Vi skal prioritere vores styrkepositioner

Selv om det er svært at udpege morgendagens vækstvindere, er det nødvendigt at prioritere, hvis vi igen skal have gang i væksten. Vi har gjort det før, og lande som Sverige og Finland har allerede vist vejen.

Udfordringerne for det danske samfund står nærmest i kø, og dagligt bliver vi mindet om at træerne ikke længere vokser ind i himlen. Senest har SF’s partiformand Villy Søvndal meldt sig i rækken af ansvarlige og udtalt, at vi samlet set ”ikke råd til at øge den offentlige sektor, selv om krisen driver over.”

Der er ingen tvivl om, at krisen må give stof til eftertanke. Den private sektor har tabt ca. 200.000 jobs i de sidste par år og beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at op mod 17.000 job i øjeblikket forsvinder fra den offentlige sektor.

Jobtabet i den private sektor er en meget tydelig og negativ indikator på, at væksten stort set er gået i stå, og kun meget langsomt kommer op igen. Det offentlige budgetunderskud og fyringerne i den offentlige sektor er på samme måde et markant tegn på, at de meget stramme rammer og nulvæksten kan mærkes i dagligdagen som service- og kvalitetsforringelser for både borgere, ansatte og virksomheder.

[quote align="left" author=""]Det er både klogt og muligt at identificere Danmarks nuværende styrkepositioner, og andre lande har allerede gjort det.[/quote]

Og selv om vi i øjeblikket oplever en høj ledighed, ved vi, at der i 1980’erne er født få børn, og at der derfor om ganske få år vil være mangel på arbejdskraft og ikke mindst mangel på kvalificeret arbejdskraft både i den offentlige og private sektor.

De væsentligste udfordringer kan derfor koges ned til, at vi skal have gang i væksten i den private sektor og have mere innovation og udvikling i både den offentlige og private sektor. Derudover skal vi have et tættere og mere konstruktivt samarbejde mellem de to sektorer.

Konkret har FTF foreslået, at der satses mere på offentlig-privat innovation, hvor medarbejdere i offentlige og private virksomheder går sammen om at udvikle nye produkter og løsninger, som dels kan afprøves på det danske hjemmemarked og dels bidrage til at udvikle kvaliteten i den offentlige sektors ydelser. Det skal være produkter og løsninger, der efter afprøvning kan kommercialiseres og sælges på det internationale marked.

Jeg tror ikke, at det er let at udpege morgendagens vækstvindere. Styrkepositioner er sjældent planlagte, men er opstået ved at kombinere gode rammebetingelser. Vi har dog gjort det før. Tænk bare på Vestas, hvor oliekrisen i 1970’erne lagde kimen til udvikling af en branche, der siden blev understøttet af politiske prioriteringer.

Det er både klogt og muligt at identificere Danmarks nuværende styrkepositioner, og andre lande har allerede gjort det. Sverige satser eksempelvis på it og bioteknologi og Finland satser på sundhed og grøn teknologi.

[quote align="right" author=""]Klynger, nye produkter og samarbejde mellem offentlig og privat sektor bør derfor være det ene ben i en ny vækststrategi.[/quote]

Analyseenheden Fora har tidligere dokumenteret, at lande, der har specialiseret sig, har højere produktivitet og velstand end mindre specialiserede regioner og lande. Det giver derfor god mening at satse på samarbejde i klynger, hvor videninstitutioner og virksomheder grupperer sig for at styrke samarbejdet. Copenhagen Finance (CFIR-Klyngen) er et godt eksempel på klyngedannelse, der virker. CFIR- klyngen fokuserer på udvikling af ny finansiel it og har med relativt få midler realiseret et stort innovativt potentiale.

Samtidig har en række undersøgelser, herunder fra OECD, har dokumenteret, at uddannelse skaber vækst. Det er derfor uklogt at spare på uddannelsesområderne. Tværtimod er der behov for en offensiv investering og udvikling af ikke mindst de erhvervsrettede uddannelser. Både for at sikre, at vi har den kvalificerede arbejdskraft, vi har brug for, men også for at bringe den viden, der findes i uddannelserne og på uddannelsesinstitutionerne mere i spil i forhold til eksempelvis udvikling af nye produkter, herunder nye velfærdsteknologiske løsninger.

Klynger, nye produkter og samarbejde mellem offentlig og privat sektor bør derfor være det ene ben i en ny vækststrategi. Det andet ben bør være investering i uddannelse, for Danmarks vigtigste råstof er en kvalificeret arbejdsstyrke.

Jeg vil gerne være ansvarlig, men for mig handler ansvarlighed også om at turde tænke nyt og at satse og prioritere.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Dansk iværksætteri stagnerer Næste artikel Gazellerne er en truet art
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.