Virtual reality giver nye muligheder i sundhedsvæsenet

Virtual reality er mere end computerspil og sjove oplevelser. Teknologien åbner også for nye behandlingsmetoder inden for eksempelvis psykiske lidelser som angst og fobier. Mandag Morgen har besøgt en VR-producent.

Da døren til den gamle slagtehal i Københavns Kødby går op, lyder der et skrig af en anden verden.

Det er ikke de sidste, desperate lyde fra en slagteklar ko. Det er derimod en ung pige, skræmt fra vid og sans, der sidder fanget i et metalbur på havets bund, alt imens en otte meter lang hvidhaj forsøger at bryde tremmerne ind til hende med sine store hvide tænder. 

Hajen, buret og havet eksisterer dog kun i de store virtual reality-briller, hun har på. Vi andre kan følge med på en skærm ved siden af pigen. 




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu