Vores privatliv er en online affære

Privatliv på nettet hører fortiden til. Vi kan dog trøste os med, at vi stadig befinder os på et tidligt teknologistadie, og at det ikke er første gang, at teknologi og innovation tvinger os til at udvikle nye sociale standarder.

Den 7. maj kendte en føderal appeldomstol i New York NSA’s, National Security Agency, masseindsamling af amerikanernes telefondata for ulovlig. Dermed blev der pustet nyt liv i debatten om, hvorvidt overvågning krænker borgernes frihed eller er med til at sikre den ved at kunne bekæmpe terror.

Siden 11. september 2001 har regeringer verden over skærpet overvågningen af borgernes data med den officielle begrundelse at beskytte borgerne mod terror. I 2013 afslørede den tidligere efterretningsmand og nuværende afhopper Edward Snowden, at NSA blandt andet havde indsamlet data om millioner af amerikanere, en række europæiske selskaber og 35 regeringslederes telefonsamtaler. Med Snowdens afsløringer fulgte en ny bevidsthed blandt netizens verden over om, at vores online privatliv tilsyneladende ikke længere tilhører os.

For anden gang inden for det seneste år forsøgte Det Hvide Hus den 23. maj at få vedtaget en lovpakke kaldet USA Freedom Act, som skal sætte en stopper for den ulovlige indsamling af metadata, men det blokerede det republikansk dominerede senat for.

Selvom de fleste nok foretrækker at holde deres data for sig selv, er det de færreste, der kan overskue omfanget af problemet og de tekniske løsninger, der kan sikre ens digitale privatliv. Mange føler måske, at det alligevel ikke nytter noget, og spørgsmålet er, om det er for sent at gøre krav på ens privatliv, fordi det er en problemstilling, der hører fortiden til.

Data er grundstenen

Retten til ens privatliv, som vi kender det i post world wide web-dagene, bliver nok vanskelig at opretholde i vores nuværende digitale virkelighed, for tiderne er i den grad skiftet. Vi lever i en tid, hvor man let kan blive ekskluderet socialt og professionelt, hvis ikke man har en aktiv og åben online profil. Du bliver måske ikke inviteret med til vennernes fest, hvis ikke du er på Facebook, og drømmejobbet bliver sværere at lande, hvis ikke din kommende arbejdsgiver kan finde din profil på LinkedIn.

[quote align="left" author=""]Det største håb for en løsning påhviler forbrugerne, men for at ændre adfærd skal man ændre normerne, som vi har oplevet det med alkohol, rygning og sikkerhedsselen.[/quote]

Men hver gang vi agerer online, hvad enten vi sender mails, søger på Google eller køber varer på nettet, så producerer vi gratis data, som virksomheder tjener penge på. Eftersom data er grundstenene i alle digitale forretningsmodeller, er det den pris, vi må betale for at have adgang til nettet. Google, Facebook, Amazon og de mange andre succesfulde internetfirmaer er alle bygget på data, og de har frit slag på den internationale markedsplads. Indtil videre er det en promille af online-brugerne, der kæmper for retten til privatliv og egne data, og hverken regeringer eller virksomheder har nogen interesse i at begrænse deres indsigt i vores adfærd.

Privat og offentlig smelter sammen

I takt med at teknologi i stigende grad bliver integreret i vores hverdag, flyder grænserne mellem digitalt privatliv og offentlighed sammen. Data bliver endnu mere flydende, mobile og omfattende lige fra vores forskellige online konti til aktiviteter, der omfatter enhver form for teknologi. Listen af datastrømme er lang, herunder e-mails, sociale medier, webhistorik, kabel-tv, elektricitet, mobiltelefoner, netbank, betaling, GPS og IPS for blot at nævne nogle få. Dertil kommer en lang række data, der flyder på tværs af de virksomheder og offentlige institutioner, vi løbende interagerer med, fra forsikringsselskaber til sundhedsvæsenet.

Der er ikke noget at sige til, at de fleste forbrugere opgiver at få overblik og vender det blinde øje til, og fremtiden for vores Personlige Identificerbare Information (PII) er kompleks. Det gør ikke problemet mindre, at de fleste forbrugere foretrækker bekvemmeligheden ved, at ens data organiseres baseret på ens historik. For vælger man at være privat på nettet, vil man opleve, at det indhold, man bliver præsenteret for, er generisk og ofte irrelevant.

Internet of Things øger overvågning

90 procent af verdens data er blevet produceret de sidste to år, en udvikling, der vokser eksponentielt. Vi kommer til at dele langt mere information om vores privatliv i fremtiden.

Med Internet of Things (IoT) bliver adfærden i vores hjem, i bilen, på løbeturen og alle vores andre fysiske lokationer registreret i endnu højere grad. Det leder til big data, som virksomheder kan anvende til at forudsige og understøtte vores behov og adfærd. Gennem big data kan vi opleve øget Cognitive Computing og Quantified Self, der gennem intelligent teknologi kan understøtte vores hverdag i langt højere grad. Dette øger afhængigheden af teknologi og minimerer vores online privatliv og kontrol med data.

Med Internet in Everything bevæger de digitale forretningsmodeller sig over i nye industrier fra detailbutikker over sundhedsvæsenet til finansielle industrier. Samtidig med at den fysiske verden bliver stadig mere digital, kommer endnu flere mennesker på nettet. Det ventes, at der vil være 7,6 mia. internetbrugere i 2020.

Denne udvikling bliver yderligere accelereret gennem overgangen fra traditionelle mobiltelefoner til smartphones og vil medføre endnu en eksplosion af data, der bliver lagret på nettet.

Bekvemmelighed eller privatliv?

Samfundets definitioner af privatliv og frihed vil ændre sig radikalt det næste årti, og løsningen ligger nok et sted mellem nye grænser for offentlighed, koblet med mere brugervenlige sikkerhedsløsninger. Hvad end det er bekvemmelighed, nødvendighed eller terror, der er begrundelsen for at indsamle vores data, er basale indsatser og standarder nødvendige.

Vi kan trøste os med, at vi stadig befinder os på et tidligt stadie af teknologi, og at det ikke er første gang, at teknologi og innovation tvinger os til at udvikle nye sociale standarder. Det største håb for en løsning påhviler forbrugerne, men for at ændre adfærd skal man ændre normerne, som vi har oplevet det med alkohol, rygning og sikkerhedsselen.

Gennem afsløringer fra blandt andre Edward Snowden er retten til vores data og online privatliv nået ud til langt flere menneskers bevidsthed. Det kan tolkes som de første skridt i retning af at skabe nye normer og krav til beskyttelse af personlige oplysninger på nettet. Hvis virksomheder i fremtiden oplever, at deres kunder mister tilliden til dem, hvis de f.eks. ikke er transparente omkring håndtering af vores data, kan det tvinge dem til at ændre adfærd. Og hvis det bliver lige så naturligt at sætte en lås på sine data som til sit hjem, kan det blive gennembruddet for almene sikkerhedsløsninger.

De normer og løsninger, vi har brug for i fremtiden, skal kunne følge med den konstante teknologiske udvikling og samtidig skabe en balance mellem innovation og individets beskyttelse.

Indtil da står valget mellem bekvemmelighed eller privatliv og et håb om, at offentlige og kommercielle interesser vil følge Googles motto: “Don’t be evil”.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel At mødes ansigt-til-ansigt over en kop kaffe går aldrig af mode Næste artikel Ulighed – det nye sort for designere?
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.