Når selv en konservativ britisk premierminister advarer internationale selskaber om, at de ikke kan blive ved med at opfatte skattebetaling som en frivillig option, er det et tydeligt tegn på, at der er seriøse ændringer på vej.

Og det var netop, hvad Theresa May gjorde i efteråret 2016, da hun udpegede internationale selskaber til at være citizens of nowhere. ”Dette kan ikke fortsætte,” sagde May.

I december 2017 står der klart for virksomheder og erhvervsorganisationer i Europa og USA, at fremtidens skatteregler kommer til at se anderledes ud end dem, man kender i dag. Præcis hvordan, fremtiden ser ud, er i sagens natur usikkert. Men der er ændringer på vej. Store ændringer.

”Det er de tektoniske plader i international skat, der er sat i bevægelse,” siger en af de kilder, Mandag Morgen har talt med i forbindelse med denne uges analyse af de forandringer, som digitaliseringen af verdensøkonomien vil føre med sig på skatteområdet.

EU, OECD og USA’s regering er de magtfulde politiske instanser, der er kommet til den konklusion, at globale digitale selskaber ikke længere bør have lov til at køre på skattepolitisk frihjul. I USA har præsident Donald Trump sikret sig opbakning til den største reform af amerikanske skatteregler i årtier, og i Europa har EU-Kommissionen med opbakning fra regeringer i Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og en række andre lande travlt med at forberede store skattepolitiske forandringer.

Både EU og OECD er i øjeblikket i gang med store høringsprocesser, hvor virksomheder og organisationer indbydes til at dele deres erfaringer med de aktuelle skatteregler og deres syn på, hvordan fremtiden bør se ud. Samtidig er OECD, der har hovedsæde i Paris, meget offensiv i sine bestræbelser på at inddrage berørte virksomheder i udviklingen af de nye politikker.

Således inviterede OECD’s Task Force on the Digital Economy og organisationens skattechef 1. november i år til en høring på Berkeley University i Californien om skatteudfordringer i forbindelse med digitaliseringen. Blandt talerne var førende skatteeksperter fra Europa og USA, topfolk fra revisionsbranchen og formanden for lobbygruppen Silicon Valley Tax Directors Group. Svenske Spotifys danske skattechef Jens Svolgaard gav også sit besyv med.

Fælles for indlæggene på Berkeley og de mange skriftlige høringssvar til OECD er, at virksomhederne og revisionshusene på den ene side besværger, at de ønsker sig en fair beskatning af den digitale økonomi, men at de samtidig advarer om, at man kan tage luften ud af det store vækstpotentiale i de digitale virksomheder. Endelig stod det også klart, at aktørerne har indstillet sig på, at der kommer forandringer. Et eksempel er KPMG’s høringssvar.

”Vi anerkender det betydelige politiske pres, der driver debatten vedrørende skatteudfordringerne i den digitale økonomi. Den politiske dialog er ofte framet på en sådan måde, at den identificerer højt digitaliserede virksomheder, som om de ikke betaler en fair andel i skat,” skriver KPMG og advarer videre: ”Vi mener, at der er kontraproduktivt at frame udfordringerne med at beskatte den digitale økonomi således.”

Airbnb, den succesrige digitale platform for udlejning af private boliger, bedyrer, at man føler sig dybt forpligtet til at bidrage til fair skattebetaling i de over 300 forskellige skattejurisdiktioner, hvor man opererer. Ikke desto mindre anfægter man, at der overhovedet skulle være nogen skattemæssig forskel på Airbnb og ikke-digitale virksomheder. Airbnb betaler ingen selskabsskat i Danmark.

I Dansk Industri i København følger man udviklingen i den internationale skattedebat nøje. Og vicedirektør Kent Damsgaard understreger, at man tilslutter sig EU-Kommissionens bestræbelser på at skabe lige konkurrencevilkår, også mellem forskellige brancher og virksomheder.

”Men det er ikke realistisk at vedtage nye regler, som kun regulerer digital økonomi. Mange traditionelle virksomheder har integreret digital økonomi, og nye skatteregler får derfor generel betydning,” siger Damsgaard i en skriftlig kommentar til Mandag Morgen.

”DI ser potentiale i fælles selskabsskatteregler i EU for de største virksomheder. Det kan også løse visse udfordringer med digital økonomi, men bør være baseret på principper, der er opnået international konsensus om i OECD,” siger han videre med henvisning til EU’s bestræbelser på at skabe en fælles konsolideret selskabsskattebase, den såkaldte CCCTB.

I øvrigt opfordrer Kent Damsgaard til, at man fra europæisk side tager bestik af, hvad der i sker i USA i forbindelse med den omfattende skattereform, som præsident Donald Trump nu er ved at få igennem Kongressen.

”EU-landene bør under alle omstændigheder nøje vurdere konsekvenserne af den forestående skattereform i USA. Den kan forøge den effektive beskatning af amerikanske multinationale virksomheder og skabe en ny situation,” siger han.

De allerstørste aktører i den digitale økonomi – Facebook, Google, Amazon, Microsoft, Netflix, Salesforce, Twitter og Spotify – er gået sammen i organisationen Digital Economy Group, der har sendt et meget langt høringssvar udarbejdet af advokatfirmaet Baker McKenzie. Digital Economy Group argumenterer for, at man ikke kan skelne mellem digitale internetvirksomheder og andre virksomheder. Samtidig argumenterer man overordnet for, at skat hæmmer vækst. Og så har de meget store digitale virksomheder også overskud til at bekymre sig om de mindste virksomheder i økonomien.

”En skat på bruttofortjeneste vil rammer små og mellemstore virksomheder uforholdsmæssigt hårdt, eftersom mange af dem endnu ikke er profitable eller har små overskud. Vi forudser, at den mest alvorlige indvirkning vil være på digitale opstartsvirksomheder, uanset hvilken jurisdiktion de hører hjemme i,” lyder fra de store virksomheder, der alle tæller deres omsætning i betydelige milliardbeløb i dollar.

Den Madrid-baserede tænketank Digital Economy Taxation Think Tank, DET3, går i sit høringssvar anderledes radikalt til værks. DET3, der er grundlagt af store spanske virksomheder på tværs af sektorer som finans, energi, medier, rejser og telefoni, indleder således med nedenstående sætning:

“Vi mener, at man skal redesigne det internationale skattesystem, således at det passer til fremtidens samfund og økonomi. Vi anerkender behovet for en overgangsfase, som kræver handling nu.”

Uanset at de ovennævnte høringsparter er stærkt uenige om mangt og meget, står det klart, at der på tværs af sektorer i europæisk og amerikansk erhvervsliv er en voksende forståelse for, at fremtidens skattebetaling vil være anderledes og mere internationalt reguleret. Opgaven bliver at sikre, at nye internationale skatteregler bidrager til, at samfundene på nationalt, europæisk og amerikansk niveau har midlerne til at sikre den infrastruktur og de rammevilkår, der sikrer, at nye og gamle virksomhederne har det godt.