Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple

Når vi bruger eksempler som Google, Uber og Apple til at inspirere danske virksomheder, så gør vi i virkeligheden de mange mindre og mellemstore firmaer en bjørnetjeneste. I stedet skal danske smv’er gøre præcis det modsatte af giganterne.

Som erfaren iværksætter og foredragsholder har jeg efterhånden været til et utal af innovations- og lederarrangementer, hvor giganterne er i fokus:

”Sådan gør Google, når de arbejder med målsætninger og ledelse.”

”Sådan udvikler IBM kunstig intelligens.”

”Sådan skabte Steve Jobs innovation hos Apple.”

”Sådan tænker Elon Musk selvkørende biler hos Tesla.”

Jeg er sikker på, at ovenstående bliver gjort i den bedste mening, men det er dybt problematisk. Hvorfor? Fordi forskningen inden for små og mellemstore virksomheder, som Danmark som bekendt lever af, fortæller os, at vi som regel bør gøre det modsatte af giganterne. Vi skal ikke følge i deres fodspor og tænkning.

Jeg er helt med på fascinationskraften i disse ikoner. Når Steve Jobs kommer med mantraer som "We're here to put a dent in the universe. Otherwise why else even be here", så elsker vi det, for hvem vil ikke gerne sætte sit aftryk på verden?

Nu er der imidlertid forskel på en dinosaurfod og så en hundepote, men det ene er ikke finere end det andet. Dinosauren er som bekendt uddød i dag, mens hunden er menneskets bedste ven, så vi behøver ikke skulle forandre verden grundlæggende, for at vi har succes med det, vi bedriver her i livet. Lykkes vi med virkelig at forbedre hverdagen for mange mennesker, så er det fantastisk og beundringsværdigt, men mindre kan også gøre det.

I hvert fald er tænkningen hos én som Jobs ikke noget, den seriøse iværksætter eller leder bør følge i slipstrømmen af. Ud over at Steve Jobs som bekendt var en elendig leder, er det ikke rent strategisk klogt at kigge på, hvordan Apple i dag organiserer deres gigantiske milliardforretning. Det er det ikke, fordi virkeligheden for milliardvirksomheder i Silicon Valley ganske enkelt ikke giver mening at overføre til Danmark. Dette er en pointe fra én, der har prøvet at drive forretninger begge steder.

Tre jordnære råd til smv’er i Danmark

Alt tyder på, at danske virksomheder i fremtiden ikke bliver dem, der skal udvikle det ultimative inden for kunstig intelligens. Det vil formentlig være Google, IBM eller lignende, der vinder kapløbet, hvorefter vores opgave bliver at integrere de nye muligheder bedst muligt i vores forretninger.

På samme måde bliver det ikke nogle danske drømmere, der skaber fremtidens selvkørende biler. Det bliver enten Tesla, Uber eller én af de andre pengetanke inden for industrien, som gør det. Vi kan sidenhen bruge det til at understøtte og forbedre forretningsmodellen inden for transportsektoren, logistikbranchen osv.

Pointen er den, at vi ikke skal benchmarke os op imod tilsyneladende forbilleder, som vi intet har til fælles med. Dette er ikke det samme, som at vi ikke må tænke eller drømme stort, men vi skal blive verdensmestre i at handle småt og fejle hurtigt og billigt.

Lad mig komme med tre jordnære råd i forhold til, hvordan du som mindre eller mellemstor dansk virksomhed bør tænke konkurrencen i forhold til disse store giganter – og alle dine andre potentielle konkurrenter:

1. Udnyt de blå oceaner. Du kender formentlig bestselleren ’Blue Ocean Strategy’. Bogen handler bl.a. om at identificere de fordele, som I som virksomhed har i forhold til konkurrenterne. Dvs. de områder med dejligt blåt havvand, hvor der ikke er andre end jer, som sejler. Bogen kommer med et fint eksempel på en mindre virksomhed, der blev stor igennem netop denne tilgang. Det var fitnessvirksomheden Curves, som Gary og Diana Heavin startede i Texas tilbage i 1990’erne.

Curves identificerede en målgruppe, som ingen fokuserede på – nemlig kvinder med former. Hvor alle de etablerede kæder fremstod meget maskuline og lettere kolde, så satte Curves i stedet fokus på det kvindelige publikum og deres kamp med kiloene. Det gjorde de vel at mærke som en mindre startup med et stærkt begrænset budget og med få ressourcer. De tænkte altså ikke i baner som Uber og Google med massive mængder af kapital og ressourcer, men derimod konkret og ’blåt’.

Curves’ strategi var at fokusere benhårdt på deres ’blå ocean’, herunder en fundamentalt anderledes indretning af deres centre. Frem for smarte og maskuline træningsmaskiner og indretningsmåder valgte man nogle langt mere elegante maskiner samt hjemmetræningsprogrammer. Derudover tilføjede man add-ons som saunaer og juicebarer for at servicere et hidtil overset segment. Det viste sig at være nøglen til succes – ikke at tænke stort og drømme vildt, men at finde sin klare niche og blive eksperter i den.

2. Tænk stort. Handl småt. Fejl hurtigt og billigt. Det er godt at turde tænke stort, men ofte vil små og mellemstore danske virksomheders største konkurrencefordel være deres fleksibilitet og agilitet. Derfor betoner jeg altid vigtigheden af at handle småt og fejle hurtigt og billigt. Det vil sige, at man går så hurtigt ud i markedet som muligt med et nyt produkt eller service for at validere ideen. Noget, som de helt store virksomheder sjældent kan, dels af hensyn til deres brand, og dels fordi deres processer ofte bliver ganske rigide og bekostelige.

Tag eksempelvis de uforudsete hændelser, der konstant finder sted i vores samfund. Om det så måtte være en uventet hedebølge, en stor lokal nyhedshistorie eller lignende. Hver gang noget sådant sker, der selvfølgelig ikke er på niveau med De Olympiske Lege eller et verdensmesterskab, er det en mulighed for, at man som smv kan reagere hurtigt og udnytte begivenheden til at promovere og/eller udvikle nye produkter eller services til området.

Hvor det for de store selskaber ofte vil tage måneder eller sågar år at respondere på sådanne korte og hurtige trends, så har smv’erne helt andre muligheder. Derfor skal du ikke kigge på Uber eller Apple, når du tænker marketingstrategier og eventmarkedsføring, men holde øje med, hvad andre innovative startups gør for at tiltrække opmærksomhed, følgere og loyalitet.

3. Gå digitalt, og brug content marketing. Tidligere krævede det ganske store udgifter at nå målgrupper igennem offline-marketingkampagner, men med de sociale medier og content marketing er spillet ændret. Du kan nu nå din målgruppe meget nemmere, og hvis du virkelig formår at skabe noget unikt og nyt, så kan det også have en stor betydning for din forretning.

Tag for eksempel tandproduktet Orabrush, som du muligvis har hørt om. Orabrush blev opfundet af den tidligere biokemiker Robert Wagstaff for at kurere dårlig ånde, men igennem et helt årti fejlede produktet. De detailhandlende var ikke interesserede i at lagerføre det, og en bekostelig reklame skaffede blot 100 ordrer. Da Wagstaff havde rundet 75 år, besluttede han sig for – på baggrund af erfaringerne fra den mere konventionelle og ’store’ marketingplan – i stedet at betale en studerende 3.000 kr. for at lave en sjov og anderledes YouTube-video om Orabrush.

Resultatet blev en viral video, der fik flere end 26 millioner visninger, og som førte til, at produktet i dag føres i flere end 30.000 butikker i 25 lande!

Forrige artikel Den deleøkonomiske desillusion Næste artikel Platformsstrategi og værdien af de gratis brugere Platformsstrategi og værdien af de gratis brugere
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI laboratoriet Tel Aviv

AI laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.