Den 7. maj kendte en føderal appeldomstol i New York NSA’s, National Security Agency, masseindsamling af amerikanernes telefondata for ulovlig. Dermed blev der pustet nyt liv i debatten om, hvorvidt overvågning krænker borgernes frihed eller er med til at sikre den ved at kunne bekæmpe terror.

Siden 11. september 2001 har regeringer verden over skærpet overvågningen af borgernes data med den officielle begrundelse at beskytte borgerne mod terror. I 2013 afslørede den tidligere efterretningsmand og nuværende afhopper Edward Snowden, at NSA blandt andet havde indsamlet data om millioner af amerikanere, en række europæiske selskaber og 35 regeringslederes telefonsamtaler. Med Snowdens afsløringer fulgte en ny bevidsthed blandt netizens verden over om, at vores online privatliv tilsyneladende ikke længere tilhører os.

For anden gang inden for det seneste år forsøgte Det Hvide Hus den 23. maj at få vedtaget en lovpakke kaldet USA Freedom Act, som skal sætte en stopper for den ulovlige indsamling af metadata, men det blokerede det republikansk dominerede senat for.

Selvom de fleste nok foretrækker at holde deres data for sig selv, er det de færreste, der kan overskue omfanget af problemet og de tekniske løsninger, der kan sikre ens digitale privatliv. Mange føler måske, at det alligevel ikke nytter noget, og spørgsmålet er, om det er for sent at gøre krav på ens privatliv, fordi det er en problemstilling, der hører fortiden til.

Data er grundstenen

Retten til ens privatliv, som vi kender det i post world wide web-dagene, bliver nok vanskelig at opretholde i vores nuværende digitale virkelighed, for tiderne er i den grad skiftet. Vi lever i en tid, hvor man let kan blive ekskluderet socialt og professionelt, hvis ikke man har en aktiv og åben online profil. Du bliver måske ikke inviteret med til vennernes fest, hvis ikke du er på Facebook, og drømmejobbet bliver sværere at lande, hvis ikke din kommende arbejdsgiver kan finde din profil på LinkedIn.

Men hver gang vi agerer online, hvad enten vi sender mails, søger på Google eller køber varer på nettet, så producerer vi gratis data, som virksomheder tjener penge på. Eftersom data er grundstenene i alle digitale forretningsmodeller, er det den pris, vi må betale for at have adgang til nettet. Google, Facebook, Amazon og de mange andre succesfulde internetfirmaer er alle bygget på data, og de har frit slag på den internationale markedsplads. Indtil videre er det en promille af online-brugerne, der kæmper for retten til privatliv og egne data, og hverken regeringer eller virksomheder har nogen interesse i at begrænse deres indsigt i vores adfærd.

Privat og offentlig smelter sammen

I takt med at teknologi i stigende grad bliver integreret i vores hverdag, flyder grænserne mellem digitalt privatliv og offentlighed sammen. Data bliver endnu mere flydende, mobile og omfattende lige fra vores forskellige online konti til aktiviteter, der omfatter enhver form for teknologi. Listen af datastrømme er lang, herunder e-mails, sociale medier, webhistorik, kabel-tv, elektricitet, mobiltelefoner, netbank, betaling, GPS og IPS for blot at nævne nogle få. Dertil kommer en lang række data, der flyder på tværs af de virksomheder og offentlige institutioner, vi løbende interagerer med, fra forsikringsselskaber til sundhedsvæsenet.

Der er ikke noget at sige til, at de fleste forbrugere opgiver at få overblik og vender det blinde øje til, og fremtiden for vores Personlige Identificerbare Information (PII) er kompleks. Det gør ikke problemet mindre, at de fleste forbrugere foretrækker bekvemmeligheden ved, at ens data organiseres baseret på ens historik. For vælger man at være privat på nettet, vil man opleve, at det indhold, man bliver præsenteret for, er generisk og ofte irrelevant.

Internet of Things øger overvågning

90 procent af verdens data er blevet produceret de sidste to år, en udvikling, der vokser eksponentielt. Vi kommer til at dele langt mere information om vores privatliv i fremtiden.

Med Internet of Things (IoT) bliver adfærden i vores hjem, i bilen, på løbeturen og alle vores andre fysiske lokationer registreret i endnu højere grad. Det leder til big data, som virksomheder kan anvende til at forudsige og understøtte vores behov og adfærd. Gennem big data kan vi opleve øget Cognitive Computing og Quantified Self, der gennem intelligent teknologi kan understøtte vores hverdag i langt højere grad. Dette øger afhængigheden af teknologi og minimerer vores online privatliv og kontrol med data.

Med Internet in Everything bevæger de digitale forretningsmodeller sig over i nye industrier fra detailbutikker over sundhedsvæsenet til finansielle industrier. Samtidig med at den fysiske verden bliver stadig mere digital, kommer endnu flere mennesker på nettet. Det ventes, at der vil være 7,6 mia. internetbrugere i 2020.

Denne udvikling bliver yderligere accelereret gennem overgangen fra traditionelle mobiltelefoner til smartphones og vil medføre endnu en eksplosion af data, der bliver lagret på nettet.

Bekvemmelighed eller privatliv?

Samfundets definitioner af privatliv og frihed vil ændre sig radikalt det næste årti, og løsningen ligger nok et sted mellem nye grænser for offentlighed, koblet med mere brugervenlige sikkerhedsløsninger. Hvad end det er bekvemmelighed, nødvendighed eller terror, der er begrundelsen for at indsamle vores data, er basale indsatser og standarder nødvendige.

Vi kan trøste os med, at vi stadig befinder os på et tidligt stadie af teknologi, og at det ikke er første gang, at teknologi og innovation tvinger os til at udvikle nye sociale standarder. Det største håb for en løsning påhviler forbrugerne, men for at ændre adfærd skal man ændre normerne, som vi har oplevet det med alkohol, rygning og sikkerhedsselen.

Gennem afsløringer fra blandt andre Edward Snowden er retten til vores data og online privatliv nået ud til langt flere menneskers bevidsthed. Det kan tolkes som de første skridt i retning af at skabe nye normer og krav til beskyttelse af personlige oplysninger på nettet. Hvis virksomheder i fremtiden oplever, at deres kunder mister tilliden til dem, hvis de f.eks. ikke er transparente omkring håndtering af vores data, kan det tvinge dem til at ændre adfærd. Og hvis det bliver lige så naturligt at sætte en lås på sine data som til sit hjem, kan det blive gennembruddet for almene sikkerhedsløsninger.

De normer og løsninger, vi har brug for i fremtiden, skal kunne følge med den konstante teknologiske udvikling og samtidig skabe en balance mellem innovation og individets beskyttelse.

Indtil da står valget mellem bekvemmelighed eller privatliv og et håb om, at offentlige og kommercielle interesser vil følge Googles motto: “Don’t be evil”.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.