Dystre udsigter for målet om en sultfri verden

En giftig kombination af klima, konflikt og corona har ramt verdens fattigste hårdt, siden FN i 2015 satte et mål om at udrydde sult inden 2030. Tvivlen om det måls opnåelighed er begyndt at melde sig hos dem, der engang troede. Men håbet er ikke slukket endnu.

Foto: Baz Ratner/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

Det må have føltes som at udleve en scene fra Det Gamle Testamente. Mens alvoren af et virusudbrud i Wuhan så småt var ved at gå op for de fleste af verdens ledere, kunne en anden trussel ses for enhver med øjne bosat i den sydlige Borena-zone i Etiopien. En enorm sværm af ørkengræshopper lagde sig som en mørk, summende sky hen over det normalt tørre område. Lokale etiopiere kunne høre den ildevarslende lyd fra utallige bevingede insekter, der var i gang med at æde sig vej gennem landskabet.   

Plagen tog sig ganske konkret ud. Marker blev ribbet. Bilruder blev sat til med udsplattede insekter. Men den var også et billede på en verden, hvor kriser væves sammen og forstærker hinanden, og hvor verdens svageste bliver ramt hårdest.   

Kæmpesværmen havde været længe undervejs, da den ramte Afrikas Horn. Kimen til udbruddet kan spores til år 2018 og 2019, hvor landene omkring Det Indiske Ocean blev ramt af en række cykloner og derefter gennemgik lange perioder med usædvanlig meget regn. I det sydlige Saudi-Arabiens øde ørkenlandskab kunne græshopperne yngle uforstyrret i de forbedrede vilkår, det våde vejr gav.   

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu