VIDEO: Verdens største Starbucks ligger i Shanghai

I Starbuck Reserve Roastery handler det ikke om at få en hurtig kop kaffe, men om at opleve selve kaffens sjæl – og brandet Starbucks.

Peter Hesseldahl

Starbucks reserve roastery er på 3.000 kvadratmeter, der er 400 ansatte, masser af gæster og en intens, mørk duft af kaffe.

Starbucks kalder det et ”tempel for kaffe”. Midt i lokalet står et risteri, så man kan se og lære om, hvordan kaffen ristes og pakkes.

Ved de forskellige barer kan man prøve et væld af forskellige kaffesorter tilberedt efter alle kunstens regler, medens baristaerne fortæller løs om brygningen.

Det er ikke billigt – i det hele taget er Shanghai ikke en billig by. En lille cappucino koster 45 kroner, men de mere specielle kaffe-oplevelser kan løbe op i 150 kr. for en kop.

I den særlige afdeling for te kan priserne gå endnu højere.

Tidligere drak kineserne mest te, men nu har de virkelig fået smag for kaffe, og det skyder frem med smarte kaffebarer på hvert andet hjørne i storbyerne. 

Starbucks er klart de førende. Der åbner en Starbucks i Kina hver 15. time, og planen er at åbne 2.000 nye cafeer i Kina de næste 4 år. Dermed vil Kina tegne sig for halvdelen af Starbucks globale vækst i de kommende år.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu