Det netop udkomne oplæg fra Vismændene understreger, hvorfor statsminister Lars Løkke Rasmussen er udfordret på at skabe krisebevidsthed blandt danskerne. For hvad er problemet egentlig? Dagens dugfriske vækstal fra Danmarks Statistik viser en BNP-fremgang på 0,5 pct. i første kvartal. Og oven på et hårdt efterår for dansk økonomi er det overraskende gode takter. Men et positivt kvartal ændrer ikke på, at Danmark siden 2009 har haltet efter lande, vi normalt sammenligner os med målt på væksten i BNP.

Diskussionsoplægget fra de økonomiske vismænd, der senere vil munde ud i en egentlig rapport, efterlader på den ene side heller ingen tvivl om, at Danmark stadig har et vækstproblem, og at der derfor er rigtig god grund til at have skarpt fokus på både produktivitet og beskæftigelse fremadrettet. Ser vi ud over ren BNP-vækst eller mangel på samme, så ser billedet ikke helt så nedslående ud.

På plussiden tæller det op, at danske varer er blevet mere værd på eksportmarkederne, og at vi tjener mere på udlandet. Begge dele trækker den samlede danske velstand op. Og måske er den velstand faktisk højere, end vi i dag kan måle, da opgørelsesmetoderne ifølge vismændene ikke er tilstrækkelige til at omfatte den faktiske velstand. Den påvirkes bl.a. af, hvordan vi håndterer naturressourcer, slider på kapitalapparatet og investerer i mennesker. Disse tre faktorer er ikke med i BNP-regnestykket.

Novo-effekten trækker op

Dagens væksttal fra Danmarks Statistik viser, at det er en fremgang over hele linjen fra værditilvækst i industrien og byggeriet til eksport, forbrug og investeringer, der har løftet BNP i første kvartal. Men over længere sigt er vi stadig bagud.

Dansk BNP pr. indbygger ligger seks år efter krisen stadig under niveauet fra før, krisen brød ud. Siden 2009 skyldes den lave vækst især, at udviklingen i beskæftigelsen har været lav. En del kan bl.a. forklares med, at flere under krisen har valgt at gå uddannelsesvejen, i takt med at det blev sværere at finde job. Der er også et element af demografisk forklaring. For modsat en række af de lande, vi normalt sammenligner os med, har vi i Danmark flere unge mellem 15-29 år, mens andelen af 30-44-årige er faldet. De unge er typisk ikke så erhvervsaktive som dem over 30, fordi de unge stadig er under uddannelse. Men på sigt giver det en større, mere kompetent arbejdsstyrke og dermed flere i job. Det vil trække væksten op.

Den svage vækst i BNP modsvares i nogen grad af, at danske eksportvarer er blevet mere værd. Forskellen mellem værdien af de varer, et land eksporterer, og de varer, der importeres, kaldes også bytteforholdet. Både Sverige, Tyskland og USA har siden krisen haft ringere bytteforhold end Danmark. Samtidig trækker indtægterne fra danske formuer i udlandet dansk økonomi i positiv retning. Renteindtægter fra udlandet er siden krisen i 2009 steget og har været med til at øge overskuddet på betalingsbalancen.

LÆS OGSÅ:

Nej, BNP måler ikke et samfunds velstand

Lad ikke myterne om Danmark blokere for bæredygtig velstand

Slå vækst-automatpiloten fra

Fem topøkonomer: Verden vækster fra os

Hvilken vækst skal vi lede efter?

Danske virksomheder mangler eksportmuskler

Lars Rebiens vækstformel: Uddannelse før skattelettelser

Hvad taler vi egentlig om, når vi taler om vækst