af os kan forestille os”.

“Så meget af verden er i dag digital, og vi efterlader os så store digitale fodspor i næsten alt, vi foretager os, at det åbner for gigantiske muligheder,” siger han og fremhæver udviklingen inden for selvkørende køretøjer, der allerede er en realitet, og stigende præcision i computerforudsigelser af alt fra aktiemarkedet til domsafsigelser.

Forskere fra University College London har f.eks. udviklet en kunstigt intelligent juridisk ’dommer’, som i 79 pct. af tilfældene ramte plet i sine forudsigelser af 584 domme fra EU’s menneskerettighedsdomstol. Det hele er baseret på en machine learning-algoritme, der har haft adgang til at analysere tekstmateriale fra lignende tidligere sager.

Forskerne understreger i forbindelse med deres artikel, publiceret i tidsskriftet ’PeerJ Computer Science’, at kunstig intelligens ikke skal erstatte juridiske dommere, men at eksperimentet viser potentialet i, at computere kan forudsige mønstre i komplekse sager.

Få spillere vil dominere

At potentialet er næsten ubegribeligt, mener Fred Johnsen også – både i forhold til samfundsudviklingen og i et mere rendyrket erhvervsperspektiv. Mens kunstig intelligens og machine learning stormer frem på universiteterne, er fænomenerne ved at udvikle sig til en multimilliard-industri, hvilket også fremgår af den benchmark-undersøgelse, som PA Consulting har lavet.

“Det, vi kan se, er, at leverandørmarkedet bliver mere og mere komplekst med flere aktører og flere løsninger. Men også flere partnerskaber og store spillere, der går efter dominans,” siger Fred Johnsen og forudser en øget konsolidering inden for de kommende fem år.

“Jeg forventer, at vi kommer til at se nogle rigtig store spillere vokse frem de kommende år. På den måde kan man lidt sammenligne kunstig intelligens med den ERP-bølge (softwareprogram, der knytter en virksomheds arbejdsprocesser sammen, red.), der rullede for 20 år siden, og hvor markedet i dag er domineret af nogle ganske få,” siger han.

Hård global konkurrence om kunstige hjerner

En række it-virksomheder konkurrerer om at levere løsninger, der automatiserer forretningsprocesser ved at overtage medarbejdertunge funktioner. Her er de største og vigtigste globale spillere i markedet:

Avancerede, fleksible og skalerbare løsninger baseret på kunstig intelligens:

IPsoft

IBM

Avancerede løsninger målrettet specifikke funktioner:

Celaton

Cognitive Scale

Højt skalerbare løsninger målrettet automation af enkeltfunktioner:

UI Path

Automation Anywhere

Blue Prism

Kofax

Redwood

Work Fusion

Rage Frameworks

Artificial Solution

Pega

Service Now

BMC Softwar

Løsninger målrettet specifikke men simple it-funktioner:

Arago

Jacada

Crayon Systems

Nice

Digital Genius

Kilde: PA Consulting, benchmarkundersøgelse blandt de 20 mest fremtrædende udbydere af løsninger baseret på kunstig intelligens og kognitiv teknologi.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.