Virksomhederne bør tænke systemisk i globale muligheder

FN’s 17 verdensmål er ideelle målsætninger for verdens lande. Men de er også et katalog over enorme forretningsmuligheder for danske virksomheder, mener Morten Nielsen, direktør for Sustainia. Men det kræver, at virksomhederne og deres organisationer kigger strategisk på, hvilke serviceydelser og produkter der er brug for, når målene skal realiseres.

Hvordan sælger man traktorer i Nigeria? Landet har 28 millioner bønder, der har brug for en traktor, men de har ikke råd til at investere i en traktor – ikke mindst fordi banker kræver 30 pct. i rente og tilbagebetaling i løbet af 12 måneder. Verden har brug for, at fattige bønder i Nigeria og andre steder øger deres produktivitet, så de kan skabe lokal bæredygtig udvikling.

Virksomheden Hello Tractor er for nigerianske bønder, hvad Uber er for taxakunder verden over. Man bestiller en traktor via sin smartphone, og Hello Tractor omdirigerer den nærmeste ledige traktor. Hello Tractor, der i modsætning til Uber ejer køretøjerne, har samtidig en mikrofinansieringsordning, som gør det muligt for selv fattige bønder med begrænset likviditet at betale. Markarbejdet udføres 40 gange hurtigere med traktoren, end hvis det skulle have været udført manuelt.

Uber-ordning for fattige bønder

Den amerikanske virksomhed Hello Tractor har udviklet et koncept, hvor man udlejer billige traktorer til bønder i Nigeria, som ikke selv har råd til en traktor. Kunderne bestiller traktoren via deres smartphone, og Hello Tractor tilbyder samtidig en mikrofinansieringsløsning, så man kan afdrage betalingen. Traktorerne er udstyret med gps-sendere, sådan at Hello Tractor kan overvåge lokalisering og behov for vedligeholdelse. Godt 1.000 nigerianske bønder benytter sig af ordningen.

De tre bundlinjer:

Den miljømæssige: Ved at øge effektiviseringen kan bønderne få mere ud af deres jorder.

Den sociale: Ved at øge fødevareproduktionen kan bønderne og lokalområderne blive selvforsynende og derved reducere sult.

Den økonomiske: Bønderne kan øge udbyttet med op til 200 pct. med Hello Tractors service.

www.hellotractor.com

Det er Morten Nielsen, direktør i Mandag Morgen-selskabet Sustainia, der trækker Hello Tractor frem som et eksempel på, hvordan virksomheder kan finde ny afsætning for produkter og serviceydelser verden over, hvis man gør brug af det, han kalder ’systemisk mulighedstænkning’. Den disciplin handler om, at en virksomhed systematisk vurderer, hvordan den strategisk er placeret i forhold til de komplekse udviklingsopgaver, verdenssamfundet står over for.

Løsning i stedet for produkt

Det var disse opgaver, der blev til en global ambition, da FN’s medlemslande i september 2015 vedtog de 17 delmål for verdens udvikling, de såkaldte SDG’er.

”Hello Tractor sælger en løsning i stedet for at sælge et produkt. Der er ikke mange nigerianske bønder, der har råd til at købe en traktor, men de har stor gavn af at kunne leje den i et kort tidsrum. Hello Tractor har set muligheden for at bygge en innovativ forretningsmodel, der kombinerer traktoren med en smartphone, mikrofinansiering og GPS-tracking. Dermed kan de levere en løsning til en pris, som kunden kan betale, et sted, hvor kun meget få har råd til at købe en traktor. Og de kan overvåge traktorens tilstand med henblik på at vedligeholde den korrekt,” siger Morten Nielsen og tilføjer:

”Hvis danske virksomheder og erhvervsorganisationer sætter sig ned og kigger på de 17 verdensmål, vil det stå klart, at enkeltvirksomheder og klynger af virksomheder har en række muligheder for at bidrage til at løse disse udfordringer. Derfor skal virksomhederne holde de 17 verdensmål og virksomhedens egen strategi op imod hinanden.”

100 bæredygtige løsninger

Virksomheden Hello Tractor er grundlagt af studerende fra Booth School of Business i Chicago, og den er blandt de 100 virksomheder og projekter, der er med i opløbet om Sustainia Award 2016. Prisen, der i år uddeles for femte gang, gives til et projekt, der skaber bæredygtig udvikling – i både økonomisk, social og miljømæssig henseende.

Biologiske, energifattige mursten

Det amerikanske selskab BioMason kopierer de biologiske processer, som skaber koralrev, når mikroorganismer blandes med sand. Produktion af traditionelle mursten er stærkt energikrævende, mens BioMasons sten størkner af sig selv i løbet af et par dage. Stenene er certificerede og testet til at være lige så holdbare som traditionelle mursten. Ydermere har de den fordel, at de kan produceres på eller tæt ved byggepladsen. Stenene bruges i dag i USA, England, Frankrig og Holland.

De tre bundlinjer:

Den miljømæssige: BioMasons teknologi kan hjælpe med at reducere CO2-udledningerne fra cementindustrien, som i øjeblikket står bag mere end 6 pct. af de globale udledninger.

Den sociale: BioMason er med til at reducere de sundhedsmæssige omkostninger forbundet med udledning af fossile brændsler.

Den økonomiske: BioMason fjerner behovet for brændstof til at brænde mursten, hvilket ifølge virksomheden står for 23 pct. af de samlede produktionsomkostninger.

www.biomason.com

De 100 shortlistede projekter og løsninger, der offentliggøres i forbindelse med 3GF-konferencen om grøn vækst i København i morgen, er udvalgt blandt flere end 1.200 projekter fra 188 lande, som er blevet screenet af Sustainia og dets advisory board, der består af 24 eksperter i bæredygtighed fra 20 internationale organisationer, universiteter og tænketanke. De 100 løsninger adresserer alle et eller flere af de 17 verdensmål, og de løsninger, der er udviklet af private, profitorienterede virksomheder, er så at sige lykkedes med at vende en systemisk risiko til en systemisk mulighed.

Morten Nielsen, der har en fortid i Carlsbergs koncernledelse, peger på et andet eksempel: Verdens overforbrug af antibiotika, der er ved at føre til, at patienter ikke længere kan behandles for selv banale infektioner. Medicinen virker ikke længere, og verden vil opleve sundhedsrisici, som man for længst anså for eliminerede.

”I den risiko ligger der også en mulighed for at udvikle produkter, der virker uden antibiotika, sådan som danske Chr. Hansen gør det til landbruget med deres probiotika, hvor naturlige bakteriekulturer bekæmper de dårlige bakterier og dermed eliminerer behovet for antibiotika i landbrugsproduktionen. De leverer løsninger, som er en fordel for landbrug, sundhed og fødevareproducenter. Det redefinerer deres marked,” siger Morten Nielsen.

Han understreger, at det systemiske arbejde med de 17 verdensmål ikke bør være et CSR-appendiks i en virksomhed, hvor man i øvrigt er mest fokuseret på at sælge flere produkter.

”En virksomhed, der sælger produkter i stedet for løsninger, tjener færre penge. Et produkt er isoleret set ofte tæt på værdiløst. Men hvis det bliver sat ind i et løsningskoncept, kan det sælges dyrere. Derfor bør virksomhederne analysere deres egne impacts både upstream og downstream i forhold til de globale udfordringer. Hvordan produceres råvarerne, og hvordan indgår de færdige produkter i værdikæderne?”

Ifølge Morten Nielsen er der en klar tendens til, at de store virksomheder er langt bedre rustede til at gennemføre den systemiske mulighedstænkning. Det er Unilever, Pepsi, Novo Nordisk og flere andre eksempler på. Til gengæld kniber det for mange små og mellemstore nordiske og danske virksomheder.

”De er slet ikke i gang. De har svært ved at lave den øvelse, fordi de ofte er underleverandører og meget nicheprægede. Der er brug for en ny platform, som kan forene og hjælpe de små og mellemstore virksomheder med at definere, hvad deres muligheder er i forhold til de nye verdensmål,” siger Morten Nielsen og spørger:

”Hvorfor laver vi ikke et nationalt mulighedsatlas? Branche for branche kunne vi lægge danske sektorers strategier og kompetencer oven på SDG’erne og derved definere de danske styrkepositioner. Det ville være en klar vækstfremmer.”

LÆS OGSÅ: Den elektriske revolution 2.0


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu