Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere

Samspillet mellem iværksættere og investorer er afgørende for, at Israel kan udklække en stadig strøm af nye vækstvirksomheder, mener Dan Gelvan, dansk-israelsk ventureinvestor. Det finansielle økosystem er dog ikke hele forklaringen på Israels succes med at udklække nye højteknologiske virksomheder.

I 2014 blev Israel udpeget som nummer ét inden for iværksætteri og innovativ kapacitet af den anerkendte internationale uddannelsesinstitution IMD. Samme år blev den lille mellemøstlige nation tillige kåret som nummer to inden for startup-økosystemer i IMD’s årlige publikation ’The Global Competitiveness Yearbook’.

Netop det sidste, et velfungerende økosystem for startups, er centralt, hvis man skal forstå, hvorfor Israel er i stand til at skabe så mange højteknologiske iværksættervirksomheder, mener dansk-israelske Dan Gelvan, chef for life science i det israelske ventureselskabet Aurum Ventures MKI Ltd., der har sit kontor på 14. etage i kontorbygningen Aurec House i Ramat Gan, en forstad til Tel Aviv.

”Ligesom i Silicon Valley har vi et økosystem af iværksættere, der selv har tjent penge. Og de er risikovillige i forhold til at investere i andre folks virksomheder,” siger Dan Gelvan.

Med andre ord er der et lag af investorer, der som business angels kan bære nye virksomheder igennem de første udviklingstrin, inden de når frem til ventureselskaber som for eksempel Aurum Ventures.

Men inden en startup kommer så langt som til business angels og ventureselskaber, lever de deres første tid i inkubatorer – en slags væksthuse – hvor de kan få det nødvendige modspil af kompetente mentorer. I Israel er der inkubatorer særligt målrettet teknologivirksomheder, hvilket er med til at modne disse hurtigere, mener venturemanden.

”Og det er de tre komponenter i vores økosystem, der gør det muligt at starte en ny virksomhed uden at bruge egne penge,” siger Dan Gelvan.

Dan Gelvan

I den forbindelse fremhæver han, at højteknologiske startups i Israel har mulighed for at få tilført kapital via venturelån uden at optage lån med personlig hæftelse. Disse lån ydes af finansielle virksomheder i den periode af virksomhedens levetid, hvor der er et begyndende salg.

”Typisk vil de få en noget højere rente på lånene sammen med optioner på aktier i selskabet, så de også får en del af virksomhedens optur, hvis den bliver til en succes,” siger Dan Gelvan.

Andet på spil end penge

Netop fordi det er selskabet – og ikke iværksætteren personligt – der hæfter for disse lån, er den israelske konkurslov sjældent i spil, hvis det går galt for en virksomhed. I stedet for egentlige konkurser lukkes de fleste startups forholdsvist fredeligt, ved at de professionelle investorer, som Gelvan, siger stop.

”Endnu har jeg ikke set iværksættere tabe penge, bort set fra investorer som mig. Og det er helt i orden. Det er en del af den risiko, man løber som investor.”

Dan Gelvan hæfter sig ikke så meget ved, om iværksættere selv har investeret penge i deres virksomhed, når han overvejer at investere i et nyt selskab, der henvender sig med en ide.

”Selvfølgelig skal folk have noget på spil, men det behøver ikke være penge. Det kan være, at man har brugt tre år af sit liv uden at få løn eller kun har fået en meget lav løn. Husk lige, at de iværksættere, der kommer med en teknologisk baggrund, ofte kunne have en fantastisk løn som medarbejdere i store virksomheder. Måske har de kun trukket 20.000 shekel (ca. 34.500 kr., red.) ud til sig selv i løn om måneden, hvor de måske kunne have fået 80.000 shekel (ca. 138.000 kr., red.) hos IBM,” siger Dan Gelvan.

Og det er ifølge Dan Gelvan til en vis grad kulturelt betinget.

Villige til at tage risici

Et aspekt af den israelske iværksætterkultur er, at alle israelere, kvinder som mænd, gennemfører en værnepligt på knap to henholdsvis knap tre år, hvilket blandt andet er med til at udvikle ledere, der er vant til at arbejde med kalkulerede risici. Samtidig rekrutteres en del unge mennesker til eliteenheder, der blandt andet udvikler ny teknologi til brug for det israelske forsvar. Og ofte har noget af denne teknologi et potentiale uden for militæret.

Men Dan Gelvan, der gennemførte sin værnepligt i den israelske hærs lægeinfanterikorps, hæfter sig mere ved de kulturelle forskelle på danske og israelske iværksættere. Efter at have gennemført sine økonomistudier på Hebrew University i Jerusalem tog dansk-israeleren sin ph.d.-grad i økonomi ved Roskilde Universitet. Og han har et klart indtryk af en række markante forskelle på den danske og den israelske tilgang til det at være iværksætter.

”For det første er israelerne ikke bange for, at deres første forsøg som iværksætter går galt. Går det galt første gang, går det godt anden gang. Eller også er tredje gang lykkens gang,” siger Dan Gelvan.

Ifølge venturemanden møder han ofte iværksættere, der har seks eller syv virksomheder bag sig, men alligevel fortsætter med nye startup-virksomheder. Dette hænger sammen med, at det i Israel ikke er forbundet med skam at måtte indkassere en nedtur med en startup:

”Når man arbejder som iværksætter inden for højteknologi, er der en vis sandsynlighed for, at det ikke går. Inden for venture generelt er det måske en tiendedel af investeringerne, der bliver til noget, mens succesraten inden for mediko-startups er endnu mindre.”

Jagten på den store gevinst

Inden for dette felt er risiciene simpelthen større, fordi de nye virksomheder skal kunne levere produkter eller services, der lever op til meget hårde kvalitetskrav. Samtidig tager det lang tid at udvikle nye produkter, og i den tid kan markedet ændre sig så markant, at der ikke længere er behov for netop dette produkt. Til trods for disse usikkerhedsmomenter arbejder de israelske iværksættere utrolig hårdt.

”Vi har iværksættere, der arbejder 16 timer i døgnet, 7 dage om ugen. De er altid online. Du kan altid komme i kontakt med dem. Folk flyver tre eller fire gange om måneden til USA. Der er intet, de ikke er villige til at gøre for at få succes,” siger Dan Gelvan.

Umiddelbart mener han ikke at kunne se det samme, når han kigger på danske eller europæiske iværksættere.

”Selvfølgelig er der også i Danmark mange mennesker, der arbejder hårdt. Men i forhold til Israel taler vi om en kultur, hvor familierne accepterer det som den måde, man lever på. Ingen taler om en 35- eller 45-timers arbejdsuge. Disse mennesker arbejder 80 eller 90 timer om ugen,” siger Dan Gelvan.

I stedet for at finde et godt og sikkert arbejde til en god løn, som disse ofte højtuddannede mennesker sikkert ville kunne oppebære som lønmodtagere, løber de efter det, som venturemanden kalder den ’store lottogevinst’. Dan Gelvan erkender blankt, at han ikke er sociolog, men han mener, at der kulturelt er en større villighed til at tage risici end i Danmark.

Farvel til lønmodtagerkulturen

Hans indtryk er, at man i Danmark i højere grad har en lønmodtagerkultur. Og sådan var det egentlig også i Israel, da han som ung var færdig med sin første universitetsuddannelse sidst i 1980’erne.

”Det er succeshistorierne, der har ændret denne kultur. Dengang kunne man se iværksættere sælge deres virksomheder og få rigtig mange penge. Lige pludselig kunne man se, at folk havde gevinst på ikke at have sikkerhed i et fast arbejde,” siger Dan Gelvan.

De første eksempler på meget unge iværksættere, der indkasserede store milliongevinster – i amerikanske dollar – kommer i begyndelsen af 1990’erne. Dette falder sammen med, at den israelske stat i den periode gør en stor indsats for at fremme mulighederne for at hente risikovillig kapital fra private investorer som business angels, ventureselskaber og andre til at understøtte de spirende iværksættervirksomheder. Ifølge Dan Gelvan er dette en meget vigtig pointe, hvis man skal forstå den israelske evne til at udklække nye startups.

”Det er centralt for at få en god udvikling i gang. Begge – iværksættere og investorer – kan ikke leve uden hinanden,” siger Dan Gelvan.

Ifølge tal fra den danske ambassade modtager iværksættervirksomheder hele 85 pct. af de penge, som den israelske stat bruger i innovationsstøtte. Men samtidig har det offentlige Israel støttet ventureselskaber med afkastgarantier og stillet krav til institutionelle investorer – pensionskasser og forsikringsselskaber – om at investere en vis del af deres kapital i nye virksomheder. Og i dag får business angels et skattefradrag for at investere i nye virksomheder. Alt dette har været afgørende for at skabe en investorkultur:

Tænk ikke småt

”Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det har været, at regeringen gjorde noget for at skabe investorer. Man kan ikke skabe nye teknologivirksomheder uden investorer, der ikke bliver bange, når noget går galt. Det vil nemlig næsten altid gå galt. Investerer jeg fire millioner dollar i en virksomhed, sætter jeg altid otte millioner dollar mere til side, fordi jeg ved, at de kommer tilbage efter mere,” siger Dan Gelvan.

Og her kommer han ind på en anden vigtig forskel på de israelske og danske startups. Når han møder danske startup-virksomheder på forskellige konferencer, er det hans indtryk, at de ofte har lige så gode ideer som deres israelske kolleger. Den store forskel ligger i, at danskerne ofte sigter for lavt, fordi de ikke har adgang til de rigtige finansielle muskler.

”Har du kun mulighed for at hente små penge, tænker du meget småt.”

LÆS OGSÅ: Danmark hægter sig på israelsk iværksættersucces

Forrige artikel Økonom: Automatisering er ingen jobdræber Økonom: Automatisering er ingen jobdræber Næste artikel Ny lovpakke er en gamechanger for banker
Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Siden 2000’erne har der i Sydkorea været kraftigt fokus på robot-teknologi, og i dag har landet verdens højeste tæthed af robotter - ikke kun i den industrielle produktion, men også indenfor industrier såsom MedTech, Gaming og service.
I takt med robotternes indtog kan der imidlertid spores en stigende bekymring fra befolkningens side, blandt andet i forhold til jobsikkerhed.

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Digitaliseringen forandrer samfundet og økonomien så grundlæggende og hurtigt, at de sædvanlige måder at styre på kommer til kort. Sammen med FN og World Economic Forum er Danmark i høj grad med til at sætte rammerne for en ny type internationalt samarbejde om regulering af teknologi.