Målt på godt 60 parametre er Danmark klar til at gribe de nye teknologiske muligheder i den fjerde industrielle revolution.

Det viser en ny opgørelse fra World Economic Forum og konsulentvirksomheden A.T. Kearney. I opgørelsen lander Danmark i den fornemmeste af fire kategorier – kategorien 'førende lande' – målt på parathed i forhold til at anvende de nye industri 4.0-teknologier. Se figur 1.

Rapporten, der lister 100 landes score for teknologisk parathed, skal give de enkelte lande et billede af, hvilke knapper de kan skrue på for at øge paratheden. Nye teknologier som Internet of Things (IoT), kunstig intelligens, robotter og additiv fremstilling vil være så omkalfatrende for virksomheders produktion og dialog med kunderne, at man for at få succes ifølge rapporten skal have medvind på 59 af parametrene, lige fra adgangen til de rette kompetencer, over progressive politiske rammer, til adgangen til risikovillig kapital.

Og selv om Danmark befinder sig i den pæne ende af spektret, er der stadig et forbedringspotentiale. Lande som Tyskland, USA og Sverige får alle en bedre score i rapporten.

Mange smv’er er en hæmsko

En af de helt klare udfordringer er den nuværende størrelse af produktionen i Danmark. Overvægten af små- og mellemstore virksomheder er ganske enkelt en hæmsko, fordi det også er blandt virksomheder af denne type, at det traditionelt set er vanskeligst at flytte sig.

Det billede flugter meget godt med en række andre analyser af Danmarks industri 4.0-parathed, bl.a. konsulenthuset PwC’s årlige opgørelse, fortæller partner i PwC’s afdeling for it-rådgivning, Jesper Vedsø:

“Vi er langt fremme i Danmark, men vi kunne være meget længere fremme,” konstaterer han.

“Lige nu ser vi globalt, at de store virksomheder udvikler sig meget hurtigt. Det er en stor udfordring i Danmark, at vi har så mange små og mellemstore virksomheder. Mange af dem mangler ledelsesfokus, ressourcer og en digital kultur, og så skal de nå hele udviklingsarbejdet ved siden af en travl hverdag,” siger han.

Han har arbejdet sammen med flere smv’er, og en af løsningerne for virksomhederne er ifølge Jesper Vedsø bl.a. at skaffe sig de manglende ressourcer på andre måder end gennem faste ansættelser. Det kan være i form af fleksible ansættelser, projektansættelser, partnerskaber eller samarbejde mellem grupper af virksomheder.

Problemet er bare, at det sjældent sker på virksomhedernes eget initiativ, og at virksomhederne derfor har brug for at blive skubbet i den rigtige retning.   

Uforløst automatiseringspotentiale

Billedet i rapporten fra World Economic Forum flugter også med Ingeniørforeningen IDA’s analyser.

“Igennem en lang årrække har vi lavet en automatiseringsanalyse, og konklusionerne stemmer meget godt overens med World Economic Forums. Vores analyse viser også, at der fortsat er et automatiseringspotentiale, og at det især skyldes mangel på viden og mangel på kapital,” siger IDA’s formand, Thomas Damkjær Petersen.

“En af de ting, vi peger på, er, at der skal gives målrettet rådgivning. Vi skal hjælpe virksomhederne. Det kunne blandt andet ske ved at styrke erhvervsfremmesystemet,” siger han.

Torsdag i sidste uge lancerede regeringen sin længe ventede Teknologipagt, og den kommer på længere sigt også til at adressere et af de mere ømme punkter i rapporten fra World Economic Forum.

Målt på adgangen til de rette kompetencer rangerer Danmark i opgørelsen nemlig helt nede på en 41.-plads, og det skal Teknologipagten bidrage til at ændre på.

Teknologipagten, som der er afsat 75 mio. kr. til frem mod 2021, forener regering, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner om det ambitiøse mål at uddanne 10.000 flere ingeniører og it-specialister inden 2025. Det betyder, at antallet af personer, der fuldfører de såkaldte STEM-uddannelser (science, technology, engineering, mathematics), skal øges med 20 procent.

LÆS OGSÅ: Alle skal med ombord i den fjerde industrielle revolution – ellers går det galt