Vækstplan DK er en snuptagsløsning

Med Vækstplan DK har Helle Thorning-Schmidt glemt en socialdemokratisk kongstanke i ambitionen om at skyde hurtig genvej til genvalg. Planen er først og fremmest udtryk for kortsigtet finanspolitik og ikke langsigtet konkurrenceevnepolitik.

Den 26. februar lancerede statsministeren med brask og bram Vækstplan DK, der efter eget udsagn fremsatte hendes længe ventede ”bud på, hvordan vi kan forbedre vores konkurrenceevne, og hvordan vi kan få flere private arbejdspladser.”

Flankeret af de tre tungeste økonomiske ministre lagde statsministeren tre reformspor ud for vækst i Danmark:

  • Bedre vilkår for private virksomheder i form af skatte- og afgiftslempelser
  • Modernisering af den offentlige sektor
  • En styrkelse af uddannelsesniveauet.

De tre spor er mildt sagt ikke prioriteret lige højt. Frem mod 2020 ønsker regeringen sammenlagt at spendere 60,5 milliarder kr. på skatte- og afgiftslettelser, 25,4 milliarder kr. på offentlige investeringer og blot 1 milliard kr. på uddannelse. Se figur 1 nedenfor.

Skattelettelser og offentlige investeringer står i forholdet 3:1. Den finanspolitiske prioritering af uddannelse er kun kosmetisk.

I efteråret efterlyste jeg her på bloggen, at statsminister Helle Thorning-Schmidt meldte sig mere aktivt og offensivt ind i den politiske konkurrence om at definere Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Som CEO for Danmark A/S er det hende magtpåliggende at formulere et sammenhængende og overbevisende bud på, hvad Danmark og danskerne skal leve af i en stadig mere turbulent og uoverskuelig tredje fase af globaliseringen.

[graph title="Investeringer ifølge Vækstplan DK" caption="Figur 1" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ef1bb-mkj.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/19506-mkj.png" text=""]Kilde: Vækstplan DK, regeringen, 2013.[/graph]

Sat på spidsen handler Vækstplan DK dog ikke om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, men om hvad regeringen skal overleve på frem til næste valg. Til trods for statsministerens formaning om, at der ikke findes nogen ”snuptagsløsninger”, er det svært at betragte planen som meget andet end lige netop det – en snuptagsløsning designet til at skyde genvej til genvalg.

Vækstplan DK udgør et desperat dunk i den nationaløkonomiske ketchupflaske med det ene formål at slå hul på nationens voluminøse opsparingsoverskud for at sætte gang i forbrug og investeringer inden 2015. Det er ikke en strategi for, hvordan Danmark forbedrer sin strukturelle evne til at producere ketchup i fremtiden.

Kort sagt: Vækstplan DK udgør først og fremmest et kortsigtet finanspolitisk fix og ikke, som indpakningen antyder, langsigtet konkurrenceevnepolitik.

Alt på ét bræt

Eftersom de fleste vælgere forbinder Helle Thorning-Schmidt med en politiker, der i valgkampen så et endog meget stærkt modsætningsforhold imellem skattelettelser og velfærd, må det undre de fleste, at en regering ledet af Socialdemokraterne lancerer skattelettelser for 60 milliarder kr.

Ganske forventeligt har udspillet da også skabt anseelig røre i andedammen.

Regeringens ræsonnement har givetvis været, at den eneste chance for genvalg er, at der kommer gang i vækst og jobskabelse inden september 2015. Den økonomiske kickstart har ikke virket efter hensigten. Samtidig har opstramningen i forbrugsvæksten i den offentlige sektor virket alt for godt og sænket efterspørgslen mere, end hvad godt er i den nuværende konjunktursituation.

Følg Martin Rasmussen

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Martin Rasmussen skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på "Rediger profil" for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Opret en gratis profil til mm.dk

Det har formodentlig været tanken, at regeringen lige så godt selv kunne tage æren for skattelettelserne og samtidig få gelejdet så mange offentlige investeringer som muligt med i en samlet pakke. En ny VK-regering ville under alle omstændigheder gennemføre selvsamme lempelser. Derfor har statsministeren nu sat alt på ét bræt.

Afhængig af globalt opsving

Det er et risikabelt politisk vovestykke, af mindst fire grunde:

For det første, og mest oplagt, fordi et udspil af denne karakter kan flå både regeringsblokkens vælgerkorps og bagland sønder og sammen, samtidig med at der skabes betydelig afstand til det parlamentariske grundlag.

For det andet, fordi det langtfra er sikkert, at skattelettelserne vil resultere i øgede investeringer og forbrug. Med de dystre økonomiske prognoser er der en ikke ubetydelig risiko for, at den finanspolitiske stimulans blot vil blive føjet til opsparingsoverskuddet. Det vil ikke skabe mange job.

For det tredje er effekten af det finanspolitiske boost stadigvæk aldeles afhængig af, at den globale økonomi viser bedre takter. Selv om de fleste investorer efterhånden har tillid til, at ECB-chef Mario Draghi er parat til at gøre ”hvad end det kræver” for at holde sammen på den monetære union, og at euroen efter alt at dømme ikke bryder sammen, er der også en bred forventning om et mangeårigt internationalt lavvækstscenarie.

Som Benoit Coeuré, medlem af ECB’s Executive Board, i weekenden udtalte: ”ECB kan købe Europas regeringer tid til at gennemføre reformer. Men vi kan ikke købe dem en evighed til intet at foretage sig.”

Der udestår stadigvæk markante strukturelle reformer i Europa. Samtidig kommer det særdeles penible spørgsmål om, hvordan EU skal etablere en mekanisme, der tillader overførslen af finanser fra et land til et andet, stadig højere op på den internationale dagsorden. Det er med andre ord ikke givet, at de internationale konjunkturer i nærmeste fremtid bærer et dansk opsving med sig.

Derfor har statsministeren – for det fjerde – forsømt en unik mulighed for at kommunikere sit bud på en dansk vinderstrategi i det 21. århundrede. En mulighed, der ellers kunne bruges til at markere en klar kant til oppositionen og tegne en klar profil over for vælgerne. Selskabsskat udgør blot én af en hastigt voksende række faktorer for nationers konkurrenceevne og evne til at tiltrække udenlandske investeringer.

Farvel til socialdemokratisk kongstanke

Groft sagt bestemmer skatteniveauet gevinsten ved at investere i en dansk virksomhed, men det er ikke i sig selv udslagsgivende for, om produktiviteten er høj, eller om der grundlæggende findes de virksomheder med værdiskabende aktiviteter, som investorerne er på jagt efter.

Danmarks evne til at skabe værdi beror på langt mere end lav selskabsskat. Med Vækstplan DK synes statsministeren indtil videre at have lagt sig fast på en forståelse af konkurrenceevne, som betoner virksomheders omkostningsniveau og evne til at eksportere. Hun virker mindre fokuseret på virksomhedernes evne til værdiskabelse og dermed til at frembringe højproduktive, højtlønnede job.

I den sammenhæng må man undre sig over, at statsministeren valgte at bruge ressourcer på at nedsætte en produktivitetskommission og syv vækstteams. Som i øvrigt bliver kraftigt nedprioriteret i Vækstplan DK med blot 150 millioner kr. i 2014-15.

Det er også bemærkelsesværdigt, at statsministeren med et pennestrøg synes at have opgivet den gamle socialdemokratiske kongstanke, at højere energiafgifter og stram regulering i det lange løb ikke nødvendigvis udgør en hæmsko for konkurrenceevnen, så længe energipriserne stiger og reguleringen skaber incitamenter for virksomhederne til at omstille sig til mere energieffektiv produktion.

Helle Thorning-Schmidts syn på konkurrenceevnen står i skærende kontrast til Danmarks klimakommissær, Connie Hedegaards, udlægning. I weekenden talte hun på Harvard-konferencen Europa 2.0, hvor hun plæderede for en mere ”ansvarlig kapitalisme”. Hun sagde bl.a., at vi, ”når vi konfronteres med langsigtede udfordringer, ikke kan forlade os på markedet alene. Markedet skal udvikle løsninger, men regeringer skal udvise modet til at regere, når vores økonomiers langsigtede modstandsdygtighed står på spil.”

Paradoksalt nok er det således den konservative Connie Hedegaard, og ikke socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt, der taler sig ind i en gryende international idepolitisk debat om, hvordan verdensøkonomien bringes på ret kurs efter krisen.

Også den engelske leder af Labour, Ed Miliband, har understreget behovet for at ”bygge en ansvarlig kapitalisme”, ligesom Barack Obama har understreget, at markedets værdiskabelse altid beror på en statslig kontekst.

Så imens vi venter på statsministerens bud på, hvad Danmark i fremtiden skal leve af, kan vi nøgternt konstatere, at valgkampen er skudt i gang. Måske statsministeren har tænkt sig at gøre noget ved konkurrenceevnen efter valget? Måske der kommer en god løsning i anden valgperiode?

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Omtalte personer

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu