Virtuel valuta udfordrer bankerne

Kontanter kunne være det perfekte betalingssystem, hvis det da ikke var for den ubekvemme begrænsning, at begge parter af transaktionen skal være på samme sted. Nu er løsningen her. Den hedder Bitcoin.

Banksektoren kommer til at gennemgå større forandringer de kommende 10 år end de foregående 50. Det forudsiger management-guruen Gary Hamel.

En frisk påstand, det umiddelbart er lidt svært at forlige sig med. Begreber som bankkonto, hæveautomater, dankort, kassekredit, girokort etc. virker som faste og uforanderlige holderpunkter i tilværelsen. Men revolutionen er allerede på vej. Ikke som en transformation af bankerne indefra, men som en overhaling, der diskret er ved at gøre den traditionelle finanssektor irrelevant.

Vi kender alle kontanterne som de gnittede sedler og runde mønter nederst i lommen. Jeg bruger dem stort set kun, når jeg vasker tøj i andelsforeningens fællesvaskeri. På mange måder et irriterende fortidslevn, men faktisk også en fantastisk pragmatisk betalingsløsning. Man kan lynhurtigt overføre en aftalt værdi mellem to personer, uden mellemmænd, forsinkelse eller gebyrer. Og det er anonymt uden spor af transaktionen, som skattevæsen, bankrådgiver eller ekskone kan snuse i.

Kontanterne er kort sagt en perfekt løsning på hverdagens betalingsbehov. Hvis det da ikke var for det irriterende problem, at man skal befinde sig samme fysiske sted, som den anden part i transaktionen.

Drømmescenarie: krypto-valuta

Tænk, hvis man kunne tage kontanter med sig ind i den virtuelle verden. Fjerne det irriterende behov for fysisk kontakt, men beholde alle fordelene.

Så havde man en værdifod, som man personligt og anonymt kunne give og modtage uden dikkedarer. Og man kunne undgå bankerne – de irriterende mellemmænd, der tager gebyrer for at trække transaktionen ud til næste bankdag.

Følg Ask Agger

Dette drømmescenarie eksisterer faktisk allerede i dag i form af de såkaldte krypto-valutaer, med Bitcoins som det mest udbredte eksempel.

Skabelsesberetningen bag Bitcoins er som taget ud af en gammel cyberpunkroman af William Gibson. Ideen bag Bitcoin blev præsenteret i 2008 på et onlinedebatforum af den mystiske Satoshi Nakamoto, og året efter kom den første kode, der fik det globale betalingssystem i luften.

Satoshi Nakamoto var et dæknavn, der kort tid efter lancereingen forsvandt sporløst, og siden har det ikke været muligt med sikkerhed at identificere bagmændene. Men Bitcoin-systemet lever og er i hastig vækst.

Bitcoin er en decentraliseret, digital, open-source-løsning efter peer-to-peer-princippet, hvor systemet drives i et samspil mellem tusinder af computere frem for én central kontrolinstitution. En avanceret krypteret kode sikrer, at hver bitcoin kun kan eksistere ét sted på samme tid.

Du kan enten opbevare dine bitcoins i en konto på nettet eller i en digital pung på din egen computer eller smartphone. Systemet sikrer, at alle transaktioner foregår uden snyd eller bøvl, men det digitale spor af transaktionerne er anonymt, så ingen kan se, hvem der står bag de forskellige bitcoin-adresser.

Digital minedrift frem til år 2140

Pengemængden følger en fastlagt plan, hvor der hvert 10. minut kommer 25 nye bitcoins til verden. Tilvæksten aftager gradvist, således at mængden af bitcons topper ved 21 millioner og bliver konstant fra år 2140.

Hvem der får de nye bitcoins bestemmes ud fra, hvem der deltager i ”bitcoin mining” ved at stille computerkraft til rådighed for at drive Bitcoin-netværket.

[quote align="right" author=""]Krypto-valutaer er ikke kun en mulighed for at fjerne overflødige og fordyrende mellemmænd som f.eks. bankerne. Det er også en måde at undslå sig myndighedernes indblanden.[/quote]

Konkurrencen om at være de bedste ”miners” er i dag så stor, at firmaer udvikler specialiseret hardware, der er optimeret til netop at løse algoritmen bag Bitcoin.

Kursen afhænger af efterspørgslen og svinger relativt meget. Aktuelt ligger den på ca. 160 dollar for én bitcoin, hvilket betyder, at den samlede mængde bitcoins har en værdi på over 1 milliard dollar på verdensplan.

Bitcoins accepteres i dag som betalingsfod af mere end 1.000 virksomheder, ofte i forbindelse med salg og donationer over nettet. Der er også firmaer, som udbetaler løn i bitcoins.

Krypto-valutaer giver ikke kun en mulighed for at fjerne overflødige og fordyrende mellemmænd som f.eks. bankerne. Det er også en måde at undslå sig myndighedernes indblanden. F.eks. er bitcoins blevet populære i lande med hyperinflation eller statslige begrænsninger i, hvor meget valuta man må veksle eller udføre fra landet.

Det gælder eksempelvis i Argentina. Filmen Bitcoins in Argentina viser, hvordan en argentiner bruger bitcoins til at undslippe den høje inflation. Og det gælder også på Cypern, hvor en stigende efterspørgsel efter bitcoins i starten af 2013 er blevet tilskrevet forsøg på at finde smutveje af folk, hvis midler har været fanget i øens finansielle system under krisen.

Er systemet sikkert?

En begrundet bekymring er, at krypto-valutaer især bliver populære blandt kriminelle, der ønsker at kunne handle mere anonymt eller hvidvaske sorte penge. Foreløbige undersøgelser tyder dog på, at problemet indtil videre er begrænset.

En anden bekymring går på systemets sikkerhed. Er det stabilt, og kan det hackes? Især i Bitcoins første tid var der en række tekniske problemer, men med tiden er sikkerheden og driftsstabiliteten øget.

Der sker dog stadigvæk overraskelser i form af både pludselige kursfald og tekniske nedbrud, som det f.eks. skete den 12. marts, hvor en softwareopdatering kolliderede med et hackerangreb og lavede rod i hele systemet hos den største bitcoin-børs, Japanske Mount Gox.

[quote align="left" author=""]Sat på spidsen: Følger bankerne Blockbusters vej til konkurs, eller skaber de nye løsninger som Netflix eller Spotify?[/quote]

Bitcoins er del af en spæd, men accelererende udvikling i den finansielle sektor, hvor der både inden for betaling, långivning og forsikring spirer innovative peer-to-peer-løsninger frem. De trækker på de teknologier og forretningsmodeller, som allerede har rystet musik-, medie- og softwarebrancherne. Dette igangværende paradigmeskifte gør gamle hovedaktører irrelevante, og myndigheder og fagfolk forstår og gennemskuer ofte først udviklingen og konsekvenserne længe efter, at de er indtruffet.

Det bliver interessant at se, om de danske banker har lært noget af musik- og mediebranchens tidlige fejltagelser i mødet med digitaliseringens konsekvenser, eller om de stille og roligt er i gang med at udspille deres rolle.

Sat på spidsen: Følger bankerne Blockbusters vej til konkurs, eller skaber de nye løsninger som Netflix eller Spotify?

Læs mere om Bitcoin her på www.bitcoin.org, www.bitcoinfilm.org eller www.weusecoins.com.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Sænk energiforbruget – ikke afgifterne Næste artikel Deling af viden giver virksomheder værdi
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.