Vores privatliv er en online affære

Privatliv på nettet hører fortiden til. Vi kan dog trøste os med, at vi stadig befinder os på et tidligt teknologistadie, og at det ikke er første gang, at teknologi og innovation tvinger os til at udvikle nye sociale standarder.

Den 7. maj kendte en føderal appeldomstol i New York NSA’s, National Security Agency, masseindsamling af amerikanernes telefondata for ulovlig. Dermed blev der pustet nyt liv i debatten om, hvorvidt overvågning krænker borgernes frihed eller er med til at sikre den ved at kunne bekæmpe terror.

Siden 11. september 2001 har regeringer verden over skærpet overvågningen af borgernes data med den officielle begrundelse at beskytte borgerne mod terror. I 2013 afslørede den tidligere efterretningsmand og nuværende afhopper Edward Snowden, at NSA blandt andet havde indsamlet data om millioner af amerikanere, en række europæiske selskaber og 35 regeringslederes telefonsamtaler. Med Snowdens afsløringer fulgte en ny bevidsthed blandt netizens verden over om, at vores online privatliv tilsyneladende ikke længere tilhører os.

For anden gang inden for det seneste år forsøgte Det Hvide Hus den 23. maj at få vedtaget en lovpakke kaldet USA Freedom Act, som skal sætte en stopper for den ulovlige indsamling af metadata, men det blokerede det republikansk dominerede senat for.

Selvom de fleste nok foretrækker at holde deres data for sig selv, er det de færreste, der kan overskue omfanget af problemet og de tekniske løsninger, der kan sikre ens digitale privatliv. Mange føler måske, at det alligevel ikke nytter noget, og spørgsmålet er, om det er for sent at gøre krav på ens privatliv, fordi det er en problemstilling, der hører fortiden til.

Data er grundstenen

Retten til ens privatliv, som vi kender det i post world wide web-dagene, bliver nok vanskelig at opretholde i vores nuværende digitale virkelighed, for tiderne er i den grad skiftet. Vi lever i en tid, hvor man let kan blive ekskluderet socialt og professionelt, hvis ikke man har en aktiv og åben online profil. Du bliver måske ikke inviteret med til vennernes fest, hvis ikke du er på Facebook, og drømmejobbet bliver sværere at lande, hvis ikke din kommende arbejdsgiver kan finde din profil på LinkedIn.

[quote align="left" author=""]Det største håb for en løsning påhviler forbrugerne, men for at ændre adfærd skal man ændre normerne, som vi har oplevet det med alkohol, rygning og sikkerhedsselen.[/quote]

Men hver gang vi agerer online, hvad enten vi sender mails, søger på Google eller køber varer på nettet, så producerer vi gratis data, som virksomheder tjener penge på. Eftersom data er grundstenene i alle digitale forretningsmodeller, er det den pris, vi må betale for at have adgang til nettet. Google, Facebook, Amazon og de mange andre succesfulde internetfirmaer er alle bygget på data, og de har frit slag på den internationale markedsplads. Indtil videre er det en promille af online-brugerne, der kæmper for retten til privatliv og egne data, og hverken regeringer eller virksomheder har nogen interesse i at begrænse deres indsigt i vores adfærd.

Privat og offentlig smelter sammen

I takt med at teknologi i stigende grad bliver integreret i vores hverdag, flyder grænserne mellem digitalt privatliv og offentlighed sammen. Data bliver endnu mere flydende, mobile og omfattende lige fra vores forskellige online konti til aktiviteter, der omfatter enhver form for teknologi. Listen af datastrømme er lang, herunder e-mails, sociale medier, webhistorik, kabel-tv, elektricitet, mobiltelefoner, netbank, betaling, GPS og IPS for blot at nævne nogle få. Dertil kommer en lang række data, der flyder på tværs af de virksomheder og offentlige institutioner, vi løbende interagerer med, fra forsikringsselskaber til sundhedsvæsenet.

Der er ikke noget at sige til, at de fleste forbrugere opgiver at få overblik og vender det blinde øje til, og fremtiden for vores Personlige Identificerbare Information (PII) er kompleks. Det gør ikke problemet mindre, at de fleste forbrugere foretrækker bekvemmeligheden ved, at ens data organiseres baseret på ens historik. For vælger man at være privat på nettet, vil man opleve, at det indhold, man bliver præsenteret for, er generisk og ofte irrelevant.

Internet of Things øger overvågning

90 procent af verdens data er blevet produceret de sidste to år, en udvikling, der vokser eksponentielt. Vi kommer til at dele langt mere information om vores privatliv i fremtiden.

Med Internet of Things (IoT) bliver adfærden i vores hjem, i bilen, på løbeturen og alle vores andre fysiske lokationer registreret i endnu højere grad. Det leder til big data, som virksomheder kan anvende til at forudsige og understøtte vores behov og adfærd. Gennem big data kan vi opleve øget Cognitive Computing og Quantified Self, der gennem intelligent teknologi kan understøtte vores hverdag i langt højere grad. Dette øger afhængigheden af teknologi og minimerer vores online privatliv og kontrol med data.

Med Internet in Everything bevæger de digitale forretningsmodeller sig over i nye industrier fra detailbutikker over sundhedsvæsenet til finansielle industrier. Samtidig med at den fysiske verden bliver stadig mere digital, kommer endnu flere mennesker på nettet. Det ventes, at der vil være 7,6 mia. internetbrugere i 2020.

Denne udvikling bliver yderligere accelereret gennem overgangen fra traditionelle mobiltelefoner til smartphones og vil medføre endnu en eksplosion af data, der bliver lagret på nettet.

Bekvemmelighed eller privatliv?

Samfundets definitioner af privatliv og frihed vil ændre sig radikalt det næste årti, og løsningen ligger nok et sted mellem nye grænser for offentlighed, koblet med mere brugervenlige sikkerhedsløsninger. Hvad end det er bekvemmelighed, nødvendighed eller terror, der er begrundelsen for at indsamle vores data, er basale indsatser og standarder nødvendige.

Vi kan trøste os med, at vi stadig befinder os på et tidligt stadie af teknologi, og at det ikke er første gang, at teknologi og innovation tvinger os til at udvikle nye sociale standarder. Det største håb for en løsning påhviler forbrugerne, men for at ændre adfærd skal man ændre normerne, som vi har oplevet det med alkohol, rygning og sikkerhedsselen.

Gennem afsløringer fra blandt andre Edward Snowden er retten til vores data og online privatliv nået ud til langt flere menneskers bevidsthed. Det kan tolkes som de første skridt i retning af at skabe nye normer og krav til beskyttelse af personlige oplysninger på nettet. Hvis virksomheder i fremtiden oplever, at deres kunder mister tilliden til dem, hvis de f.eks. ikke er transparente omkring håndtering af vores data, kan det tvinge dem til at ændre adfærd. Og hvis det bliver lige så naturligt at sætte en lås på sine data som til sit hjem, kan det blive gennembruddet for almene sikkerhedsløsninger.

De normer og løsninger, vi har brug for i fremtiden, skal kunne følge med den konstante teknologiske udvikling og samtidig skabe en balance mellem innovation og individets beskyttelse.

Indtil da står valget mellem bekvemmelighed eller privatliv og et håb om, at offentlige og kommercielle interesser vil følge Googles motto: “Don’t be evil”.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel At mødes ansigt-til-ansigt over en kop kaffe går aldrig af mode Næste artikel Ulighed – det nye sort for designere?
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.