WWF: Blockchain kan sikre transparent og bæredygtig fødevareproduktion

Teknologien bag Bitcoin er for brugbar til at blive overladt til techgiganter og kryptospekulanter. Det mener Verdensnaturfonden WWF, der har udset sig blockchain-teknologien til at skabe transparens i værdikæderne for 14 af verdens mest miljøbelastende produkter. Det starter med tun.

Tun er af WWF udset som en af de fødevarer, hvor værdikæden skal kunne verificeres ved brug af blockchain. 
Tun er af WWF udset som en af de fødevarer, hvor værdikæden skal kunne verificeres ved brug af blockchain. 
Andreas Baumann

Blockchain-teknologien er mest kendt som det transparente og manipulationssikrede bogføringssystem bag kryptovalutaen Bitcoin – men teknologien er meget mere end det. Den har også potentiale til at gøre verdens fødevareproduktion mere bæredygtig og transparent.

Det mener ngo’en Verdensnaturfonden (WWF), der i to år har samarbejdet med forskellige programmører og teknologistartups om at gøre blockchain-teknologien anvendelig til at gennemlyse værdikæderne for nogle af verdens mest miljøbelastende produkter, såsom palmeolie, oksekød, bomuld og tunfisk.

Og tunfiskeriet på Fiji er allerede godt på vej til at blive mere bæredygtigt. Tidligere i år igangsatte WWF således sammen med den amerikanske startup Viant, den fijianske startup TraSeable og et lokalt fiskefirma på Fiji det første pilotprojekt.

Formålet med projektet er at skabe transparens og automatiseret kontrol med alle led i værdikæden for tunfiskeriet – fra tunene fanges i Stillehavet og forarbejdes på fiskefabrikken, til de spiseklare sushiruller lander på tallerkenerne i New Yorks restauranter. Se figur 1.

”Når du har mange forskellige aktører i en værdikæde, kan det være svært at holde styr på, om de data, du har om produktet, er korrekte, og hvilke led der ligger forud for de enkelte dele i værdikæden. Et supermarked har typisk kun styr på, hvem deres direkte leverandør er – ikke hvem der er underleverandør eller underleverandørens underleverandører. Men så snart du sætter informationerne ind i en blockchain, er de uforanderlige, og der kan ikke manipuleres med dem,” siger Reece Proudfoot, der er innovationsrådgiver i den australske del af WWF og har været med i ngo’ens blockchain-satsning fra dens start for over to år siden.

En digital regnskabsbog

Tanken er, at blockchain-teknologien skal skabe en digitaliseret regnskabsbog over alle led i tunfiskens rejse fra hav til tallerken, som alle personer i forsyningskæden løbende kan følge med i. Hvis betingelserne for f.eks. lovlige fangststeder ikke er opfyldt, afsløres den ulovlige fangst af satellitdata, der indlejres i kæden af blockchain, så det bliver umuligt at fuske sig til at sælge den ulovligt fangede fisk videre.

Det indebærer brug af mange andre teknologier som satellitsporing, QR-koder, kameraer og diverse chip og sensorer, der skal opsamle de informationer, der skal indgå i en blockchain. Og det skaber samlet set betingelserne for såkaldte smart contracts, der er en slags automatiserede aftaler, der træder i kraft, når visse betingelser er opfyldt.

”Hvis man f.eks. har som en betingelse, at fiskeriet af tun ikke må ske i bestemte farvande, og du ved hjælp af satellitovervågning kan spore, at det sker, vil transaktionerne aldrig kunne gennemføres, fordi de data, der kommer ind i den blockchain, ikke opfylder kriteriet. Men hvis fisken derimod fanges i lovligt farvand, vil det igangsætte resten af kæden af kriterier, og så kan transaktionerne fortsætte,” forklarer Reece Proudfoot.

14 særligt skadelige produkter

Hvis man kan automatisere de mange transaktioner på fiskenes lange rejse på baggrund af en række kriterier, betyder det også, at man i teorien kan sikre sporbarheden og bæredygtigheden hele vejen i værdikæden.

Det eksempel blev demonstreret på årets Ethereal Summit i New York, hvor tun fanget af fijianske fiskere blev serveret som sushi for de fremmødte konferencedeltagere, der på tablets kunne læse alle informationer om fisken og de forhold, den var blevet fanget og tilvejebragt under.

Der er dog stadig lang vej, før systemet kan overføres til hele verdens tunfiskeri. Alligevel er WWF i fuld gang med at tilskynde andre programmører og blockchain-entusiaster til at undersøge lignende muligheder i teknologien for at belyse værdikæderne for andre af de mest miljøbelastende produkter.

Ngo’en har udpeget 14 produkter, der i dag gør uforholdsmæssig meget skade på miljø og samfund, og kan man få styr på værdikæderne for bare disse 14 produkter, er verden kommet et kæmpe skridt nærmere opfyldelsen af flere af FN’s verdensmål, lyder ræsonnementet. Se figur 2.

”Der er 300 til 500 globale virksomheder, som styrer størstedelen af de globale værdikæder. Så du behøver ikke ændre adfærden hos 9 mia. forbrugere, og du kan slet ikke ændre adfærden hos alle 1 mia. producenter, men du kan godt ændre adfærden hos 300-500 virksomheder ved at få dem til at forpligtige sig til at bruge den her teknologi. Og hvis de store globale virksomheder forpligter sig til at bruge blockchain-teknologier i deres værdikæder, og transaktionerne automatiseres på baggrund af en række kriterier for produkternes bæredygtighed, betyder det, at vi kan påvirke bæredygtigheden af størstedelen af de globale værdikæder,” siger Reece Proudfoot.

Blockchain skal gøre godt

Det overordnede formål er enkelt: At få de nyeste teknologier til at arbejde for at gøre verden bedre og ikke bare lade stå til, mens techgiganterne sætter sig på al teknologisk nyudvikling.

”Nye teknologier vil uden tvivl ændre vores samfund. Og det er næsten, som om der foregår en værdikamp om, hvad de her nye teknologier skal bruges til. På den ene side har vi de store globale it-giganter som Facebook, Google, Uber og Amazon, der forsøger at skabe verdensdominans med deres platforme. De gør alt, hvad de kan, for at blive så store som muligt så hurtigt som muligt, og de sætter sig på teknologierne. På den anden side har vi enkeltaktører, der har andre ideer til, hvordan disse teknologier kan anvendes mere positivt og demokratisk for hele samfundet bedste,” siger Reece Proudfoot.

Og det er lige præcis i det krydsfelt, at der er brug for ngo’er til at samle ildsjæle, påvirke virksomheder og politikere og pege på de positive måder, hvorpå de nye teknologier kan anvendes, argumenterer han.

”Vi vil ikke bare overlade den teknologiske udvikling til it-giganterne,” siger Reece Proudfoot.

Det gælder ikke kun blockchain, bedyrer han – også teknologier som kunstig intelligens, virtual reality, droner, robotter og alt inden for internet of things har ngo’ens interesse.

”Men på nuværende tidspunkt fokuserer vi først og fremmest på blockchain, og vi er i gang med at opbygge kapacitet til det her arbejde, fordi vi tror, at det potentielt kan transformere de uigennemsigtige værdikæder. Hvis blockchain virkelig kan gøre alt det, som folk siger, at det kan, kan det være en gamechanger,” siger han.

”Mange af de globale problemer med især miljø og klima bliver kun større og større, mens vores måde at løse problemerne på ikke ændrer sig. Så vi bliver nødt til at tænke større om de måder, vi løser de store miljømæssige og samfundsmæssige problemer på – og der spiller nye teknologier som blockchain en afgørende rolle,” siger Reece Proudfoot.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu