Vi skal prioritere vores styrkepositioner

Selv om det er svært at udpege morgendagens vækstvindere, er det nødvendigt at prioritere, hvis vi igen skal have gang i væksten. Vi har gjort det før, og lande som Sverige og Finland har allerede vist vejen.

Udfordringerne for det danske samfund står nærmest i kø, og dagligt bliver vi mindet om at træerne ikke længere vokser ind i himlen. Senest har SF’s partiformand Villy Søvndal meldt sig i rækken af ansvarlige og udtalt, at vi samlet set ”ikke råd til at øge den offentlige sektor, selv om krisen driver over.”

Der er ingen tvivl om, at krisen må give stof til eftertanke. Den private sektor har tabt ca. 200.000 jobs i de sidste par år og beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at op mod 17.000 job i øjeblikket forsvinder fra den offentlige sektor.

Jobtabet i den private sektor er en meget tydelig og negativ indikator på, at væksten stort set er gået i stå, og kun meget langsomt kommer op igen. Det offentlige budgetunderskud og fyringerne i den offentlige sektor er på samme måde et markant tegn på, at de meget stramme rammer og nulvæksten kan mærkes i dagligdagen som service- og kvalitetsforringelser for både borgere, ansatte og virksomheder.

[quote align="left" author=""]Det er både klogt og muligt at identificere Danmarks nuværende styrkepositioner, og andre lande har allerede gjort det.[/quote]

Og selv om vi i øjeblikket oplever en høj ledighed, ved vi, at der i 1980’erne er født få børn, og at der derfor om ganske få år vil være mangel på arbejdskraft og ikke mindst mangel på kvalificeret arbejdskraft både i den offentlige og private sektor.

De væsentligste udfordringer kan derfor koges ned til, at vi skal have gang i væksten i den private sektor og have mere innovation og udvikling i både den offentlige og private sektor. Derudover skal vi have et tættere og mere konstruktivt samarbejde mellem de to sektorer.

Konkret har FTF foreslået, at der satses mere på offentlig-privat innovation, hvor medarbejdere i offentlige og private virksomheder går sammen om at udvikle nye produkter og løsninger, som dels kan afprøves på det danske hjemmemarked og dels bidrage til at udvikle kvaliteten i den offentlige sektors ydelser. Det skal være produkter og løsninger, der efter afprøvning kan kommercialiseres og sælges på det internationale marked.

Jeg tror ikke, at det er let at udpege morgendagens vækstvindere. Styrkepositioner er sjældent planlagte, men er opstået ved at kombinere gode rammebetingelser. Vi har dog gjort det før. Tænk bare på Vestas, hvor oliekrisen i 1970’erne lagde kimen til udvikling af en branche, der siden blev understøttet af politiske prioriteringer.

Det er både klogt og muligt at identificere Danmarks nuværende styrkepositioner, og andre lande har allerede gjort det. Sverige satser eksempelvis på it og bioteknologi og Finland satser på sundhed og grøn teknologi.

[quote align="right" author=""]Klynger, nye produkter og samarbejde mellem offentlig og privat sektor bør derfor være det ene ben i en ny vækststrategi.[/quote]

Analyseenheden Fora har tidligere dokumenteret, at lande, der har specialiseret sig, har højere produktivitet og velstand end mindre specialiserede regioner og lande. Det giver derfor god mening at satse på samarbejde i klynger, hvor videninstitutioner og virksomheder grupperer sig for at styrke samarbejdet. Copenhagen Finance (CFIR-Klyngen) er et godt eksempel på klyngedannelse, der virker. CFIR- klyngen fokuserer på udvikling af ny finansiel it og har med relativt få midler realiseret et stort innovativt potentiale.

Samtidig har en række undersøgelser, herunder fra OECD, har dokumenteret, at uddannelse skaber vækst. Det er derfor uklogt at spare på uddannelsesområderne. Tværtimod er der behov for en offensiv investering og udvikling af ikke mindst de erhvervsrettede uddannelser. Både for at sikre, at vi har den kvalificerede arbejdskraft, vi har brug for, men også for at bringe den viden, der findes i uddannelserne og på uddannelsesinstitutionerne mere i spil i forhold til eksempelvis udvikling af nye produkter, herunder nye velfærdsteknologiske løsninger.

Klynger, nye produkter og samarbejde mellem offentlig og privat sektor bør derfor være det ene ben i en ny vækststrategi. Det andet ben bør være investering i uddannelse, for Danmarks vigtigste råstof er en kvalificeret arbejdsstyrke.

Jeg vil gerne være ansvarlig, men for mig handler ansvarlighed også om at turde tænke nyt og at satse og prioritere.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Dansk iværksætteri stagnerer Næste artikel Gazellerne er en truet art
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den? 

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.