Vores fremtid er bøjet i NEON

Det amerikanske National Ecological Observatory Network kan løfte vores viden om jordens økosystemer til et helt nyt niveau, skriver John Elkington.

Et spørgsmål, som mange med et nysgerrigt sind har stillet sig gennem tiden, er: Hvordan kan vi se bevægelser, der foregår ekstremt langsomt, f.eks. stjerners eller gletscheres? Én metode er at bruge time lapse-optagelser, hvor en lang periode klippes sammen til en meget kortere film. På den måde kan vi se en plante skyde, vokse sig stor og gå ud på minutter.

En anden måde er at leve så længe, at man begynder at få øje på virkelighedens underliggende mønstre af cirkel- og spiralbevægelser.

Computernes og informationsteknologiens verden synes omvendt at bevæge sig så hurtigt, nærmest med lysets hastighed, at nogle af os har lyst til at bremse op, så vi kan se, hvad der foregår. Men også her ser man langsigtede mønstre, hvis man venter længe nok.

Én tendens, der længe har interesseret mig, er udviklingen af it-baserede løsninger på vores lille planets udfordringer.

[quote align="right" author=""]Konsekvenserne for miljøforskningen vil blive betydelige og i nogen grad uforudsigelige.[/quote]

For omkring 25 år siden deltog jeg i et projekt, der handlede om, med datidens computerværktøjer, at fortolke og visualisere satellitsignaler.

Jeg besøgte pionervirksomheder i bl.a. Californien, der brugte computere til at bygge flerdimensionelle kort over landområder, der var udset til bebyggelse, eller af olielommer i undergrunden.

Omtrent på samme tidspunkt samarbejdede jeg med IBM, hvor udfordringerne med at kortlægge luftforureningsproblemer i bl.a. Mexico City blev springbræt for udviklingen af nye store hardware-systemer. Senere rettede IBM opmærksomheden mod et endnu mere dataintensivt område: såkaldt medical imaging.

Nu gentager historien sig – denne gang i forhold til overvågning af biosfæren. For et par uger siden stødte jeg på en plan til 434 millioner dollar, der over 30 år skal nærstudere USA’s økosystem. Det såkaldte National Ecological Observatory Network (NEON), skal producere og analysere, hvad der går under betegnelsen Big Data.

At drikke fra brandslangen

For 25 år siden talte forskerne om problemet med at “drikke fra brandslangen”, dvs. analysere de umådelige datamængder fra satellitterne med datidens udstyr. Og datamængderne fortsætter med at stige.

I 2016 vil 15.000 sensorer installeret på 60 steder i USA indsamle mere end 500 typer af data om økosystemet. Når det er fuldt operationelt, vil NEON generere 200 terabytes information om året. Det er, konstaterer The Economist, lige så meget, som det såkaldte Hubble-teleskop – et ekstremt kraftigt videnskabeligt instrument – spyttede ud i løbet af sine første to årtiers kredsløb om jorden.

NEON er designet til at gøre det muligt for videnskaben at udfylde de største huller i miljøvidenskabernes kendt som “The Grand Challenges”.  Disse udfordringer findes i to udgaver.

Den ene er de kræfter, der forårsager væsentlige ændringer i biologiske systemer, herunder klimaforandringer, ændringer af landanvendelse og invasive arter.

Den anden er de områder, der påvirkes af forandringer, herunder biodiversitet, bio-geokemi, økohydrologi og smitsomme sygdomme.

Nogle af de spørgsmål, forskerne ønsker svar på, er: Hvordan påvirkes økosystemer af stormes intensitet, frekvens og geografiske distribution? Hvordan påvirkes kystsystemer af stormskader i det indre lands skovområder? Hvordan påvirker klimaforandringer spredningen af invasive arter?

Abonner på analyser om grøn økonomi

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om grøn økonomi.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

En hovedstyrke ved NEON er, at de samme instrumenter vil måle det samme på den samme måde alle vegne. Som The Economist forklarer: “Ved at indsamle data på denne standardiserede måde og gøre det på mange steder i en lang periode håber forskerne at opnå den statistiske kraft, det kræver at forvandle økologi fra et håndværk til et erhverv i industriel skala.”

De enorme mængder af produceret information vil kræve umådelige mængder af talknuseri. Og The Economist konkluderer, at det, der først og fremmest kendetegner Big Science “ikke er, hvor mange penge der er involveret, men hvor store datamængder der skal behandles.“

Konsekvenserne for miljøforskningen vil blive betydelige og i nogen grad uforudsigelige. Men man kan være sikker på en ting: Når vi bliver i stand til rutinemæssigt at skaffe os hårde fakta, ikke bare med sommerfuglenet og mikroskoper, men også med satellitter og netværk som NEON, og fremlægge dem åbent for almindelige borgere, vil økologien i sandhed blive en videnskab i det 21. århundredes forstand.

De kommende udfordringer handler om at geare ikke bare USA, men hele verden, til at stille de rigtige spørgsmål, være opmærksom på svarene og reagere hurtigt og fornuftigt på dem – hvor besværlige de end måtte være.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu