Vi skal prioritere vores styrkepositioner

Selv om det er svært at udpege morgendagens vækstvindere, er det nødvendigt at prioritere, hvis vi igen skal have gang i væksten. Vi har gjort det før, og lande som Sverige og Finland har allerede vist vejen.

Udfordringerne for det danske samfund står nærmest i kø, og dagligt bliver vi mindet om at træerne ikke længere vokser ind i himlen. Senest har SF’s partiformand Villy Søvndal meldt sig i rækken af ansvarlige og udtalt, at vi samlet set ”ikke råd til at øge den offentlige sektor, selv om krisen driver over.”

Der er ingen tvivl om, at krisen må give stof til eftertanke. Den private sektor har tabt ca. 200.000 jobs i de sidste par år og beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at op mod 17.000 job i øjeblikket forsvinder fra den offentlige sektor.

Jobtabet i den private sektor er en meget tydelig og negativ indikator på, at væksten stort set er gået i stå, og kun meget langsomt kommer op igen. Det offentlige budgetunderskud og fyringerne i den offentlige sektor er på samme måde et markant tegn på, at de meget stramme rammer og nulvæksten kan mærkes i dagligdagen som service- og kvalitetsforringelser for både borgere, ansatte og virksomheder.

[quote align="left" author=""]Det er både klogt og muligt at identificere Danmarks nuværende styrkepositioner, og andre lande har allerede gjort det.[/quote]

Og selv om vi i øjeblikket oplever en høj ledighed, ved vi, at der i 1980’erne er født få børn, og at der derfor om ganske få år vil være mangel på arbejdskraft og ikke mindst mangel på kvalificeret arbejdskraft både i den offentlige og private sektor.

De væsentligste udfordringer kan derfor koges ned til, at vi skal have gang i væksten i den private sektor og have mere innovation og udvikling i både den offentlige og private sektor. Derudover skal vi have et tættere og mere konstruktivt samarbejde mellem de to sektorer.

Konkret har FTF foreslået, at der satses mere på offentlig-privat innovation, hvor medarbejdere i offentlige og private virksomheder går sammen om at udvikle nye produkter og løsninger, som dels kan afprøves på det danske hjemmemarked og dels bidrage til at udvikle kvaliteten i den offentlige sektors ydelser. Det skal være produkter og løsninger, der efter afprøvning kan kommercialiseres og sælges på det internationale marked.

Jeg tror ikke, at det er let at udpege morgendagens vækstvindere. Styrkepositioner er sjældent planlagte, men er opstået ved at kombinere gode rammebetingelser. Vi har dog gjort det før. Tænk bare på Vestas, hvor oliekrisen i 1970’erne lagde kimen til udvikling af en branche, der siden blev understøttet af politiske prioriteringer.

Det er både klogt og muligt at identificere Danmarks nuværende styrkepositioner, og andre lande har allerede gjort det. Sverige satser eksempelvis på it og bioteknologi og Finland satser på sundhed og grøn teknologi.

[quote align="right" author=""]Klynger, nye produkter og samarbejde mellem offentlig og privat sektor bør derfor være det ene ben i en ny vækststrategi.[/quote]

Analyseenheden Fora har tidligere dokumenteret, at lande, der har specialiseret sig, har højere produktivitet og velstand end mindre specialiserede regioner og lande. Det giver derfor god mening at satse på samarbejde i klynger, hvor videninstitutioner og virksomheder grupperer sig for at styrke samarbejdet. Copenhagen Finance (CFIR-Klyngen) er et godt eksempel på klyngedannelse, der virker. CFIR- klyngen fokuserer på udvikling af ny finansiel it og har med relativt få midler realiseret et stort innovativt potentiale.

Samtidig har en række undersøgelser, herunder fra OECD, har dokumenteret, at uddannelse skaber vækst. Det er derfor uklogt at spare på uddannelsesområderne. Tværtimod er der behov for en offensiv investering og udvikling af ikke mindst de erhvervsrettede uddannelser. Både for at sikre, at vi har den kvalificerede arbejdskraft, vi har brug for, men også for at bringe den viden, der findes i uddannelserne og på uddannelsesinstitutionerne mere i spil i forhold til eksempelvis udvikling af nye produkter, herunder nye velfærdsteknologiske løsninger.

Klynger, nye produkter og samarbejde mellem offentlig og privat sektor bør derfor være det ene ben i en ny vækststrategi. Det andet ben bør være investering i uddannelse, for Danmarks vigtigste råstof er en kvalificeret arbejdsstyrke.

Jeg vil gerne være ansvarlig, men for mig handler ansvarlighed også om at turde tænke nyt og at satse og prioritere.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Dansk iværksætteri stagnerer Næste artikel Gazellerne er en truet art
Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.