Venstre-veteran beskyldes for skjult lobbyvirksomhed for it-giganter

Den europæiske organisation European Privacy Association (EPA), der har slået sig op som borgernes digitale vagthund, er bl.a. finansieret af Google, Microsoft og Facebook. EPA er derfor blevet tvunget til at ændre status fra ”tænketank” til ”lobbyvirksomhed” i EU’s åbenhedsregister. Kritikere mener, at den er en ren front-organisation for industriens interesser. Et medlem af EPA’s ”videnskabelige og politiske komite” trækker sig nu. Formanden for EPA, Venstres mangeårige europaparlamentariker Karin Riis-Jørgensen, afviser kritikken.

En organisation grundlagt af tidligere EU-parlamentariker for Venstre, Karin Riis-Jørgensen, beskyldes nu for at være en kamufleret lobbyvirksomhed for den multinationale it-industri.

European Privacy Association (EPA) har først for nylig lagt åbent frem, at organisationen er finansieret af amerikanske internetgiganter som Facebook, Microsoft, Google og Yahoo, samt en række mindre, primært italienske it-virksomheder.

EPA hævder selv at være en uafhængig tænketank, der sætter ”fokus på udfordringerne omkring privatlivets fred i en digital tidsalder”, og hvis vigtigste opgave i den sag er at være borgernes vagthund. Men en klagesag har nu tvunget organisationen til at skifte status i EU’s såkaldte åbenhedsregister.

Læs også kommentaren: Hvor bliver det danske lobbyregister af?

Den betragtes nu som en lobbyorganisation for it-branchen og anerkendes ikke længere officielt som en tænketank. Det har allerede fået en af de tilknyttede internationale eksperter til at droppe samarbejdet med organisationen, der er grundlagt af Karin Riis-Jørgensen, som sad i Europa-Parlamentet for Venstre fra 1994 til 2009.

Fokus på lobbyisme" caption=" 

Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/9a6ee-aba_fig01_penge-fra-it-industrie.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dd0cc-aba_fig01_penge-fra-it-industrie.png | Forstør   Luk

Sponsorerne støtter European Privacy Association med 10.000 euro årligt for fuldt medlemskab, mens et ”lille medlemskab” kan fås for 1.000 euro årligt. Forskere og andre private medlemmer betaler 100 euro. Der er mellem 30 og 35 private medlemmer, oplyser EPA.

Vagthund eller skødehund?

Som formand og grundlægger af European Privacy Association har Karin Riis-Jørgensen utallige gange trådt frem i danske medier og udtrykt sin bekymring for manglende databeskyttelse og undergravning af privatlivets fred. Senest den 12. juni optrådte Karin Riis-Jørgensen i Jyllands-Posten med stærkt USA-kritiske udtalelser som repræsentant for EPA ”som en demokratisk vagthund, [der] kæmper mod overvågning”.

Dagen efter blev organisationen på et møde med sekretariatet for EU’s åbenhedsregister tvunget til at offentliggøre kilderne bag sin økonomi samt skifte status i registret til kategorien ”Internt ansatte lobbyister og brancheforeninger”. Det skete som følge af brud på reglerne for åbenhedsregistret, der blev lanceret i 2011 for at skabe mere åbenhed om interesseorganisationers aktiviteter med at påvirke lovgivningen i EU.

Hidtil har European Privacy Association i registret været kategoriseret under ”Tænketanke, forskningsinstitutioner og akademiske institutioner”. Det har desuden været godt skjult, hvem der egentlig betalte for organisationens aktiviteter, som omfatter talrige frokostmøder med EU-parlamentarikere, udarbejdelse af standpunktspapirer og høringssvar til EU’s institutioner om bl.a. databeskyttelseslovgivning, samt offentliggørelse af artikler i en række datajuridiske tidsskrifter.

Rygter om organisationens tilknytning til Facebook har ellers svirret i månedsvis, ikke mindst siden Facebook-stifteren Mark Zuckerberg i maj besøgte Helle Thorning-Schmidt i Danmark og i samme forbindelse tog til Bruxelles, angivelig som led i en lobbykampagne for at forhindre, at den databeskyttelseslovgivning, der er på vej fra EU, bliver for stram.

Flere ngo’er i Bruxelles samt den britiske finansavis Financial Times kalder nu åbent EPA for et eksempel på en falsk græsrodsbevægelse, som udgiver sig for at være uafhængig, men som i virkeligheden er et skjult talerør for de virksomheder, der finansierer dens aktiviteter.

“EPA har sendt et stort antal høringssvar til Europa-Kommissionens konsultationer med specifikke anbefalinger til kommende EU-lovgivning, der lyder påfaldende meget som industriens argumenter. For mig at se er det helt tydeligt, at EPA er en lobbyvirksomhed. De har jo også implicit indrømmet det nu. Og vi ved jo nu, at de rent faktisk er fuldt finansieret af it-industrien,” siger Olivier Hoedeman fra Corporate Europe Observatory til Mandag Morgen.

Den videnskabelige direktør for EPA kalder derimod ændringerne i registret for ”formaliteter” og anser stadig organisationen for en tænketank.[graph title="Penge fra it-industrien" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: European Privacy Association. 

”Vi repræsenterer ikke nogen. Vi laver vores forskning – som er den vigtigste opgave for os – og så præsenterer vi forskningen på internationale konferencer og for Europa-Parlamentet med det formål at fremme bæredygtig databeskyttelse,” siger Paolo Balboni med henvisning til, at databeskyttelse ikke må blive en hæmsko for økonomisk vækst.

Eksperter uvidende om finansiel afhængighed

Indtrykket af faglig ekspertise underbygges på EPA’s hjemmeside af en såkaldt ”politisk og videnskabelig komite”, der tæller en lang række internationalt anerkendte eksperter på databeskyttelsesområdet. Ud over en del advokater indeholder komiteens medlemsliste Finlands ombudsmand for databeskyttelse, Reijo Erik Aarnio, juraprofessor ved Stockholms Universitet Cecilia Magnusson Sjöberg, danske Birgitte Kofod Olsen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, samt den dansk-kinesiske juraprofessor Sylvia Kierkegaard, der er redaktør for en række juridiske tidsskrifter.

Af de medlemmer, som Mandag Morgen har talt med, er det kun Birgitte Kofod Olsen, der har lavet noget egentligt arbejde for EPA. Det er dog for omkring to år siden, da hun var medlem af bestyrelsen. Samtidig udtrykker eksperterne overraskelse over oplysningerne om, at EPA finansieres af it-industrien.

”Jeg blev chokeret, da jeg hørte det,” siger Sylvia Kierkegaard. Hun har aldrig betragtet sig selv som medlem, forklarer hun. Tværtimod har hun blot ”udlånt sit navn” til organisationen og modtager dens nyhedsbrev. ”Jeg er ikke medlem. Jeg har aldrig skrevet under på at blive medlem, og jeg har aldrig betalt for noget medlemskab,” siger hun. Ifølge organisationens egne oplysninger betaler eksperterne ellers 100 euro årligt for at være medlemmer.

Sylvia Kierkegaard skønner, at langt de fleste eksperter ligesom hende blot optræder som medlem af komiteen for signalets skyld.

Oplysningerne om EPA’s finansielle afhængighed af it-industrien får nu den anerkendte juraprofessor Cecilia Magnusson Sjöberg, der også er forstander ved Institut for Retsinformatik ved Stockholms Universitet, til at melde sig helt ud af organisationen. Efter at have talt med Mandag Morgen er hun blevet opmærksom på afhængighedsforholdet til it-industrien. Og sådan en forbindelse er i strid med hendes forståelse af, hvordan en uafhængig tænketank kan fungere:

”Det er af absolut højeste prioritet i min rolle som forsker at værne om uvildigheden i mine kontakter med det omgivende samfund,” skriver hun til Mandag Morgen. Her gør hun det klart, at en tænketank ikke kan være uafhængig, hvis den er finansieret alene af industrien.

”Jeg har nu informeret EPA om, at jeg ikke længere vil forbindes med organisationen,” skriver hun og påpeger samtidig, at hun aldrig har fået penge af EPA.

Birgitte Kofod Olsen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, medstifter af EPA og tidligere bestyrelsesmedlem, er også overrasket over de nye oplysninger. Men hun mener, at organisationens formål fortsat er klart, selv om der er nogle mangler i gennemsigtigheden.

”Selvfølgelig skal der være transparens, ellers udfordrer det hurtigt troværdigheden. Men det er også utrolig vigtigt arbejde, som EPA udfører. Det er vigtigt, at man har den her dialog med industrien, fordi det er sådan, vi kan ændre tingene,” siger hun.

Kritisk ngo står bag klage

Offentliggørelsen af kilderne til den finansielle støtte samt ændringen i den officielle status for EPA i EU’s åbenhedsregister er kulminationen på en klagesag, som blev indgivet i midten af maj.

Bag klagen står ngo’en Corporate Europe Observatory, der har til formål at overvåge virksomheders lobbyisme over for EU. De mener, at Karin Riis-Jørgensens organisation er en camoufleret lobbyvirksomhed for it-industrien.

”Der er stærke indikationer på, at European Privacy Association er en såkaldt front-organisation – en falsk græsrodsbevægelse, som er blevet sat op af it-industrien for at gentage dennes synspunkter,” siger Olivier Hoedeman, der var kontaktperson for Corporate Europe Observatory under klagesagen.

Klagen blev modtaget af EU’s sekretariat for åbenhedsregistret, som både skriftligt og på et møde 13. juni bad EPA om at rette ind og opdatere informationen i sin registrering.

En anden kritiker er Joe McNamee, direktør i European Digital Rights, en ngo for digitale borgerrettigheder. Heller ikke han er i tvivl om, at EPA er talerør for it-industrien, der ”forstærker budskaber fra it-virksomheder, der vil ødelægge databeskyttelsesdirektivet”, som han udtrykker det.

”Det er ikke i sig selv et problem at være en lobbyvirksomhed. Men det er et problem, hvis man samtidig lader, som om man er en uafhængig tænketank,” siger han.

Falsk græsrodskommunikation i Bruxelles

EU’s forsøg på at formulere fælles europæisk lovgivning på området for databeskyttelse har stor betydning for globale it-giganter som Facebook, Google og Microsoft. Og iagttagere, der har fulgt processen omkring EU’s kommende databeskyttelsesdirektiv, påpeger over for Financial Times, at der er sket et regulært indtog af amerikanske it-virksomheder.

Alene i 2012 brugte de største amerikanske it-virksomheder ifølge åbenhedsregistret omkring 50 millioner kr. på deres direkte lobbyindsats i Bruxelles. Det er et konservativt estimat, idet bidragene til en række paraplyorganisationer ikke er indregnet.

“Det, der er sket de seneste år, er, at der med direktivet for databeskyttelse er en masse virksomheder, der vil ødelægge eller udvande reguleringen, og de finder så nye måder at forstærke og gentage deres budskab. Den her strategi med en falsk græsrodsorganisation er velkendt i Washington. Men vi har ikke set det før i Bruxelles,” siger Joe McNamee fra European Digital Rights.

Både han og Olivier Hoedeman fra Corporate Europe Observatory finder det mistænkeligt, at den hidtidige administrerende direktør for EPA, Pietro Paganini, til daglig arbejder for lobbyvirksomheden Competere Geopolitical Management. Ifølge dem er virksomheden kendt for at lave såkaldt ”græsrodskommunikation” for virksomheder, hvor budskaber fra erhvervslivet finder vej gennem falske ngo’er og tænketanke.

Den slags kommunikation sættes især i forbindelse med den store amerikanske lobbyvirksomhed DCI Group, som Pietro Paganini også har tilknytning til, og som ifølge Wall Street Journal står bag en smædekampagne i videoform mod Al Gore og hans klimaambitioner, der skabte furore i 2006. Avisen sporede dengang ip-adressen på manden bag videoen til hovedkvarteret for DCI Group i Washington. Og det var netop en ansat i DCI Group, der i 2009 stod som pressekontakt på European Privacy Associations webside, ligesom Paganini på forskellige deltagerlister for forretningskonferencer er opført som ansat for lobbyfirmaet.

EPA oplyser i en e-mail, at deres eneste forbindelse til DCI Group er det forhold, at organisationen plejede at arbejde uafhængigt fra et af DCI Groups kontorer i Bruxelles.

Pietro Paganini er pr. 20. juni ikke længere direktør i organisationen. Han var initiativtager og medstifter af EPA i 2009.

Riis-Jørgensen afviser anklager

I et interview med Mandag Morgen siger Karin Riis-Jørgensen, at organisationens forbindelse til lobbyvirksomheder som Competere og DCI Group, samt hendes eget arbejde for konsulenthuset Kreab Gavin Anderson, alene skyldes, at alle i EPA arbejder frivilligt og derfor har arbejde ved siden af.

”Vi har ikke nogen kontakt til DCI Group. Bare fordi Pietro arbejder for DCI, kan han godt gøre noget uafhængigt i sin fritid. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor han arbejder. Det har ingen indflydelse på vores samarbejde,” siger Karin Riis-Jørgensen.

Hun mener heller ikke, at gennemsigtighed er det, som EPA skal måles på.

”Alle vores medlemmer har vidst, at vi har forsøgt at rejse penge alle mulige steder fra. Det afgørende er det outcome, der er af vores arbejde. Og jeg kan stå 110 procent inde for alt, hvad vi har lavet,” siger hun.

Derfor er hun også uforstående over for Cecilia Sjöbergs afsked.

”Jeg ved ikke, hvorfor Cecilia Sjöberg har trukket sig. Det er hendes valg. Jeg kender ikke den svenske dagsorden for det her. Men hun burde måske have lagt mere vægt på outcome af vores arbejde,” siger Karin Riis-Jørgensen og understreger: ”Jeg har ikke noget problem med, hvem der finansierer os, så længe jeg kan stå inde for produktet.”

Hun ser ingen modsætning mellem rollen som borgernes vagthund og it-industriens interesser.

”Jeg er borgernes og erhvervslivets vagthund. Jeg har altid kæmpet for erhvervslivets sager i mine 15 år i Europa-Parlamentet. Og jeg har brændt for privatlivets fred i mange år,” siger hun.

”EPA’s formål er en balance, hvor vi på den ene side har hensynet til privatlivets fred og på den anden side, at virksomhederne skal have mulighed for at kunne leve op til disse krav og samtidig være innovative.”

EPA: Transparens er ikke vigtigt

Den videnskabelige direktør i EPA, Paolo Balboni, arbejder også kun på deltid for EPA, idet han til daglig er partner i et advokatfirma. På sin hjemmeside kalder han sig selv for ”databeskyttelsesofficer for multinationale virksomheder”.

Han afviser beskyldningerne om, at EPA er en front-organisation for it-industrien. Han mener, at hele sagen bunder i mediernes overfortolkning af registerændringerne i EU’s åbenhedsregister samt nogle ”administrative smuttere” i EPA.

Han mener ikke, at EPA’s uafhængighed skal vurderes på graden af gennemskuelighed og transparens i organisationen.

”For os er det lige meget, hvor finansieringen kommer fra,” siger han. ”Det, jeg bekymrer mig om, er blot at have nok penge til, at vi fortsat kan forske."

Hvorfor har I ikke tidligere lagt frem, hvem der betaler til organisationen?

”Hvis du er tænketank, så er der ikke noget krav til, at du offentliggør, hvem dine medlemmer er,” siger Paolo Balboni med henvisning til reglerne i åbenhedsregistret. ”Fra mit synspunkt som videnskabelig direktør er det ikke så vigtigt, hvorfra eller hvordan vores forskning bliver betalt. Så længe forskningen er balanceret og har juridisk forankring, så er det tilstrækkeligt, at vi har fremlagt vores mål og måden, vi arbejder på,” siger han.

Har I lært noget af denne sag, og er I transparente nok nu?

”Jeg synes, at vi er ekstremt transparente nu. Vi skal blive en smule mere robuste i vores administration. Og så håber jeg, at vi snart igen kan målrette al vores energi mod at publicere forskning,” siger Paolo Balboni.

European Privacy Association afviser at lade journalister se organisationens regnskab eller fulde medlemsliste.

Forrige artikel Sådan booster praktikanter eksporten Sådan booster praktikanter eksporten Næste artikel Vækstpolitikkens genkomst
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.