Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen

Med segmentering, budskabsoptimering og kirurgisk digital marketing er vi godt i gang med at splitte den demokratiske samtale i atomer. Fordi det virker.

Foto: Alex Buck
Anders Colding-Jørgensen

For et par år siden kom jeg kørende på motorvejen, da jeg opdagede, at den forankørende bil manglede et bremselys. Jeg fik lyst til at fortælle det til føreren, men der findes bare ingen god måde at kommunikere med en anden bilist på, medmindre man har øjenkontakt.

Det er et kendt problem, som alle bilister har. Min indre nørd trak derfor straks i arbejdstøjet. Mens jeg fortsatte turen, begyndte jeg at udtænke en digital løsning på dette praktisk problem.

Jeg kom hurtigt frem til et koncept, hvor det er muligt at koble en bils nummerplade sammen med en profil i en chat-app, så man kan skrive beskeder til andre bilister, uden at nogen behøver at afsløre deres personlige identitet. På den måde kunne man bryde den kommunikationsbarriere, som bilens fart og karosseri udgjorde, og komme i kontakt med andre trafikanter.

I mine tanker var jeg allerede på vej til at finde på et navn og hyre et par programmører, da jeg pludselig kom til at tænke over, hvad fanden jeg egentlig havde gang i.

Min indre nørd havde straks set den manglende kommunikation imellem trafikanter som et problem, der skulle løses. Men når jeg trådte et skridt tilbage og slog andre dele af min tænkning til, var det krystalklart, at den app, som jeg var ved at planlægge, muligvis var en af de dårligste og farligste app-idéer nogensinde.

For det første ville en sådan app med garanti blive brugt mest, når man blev vred nok over sine medtrafikanter til at tage mobilen frem og rase over deres trafikale mangler. Du kan jo prøve at tænke over de gange, hvor du oftest føler trang til at meddele noget til andre bilister. Vær nu bare ærlig.

Én bilists frustrationer ville på den måde lynhurtigt kunne sprede sig til de andre biler. Som en slags Ebola for road rage. Det ville åbne for en stormflod af kritik, brok og ”gode råd”, som i dag meget praktisk er lukket inde i den enkelte bil.

For det andet ville sådan en app nok være en af de mest livsfarlige faktorer i biltrafikkens historie siden spritkørsel, når mennesker, hvis motorik og dømmekraft i forvejen var påvirket af pumpende adrenalin, nu også skulle sidde og fumle med en skærm, mens de flettede på motorvejen.

Jeg skrottede hurtigt ideen – blandt andet fordi jeg som psykolog har en vis modvægt til min indre nørd. Det er let for mig at overveje de menneskelige konsekvenser af en opfindelse. Det gjorde fyren bag PL8CHAT (’plate chat’) ikke. Du kan finde appen til iOS i App Store.

Fordi de kan

Når man angriber verden som nørd, bliver selve problemløsningen komplet altoverskyggende.

Det er ikke, fordi nørder (nødvendigvis) er specielt onde eller kyniske. Men etiske overvejelser bliver bare så små og sekundære, når synapserne flyder over af dopamin, og man er lige ved at løse et svært teknisk problem.

Mennesker, der bygger klyngebomber eller fremstiller napalm, er ikke onde. At bygge et sofistikeret våben, som kan kastes ud fra et fly og dræbe mennesker effektivt og helst billigere end konkurrentens, er bare blandt de mest interessante og teknisk tilfredsstillende problemer, man kan løse. De nørdede aspekter af at forebygge malaria og at bygge et biologisk våben er nøjagtigt de samme.

Udviklerne af den første atombombe har givetvis haft det på samme måde. Godt nok var de ved at skabe det værste masseødelæggelsesvåben, verden havde set – men på samme tid var de ved at spalte atomet, hvilket var ufatteligt cool og interessant.

Og sådan er det nu blevet med den politiske kommunikation. Når vi måber over, at nogen kan finde på at producere så grotesk løgnagtige historier, som vi blandt andet har set i den amerikanske valgkamp, er det, fordi vi ikke helt har forstået, hvad der sker i disse år.

Den politiske kamp er nemlig ved at transformeres fra en åben debat, som drives af navngivne politikere i et offentligt rum, til en digital annoncekamp, som drives af anonyme nørder i kontorbygninger, hvis mål det er at løse ét problem: at ramme plet med en annonce og få egne likes og delinger til at stige mere end modstandernes. Og i sidste ende at skaffe stemmer.

De sociale medier med deres tal, grafer og mulighed for microtargeting har ganske enkelt flyttet store dele af den politiske kappestrid over på nørdernes hjemmebane. Her er politik er ikke en kamp på meninger og visioner – men et teknisk problem, der skal løses.

Og hvis man kan løse det ved at skrive en løgnehistorie, handler det nu om at skrive de mest effektive løgnehistorier. Ikke fordi menneskerne, der gør det, er onde – de er bare alt for optagede af at løse problemet til at bekymre sig om andet. De er ikke politikere, men nørder.

Budskaber bliver problemløsning

Teknologien bag Cambridge Analytica blev eksempelvis designet af nørden Christopher Wylie.

Han havde ikke udtænkt en plan til at bedrage millioner af mennesker og bringe Donald Trump til magten. Han havde fundet en løsning på et spændende teknisk problem, nemlig hvordan man ved hjælp af machine learning genkender psykologiske profiler ud fra Facebook-data.

Det er et seriøst interessant problem at beskæftige sig med – jeg har selv prøvet. Wylie er heller ikke et kynisk monster. Efter at opfinderrusen var aftaget, og tømmermændene havde indfundet sig, valgte han selv at træde frem og bekende, hvad han havde skabt.

Cambridge Analytica har i kølvandet på skandalen mistet så mange kunder, at virksomheden nu lukkes ned, men markedet for databaseret valgkamp er slet ikke forsvundet af den grund – tværtimod.

Så længe vi i stigende grad baserer politik på det målbare, på likes, retweets, følgere, delinger og strukturerede sociale profiler, bliver politik i stigende grad til avanceret digital markedsføring, som handler om at teste sine budskaber løbende – og bruge algoritmer til at gøre mere af det, som tallene fortæller virker bedst.

Nørden kommunikerer det budskab, der løser problemet. Også selvom det indebærer at komme med indbyrdes modstridende budskaber til forskellige individuelle vælgere og vælgergrupper. Det eneste, der tæller, er at løse problemet.

I målrettede annoncer kan man love mere frihed og tolerance til den ene og mere straf og politi til den anden. Ingen opdager det, for ingen kan se det store billede længere.

Logisk konsistens i de politiske budskaber er blevet overflødig staffage. Den er kun nødvendig, når man kommunikerer i et offentligt rum. Og selv det krav vil ebbe ud, når man på et tidspunkt har fået afviklet de store offentlige public service-medier, og der ikke længere er en offentlighed at stå til ansvar for.

Du har et valg, når du er på valg

Det er et kæmpe problem for demokratiets udøvelse, at man kan påvirke vælgeres følelser og holdninger – støttet af mønstergenkendelse og psykologisk profilering, som vi så det med Cambridge Analytica.

Men under dette problem ligger et dybere: at valgkamp er ved at blive til et teknisk problem, der skal løses af nørder bag lukkede døre, og ikke et spørgsmål om politiske visioner og prioritering, som skal diskuteres af frie og oplyste borgere i det offentlige rum.

Vi får aldrig en verden uden løgn og manipulation (i hvert fald ikke så længe den er fuld af mennesker). Men det betyder ikke, at vi skal holde op med at arbejde for mindre lukkethed og mere åben debat på mange fronter.

Når Facebook annoncerer, at de vil offentliggøre afsendere af åbenlyst politiske annoncer, vil det skubbe i den rigtige retning. Den fælles offentlige debat om etik i valgkampe er et andet skub. Og de tusindvis af aktive vagthunde på nettet, som tjekker facts og afslører løgne, presser også i retning af mindre løgn og mere fair debat.

Men i sidste ende handler det her om mod og integritet hos dig, der er på valg.

Hvor vigtigt er det for dig at vinde magten? Er det så vigtigt, at du vil forlade den offentlige debat og hyre teknologiske lejesvende?

Kan du sige nej tak til at lukke nørderne ind og profilere vælgerne bag deres ryg for at målrette budskaber til dem? Selvom dine modstandere måske gør det? Selvom det betyder, at du kan tabe et valg? Tør du føre valgkamp uden at overgive dig til kraftens mørke side?

Dette er ikke et problem, du kan løse. Det er et valg, du må træffe.

Og det kan ingen nørder hjælpe dig med.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu