Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Af journalist Anna Fenger Schefte

Verdensmålene fylder fem år

En virkelig øm tå.

Sådan kan man bedst opsummere Danmarks status inden for verdensmål nummer 12. Vi får nemlig absolutte bundkarakterer i bæredygtighed, når det handler om produktion og forbrug. Kigger man på det såkaldte “Earth Overshoot Day”-indeks, der angiver, hvilken dato vi har forbrugt den mængde ressourcer, som planeten kan gendanne i løbet af hele året, faldt datoen for Danmark allerede den 28. marts, for hele verden var datoen 22. august.

Bundplaceringen har sine klare årsager. Vi smed ifølge Miljøstyrelsens seneste tal 816 kilo affald ud per indbygger i 2018 – gennemsnittet i EU samme år var 492 kilo. Dertil steg den totale danske affaldsmængde fra 11.022.000 ton i 2015 til 12.545.000 ton i 2018. I samme periode lykkedes det os kun at øge andelen af genanvendt affald med 3 procentpoint.

Vi står også med en massiv forbrændingsudfordring: Vores affald vil i et status quo-scenarie blive den største fossile varme- og energikilde i 2030.

Flemmming Besenbacher

Den helt korte temperaturmåling på det 12. verdensmål fra en Danmarks største fortalere for cirkulær økonomi, Flemming Besenbacher, er således også, at der stadig er “meget der kan og skal gøres, for at Danmark bliver den cirkulære hub, som jeg på vegne af Danmark har en vision om, at vi skal blive (…)”. Han er dog optimistisk med hensyn til, at tingene begynder at gå i den rigtige retning med klimaaftale, ny affaldsaftale og EU’s Green Deal, men også, fordi “flere og flere virksomheder viser vejen frem”, siger han.

Store potentialer endnu ikke indfriet

De seneste år har Flemming Besenbacher i både interviews, på talerstolen og i den tidligere V-regerings advisory board om cirkulær økonomi advokeret for en stærkere cirkulær indsats – som han, på linje med en række eksperter, politikere og virksomheder, ser som en “gylden mulighed”.

Først og fremmest fordi cirkulær økonomi er nøglen til ikke “bare” opfyldelsen af verdensmål 12, men også flere af de andre verdensmål, herunder mål nummer 13, som handler om klimaindsats. Tal fra Ellen MacArthur Fonden estimerer, at 55 procent af de globale CO2-udledninger kan reduceres ved energieffektivitet og vedvarende energi, mens de resterende 45 procent kan hentes gennem en cirkulær omstilling af vores produktion og forbrug. Regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi peger også på, at der herhjemme kan spares 7-9 millioner ton CO2 (vi skal samlet set reducere med 22,7 millioner ton) ved omstillingen til cirkulær økonomi i 2030.

Men også fordi cirkulær økonomi kan skabe vækst. Et casestudie, som Ellen MacArthur Fonden lavede for et par år siden, estimerer således, at cirkulær økonomi i Danmark i 2035 kan betyde en stigning i BNP på 0,8–1,4 procent, skabe 7.000–13.000 job og øge nettoeksporten med 3-6 procent. I 2017, da Flemming Besenbacher fremlagde det cirkulære advisory boards anbefalinger, lød anbefaling nummer ét således også, at cirkulær økonomi skulle gøres til “en vækstmotor for danske virksomheder”. Og det potentiale ser han stadig:

“Der er kæmpe muligheder for Danmark og danske virksomheder. Det er en af hovedårsagerne til, at vi hele tiden skal presse på for at skabe mere cirkulær økonomi i Danmark,” siger Besenbacher og peger på, at det ikke går hurtigt nok: “Hvis Danmark for alvor skal høste frugterne af en grøn og cirkulær omstilling, så skal vi jo rykke først, så det er vores løsninger, der spredes ud i verden. Det er især i det lys, at jeg kunne ønske mig, at udviklingen gik lidt hurtigere herhjemme,” siger han.

Tre skridt i den rigtige retning

Tre must-win battles

Efterlysning: Mere regulering og flere incitamenter

Med det cirkulære advisory board og nye strategier og aftaler for cirkulær økonomi har det fra politisk hånd siden 2015 ikke skortet på udmeldinger og cirkulære ambitioner.

Ifølge Flemming Besenbacher er flere af disse tiltag skridt i den rigtige retning. Han fremhæver den nye affaldsaftale, som blev vedtaget i sommer. Den indfører krav til kommunerne om ens indsamling af ti forskellige slags affald og gør det blandt andet muligt for danskerne at aflevere mere affald direkte til virksomheder. Samtidig lægger den op til, at der skal investeres i genanvendelsesanlæg frem for forbrænding, så affald, i stedet for at gå op i røg, kan omsættes til nye bæredygtige materialer og produkter.

“Det er klogt og nødvendigt med sådan en ny form for regulering,” siger Besenbacher og understreger, at der er brug for mere af samme skuffe: “Flere virksomheder vil gerne gå i denne retning, men netop det at skabe en rentabel forretningsmodel er nok en af de største udfordringer (…) Hvis det skal lykkes, er det afgørende, at det offentlige og private øger andelen af grønne indkøb med fokus på mere genanvendelse, og at der lovgives om, at der skal bruges flere genanvendte materialer som alternativ til ny-varer, hvor det er muligt,” siger han.

På linje med Besenbacher fremhæver flere af regeringens 13 klimapartnerskaber behovet for cirkulær omstilling, og også fra den front efterlyses mere regulering og stærkere incitamenter. For eksempel efterspørger partnerskabet for handel genanvendelsescertificeringer af tekstiler, og klimapartnerskabet for produktion fremhæver “manglende efterspørgsel fra blandt andet offentlige indkøb af genanvendte materialer” som en barriere for at indfri cirkulære potentialer.

Voksende europæisk fokus

På europæisk plan har der siden 2015 været stort fokus på cirkulær omstilling, hvilket ifølge Flemming Besenbacher er med til at øge hans tro på, at den globale cirkulære omstilling kan realiseres.

I 2015 kom kommissionen således med en cirkulær handlingsplan, og i 2018 vedtog EU en ny affaldsplan, som fastlægger juridisk bindende mål for en lang række affaldsområder, blandt andet at alle EU-lande skal genanvende 50 procent af plastikemballageaffaldet i 2025, og at 55 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2025.

I foråret 2020 præsenterede EU-Kommissionen, som en del af den nye Green Deal, endnu en handlingsplan for cirkulær økonomi. Målet med planen er at reducere det europæiske CO2-aftryk samt at fordoble unionens fælles anvendelsesgrad af materialer inden for de kommende ti år. Planen har fokus på tre primære indsatsområder: produktdesign, forbrugeradfærd og produktionsprocesser.

EU’s indsats er noget, der ifølge Besenbacher øger behovet for, at Danmark rykker hurtigere – hvis vækstambitionerne skal indfries:

“Når jeg ser på ambitionerne i European Green Deal, så tænker jeg, at Danmark skal lidt op i gear for at følge med.”  

Advisory boardet, Ellen MacArthur Fonden og Klimapartnerskaberne er enige om danske potentialer. Men hvorfor er cirkulær omstilling fortsat en så øm tå?

“Selv om der er meget, der skal ske endnu, så er vi på vej. Vi skal huske, at hele den cirkulære bevægelse i Danmark nok først rigtig begyndte med arbejdet i advisory boardet tilbage i 2016. Vi afleverede vores rapport til den daværende regering i 2017, og i 2018 kom så Danmarks nationale strategi for cirkulær økonomi. Her i september er det faktisk præcis to år siden, og i dét lys synes jeg faktisk, at der er sket meget.”

Er det overhovedet realistisk at indfri de mange mål på det her område?

“Med den nye klimaplan og omstillingen i dansk erhvervsliv mod mere bæredygtig produktion, så tror jeg bestemt på, at vi kommer i mål - men det store spørgsmål er selvfølgelig hvornår. Flere virksomheder er i gang. Som jeg ser det nu, så handler det mest af alt om at få klimapartnerskabernes anbefalinger omsat til handling. Og det er i høj grad op til virksomhederne, men også til regeringen af gribe bolden. (…) De rette incitamenter og klog regulering er nødvendigt.”   

Forrige artikel Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene Næste artikel Kirsten Brosbøl: De globale parlamentariske partnerskaber skal styrkes Kirsten Brosbøl: De globale parlamentariske partnerskaber skal styrkes
Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.