Venstre-veteran beskyldes for skjult lobbyvirksomhed for it-giganter

Den europæiske organisation European Privacy Association (EPA), der har slået sig op som borgernes digitale vagthund, er bl.a. finansieret af Google, Microsoft og Facebook. EPA er derfor blevet tvunget til at ændre status fra ”tænketank” til ”lobbyvirksomhed” i EU’s åbenhedsregister. Kritikere mener, at den er en ren front-organisation for industriens interesser. Et medlem af EPA’s ”videnskabelige og politiske komite” trækker sig nu. Formanden for EPA, Venstres mangeårige europaparlamentariker Karin Riis-Jørgensen, afviser kritikken.

En organisation grundlagt af tidligere EU-parlamentariker for Venstre, Karin Riis-Jørgensen, beskyldes nu for at være en kamufleret lobbyvirksomhed for den multinationale it-industri.

European Privacy Association (EPA) har først for nylig lagt åbent frem, at organisationen er finansieret af amerikanske internetgiganter som Facebook, Microsoft, Google og Yahoo, samt en række mindre, primært italienske it-virksomheder.

EPA hævder selv at være en uafhængig tænketank, der sætter ”fokus på udfordringerne omkring privatlivets fred i en digital tidsalder”, og hvis vigtigste opgave i den sag er at være borgernes vagthund. Men en klagesag har nu tvunget organisationen til at skifte status i EU’s såkaldte åbenhedsregister.

Læs også kommentaren: Hvor bliver det danske lobbyregister af?

Den betragtes nu som en lobbyorganisation for it-branchen og anerkendes ikke længere officielt som en tænketank. Det har allerede fået en af de tilknyttede internationale eksperter til at droppe samarbejdet med organisationen, der er grundlagt af Karin Riis-Jørgensen, som sad i Europa-Parlamentet for Venstre fra 1994 til 2009.

Fokus på lobbyisme" caption=" 

Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/9a6ee-aba_fig01_penge-fra-it-industrie.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dd0cc-aba_fig01_penge-fra-it-industrie.png | Forstør   Luk

Sponsorerne støtter European Privacy Association med 10.000 euro årligt for fuldt medlemskab, mens et ”lille medlemskab” kan fås for 1.000 euro årligt. Forskere og andre private medlemmer betaler 100 euro. Der er mellem 30 og 35 private medlemmer, oplyser EPA.

Vagthund eller skødehund?

Som formand og grundlægger af European Privacy Association har Karin Riis-Jørgensen utallige gange trådt frem i danske medier og udtrykt sin bekymring for manglende databeskyttelse og undergravning af privatlivets fred. Senest den 12. juni optrådte Karin Riis-Jørgensen i Jyllands-Posten med stærkt USA-kritiske udtalelser som repræsentant for EPA ”som en demokratisk vagthund, [der] kæmper mod overvågning”.

Dagen efter blev organisationen på et møde med sekretariatet for EU’s åbenhedsregister tvunget til at offentliggøre kilderne bag sin økonomi samt skifte status i registret til kategorien ”Internt ansatte lobbyister og brancheforeninger”. Det skete som følge af brud på reglerne for åbenhedsregistret, der blev lanceret i 2011 for at skabe mere åbenhed om interesseorganisationers aktiviteter med at påvirke lovgivningen i EU.

Hidtil har European Privacy Association i registret været kategoriseret under ”Tænketanke, forskningsinstitutioner og akademiske institutioner”. Det har desuden været godt skjult, hvem der egentlig betalte for organisationens aktiviteter, som omfatter talrige frokostmøder med EU-parlamentarikere, udarbejdelse af standpunktspapirer og høringssvar til EU’s institutioner om bl.a. databeskyttelseslovgivning, samt offentliggørelse af artikler i en række datajuridiske tidsskrifter.

Rygter om organisationens tilknytning til Facebook har ellers svirret i månedsvis, ikke mindst siden Facebook-stifteren Mark Zuckerberg i maj besøgte Helle Thorning-Schmidt i Danmark og i samme forbindelse tog til Bruxelles, angivelig som led i en lobbykampagne for at forhindre, at den databeskyttelseslovgivning, der er på vej fra EU, bliver for stram.

Flere ngo’er i Bruxelles samt den britiske finansavis Financial Times kalder nu åbent EPA for et eksempel på en falsk græsrodsbevægelse, som udgiver sig for at være uafhængig, men som i virkeligheden er et skjult talerør for de virksomheder, der finansierer dens aktiviteter.

“EPA har sendt et stort antal høringssvar til Europa-Kommissionens konsultationer med specifikke anbefalinger til kommende EU-lovgivning, der lyder påfaldende meget som industriens argumenter. For mig at se er det helt tydeligt, at EPA er en lobbyvirksomhed. De har jo også implicit indrømmet det nu. Og vi ved jo nu, at de rent faktisk er fuldt finansieret af it-industrien,” siger Olivier Hoedeman fra Corporate Europe Observatory til Mandag Morgen.

Den videnskabelige direktør for EPA kalder derimod ændringerne i registret for ”formaliteter” og anser stadig organisationen for en tænketank.[graph title="Penge fra it-industrien" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: European Privacy Association. 

”Vi repræsenterer ikke nogen. Vi laver vores forskning – som er den vigtigste opgave for os – og så præsenterer vi forskningen på internationale konferencer og for Europa-Parlamentet med det formål at fremme bæredygtig databeskyttelse,” siger Paolo Balboni med henvisning til, at databeskyttelse ikke må blive en hæmsko for økonomisk vækst.

Eksperter uvidende om finansiel afhængighed

Indtrykket af faglig ekspertise underbygges på EPA’s hjemmeside af en såkaldt ”politisk og videnskabelig komite”, der tæller en lang række internationalt anerkendte eksperter på databeskyttelsesområdet. Ud over en del advokater indeholder komiteens medlemsliste Finlands ombudsmand for databeskyttelse, Reijo Erik Aarnio, juraprofessor ved Stockholms Universitet Cecilia Magnusson Sjöberg, danske Birgitte Kofod Olsen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, samt den dansk-kinesiske juraprofessor Sylvia Kierkegaard, der er redaktør for en række juridiske tidsskrifter.

Af de medlemmer, som Mandag Morgen har talt med, er det kun Birgitte Kofod Olsen, der har lavet noget egentligt arbejde for EPA. Det er dog for omkring to år siden, da hun var medlem af bestyrelsen. Samtidig udtrykker eksperterne overraskelse over oplysningerne om, at EPA finansieres af it-industrien.

”Jeg blev chokeret, da jeg hørte det,” siger Sylvia Kierkegaard. Hun har aldrig betragtet sig selv som medlem, forklarer hun. Tværtimod har hun blot ”udlånt sit navn” til organisationen og modtager dens nyhedsbrev. ”Jeg er ikke medlem. Jeg har aldrig skrevet under på at blive medlem, og jeg har aldrig betalt for noget medlemskab,” siger hun. Ifølge organisationens egne oplysninger betaler eksperterne ellers 100 euro årligt for at være medlemmer.

Sylvia Kierkegaard skønner, at langt de fleste eksperter ligesom hende blot optræder som medlem af komiteen for signalets skyld.

Oplysningerne om EPA’s finansielle afhængighed af it-industrien får nu den anerkendte juraprofessor Cecilia Magnusson Sjöberg, der også er forstander ved Institut for Retsinformatik ved Stockholms Universitet, til at melde sig helt ud af organisationen. Efter at have talt med Mandag Morgen er hun blevet opmærksom på afhængighedsforholdet til it-industrien. Og sådan en forbindelse er i strid med hendes forståelse af, hvordan en uafhængig tænketank kan fungere:

”Det er af absolut højeste prioritet i min rolle som forsker at værne om uvildigheden i mine kontakter med det omgivende samfund,” skriver hun til Mandag Morgen. Her gør hun det klart, at en tænketank ikke kan være uafhængig, hvis den er finansieret alene af industrien.

”Jeg har nu informeret EPA om, at jeg ikke længere vil forbindes med organisationen,” skriver hun og påpeger samtidig, at hun aldrig har fået penge af EPA.

Birgitte Kofod Olsen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, medstifter af EPA og tidligere bestyrelsesmedlem, er også overrasket over de nye oplysninger. Men hun mener, at organisationens formål fortsat er klart, selv om der er nogle mangler i gennemsigtigheden.

”Selvfølgelig skal der være transparens, ellers udfordrer det hurtigt troværdigheden. Men det er også utrolig vigtigt arbejde, som EPA udfører. Det er vigtigt, at man har den her dialog med industrien, fordi det er sådan, vi kan ændre tingene,” siger hun.

Kritisk ngo står bag klage

Offentliggørelsen af kilderne til den finansielle støtte samt ændringen i den officielle status for EPA i EU’s åbenhedsregister er kulminationen på en klagesag, som blev indgivet i midten af maj.

Bag klagen står ngo’en Corporate Europe Observatory, der har til formål at overvåge virksomheders lobbyisme over for EU. De mener, at Karin Riis-Jørgensens organisation er en camoufleret lobbyvirksomhed for it-industrien.

”Der er stærke indikationer på, at European Privacy Association er en såkaldt front-organisation – en falsk græsrodsbevægelse, som er blevet sat op af it-industrien for at gentage dennes synspunkter,” siger Olivier Hoedeman, der var kontaktperson for Corporate Europe Observatory under klagesagen.

Klagen blev modtaget af EU’s sekretariat for åbenhedsregistret, som både skriftligt og på et møde 13. juni bad EPA om at rette ind og opdatere informationen i sin registrering.

En anden kritiker er Joe McNamee, direktør i European Digital Rights, en ngo for digitale borgerrettigheder. Heller ikke han er i tvivl om, at EPA er talerør for it-industrien, der ”forstærker budskaber fra it-virksomheder, der vil ødelægge databeskyttelsesdirektivet”, som han udtrykker det.

”Det er ikke i sig selv et problem at være en lobbyvirksomhed. Men det er et problem, hvis man samtidig lader, som om man er en uafhængig tænketank,” siger han.

Falsk græsrodskommunikation i Bruxelles

EU’s forsøg på at formulere fælles europæisk lovgivning på området for databeskyttelse har stor betydning for globale it-giganter som Facebook, Google og Microsoft. Og iagttagere, der har fulgt processen omkring EU’s kommende databeskyttelsesdirektiv, påpeger over for Financial Times, at der er sket et regulært indtog af amerikanske it-virksomheder.

Alene i 2012 brugte de største amerikanske it-virksomheder ifølge åbenhedsregistret omkring 50 millioner kr. på deres direkte lobbyindsats i Bruxelles. Det er et konservativt estimat, idet bidragene til en række paraplyorganisationer ikke er indregnet.

“Det, der er sket de seneste år, er, at der med direktivet for databeskyttelse er en masse virksomheder, der vil ødelægge eller udvande reguleringen, og de finder så nye måder at forstærke og gentage deres budskab. Den her strategi med en falsk græsrodsorganisation er velkendt i Washington. Men vi har ikke set det før i Bruxelles,” siger Joe McNamee fra European Digital Rights.

Både han og Olivier Hoedeman fra Corporate Europe Observatory finder det mistænkeligt, at den hidtidige administrerende direktør for EPA, Pietro Paganini, til daglig arbejder for lobbyvirksomheden Competere Geopolitical Management. Ifølge dem er virksomheden kendt for at lave såkaldt ”græsrodskommunikation” for virksomheder, hvor budskaber fra erhvervslivet finder vej gennem falske ngo’er og tænketanke.

Den slags kommunikation sættes især i forbindelse med den store amerikanske lobbyvirksomhed DCI Group, som Pietro Paganini også har tilknytning til, og som ifølge Wall Street Journal står bag en smædekampagne i videoform mod Al Gore og hans klimaambitioner, der skabte furore i 2006. Avisen sporede dengang ip-adressen på manden bag videoen til hovedkvarteret for DCI Group i Washington. Og det var netop en ansat i DCI Group, der i 2009 stod som pressekontakt på European Privacy Associations webside, ligesom Paganini på forskellige deltagerlister for forretningskonferencer er opført som ansat for lobbyfirmaet.

EPA oplyser i en e-mail, at deres eneste forbindelse til DCI Group er det forhold, at organisationen plejede at arbejde uafhængigt fra et af DCI Groups kontorer i Bruxelles.

Pietro Paganini er pr. 20. juni ikke længere direktør i organisationen. Han var initiativtager og medstifter af EPA i 2009.

Riis-Jørgensen afviser anklager

I et interview med Mandag Morgen siger Karin Riis-Jørgensen, at organisationens forbindelse til lobbyvirksomheder som Competere og DCI Group, samt hendes eget arbejde for konsulenthuset Kreab Gavin Anderson, alene skyldes, at alle i EPA arbejder frivilligt og derfor har arbejde ved siden af.

”Vi har ikke nogen kontakt til DCI Group. Bare fordi Pietro arbejder for DCI, kan han godt gøre noget uafhængigt i sin fritid. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor han arbejder. Det har ingen indflydelse på vores samarbejde,” siger Karin Riis-Jørgensen.

Hun mener heller ikke, at gennemsigtighed er det, som EPA skal måles på.

”Alle vores medlemmer har vidst, at vi har forsøgt at rejse penge alle mulige steder fra. Det afgørende er det outcome, der er af vores arbejde. Og jeg kan stå 110 procent inde for alt, hvad vi har lavet,” siger hun.

Derfor er hun også uforstående over for Cecilia Sjöbergs afsked.

”Jeg ved ikke, hvorfor Cecilia Sjöberg har trukket sig. Det er hendes valg. Jeg kender ikke den svenske dagsorden for det her. Men hun burde måske have lagt mere vægt på outcome af vores arbejde,” siger Karin Riis-Jørgensen og understreger: ”Jeg har ikke noget problem med, hvem der finansierer os, så længe jeg kan stå inde for produktet.”

Hun ser ingen modsætning mellem rollen som borgernes vagthund og it-industriens interesser.

”Jeg er borgernes og erhvervslivets vagthund. Jeg har altid kæmpet for erhvervslivets sager i mine 15 år i Europa-Parlamentet. Og jeg har brændt for privatlivets fred i mange år,” siger hun.

”EPA’s formål er en balance, hvor vi på den ene side har hensynet til privatlivets fred og på den anden side, at virksomhederne skal have mulighed for at kunne leve op til disse krav og samtidig være innovative.”

EPA: Transparens er ikke vigtigt

Den videnskabelige direktør i EPA, Paolo Balboni, arbejder også kun på deltid for EPA, idet han til daglig er partner i et advokatfirma. På sin hjemmeside kalder han sig selv for ”databeskyttelsesofficer for multinationale virksomheder”.

Han afviser beskyldningerne om, at EPA er en front-organisation for it-industrien. Han mener, at hele sagen bunder i mediernes overfortolkning af registerændringerne i EU’s åbenhedsregister samt nogle ”administrative smuttere” i EPA.

Han mener ikke, at EPA’s uafhængighed skal vurderes på graden af gennemskuelighed og transparens i organisationen.

”For os er det lige meget, hvor finansieringen kommer fra,” siger han. ”Det, jeg bekymrer mig om, er blot at have nok penge til, at vi fortsat kan forske."

Hvorfor har I ikke tidligere lagt frem, hvem der betaler til organisationen?

”Hvis du er tænketank, så er der ikke noget krav til, at du offentliggør, hvem dine medlemmer er,” siger Paolo Balboni med henvisning til reglerne i åbenhedsregistret. ”Fra mit synspunkt som videnskabelig direktør er det ikke så vigtigt, hvorfra eller hvordan vores forskning bliver betalt. Så længe forskningen er balanceret og har juridisk forankring, så er det tilstrækkeligt, at vi har fremlagt vores mål og måden, vi arbejder på,” siger han.

Har I lært noget af denne sag, og er I transparente nok nu?

”Jeg synes, at vi er ekstremt transparente nu. Vi skal blive en smule mere robuste i vores administration. Og så håber jeg, at vi snart igen kan målrette al vores energi mod at publicere forskning,” siger Paolo Balboni.

European Privacy Association afviser at lade journalister se organisationens regnskab eller fulde medlemsliste.

Forrige artikel Sådan booster praktikanter eksporten Sådan booster praktikanter eksporten Næste artikel Vækstpolitikkens genkomst
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.