Vind Fremtiden - 16 veje til succes i det intelligente samfund

Vind Fremtiden sætter den digitale transformation i et større perspektiv. I publikationen, der er et samarbejde mellem DI og Mandag Morgen, giver 16 internationale eksperter giver deres bud på fremtidens intelligente samfund – og hvad der skal til for at vinde i det.
Jens Jørgen Madsen

Vind Fremtiden indeholder interviews med bl.a. forskere, entreprenører og virksomhedsledere, der alle har et unikt perspektiv på digitaliseringen. Publikationen udfolder de digitale muligheder set fra et internationalt perspektiv, men også hvilken betydning udviklingen har for Danmark.

”Vi står over for en digital omkalfatring af hele vores erhvervsliv og hele samfundet. Det er en forandring, med enorme perspektiver, der kræver refleksion og inspiration. Det håber vi, at magasinet kan bidrage med”, siger fagleder i DI’s digitaliseringsindsats Christian Hannibal.

Du kan blandt andet læse et spændende interview med en af Nordens førende eksperter inden for robotter og autonome systemer, Danica Kragic. Hun fortæller, hvordan vores levestandard vil blive markant forbedret i takt med at robotter vil servicere os som aldrig før.

Du kan også læse om, hvordan Danmark skal udfordre Silicon Valley. Ifølge islandske David Helgason, vinder af IT-prisen 2015 og stifter af Unity Technologies, er Silicon Valleys tiltrækningskraft ikke, hvad den har været, og det giver Danmark en historisk mulighed for at blive en førende tech-nation.

For yderligere information, kontakt fagleder i DI Christian Hannibal eller Mandag Morgen-journalist Jens Jørgen Madsen.

Hent PDF


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu