Virtuel valuta udfordrer bankerne

Kontanter kunne være det perfekte betalingssystem, hvis det da ikke var for den ubekvemme begrænsning, at begge parter af transaktionen skal være på samme sted. Nu er løsningen her. Den hedder Bitcoin.

Banksektoren kommer til at gennemgå større forandringer de kommende 10 år end de foregående 50. Det forudsiger management-guruen Gary Hamel.

En frisk påstand, det umiddelbart er lidt svært at forlige sig med. Begreber som bankkonto, hæveautomater, dankort, kassekredit, girokort etc. virker som faste og uforanderlige holderpunkter i tilværelsen. Men revolutionen er allerede på vej. Ikke som en transformation af bankerne indefra, men som en overhaling, der diskret er ved at gøre den traditionelle finanssektor irrelevant.

Vi kender alle kontanterne som de gnittede sedler og runde mønter nederst i lommen. Jeg bruger dem stort set kun, når jeg vasker tøj i andelsforeningens fællesvaskeri. På mange måder et irriterende fortidslevn, men faktisk også en fantastisk pragmatisk betalingsløsning. Man kan lynhurtigt overføre en aftalt værdi mellem to personer, uden mellemmænd, forsinkelse eller gebyrer. Og det er anonymt uden spor af transaktionen, som skattevæsen, bankrådgiver eller ekskone kan snuse i.

Kontanterne er kort sagt en perfekt løsning på hverdagens betalingsbehov. Hvis det da ikke var for det irriterende problem, at man skal befinde sig samme fysiske sted, som den anden part i transaktionen.

Drømmescenarie: krypto-valuta

Tænk, hvis man kunne tage kontanter med sig ind i den virtuelle verden. Fjerne det irriterende behov for fysisk kontakt, men beholde alle fordelene.

Så havde man en værdifod, som man personligt og anonymt kunne give og modtage uden dikkedarer. Og man kunne undgå bankerne – de irriterende mellemmænd, der tager gebyrer for at trække transaktionen ud til næste bankdag.

Følg Ask Agger

Dette drømmescenarie eksisterer faktisk allerede i dag i form af de såkaldte krypto-valutaer, med Bitcoins som det mest udbredte eksempel.

Skabelsesberetningen bag Bitcoins er som taget ud af en gammel cyberpunkroman af William Gibson. Ideen bag Bitcoin blev præsenteret i 2008 på et onlinedebatforum af den mystiske Satoshi Nakamoto, og året efter kom den første kode, der fik det globale betalingssystem i luften.

Satoshi Nakamoto var et dæknavn, der kort tid efter lancereingen forsvandt sporløst, og siden har det ikke været muligt med sikkerhed at identificere bagmændene. Men Bitcoin-systemet lever og er i hastig vækst.

Bitcoin er en decentraliseret, digital, open-source-løsning efter peer-to-peer-princippet, hvor systemet drives i et samspil mellem tusinder af computere frem for én central kontrolinstitution. En avanceret krypteret kode sikrer, at hver bitcoin kun kan eksistere ét sted på samme tid.

Du kan enten opbevare dine bitcoins i en konto på nettet eller i en digital pung på din egen computer eller smartphone. Systemet sikrer, at alle transaktioner foregår uden snyd eller bøvl, men det digitale spor af transaktionerne er anonymt, så ingen kan se, hvem der står bag de forskellige bitcoin-adresser.

Digital minedrift frem til år 2140

Pengemængden følger en fastlagt plan, hvor der hvert 10. minut kommer 25 nye bitcoins til verden. Tilvæksten aftager gradvist, således at mængden af bitcons topper ved 21 millioner og bliver konstant fra år 2140.

Hvem der får de nye bitcoins bestemmes ud fra, hvem der deltager i ”bitcoin mining” ved at stille computerkraft til rådighed for at drive Bitcoin-netværket.

[quote align="right" author=""]Krypto-valutaer er ikke kun en mulighed for at fjerne overflødige og fordyrende mellemmænd som f.eks. bankerne. Det er også en måde at undslå sig myndighedernes indblanden.[/quote]

Konkurrencen om at være de bedste ”miners” er i dag så stor, at firmaer udvikler specialiseret hardware, der er optimeret til netop at løse algoritmen bag Bitcoin.

Kursen afhænger af efterspørgslen og svinger relativt meget. Aktuelt ligger den på ca. 160 dollar for én bitcoin, hvilket betyder, at den samlede mængde bitcoins har en værdi på over 1 milliard dollar på verdensplan.

Bitcoins accepteres i dag som betalingsfod af mere end 1.000 virksomheder, ofte i forbindelse med salg og donationer over nettet. Der er også firmaer, som udbetaler løn i bitcoins.

Krypto-valutaer giver ikke kun en mulighed for at fjerne overflødige og fordyrende mellemmænd som f.eks. bankerne. Det er også en måde at undslå sig myndighedernes indblanden. F.eks. er bitcoins blevet populære i lande med hyperinflation eller statslige begrænsninger i, hvor meget valuta man må veksle eller udføre fra landet.

Det gælder eksempelvis i Argentina. Filmen Bitcoins in Argentina viser, hvordan en argentiner bruger bitcoins til at undslippe den høje inflation. Og det gælder også på Cypern, hvor en stigende efterspørgsel efter bitcoins i starten af 2013 er blevet tilskrevet forsøg på at finde smutveje af folk, hvis midler har været fanget i øens finansielle system under krisen.

Er systemet sikkert?

En begrundet bekymring er, at krypto-valutaer især bliver populære blandt kriminelle, der ønsker at kunne handle mere anonymt eller hvidvaske sorte penge. Foreløbige undersøgelser tyder dog på, at problemet indtil videre er begrænset.

En anden bekymring går på systemets sikkerhed. Er det stabilt, og kan det hackes? Især i Bitcoins første tid var der en række tekniske problemer, men med tiden er sikkerheden og driftsstabiliteten øget.

Der sker dog stadigvæk overraskelser i form af både pludselige kursfald og tekniske nedbrud, som det f.eks. skete den 12. marts, hvor en softwareopdatering kolliderede med et hackerangreb og lavede rod i hele systemet hos den største bitcoin-børs, Japanske Mount Gox.

[quote align="left" author=""]Sat på spidsen: Følger bankerne Blockbusters vej til konkurs, eller skaber de nye løsninger som Netflix eller Spotify?[/quote]

Bitcoins er del af en spæd, men accelererende udvikling i den finansielle sektor, hvor der både inden for betaling, långivning og forsikring spirer innovative peer-to-peer-løsninger frem. De trækker på de teknologier og forretningsmodeller, som allerede har rystet musik-, medie- og softwarebrancherne. Dette igangværende paradigmeskifte gør gamle hovedaktører irrelevante, og myndigheder og fagfolk forstår og gennemskuer ofte først udviklingen og konsekvenserne længe efter, at de er indtruffet.

Det bliver interessant at se, om de danske banker har lært noget af musik- og mediebranchens tidlige fejltagelser i mødet med digitaliseringens konsekvenser, eller om de stille og roligt er i gang med at udspille deres rolle.

Sat på spidsen: Følger bankerne Blockbusters vej til konkurs, eller skaber de nye løsninger som Netflix eller Spotify?

Læs mere om Bitcoin her på www.bitcoin.org, www.bitcoinfilm.org eller www.weusecoins.com.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Sænk energiforbruget – ikke afgifterne Næste artikel Deling af viden giver virksomheder værdi