Virtuel valuta udfordrer bankerne

Kontanter kunne være det perfekte betalingssystem, hvis det da ikke var for den ubekvemme begrænsning, at begge parter af transaktionen skal være på samme sted. Nu er løsningen her. Den hedder Bitcoin.

Banksektoren kommer til at gennemgå større forandringer de kommende 10 år end de foregående 50. Det forudsiger management-guruen Gary Hamel.

En frisk påstand, det umiddelbart er lidt svært at forlige sig med. Begreber som bankkonto, hæveautomater, dankort, kassekredit, girokort etc. virker som faste og uforanderlige holderpunkter i tilværelsen. Men revolutionen er allerede på vej. Ikke som en transformation af bankerne indefra, men som en overhaling, der diskret er ved at gøre den traditionelle finanssektor irrelevant.

Vi kender alle kontanterne som de gnittede sedler og runde mønter nederst i lommen. Jeg bruger dem stort set kun, når jeg vasker tøj i andelsforeningens fællesvaskeri. På mange måder et irriterende fortidslevn, men faktisk også en fantastisk pragmatisk betalingsløsning. Man kan lynhurtigt overføre en aftalt værdi mellem to personer, uden mellemmænd, forsinkelse eller gebyrer. Og det er anonymt uden spor af transaktionen, som skattevæsen, bankrådgiver eller ekskone kan snuse i.

Kontanterne er kort sagt en perfekt løsning på hverdagens betalingsbehov. Hvis det da ikke var for det irriterende problem, at man skal befinde sig samme fysiske sted, som den anden part i transaktionen.

Drømmescenarie: krypto-valuta

Tænk, hvis man kunne tage kontanter med sig ind i den virtuelle verden. Fjerne det irriterende behov for fysisk kontakt, men beholde alle fordelene.

Så havde man en værdifod, som man personligt og anonymt kunne give og modtage uden dikkedarer. Og man kunne undgå bankerne – de irriterende mellemmænd, der tager gebyrer for at trække transaktionen ud til næste bankdag.

Følg Ask Agger

Dette drømmescenarie eksisterer faktisk allerede i dag i form af de såkaldte krypto-valutaer, med Bitcoins som det mest udbredte eksempel.

Skabelsesberetningen bag Bitcoins er som taget ud af en gammel cyberpunkroman af William Gibson. Ideen bag Bitcoin blev præsenteret i 2008 på et onlinedebatforum af den mystiske Satoshi Nakamoto, og året efter kom den første kode, der fik det globale betalingssystem i luften.

Satoshi Nakamoto var et dæknavn, der kort tid efter lancereingen forsvandt sporløst, og siden har det ikke været muligt med sikkerhed at identificere bagmændene. Men Bitcoin-systemet lever og er i hastig vækst.

Bitcoin er en decentraliseret, digital, open-source-løsning efter peer-to-peer-princippet, hvor systemet drives i et samspil mellem tusinder af computere frem for én central kontrolinstitution. En avanceret krypteret kode sikrer, at hver bitcoin kun kan eksistere ét sted på samme tid.

Du kan enten opbevare dine bitcoins i en konto på nettet eller i en digital pung på din egen computer eller smartphone. Systemet sikrer, at alle transaktioner foregår uden snyd eller bøvl, men det digitale spor af transaktionerne er anonymt, så ingen kan se, hvem der står bag de forskellige bitcoin-adresser.

Digital minedrift frem til år 2140

Pengemængden følger en fastlagt plan, hvor der hvert 10. minut kommer 25 nye bitcoins til verden. Tilvæksten aftager gradvist, således at mængden af bitcons topper ved 21 millioner og bliver konstant fra år 2140.

Hvem der får de nye bitcoins bestemmes ud fra, hvem der deltager i ”bitcoin mining” ved at stille computerkraft til rådighed for at drive Bitcoin-netværket.

[quote align="right" author=""]Krypto-valutaer er ikke kun en mulighed for at fjerne overflødige og fordyrende mellemmænd som f.eks. bankerne. Det er også en måde at undslå sig myndighedernes indblanden.[/quote]

Konkurrencen om at være de bedste ”miners” er i dag så stor, at firmaer udvikler specialiseret hardware, der er optimeret til netop at løse algoritmen bag Bitcoin.

Kursen afhænger af efterspørgslen og svinger relativt meget. Aktuelt ligger den på ca. 160 dollar for én bitcoin, hvilket betyder, at den samlede mængde bitcoins har en værdi på over 1 milliard dollar på verdensplan.

Bitcoins accepteres i dag som betalingsfod af mere end 1.000 virksomheder, ofte i forbindelse med salg og donationer over nettet. Der er også firmaer, som udbetaler løn i bitcoins.

Krypto-valutaer giver ikke kun en mulighed for at fjerne overflødige og fordyrende mellemmænd som f.eks. bankerne. Det er også en måde at undslå sig myndighedernes indblanden. F.eks. er bitcoins blevet populære i lande med hyperinflation eller statslige begrænsninger i, hvor meget valuta man må veksle eller udføre fra landet.

Det gælder eksempelvis i Argentina. Filmen Bitcoins in Argentina viser, hvordan en argentiner bruger bitcoins til at undslippe den høje inflation. Og det gælder også på Cypern, hvor en stigende efterspørgsel efter bitcoins i starten af 2013 er blevet tilskrevet forsøg på at finde smutveje af folk, hvis midler har været fanget i øens finansielle system under krisen.

Er systemet sikkert?

En begrundet bekymring er, at krypto-valutaer især bliver populære blandt kriminelle, der ønsker at kunne handle mere anonymt eller hvidvaske sorte penge. Foreløbige undersøgelser tyder dog på, at problemet indtil videre er begrænset.

En anden bekymring går på systemets sikkerhed. Er det stabilt, og kan det hackes? Især i Bitcoins første tid var der en række tekniske problemer, men med tiden er sikkerheden og driftsstabiliteten øget.

Der sker dog stadigvæk overraskelser i form af både pludselige kursfald og tekniske nedbrud, som det f.eks. skete den 12. marts, hvor en softwareopdatering kolliderede med et hackerangreb og lavede rod i hele systemet hos den største bitcoin-børs, Japanske Mount Gox.

[quote align="left" author=""]Sat på spidsen: Følger bankerne Blockbusters vej til konkurs, eller skaber de nye løsninger som Netflix eller Spotify?[/quote]

Bitcoins er del af en spæd, men accelererende udvikling i den finansielle sektor, hvor der både inden for betaling, långivning og forsikring spirer innovative peer-to-peer-løsninger frem. De trækker på de teknologier og forretningsmodeller, som allerede har rystet musik-, medie- og softwarebrancherne. Dette igangværende paradigmeskifte gør gamle hovedaktører irrelevante, og myndigheder og fagfolk forstår og gennemskuer ofte først udviklingen og konsekvenserne længe efter, at de er indtruffet.

Det bliver interessant at se, om de danske banker har lært noget af musik- og mediebranchens tidlige fejltagelser i mødet med digitaliseringens konsekvenser, eller om de stille og roligt er i gang med at udspille deres rolle.

Sat på spidsen: Følger bankerne Blockbusters vej til konkurs, eller skaber de nye løsninger som Netflix eller Spotify?

Læs mere om Bitcoin her på www.bitcoin.org, www.bitcoinfilm.org eller www.weusecoins.com.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Sænk energiforbruget – ikke afgifterne Næste artikel Deling af viden giver virksomheder værdi
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?