To af verdens førende mastodonter på hver sit område indgik for nylig en aftale med vidtgående perspektiv.

På den ene side af bordet sad repræsentanter for AXA, et af verdens førende forsikringsselskaber med 165.000 ansatte fordelt på 64 lande over hele verden. På den anden side sad repræsentanter for Coursera, der er verdens største platform for de populære MOOCs – Massive Open Online Courses. Virksomheden samarbejder med 150 universiteter over hele verden, herunder flere danske universiteter såsom Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Aftalen mellem AXA og Coursera giver de 165.000 ansatte i forsikringsgiganten mulighed for at få efter- og videreuddannelse via nogle af de mange MOOC-kurser med førende professorer inden for en række forskellige områder såsom ledelse, datalogi og digital markedsføring, så de kan blive bedre klædt på fagligt til fremtidens arbejdsmarked.

”Vores branche gennemgår en hurtig forandring, og at give vores medarbejdere direkte adgang til den bedste akademiske viden vil hjælpe dem og styrke deres færdigheder,” sagde Rino Piazzolla, HR-chef i AXA, ved offentliggørelsen af samarbejdet.

Den nye aftale er bare den seneste, som Coursera har indgået, siden selskabet med 27 millioner studerende i ryggen åbnede for sin nye forretningsstrategi sidste år. Coursera har allerede nu lavet 90 tilsvarende partnerskaber med store koncerner som L’Oreal, PayPal, Bank of New York Mellon, Danone, JP Morgan Chase og Air France-KLM samt offentlige organisationer i lande som USA, Pakistan, Egypten, Malaysia og Singapore.

Det er også et eksempel på, hvordan MOOC-bølgen har skiftet kurs gennem de sidste fem år. Da bølgen skyllede ind over kloden tilbage i 2012, var der meget fokus på, at kurserne var gratis. Nu skulle undervisningen demokratiseres. Nu kunne en landmand fra Senegal, en læge fra Sydkorea eller en lærer fra Syddjurs pludselig blive undervist kvit og frit af nogle af verdens førende professorer fra verdens mest anerkendte universiteter.

Men jagten på en bæredygtig forretningsmodel har betydet, at fokus for platforme som Coursera er skiftet til beskæftigelse, efteruddannelse og jobfremmende kurser. Det gratis indhold på kurserne bliver gradvist mindre og mindre. Nu handler det mere om at klæde medarbejdere fagligt bedre på og styrke deres professionelle kompetencer, så de står stærkere rustet til fremtidens teknologiske arbejdsmarked. Omkring 40 pct. af de nye MOOC-kurser, der blev udbudt sidste år, er inden for områder som forretningsførelse og teknologi.

Nogle af verdens største platforme for MOOC, såsom Coursera, Udacity, FutureLearn og edX, med tilsammen omkring 50 millioner studerende i ryggen har på hver sin måde skruet op for indtjeningen. Se figur 1.

Forretningsmodel i støbeskeen

Verdens største platform for MOOC, Coursera, har taget forskellige skridt for at øge indtjeningen. Selv om undervisningen er gratis på de kurser, som udbydes via Coursera, kan kursisterne betale typisk 49 dollar (ca. 310 kr.) for at få et certifikat som bevis på, at de har gennemført et kursus. Halvdelen af pengene går tilbage til det pågældende universitet, der har stået for selve undervisningen.

Så når over 4.500 kursusdeltagere fra Københavns Universitet har betalt et gebyr for at få et kursusbevis, får universitetet kun lov til at beholde halvdelen af beløbet.

Coursera har også lanceret en abonnementsordning. I stedet for at betale for hvert enkelt kursus kan folk nu betale et fast beløb på mellem 39 og 89 dollar om måneden, hvilket giver adgang til en pakke af kurser inden for ét af de ca. 180 specialer.

Coursera har også åbnet for at tage en kandidatgrad online. Folk kan f.eks. tage en MBA på det amerikanske University of Illinois til 22.000 dollar – knap 140.000 kr. – eller en kandidatgrad i ’Innovation og entreprenørskab’ på HEC Paris til 20.000 dollar. Og det er kun begyndelsen. Coursera har et mål om at lancere 15-20 kandidatprogrammer inden udgangen af 2019.

Verdens næststørste platform – edX – med 11 millioner kursister går samme vej. EdX annoncerede i begyndelsen af i år sin første kandidatgrad i samarbejde med Georgia Tech til en pris på i omegnen af 10.000 dollar. Som udgangspunkt er platformens op imod 1.500 kurser gratis, herunder også de mange kurser i det såkaldte MicroMaster-program. Dog skal kursisterne betale for at få et certifikat.

EdX blev grundlagt i 2012 i et partnerskab mellem Harvard University og Massachusetts Institute of Technology, der til sammen kastede 60 millioner dollar ind i projektet. Siden er der kommet flere millioner dollar til. Adm. direktør for edX, Anant Agarwal, forventer, at selskabet er økonomisk bæredygtigt i 2020.

De andre store platforme følger i samme spor. Den britiske MOOC-udbyder FutureLearn med seks millioner kursister har i samarbejde med Deakin University fra Melbourne i Australien lanceret de første fulde syv kandidatgrader i MOOC-format. De handler bl.a. om cybersikkerhed og ledelse og koster typisk op til 24.000 britiske pund – ca. 194.000 kr.

FutureLearn har også lanceret en ny prispolitik, så f.eks. kursister skal betale 30 til 90 dollar for at få ubegrænset adgang til kursusindholdet.

Verdens femtestørste platform, Udacity, går sine egne veje. Den samarbejder tæt med forskellige store virksomheder som Facebook, Google og verdens største teleselskab AT&T, der gerne vil tiltrække dygtige medarbejdere med de rette kompetencer til konkrete job. AT&T har f.eks. betalt Udacity 3 millioner dollar for at udvikle en række kurser, i håb om at koncernen kan rekruttere nye talenter.

Udacity har et særligt jobprogram, der kan minde om en slags praktikplads. Det fungerer på den måde, at arbejdsgiveren fortæller, hvilke kompetencer man har brug for, hvorefter Udacity så foreslår en kandidat eller to. Kandidaten arbejder så på prøve i typisk tre måneder i virksomheden, og i den periode tager Udacity et gebyr på 10-20 pct. af lønnen.

Udacity har også oprettet en stribe jobmålrettede kurser – kaldet Nanodegrees – inden for områder som webudvikling, dataanalyse, Android-programmering, kunstig intelligens og selvkørende biler. Disse kurser koster typisk 200 dollar om måneden og tager som regel tre til seks måneder at gennemføre. Hvis en kursist gennemfører kurset, får vedkommende halvdelen af pengene tilbage. Man kan også betale lidt ekstra for at få en såkaldt Nanodegree Plus, som koster 299 dollar om måneden og har en indbygget jobgaranti: Får man ikke et job, får man hele beløbet tilbage.

Kunder i butikken

Intet tyder på, at de offentlige danske universiteter på samme måde som specielt de amerikanske universiteter vil kaste sig ud i et økonomisk kapløb og lave meget kommercielle kurser målrettet den brede del af befolkningen. Som professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet, der er ansvarlig for KU’s MOOC-strategi, udtrykker det:

”Nogle universiteter tjener millioner af dollar på at udvikle kurser tilpasset den almene befolkning. Hvis vi virkelig ville tjene kassen, lavede vi bare et MOOC-kursus om kanariefugle sammen med private foderstofkompagnier. Millioner af kanariefugleejere, dyrehandlere og foderstoffirmaer over hele verden ville melde sig til en tre-ugers, skræddersyet MOOC om kanariefugles ve og vel. Men det gør vi ikke. Jeg ville få danske politikere, kolleger og offentligheden på nakken. Det er heller ikke den strategi, der præger universiteter i Skandinavien og generelt i Vesteuropa. Vi har valgt at bygge på, at vi har et eksisterende forsknings- og uddannelsesområde, som vi gerne vil understøtte med MOOC,” siger Flemming Konradsen.

Han understreger, at når over 500.000 personer fra hele verden i løbet af bare fire år har tilmeldt sig et af MOOC-kurserne på Københavns Universitet, styrker det på mange måder universitetet. Men det kan være svært at gøre den præcise værdi op i en forretningsmodel.

Universitetet får f.eks. masser af erfaringer med digital undervisning og får via sit samarbejde med Coursera en enestående mulighed for at bruge en konstant opdateret digital platform med det nyeste software. Det er meget værdifuldt. Men det er svært at sætte et præcist beløb på værdien af den viden.

Når universitetet f.eks. kører et MOOC-kursus parallelt med en auditoriebaseret undervisning af 40-50 studerende, giver det mulighed for at globalisere auditoriet med input fra hele verden. Det smitter også af på universitetets resultatkontrakt med ministeriet, der slår fast, at de studerende skal være klar til et globalt arbejdsmarked, undervisningssproget skal være engelsk, og indholdet skal være internationalt.

Universitetet får også mulighed for at skabe netværk til studerende fra hele verden og rekruttere de bedste.

”Så vores businesscase er der. Den er bare ikke baseret kun på gebyrer,” siger Flemming Konradsen.

LÆS OGSÅ: En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser